Det specialiserede børn og unge-område

Transkript

1 Det specialiserede børn g unge-mråde Inspiratin til øknmisk g faglig styring Krt intrduktin til analysens knklusiner g spørgsmål til refleksin ver egen praksis

2 Indledning VIVE har undersøgt øknmistyringspraksis på det specialiserede børn g unge-mråde i seks kmmuner, der alle har gde øknmistyringsresultater. Frmålet er at lære af deres erfaringer g inspirere til videreudviklingen af øknmistyringen. Knklusinerne g praksiseksempler til inspiratin er beskrevet i rapprten Det specialiserede børn g unge-mråde. Inspiratin til øknmisk g faglig styring. Denne præsentatin er et supplement til rapprten, sm skal gøre det nemt at få verblik ver rapprtens hvedknklusiner g bringe dem i spil i egen kmmune. Præsentatinen indehlder: En krt intrduktin til analysens knklusiner Knkrete eksempler fra deltagerkmmunerne Spørgsmål, sm tager udgangspunkt i undersøgelsens resultater. Spørgsmålene kan danne grundlag fr en drøftelse af g refleksin ver egen øknmistyringspraksis. 2

3 Seks fkuspunkter Analysens knklusiner g spørgsmålene til refleksin kmmer mkring seks fkuspunkter fr udvikling af den øknmiske g faglige styring på det specialiserede børn g unge-mråde. Fælles faglig g øknmisk strategi Faglige g øknmiske styringsnøgletal Retningslinjer der understøtter effektiv sagsbehandling Individbaserede dispneringsregnskaber Håndfast databaseret rammestyring Budgetfrudsætninger m antal g gennemsnitsudgifter 3

4 Fælles faglig g øknmisk strategi Faglighed g øknmi kan med frdel tænkes sammen. Det er afgørende med en tydelig strategi, sm både understøtter høj faglighed g gd ressurceudnyttelse. Den faglige strategi skal tilpasses den enkelte kmmunes kntekst, men kan bl.a. indehlde: indsatstrappetækning, herunder færre anbringelser (især langvarige institutinsanbringelser) øget tidlig indsats g tværsektrielt samarbejde med almenmrådet udvikling af nye tilbud fx intensive hjemmebaserede indsatser g midlertidige anbringelser. Det er afgørende, at strategien msættes til praksis fx ved: tæt faglig ledelse i visitatinen af sager, på teammøder, sagsgennemgange mv. knkrete handleplaner med målsætninger, aktiviteter, milepæle mv. tilpasning af bevillingskmpetencen til kmmunens aktuelle situatin at øge rådgivernes ressurcebevidsthed g øknmiknsulenternes faglige indsigt. 4

5 Fælles faglig g øknmisk strategi Eksempler på udfrmning af indsatstrappen: Brug af Børnelinealen i Klding Kmmune Anbringelse på institutin Tidlig indsats almen Børnelinealens kategri 1 g 2 Frebyggende indsatser Børnelinealens kategri 1 g 2 - Rådgivning, vejledning, knsulentbistand, familiebehandling Hjemmebaserede indsatser Børnelinealens kategri 3 g 4b. - Praktisk pæd. støtte i hjemmet - Familiebehandling - Frældre/barn døgnphld Anbringelse i slægt/netværk eller alternativ indsats Børnelinealens kategri 4a g 4b - Slægts- eller netværksplejefamilie - Prjekt: alternativ til anbringelse Anbringelse i familiepleje/ eget værelse Børnelinealens kategri 4b - Anbringelse i plejefamilie - Anbringelse i kmmunal plejefamilie - Anbringelse på eget værelse Børnelinealens kategri 4b - Scialpædaggisk phldssted - Døgninstitutin - Aflastning - Kntaktpersn - Kst-/efterskle 5

6 Fælles faglig g øknmisk strategi Eksempler på udfrmning af indsatstrappen: Hrsens Kmmune Hrsens Kmmune har udarbejdet t frskellige indsatstrapper én fr børn (0-12-årige) g én fr unge (13-18-årige). Derudver har de udfldet ét af trinnene frebyggende franstaltninger til en trappe i sig selv, sm vises her: Gruppefrløb Daggruppen U-Turn Ungegrupper VIKASU Søskendekurser Piger udsat fr seksuelle vergreb Flerfamiliebehandling ADHD-kurser fr frældre Individuelle frløb Ildsjæl Kntaktpersn Ungevejleder Individuel familiebehandling PMTO + MSY Psyklgerne Samtaler Udredning Netværksaflastning Aflastning Fritidsfamilie Familieplejeaflastning Ophldsaflastning Institutinsaflastning Frældre/barn phld 6

7 Fælles faglig g øknmisk strategi Eksempel på tidlig indsats: TOPI Tidlig Opspring g Indsats Hvidvre g Syddjurs Kmmuner Frmål: At pspre børn i en scialt udsat psitin, så der kan sættes tidligt ind. Målgruppe: Børn i alderen 0-6 år g de prfessinelle, der arbejder med dem (sundhedsplejersker, dagplejere g pædagger). Indhld: Trivselsvurdering: Alle børns trivsel vurderes individuelt t gange årligt ud fra fire trivselsdimensiner, hvr persnalegruppen placerer børnene i en grøn, gul eller rød psitin. Ved rød eller gul psitin afhldes en samtale med frældrene m barnets trivsel. Ekstern sparring: De prfessinelle har månedligt sparring i grupper med en ekstern ressurcepersn m specifikke børn eller generelle frhld. Overgangsskemaer: De prfessinelle g frældrene udfylder vergangsskemaer ved vergange fra hjemmet til dagpleje, til vuggestue, til børnehave, til skle. Dialgmdel: De prfessinelle skal bruge dialgmdellen til frberedelse af møder m børn, hvis udvikling g trivsel vækker bekymring. 7

8 Fælles faglig g øknmisk strategi Eksempel på tværsektrielt samarbejde: Mariagerfjrd Kmmune Mål: færre underretninger via en kvalificeret tidlig indsats besluttet af aktørerne tættest på barnet, men betalt g udført af dem, der har specialistviden. Tværfaglige teammøder: Teamkrdinatr, familierådgiver, sundhedsplejerske, PPRpsyklg, repræsentant fra sklen/dagtilbuddet g frældre. Øknmisk understøttelse af samarbejdet: Skle-/dagtilbudslederne i distriktet beslutter på tværfaglige teammøder, m en tidlig indsats ( 11) skal iværksættes. Rådgiverne kvalificerer beslutningen ift. at vurdere, m bekymringen fr barnet er på et niveau, hvr der i stedet burde laves en børnefaglig undersøgelse ( 50) g efterfølgende indsats. Midlerne til indsatserne efter 11 finansieres af familiemrådet. Styring gennem databaseret dialg: Der udarbejdes ét mål fr indsatsen g føres statistik ver indsatser g målpfyldelse. Statistikken drøftes med skle-/dagtilbudslederne fr på den måde gennem faglige drøftelser af statistikken at styre udviklingen. 8

9 Fælles faglig g øknmisk strategi Eksempler på udvikling af tilbudsviften: Alternativ til anbringelse i Klding Kmmune Frmål: At give barnet rimelige pvækstbetingelser gennem kmpenserende g udviklende indsatser, sm skal hindre, at barnet må anbringes uden fr hjemmet. Målgruppe: Familier med børn i udsatte psitiner, hvr andre tilbud ikke vurderes relevante/mulige, tilbydes en individuel g helhedsrienteret indsats sm et alternativ til anbringelse. Indhld: En målrettet g massiv indsats, sm er mere mfattende end frebyggende franstaltninger. Det kan være: Praktisk pædaggisk bistand, dag- g døgnaflastninger mv. Bl.a. rummer tilbuddet en dagfranstaltning, hvr barnet mdtager støtte til at udvikle sig, få styrket sine sciale kmpetencer samt få et bedre funktinsniveau i sklen. 9

10 Fælles faglig g øknmisk strategi Eksempler på udvikling af tilbudsviften: Midlertidigt anbringelsestilbud Prten i Hvidvre Kmmune Mål: at døgninstitutinen Prten fra januar 2018 tilbyder krte g intensive anbringelser, sm bevirker, at den unge g familien kan mdtage mindre indgribende tilbud allerede efter 6-9 måneder. Målgruppe: Unge mellem 12 g 18 år, sm har frskellige psyksciale g adfærdsmæssige vanskeligheder. Indhld: Midlertidig anbringelsestilbud. Under anbringelsen arbejdes der intensivt g målrettet med familien g netværket fr at fremme en hjemgivelse. Tæt pfølgning på den unge: t gange månedligt afhldes Ungeknference, hvr alle fagprfessinelle får indsigt i den enkelte unges handleplan, pædaggiske udviklingsplan g aktuelle udvikling samtidig med, at indsatsen evalueres. 10

11 Fælles faglig g øknmisk strategi Spørgsmål til refleksin ver egen praksis: Er der en klar strategi fr mrådet, sm understøtter både høj faglighed g gd ressurceudnyttelse? Hvilke elementer af strategien understøtter gd ressurceudnyttelse? Indehlder strategien fx indsatstrappetænkning, færre anbringelser (særligt langvarige institutinsanbringelser), tidlig indsats, tværsektrielt samarbejde g udvikling af tilbudsviften? g hvis ikke, vil det være relevant at indarbejde i strategien? Har strategien reelt betydning fr, hvrdan der arbejdes i praksis, eller samler den støv på relen? Hvrdan sikres det, at strategien msættes i praksis? Understøtter bevillingskmpetencen implementeringen af den faglige strategi? 11

12 Retningslinjer, der understøtter effektiv sagsbehandling Anvendelsen af et mdtagelsesteam kan understøtte hurtig, ensartet g faglig sikker håndtering af underretninger samt en ensartet praksis fr pstart af nye sager. Retningslinjer fr effektiv sagsbehandling er væsentligt fr den faglige g øknmiske styring, når de reelt anvendes i praksis. Det understøtter en hurtig g rettidig indsats i sagerne g frigør tid, frdi prcedurer ikke skal gentages pga. fx fejl g mangler. Faglig priritering af pfølgningsindsatsen er nødvendigt, da det giver mulighed fr vurdering af prgressin g justering af indsatsen. Mulighederne fr reel pfølgning kan understøttes ved, at rådgiverne har et passende antal sager g ved hjælp af retningslinjer fr effektiv sagsbehandling. En faglig priritering af, hvilke sager der skal følges særligt tæt er hensigtsmæssig, idet hyppig pfølgning ikke nødvendigvis er meningsfuld i alle sager. Stillingtagen til bevillingskmpetence på tværs af rådgivere, ledere g visitatinsudvalg tilpasset de knkrete frhld i kmmune. 12

13 Retningslinjer, der understøtter effektiv sagsbehandling Eksempler på tiltag g retningslinjer fr sagsbehandling Tema Bedre g mere kvalificerede underretninger Eksempler Guidelines til fagprfessinelle i dagtilbud g skler, sm hjælper med at vurdere, hvrnår det er relevant at lave underretninger (Middelfart, Mariagerfjrd g Hrsens Kmmuner). Scialfaglige rådgivere på skler g i dagtilbud, sm hjælper med at kvalificere underretninger (Klding, Hvidvre, Hrsens, Middelfart, Mariagerfjrd g Syddjurs Kmmuner). Tidlig pspringsknsulent, sm understøtter dagtilbud i implementering af redskabet TOPI Tidlig Opspring g Indsats (Syddjurs Kmmune). Guidelines til sagsbehandlings -arbejdet Principper fr børnefaglig undersøgelse - standardiseret rienteringsbrev til frældre vedrørende børnefaglig undersøgelse samt tidsfrist på 2 måneder fr gennemførelse heraf (Hvidvre Kmmune). Hw t: Handleplan et dkument, sm giver en detaljeret gennemgang af, hvad rådgiveren skal gøre g hvrnår ved udarbejdelse g revisin af handleplaner (Klding Kmmune). Guidelines fr arbejdsgange i en række sagsbehandlingstrin (Mariagerfjrd Kmmune). Håndbg fr sagsbehandling Guide til rådgiver m, hvilke aktiviteter der skal gennemføres hvrnår herunder sagsskridt i DUBU (Hvidvre Kmmune). Principper fr møder g pfølgning Møder: Princip m at rådgivere ikke må aflyse møder (Klding g Mariagerfjrd Kmmuner). Opfølgning: Retningslinjer fr hyppig pfølgning i visse sager (Syddjurs, Hrsens, Hvidvre g Mariagerfjrd Kmmuner) 13

14 Retningslinjer, der understøtter effektiv sagsbehandling Eksempler på frskelle i bevillingskmpetence Hvidvre Familiebehandling (SEL ) Rådgiver (hvis intern leverandør) Aflastning (SEL ) Scialfaglig leder Anbringelse (SEL ) Visitatinsudvalg (eget værelse: scialfaglig leder) Visitatinsudvalg (hvis ekstern leverandør) Middelfart Teamledere fr hhv. rådgivere g Rådgiver (p til 10 døgn) Visitatinsudvalg familiebehandling (Trsdagssparringer) Hrsens Rådgiver Gruppe Visitatinsudvalg Klding Rådgiver (p til 4 timer pr. måned g intern Rådgiver (p til 3 x Afdelingsleder leverandør) vederlag) Faglig krdinatr (ver 4 timer pr. måned g ekstern leverandør) Faglig krdinatr (ver 3 x vederlag) Syddjurs Visitatinsudvalg Visitatinsudvalg Visitatinsudvalg Mariager-fjrd Nærmeste leder eller behandlermøde < 6 mdr.: Nærmeste leder Visitatinsudvalg > 6 mdr.: Visitatinsudvalg 14

15 Retningslinjer, der understøtter effektiv sagsbehandling Spørgsmål til refleksin ver egen praksis: Skal der være et mdtagelsesteam? Og hvis der allerede er et mdtagelsesteam: Understøtter mdtagelsesteamet en hurtig, ensartet g faglig sikker håndtering af underretninger samt en ensartet praksis fr pstart af nye sager? Er sagsbehandlingen i øvrigt tilrettelagt på en effektiv måde? Er der principper g retningslinjer fr sagsbehandlingen, sm sikrer en hurtig g rettidig indsats i sagerne, samt at fejl g mangler undgås, så prcedurer ikke skal gentages? Er pfølgningsindsatsen tilstrækkeligt pririteret? Hvis nej, kan den samlede pfølgningsindsats frbedres fx ved en faglig priritering af, hvilke sager der skal følges særligt tæt? (fx ved at fastsætte pfølgningsfrekvens ved bevillingen af en ny indsats?) Er der behv fr at evaluere retningslinjerne fr bevillingskmpetencen på tværs af rådgivere, ledere g visitatinsudvalg? Mangler der ensartethed, eller er der flaskehalsprblematikker? 15

16 Håndfast databaseret rammestyring Det er afgørende fr øknmistyringen, at rammestyringen håndhæves i praksis, dvs. at der ikke gives tillægsbevillinger, g at et eventuelt merfrbrug inden fr ét mråde skal finansieres med et mindre frbrug på andre mråder inden fr rammen. Det er en frudsætning fr den håndfaste rammestyring, at der er et relativt højt bevillingsniveau, dvs. brede budgetrammer, sm dækker flere delmråder, således at der er et vist manøvrerum i mpririteringen af ressurcerne. Databaseret rammestyring af de kmmunale udførerenheder kan understøtte gd øknmistyring. Databaseret rammestyring indebærer: at udførerenheden sm udgangspunkt har en fast øknmisk ramme, hvilket sikrer et fælles incitament til samarbejde mellem myndighed g udfører m det enkelte barns prgressin. Derudver indebærer mdellen et datagrundlag m antal bestilte indsatser g deres pris sm grundlag fr en eventuel peller nedjustering af udførerenhedernes budgetramme. 16

17 Håndfast databaseret rammestyring Spørgsmål til refleksin ver egen praksis: Betragter såvel det plitiske sm administrative niveau i kmmunen reelt det specialiserede børn g unge-mråde sm styrbart? Er der givet tillægsbevillinger til det specialiserede børn g unge-mråde i de senere år? Hvis ja, havde der reelt været mulighed fr, at man kunne have udarbejdet en handleplan g finansieret merfrbrugt inden fr den samlede ramme? Understøtter jeres øknmistyring af udførerenheden: At bestiller (myndighed) g udfører har et fælles incitament til at samarbejde m det enkelte barns prgressin? At dialgen mellem myndighed g udfører sker på et plyst grundlag med viden m bestilte aktiviteter g deres pris? At den samlede ramme fr det specialiserede børnemråde verhldes? 17

18 Budgetfrudsætninger m antal g gennemsnitsudgifter Det er en frdel at have styringsfrudsætninger m antal indsatser g gennemsnitsudgifter både fr anbringelsesmrådet g fr frebyggende g hjemmebaserede franstaltninger med øknmisk tyngde. Anvend styringsfrudsætningerne g pfølgningen på frudsætningerne til: At skabe sammenhæng g gennemsigtighed i frhld til den faglige strategi At følge implementeringen af den faglige strategi Løbende pfølgning g frklaringer på, m budgetafvigelser skyldes, at der bevilges flere indsatser end frventet, eller at indsatsernes gennemsnitspris er blevet højere end frudsat. 18

19 Budgetfrudsætninger m antal g gennemsnitsudgifter Eksempel på budgetfrudsætninger: Hrsens antal g gennemsnitsudgifter på anbringelser 19

20 Budgetfrudsætninger m antal g gennemsnitsudgifter Eksempel på styringsark til pfølgning på ttaløknmi, antal sager g gennemsnitspriser, frdelt på franstaltningstyper (Hrsens Kmmune) Frventet afvigelse kr. i alt Frventet afvigelse antal cpr.nr. i alt Frventet afvigelse gennemsnitspris pr. franstaltningstype 20

21 Budgetfrudsætninger m antal g gennemsnitsudgifter Spørgsmål til refleksin ver egen praksis: Har I styringsfrudsætninger m antal indsatser g gennemsnitsudgifter dvs. pris g mængdefrudsætninger fr anbringelsesmrådet samt frebyggende g hjemmebaserede franstaltninger? Og er de kblet med den faglige strategi? Kan I løbende følge p på g frklare, m budgetafvigelser skyldes ændringer i antal eller pris dvs. m afvigelser skyldes, at der bevilges flere indsatser end frventet, eller m indsatsernes gennemsnitspris er blevet højere end frudsat? 21

22 Individbaserede dispneringsregnskaber Det er nødvendigt med en tæt øknmisk pfølgning både i frhld til pfølgningskadence g detaljeringsniveauet i pfølgningen. Enkeltsagernes øknmiske tyngde på mrådet nødvendiggør, at budgettet skal dispneres på enkeltsagsniveau (cpr-nr.-niveau). Det er relevant fr anbringelser, men gså fr væsentlige dele af de frebyggende g hjemmebaserede indsatser, da de kan have relativt høje gennemsnitspriser. De individbaserede dispneringsregneark skal suppleres med skøn fr frventede til- g afgange fr at få en realistisk prgnse fr frventet regnskab. Fr de mråder, hvr individbaserede dispneringsregneark ikke er hensigtsmæssige sm metde til prgnsticering af frventet regnskab, skal der tages stilling til, hvilke prgnsemetder der skal anvendes. Grundet de enkelte sagers øknmiske tyngde, hvr selv små variatiner i antallet af sager eller i sagernes gennemsnitspriser kan medføre væsentlige budgetafvigelser, er det hensigtsmæssigt med månedlige pfølgninger på den samlede øknmi. 22

23 Individbaserede dispneringsregnskaber Eksempel på dispnering af budgettet fr anbringelser (ved budgetårets start) Aktuelle anbringelser Cpr-nr. Takst (mdl.) Startdat Stpdat Jan. Feb. Mar. Måned Frventet regnskab Cpr Cpr Cpr Cpr I alt aktuelle Frventede anbringelser I alt aktuelle g frventede Cpr Cpr Skøn (pulje) I praksis erstattes de dispnerede udgifter i løbet af året med de faktisk registrerede udgifter fra øknmisystemet i takt med, at der freligger regnskabstal fr de knkrete måneder. 23

24 Individbaserede dispneringsregnskaber Eksempel på styringsark til pfølgning på ttaløknmi. Kmmunen angiver valg af prgnsemetder samt vurdering af nye sager baseret på bl.a. systematisk risikvurdering af knkrete familier (Middelfart Kmmune) Angivelse af prgnsemetde fr hver franstaltningstype Angivelse af frventet frbrug fr endnu ikke kendte sager 24

25 Individbaserede dispneringsregnskaber Spørgsmål til refleksin ver egen praksis: Anvender I individbaserede dispneringsregnskaber både fr anbringelser g fr de øknmisk væsentlige frebyggende g hjemmebaserede indsatser? Har I taget stilling til, hvilke metder der skal anvendes til prgnsticering af frventet regnskab på de frskellige udgiftsmråder? Følger I administrativt p på den samlede øknmi månedligt? Hvis nej, er der behv fr at ændre på pfølgningskadencen? 25

26 Faglige g øknmiske styringsnøgletal Anvendelse af styringsnøgletal med sammenhæng til målsætningerne i den faglige strategi kan understøtte den faglige g øknmiske styring på det specialiserede børn g ungemråde. Allerede tilgængelige data i kmmunen kan anvendes til systematisk rapprtering af styringsnøgletal. Styringsnøgletallene bør tænkes ind på alle niveauer i rganisatinen g tilpasses ift. både mfang, detaljeringsgrad g frekvens. Der er et ptentiale i udvikling af styringsinfrmatin m prgressin hs franstaltningsmdtagerne: Styringsinfrmatin m prgressin på individniveau vil kunne bruges til at vurdere effekten g justering af indsatsen, såfremt de ønskede mål ikke pnås. På aggregeret niveau vil prgressinsmålingerne kunne fremme muligheden fr mere resultatbaseret øknmistyring. 26

27 Faglige g øknmiske styringsnøgletal Eksempel på styringsnøgletal 27

28 Faglige g øknmiske styringsnøgletal Eksempel på ikke-finansielle styringsnøgletal g pfølgning på strategiske målsætninger 28

29 Faglige g øknmiske styringsnøgletal Eksempel på prgressinsmåling 29

30 Faglige g øknmiske styringsnøgletal Spørgsmål til refleksin ver egen praksis: Anvender I øknmiske styringsnøgletal? Hvis nej, hvilke øknmiske styringsnøgletal vil det være relevant at anvende på hvilke niveauer i rganisatinen g i hvilket mfang g frekvens? Hvrdan er de øknmiske styringsnøgletal kblet med strategien? Anvender I faglige ikke-finansielle styringsnøgletal? Hvis nej, hvilke faglige ikke-finansielle styringsnøgletal vil det være relevant at anvende på hvilke niveauer i rganisatinen g i hvilket mfang g frekvens? Hvrdan er de faglige ikke-finansielle styringsnøgletal kblet med den faglige strategi g øknmistyringen? Anvender I prgressinsmålinger på individniveau sm grundlag fr at vurdere effekten af indsatsen g eventuel justering af indsatsen? Og kan data aggregeres til styringsinfrmatin? 30