SAGSGENNEMGANG PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅ- DET Side 2 af 18 Halsnæs Kommune

Transkript

1 SAGSGENNEMGANG PÅ BØRNE- OG UN- GEOMRÅDET 28. nvember 2018

2 DET Side 2 af 18 Indhldsfrtegnelse 1 Indledning Baggrund g frmål Overrdnede vurderinger g anbefalinger Metde g fremgangsmåde Observatiner g vurderinger Sagspstart g underretninger Vurdering Anbefalinger til udviklingspunkter Franstaltninger g frmål Vurdering Anbefalinger til udviklingspunkter Handleplaner, mål g pfølgning Vurdering Anbefalinger til udviklingspunkter Hverdagslivs- g afslutningsperspektiv Vurdering Anbefalinger til udviklingspunkter Samarbejde med frældre g netværk Vurdering Anbefalinger til udviklingspunkter Faglig praksis g øknmi Vurdering Anbefalinger til udviklingspunkter Bilag Bilag: Ideer fra wrkshp den 29. ktber... 16

3 DET Side 3 af 18 1 INDLEDNING Nærværende ntat er afrapprtering af den analyse af 40 sager på børne- g familiemrådet, sm KL s Knsulentvirksmhed (KLK) i efteråret 2018 har fretaget fr Halsnæs Kmmune. Rapprten er struktureret i t hveddele. I første del angives baggrund g frmål med analysen g derefter KLK s hvedindtryk fra sagsgennemgangen g de tværgående anbefalinger på baggrund af analysen. I anden del gives der en detaljeret afrapprtering af KLK s analyse af de 40 sager. Først med en gennemgang af KLK s analysedesign g derefter afrapprteres af sagsanalyserne frdelt på fem hvedtemaer. DEL 1: HOVEDINDTRYK OG ANBEFALINGER 2 BAGGRUND OG FORMÅL har i starten af 2018 plevet stre udfrdringer på det specialiserede børne- g ungemråde. Siden nytår har det været nødvendigt at anbringe ti nye børn. Derudver er der en betydelig stigning i efterspørgslen efter behandlende g frebyggende indsatser, så det prindelige budget fr 2018 på nuværende tidspunkt ser ud til at blive verskredet med ca. 29 mi. kr. På den baggrund har bedt KLK m at fretage en gennemgang af 40 sager på mrådet med henblik på at vurdere, m indsatserne matcher børn g unges behv, g identificere hvilke udviklingsptentialer, der er i sagsbehandlingen. Analysen ligger i frlængelse af en pgave, sm KLK tidligere har gennemført i samarbejde med med fkus på samspillet mellem myndighedsfunktinerne g egne udførende virksmheder på de specialiserede scialmråder. Frmålet med analysen g nærværende statusntat er fr det første at vurdere, m der er frhld i sagsbehandlingen, sm kan være medvirkende til et højt udgiftsniveau på mrådet. Fr det andet at understøtte i at definere knkrete udviklingsptentialer i sagsbehandlingen, sm kmmunen kan arbejde videre med. Statusntatet indehlder anbefalinger til udviklingsmråder g knkrete handlinger, sm kan styrke sagsbehandlingen med fkus på sammenhæng mellem frmål, indsats g mkstning i børne- g ungesagerne. Samtidig har analysen haft til hensigt at inddrage udvalgte brgeres plevelser med s sagsbehandling på børne- g ungemrådet, ligesm medarbejdere g ledere har været invlveret i kvalificeringen g nuanceringen af bservatiner g identificerede ptentialer. I analysen har KLK haft fkus på følgende parametre: Det faglige niveau i sagsbehandlingen Sammenhængen mellem frmål fr indsatsen i de enkelte sager, indsatsens resultater g den øknmiske mkstning ved indsatsen Omkstningseffektivitet i indsatserne Om der er der sager, hvr der er sket en verkmpensatin, så indsatsen har været mere massiv end barnets/den unges udfrdringer umiddelbart vurderet giver anledning til Om der er sager, hvr der er sket en underkmpensatin, så indsatsen har været mindre massiv end barnets/den unges udfrdringer umiddelbart vurderet giver anledning til

4 DET Side 4 af 18 Børn, unge g frældres vurdering af indsatsen fra s side i sagsbehandlingen. 3 OVERORDNEDE VURDERINGER OG ANBEFALIN- GER Indledningsvist er det KLK s verrdnede vurdering, at har en sammenhængende, ensartet scialfaglig praksis med høj faglig kvalitet, g at sagsbehandlingen generelt set udtrykker en høj standard fr, hvrdan der arbejdes med udsatte børn g unge. Sagsbehandlingen vidner således generelt set m en ansvarlig g praktiv tilgang til brgernes sager, både fr så vidt angår legalitet g med udgangspunkt i den enkelte brgers behv. Samtidig vurderes det gså, at der frekmmer en slid fælles faglig praksis på tværs af de 40 sager. Dette indikerer, at der er fretaget vigtige valg g drøftelser m systematik, arbejdsgange g faglig tilgang på mange mråder i sagsbehandlingen, sm er sat i system. I mange sager sikrer det en hurtig reaktin, velunderbyggede beslutninger g gdt samarbejde. Det betyder, at der altid tages krrekt vare på at sikre barnets/den unges umiddelbare trivsel g sikkerhed. KLK s vurdering er dg gså, at har et højt øknmisk serviceniveau. Dette frstået på den måde, at der franstaltes hurtigt g med relativt indgribende g specialiserede franstaltninger med svag pmærksmhed på det langsigtede perspektiv g på indsatser, der giver barnet/den unge så almengørende et liv sm muligt. Samtidig er det KLK s vurdering, at der er mråder, hvr sagsbehandlingen er mindre praktiv, g hvr tilgangen til pfølgning herunder definering af knkrete mål samt brugen af handleplaner fremstår mindre systematisk. Yderligere er det KLK s vurdering, at der i mange sager ses en manglende afvejning af scialfaglighed g øknmi i sagerne. I praksis medfører disse frhld, at der i mange sager ses dyre indsatser på både krt g langt sigt, sm ikke knsekvent tilstræbes afslutning på ved hjælp af knkrete mål sat verfr effekt g mkstning. Det øknmiske perspektiv i sagerne er gså fraværende eller fremstår svagt i sagerne, hvilket betyder, at sagerne ikke kan vurderes ud fra en samlet vurdering af scialfaglige g øknmiske frhld, sm Servicelven lægger p til. Samlet er det således KLK s vurdering, at der fr kan være et ptentiale i at styrke g udvikle sagsbehandlingen på børne- g ungemrådet med henblik på at sænke udgifterne til mrådet. KLK anbefaler, at skærper sit fkus på følgende fem mråder: 1. Tydelige inddragelse af både scialfaglige g øknmiske frhld i sagsbehandling g afgørelser Det øknmiske perspektiv er fraværende eller meget svagt beskrevet i de sager, KLK har læst. Det har den knsekvens, at der kun i ringe grad inddrages både scialfaglige g øknmiske hensyn i sagsbehandlingen, hvilket kan medføre et højere udgiftsniveau. Fr at styrke det øknmiske perspektiv i sagsbehandlingen bør der være fuld infrmatin m samtlige indsatser, deres frmål g den samlede øknmi i de enkelte sager. Denne viden skal bruges ved vurdering af, m indsatserne g deres frmål samlet set står mål med de tilsvarende udgifter. Se mere i afsnit 5.4 nedenfr.

5 DET Side 5 af Mange samtidige indsatser g høj grad af specialisering I en str del af sagerne er der iværksat flere parallelle indsatser, uden at samspillet mellem disse tydeligt fremgår af sagerne. Samtidig ser KLK en frhldsvis høj specialiseringsgrad i mange af sagerne, fx franlediget af at barnet/den unge får en psykiatrisk diagnse. I flere sager er alene diagnsen tilstrækkelig til, at et velfungerende mere alment tilbud erstattes af et mere specialiseret. På den baggrund anbefaler KLK, at der altid fretages en eksplicit vurdering af, hvrdan indsatser til et barn/ung spiller sammen g understøtter hinanden, herunder gså m fx en mindre ændring af indhldet i en indsats kan medføre, at behvet fr at iværksætte parallelle indsatser mindskes. Samtidig anbefaler KLK, at anvender en praksis, hvr der anvendes de mindst mulige specialiserede indsatser, g at diagnser ikke i sig selv udløser en højere specialiseringsgrad i franstaltninger til et barn/ung. 3. Færre anbringelser eller krtere anbringelser har et frhldsvist strt antal anbringelser. KLK anbefaler, at der arbejdes systematisk med at nedbringe antallet af anbragte børn g unge, g at der arbejdes systematisk med hjemgivelsesperspektivet i alle anbringelsessager. Samtidig fremstår det langsigtede perspektiv fr barnet/den unge sjældent eller svagt i sagerne. Det gælder både hjemgivelsesperspektivet g vervejelserne m, hvrdan barnet/den unges liv kan udvikle sig på mellemlangt g længere sigt ind i den sene ungdm g vksenlivet. Her fx vervejelser m uddannelse g beskæftigelse. KLK anbefaler ligeledes, at i højere grad bruger indsatstrappen i et frebyggende perspektiv. Fx ved at verveje i de fleste sager m anbringelse, m en massiv indsats fr at støtte familien kan medvirke til, at anbringelser undgås eller afkrtes. Dette kan på krt sigt medføre øgede udgifter til sager, hvr denne metde anvendes, men på sigt vil denne tilgang kunne give færre g/eller krtere anbringelser. Arbejdet med dette kan fx ske ved, at kmmunen udarbejder et verrdnet anbringelses- g hjemgivelsesgrundlag, der tydeligt angiver kmmunens generelle hldninger g handlinger i anbringelsessager. Se mere i afsnit 5.4 nedenfr. 4. Skler g almenmiljø Vi skal have en snak m, hvrnår det er gdt nk ; hvrnår vi specialiserer, g hvrnår det er OK at prøve nget i frhld til at inkludere i almenmiljøet. Udtalelse fra rådgiver KLK har nteret, at krdineringen mellem franstaltninger på scialmrådet g sklemrådet ikke er tilstrækkeligt krdineret, ligesm det pleves, at det almene sklemråde ikke i tilstrækkelig grad frmår at inkludere børn med svære sciale prblemer. KLK er klar ver, at har iværksat en rdning med fremskudte scialrådgivere på sklerne, g anbefaler i den frbindelse, at udarbejder en samlet handleplan fr samarbejdet mellem scialmrådet g det almene sklemråde m indsatser til truede børn g unge. Se mere i afsnit 3.4 nedenfr.

6 DET Side 6 af 18 DEL 2: ANALYSE AF SAGSBEHANDLINGEN 4 METODE OG FREMGANGSMÅDE Analysen bygger på følgende empiriske grundlag: Sagsgennemgang af 40 børne- g ungesager udvalgt af. 6 dybdegående interviews med frældre g én ung i relatin til 5 knkrete sager. Valideringsinterview med medarbejdere g ledere i relatin til de 5 sager. Validerings- g udfrdringswrkshp med deltagelse af alle rådgivere g ledere. I sagsgennemgangen har KLK haft fkus på s nyeste sagspraksis fra Frhld fra før 2016 er inddraget, hvis det har været nødvendigt fr at frstå sagens rette sammenhæng. gennemførte i periden fra en mfattende mlægning af indsatsen på familiemrådet, hvrfr det ikke er vurderet relevant at analysere den faglige kvalitet før 2016, da siden har revideret den faglige praksis. Omdrejningspunktet fr analysen er de udvalgte 40 børne- g ungesager, sm KLK har tilgået ved hjælp af midlertidig adgang til kmmunens fagsystem. Sagerne er udvalgt af chef g ledere på børne- g ungemrådet. Sagerne er valgt ud fra, at de rummer en vis tyngde g kmpleksitet, samt at de repræsenterer en str spredning på tværs af de typer af indsatser (f.eks. hjemmebaserede indsatser, frebyggende indsatser, anbringelse på phldssted, anbringelse i plejefamilie mv.), sm iværksætter i arbejdet med udsatte børn g unge. Sagsanalysen er udarbejdet ud fra en fremgangsmåde, hvr KLK har kdet samtlige sager i et regneark, sm er pbygget mkring udvalgte evalueringstemaer. I versigtsskemaet er sagsfrløbets hvedbegivenheder nteret g det kvantitative flw i sagerne vedrørende reaktin på underretninger, undersøgelser, frmål med indsats, pfølgning mv. er beskrevet. Sagsanalysen har ikke haft fkus på legalitet/frmalitet, men derimd på hensigtsmæssighed g knsekvenser i et knkret børnefagligt perspektiv. KLK s betragtninger g analytiske fund i relatin til den enkelte sag er dkumenteret i versigtsskemaet, hvilket understøtter dkumentatin g gennemsigtighed i datagrundlaget på baggrund af sagsgennemgangen. Med afsæt i sagsanalysen har KLK gennemført interviews med fem frældre g én ung fr at pnå viden m brgernes knkrete plevelser med s sagspraksis g nuancere bservatiner i analysen. Yderligere har KLK gennemført interviews g wrkshp med medarbejdere g ledere fr at kvalificere g uddybe fund g hypteser. Valideringswrkshppen havde desuden til hensigt at indramme g understøtte s eksisterende udviklingsarbejde i relatin til sagsbehandlingen, ligesm wrkshppen gav ledere g medarbejdere mulighed fr at kmme med inputs til knkrete initiativer, sm kan styrke kblingen mellem frmål, indsats g mkstning i kmmunens sagsbehandling.

7 DET Side 7 af 18 5 OBSERVATIONER OG VURDERINGER KLK har struktureret de analytiske fund g bservatiner i en række temaer. Temaerne tager afsæt i analysens frmål g de på frhånd definerede parametre, men er igennem sagsanalysen blevet systematiseret i seks hvedtemaer, sm danner den analytiske ramme fr analysens vurderinger g anbefalinger. Hvedtemaerne er vist i figuren til højre, g de frklares undervejs i det følgende kapitel. I det følgende beskrives KLK s indtryk g vurderinger på baggrund af de 40 gennemgåede børneg ungesager. 5.1 Sagspstart g underretninger Temaet sagspstart g underretninger mhandler, hvrdan kmmunen agerer i pstarten af sager. Det vedrører, m underretninger bliver håndteret rettidigt g på en ensartet måde, g m der er prprtinalitet imellem indhld g underretning g kmmunens håndtering heraf. Temaet vedrører gså kmmunens praktivitet ift. at få igangsat indsatser g børnefaglige undersøgelser (BFU), når der fremkmmer en bekymring fr et barn eller en ung. I analysen har der ikke været selvstændigt fkus på fristen fr reaktin på underretninger (24-timersreglen) Vurdering I mange sager ses det, at har en tydelig frmel struktur fr hurtig håndtering af underretninger. Det er med til at sikre, at underretningerne i langt størstedelen af sagerne er vurderet til tiden. KLK vurderer, at generelt er hurtig på aftrækkeren i frhld til at få håndteret underretninger rettidigt g praktivt. Desuden ses en gd systematik i anvendelsen af genvurderinger. I flere sager ses gså en gd inddragelse af teamlederen, hvr det har været relevant. Generelt medfører dette en gd g prprtinel håndtering af underretninger i frhld til indhldet i underretningen g kmmunens frhåndskendskab til barnet/den unge. Det understøtter en praktiv sagspstart i de fleste sager. I enkelte af de 40 sager ses det dg, at underretninger håndteres langsmt. Der ses gså eksempler på sager med træg pstart g manglende praktivitet. Fx er der et tilfælde, hvr en underretning vurderes akut, men der går lang tid, før kmmunen iværksætter underretningsmøde, partshøring g afhlder børnesamtale. I sagen indkmmer flere underretninger, sm vurderes ikke-akutte, da der er igangsat børnefaglig undersøgelse, sm dg frløber ver en relativt lang peride. Yderligere ses det i ngle sager, at sagspstarten frekmmer langsm i frbindelse med skift af rådgiver. Det er KLK s vurdering, at der i ngle sager er meget få nterede vervejelser g refleksiner (mellemregninger) i frbindelse med vurderingen af en underretning. Med andre rd er det ikke altid synligt, hvilke faglige vurderinger g refleksiner fra sagshistrikken g barnets/den unges nuværende situatin, der ligger til grund fr en vurdering i frbindelse med en underretning. I mange sager ses det, at hurtigt igangsætter børnefaglige undersøgelser. BFU erne er generelt grundige g af høj kvalitet, g der er gde beskrivelser af både udfrdringer g ressurcer hs barnet/den unge. I langt de fleste sager udarbejdes BFU en hurtigt inden fr (eller i nærheden af) fristen på fire måneder, g i flere

8 DET Side 8 af 18 sager ses det gså, at der iværksættes sideløbende franstaltninger samtidig med gennemførslen af BFU en. Iværksættelsen af sideløbende franstaltninger parallelt med BFU, er et udtryk fr en gd g praktiv tilgang i sagsbehandlingen, hvr man frsøger hurtigt at kmme udfrdringer i møde fr at undgå, at barnets/den unges trivsel frværres yderligere. I enkelte sager er BFU erme meget lange, uverskuelige g indehlder mange gentagelser. I enkelte BFU er fremstår det utydeligt, hvad rådgiverens vurdering af barnets/den unges prblemer er, da fkus primært er rettet md andre fagpersners udtalelser g vurderinger. Enkelte BFU er henviser til teri g frskning på mrådet, hvilket kan gøre det svært at bruge BFU sm et inddragende kmmunikativt redskab m barnet i relatinen til frældrene. Fr ressurcestærke frældre kan præsentatin af evidensbaseret frskning kan være et stærkt argument fr en given indsats, ligesm inddragelse af frskningsbaseret viden i arbejdet kan understøtte, at man kan nå frem til slide faglige vurderinger. Det er dg KLK s generelle vurdering, at lange beskrivelser af teretiske perspektiver i højere grad akademiserer g slører budskabet i en BFU fremfr at styrke det. Refleksiner m frskning på mrådet kan dg understøtte eksempelvis en mundtlig drøftelse med en kllega sm et led i arbejdet med BFU en Anbefalinger til udviklingspunkter KLK anbefaler, at : Styrker rådgivernes praksis i at ntere faglige vervejelser g vurderinger i både BFU er men gså i den skriftlige håndtering af en underretning, således at mellemregninger g faglige refleksiner fremstår tydeligere end referering af teretiske perspektiver g andre fagpersners vurderinger. Det er KLK s erfaring, at dette vil have flere frdele: Det pfrdrer den enkelte rådgiver til refleksin ver de vigtigste pmærksmhedspunkter vedrørende barnet/den unge g de afledte scialfaglige vervejelser g knklusiner Det styrker verlevering af sag i frbindelse med rådgiverskifte Det styrker dialgen med særligt frældre, da kmmunens vurderinger g baggrunden herfr fremstår tydeligt. Samtidig styrker det gså dialg med andre samarbejdspartnere m barnet/den unge. Styrker rådgivernes fælles faglige praksis i relatin til at udarbejde børnefaglige undersøgelser, således at undersøgelserne på tværs af rådgivere blive mere målrettede md barnets/den unges primære udfrdring, samt at der pnås mere ensartethed i undersøgelsernes mfang g detaljeniveau. Dette vil give en (endnu) mere ensartet scialfaglig praksis, g en anledning til en mere generel drøftelse af, hvrdan Den gde børnefaglige undersøgelse laves g ser ud i. Det er KLK s erfaring, at ikke alle BFU er skal være lige mfattende. I mindre kmplicerede sager kan man verveje at arbejde med en light-bfu, sm udarbejdes alene på baggrund af 1-2 netværksmøder. 5.2 Franstaltninger g frmål Temaet franstaltninger g frmål vedrører, m det er tydeligt, hvad den primære årsag til en franstaltning er, g m der er et tydeligt frmål med indsatsen. Temaet har gså fkus på, m der er en tydelig sammenhæng mellem de beskrevne udfrdringer g ressurcer hs barnet, beskrivelsen af frmålet med indsats g den faktiske franstaltning, sm kmmunen iværksætter.

9 DET Side 9 af Vurdering I mange sager fremstår frmålet med en given franstaltning frhldsvist tydeligt. Rådgiverne angiver tydeligt, m franstaltningen skal sikre barnets trivsel, udvikling eller sikkerhed. I flere sager er kblingen mellem barnets/den unges behv, frmålet med franstaltningen g den valgte indsats beskrevet enten ved visitatin til en indsats eller i den børnefaglige undersøgelse. KLK vurderer, at der generelt er en vis systematik fr at beskrive frandrede behv hs barnet/den unge g dermed gså ændrede frmål med en franstaltning. Ligeledes er der i mange sager en rimelig gd kbling mellem det beskrevne frmål med bestemt franstaltning g de udækkede behv g mål, der fremgår af handleplanen. KLK vurderer imidlertid, at beskrivelser af frmål med franstaltninger i mange sager fremstår generelle g verrdnede. Fr at kunne sikre, at et barns/en ungs udfrdringer g ressurcer mødes af de rette indsatser, der giver mulighed fr at skabe prgressin, er en knkret vurdering af, i hvilken grad barnet er truet på sin trivsel, udvikling eller sikkerhed, afgørende. I mange sager fremstår disse beskrivelser verfladiske, g det er ikke tydeligt, m der er en større eller mindre bekymring fr barnet. Det betyder, at det kan være svært (ud fra materialet i sagerne) at vurdere, m et barn/en ung har behv fr en mere eller mindre indgribende franstaltning, ligesm det gør det svært at sikre et målrettet fkus på prgressin. I ngle sager er der ikke en stærk kbling mellem analysen af udækkede behv g ressurcer i den børnefaglige undersøgelse g det beskrevne frmål g begrundelse fr valg af franstaltning. Det betyder, at ngle franstaltninger fremstår uprprtinelle ift. frmålet. Samtidig fremstår valget af franstaltning i ngle sager indfrstået. Eksempelvis er det ikke tydeligt beskrevet, m en given franstaltning eller tilbud er et udtryk fr rådgiverens faglige vurdering, et ønske fra barnet eller frældrene, eller m et behv fr hurtigt at få anbragt barnet. Når der i flere sager ikke er tydelige vervejelser m, hvrfr én indsats vælges fremfr en anden, mindskes gennemsigtigheden i sagerne. Dermed besværliggøres verlevering g videndeling, ligesm det begrænser muligheden fr at følge p på prgressin g mkstningseffektivitet i relatin til den valgte franstaltning Anbefalinger til udviklingspunkter Vi kan gdt blive bedre til at sætte det lange lys på, hvad er det vi skal kigge efter, fr at kmme ned ad indsatstrappen. Det kan vi gdt blive bedre til. Udtalelse fra rådgiver KLK erfarer, at står ver fr at implementere g anvende børnelinealen i sit arbejde i frbindelse med vergang til den nye versin af DUBU. KLK anbefaler, at de verstående pmærksmhedspunkter vedrørende en graduering af bekymringsgrad g frmål medtages i det arbejde. Derudver bør der være fkus på en tydelig kbling til franstaltninger med fkus på prgressin g mkstningseffektivitet, så der sikres en bedre prprtinalitet g sammenhæng til frmålet med en knkret indsats. 5.3 Handleplaner, mål g pfølgning Temaet handleplaner, mål g pfølgning fkuserer på, m der er pstillet mål fr den givne indsats, hvrvidt der følges p på frmål g mål med indsatsen. Herunder gså, hvrdan der arbejdes med pfølgning g prgressin, g hvilken handling der sker ved manglende effekt eller målpfyldelse.

10 DET Side 10 af Vurdering anvender systematisk 141-handleplaner i alle børne- g ungesagerne. I mange sager indehlder handleplanen en beskrivelse af barnets/familiens situatin, sm er nuanceret g klar. Det er tydeligt, at mange handleplaner er udarbejdet ud fra en helhedsrienteret tilgang til barnet/den unge. KLK vurderer, at sagerne vidner m en slid praksis fr pfølgning. Generelt gennemføres der jævnligt børnesamtaler, partshøringer mv., g der udarbejdes gde referater fra disse møder. I mange sager pdateres handleplanerne løbende, der følges p på indsatserne, g handleplanerne bruges sm et aktivt redskab i pfølgningen. I flere sager følges der p ftere end påkrævet, g med udgangspunkt i barnets behv. Der ses gså mange handleplaner med gde analyser g refleksiner i frbindelse med faglige vurderinger g fastsættelsen af mål. I flere sager mangler der dg en tydelig krnlgi i mål g handleplansbeskrivelser. I flere handleplaner er det svært at skelne mellem nye g gamle beskrivelser g vurderinger. Selvm mål g målpfyldelse pdateres, ses en uens praksis fr, hvrnår de verrdnede beskrivelser pdateres. Det medfører, at status g verblik ver barnets/den unges sag fremstår uaktuelt. Samtidig er det ikke tydeligt, hvilke indsatser der pt. er igangværende fr barnet/familien/den unge, hvilket gør det svært at danne sig et verblik ver indsatser g sagsfrløb. Det manglende verblik g tydelighed i, hvrdan indsatserne spiller sammen g understøtter hinanden kan gså medvirke til, at der i ngle sager ses verfranstaltninger. Der iværksætte flere eller mere mfattende franstaltninger, end barnets/den unges prblemstillinger tilsiger. Eller der tages ikke stilling til frhldet mellem scialfagligt behv g øknmi i den samlede palet af franstaltninger fr et barn/ung. Vi har et højt serviceniveau vi kmmer med mange frantstaltninger. Vi vil j gerne gøre det ver fr frældre g samarbejdspartnere. Sm sagsbehandlere står vi j i frreste i rækken i frhld til at få kritik, hvis vi ikke leverer, g derfr har vi brug fr hjælp, hvis vi skal sænke serviceniveauet. Udtalelse fra rådgiver I flere sager fremstår handleplanerne beskrivende g uden mange faglige vurderinger g refleksiner fra rådgiverens side. Flere handleplaner fremstår refererende fr så vidt angår andre fagpersner g parters udsagn m barnet/den unge. I disse handleplaner er der ikke en tydelig sammenhæng mellem beskrivelsen af barnets/den unges udfrdringer, den faglige vurdering af indsatsbehv g frmål g den freslåede franstaltning. På tværs af sagerne ses desuden en uens praksis fr, hvad der skrives i handleplanerne, g hvr mange handleplaner, der udarbejdes. Fx er der i ngle sager udarbejdet én handleplan fr barnet, hvr der i andre sager er udarbejdet én handleplan pr. indsats. Praksis fr anvendelse af fælles handleplaner fr søskende fremgår desuden uens. Yderligere vurderer KLK, at målene i handleplanerne i flere sager er verrdnede, uklare g i mindre grad målbare. Der er sjældent beskrivelser af, hvad der skal til fr, at et knkret mål kan pfyldes. KLK ser dg gså eksempler på knkrete, veldefinerede g begrundede mål, sm er tidsafgrænsede g målbare. Dg ses en str variatin i, hvrdan målpfyldelsen dkumenteres. Ngle rådgivere udfylder pfyldelsesgrad uden yderligere beskrivelser eller dkumentatin, mens andre dkumenterer grundigt med eksempler g vurderinger. KLK vurderer, at de verrdnede mål g manglende kriterier fr målpfyldelse gør det svært at følge p på knkrete frventninger til prgressin i dialgen med udførerne. Samtidig er det svært at indfange prgressin g udvikling fr brgeren, hvis ikke der fastsættes specifikke delmål, sm er mulige at pnå. Ved at arbejde med at nedbryde mål til delmål, kan handleplanen gså blive et mere aktivt redskab i dialgen med barnet/den unge samt med udfører.

11 DET Side 11 af Anbefalinger til udviklingspunkter Set i lyset af fusinen mellem de t tidligere afdelinger Mdtagelsen g Franstaltning kan der være behv fr at etablere en fælles frståelse blandt rådgiverne af, hvrdan en gd handleplan udarbejdes, hvad skal den indehlde, hvrdan der sættes gde g knkrete mål, g hvrdan der følges p på målene i handleplanen Handleplanerne kan bidrage med et bedre verblik i sagen g ver franstaltninger, hvis de indehlder et sagsresume i den indledende beskrivelse samt en versigt ver samtlige franstaltninger fr barnet/den unge med angivelse af frmål g tidsangivelse. 5.4 Hverdagslivs- g afslutningsperspektiv Temaet hverdagslivs- g afslutningsperspektiv fkuserer på, m der er et tydeligt hverdagslivsperspektiv i sagen. Dvs. m der træffes franstaltninger, der bidrager til at barnet enten kan fasthlde eller stabilisere sin hverdag eller pnå i en ny hverdag i et almengørende perspektiv. Der fkuseres desuden på, m der er et afslutnings- eller hjemgivelsesperspektiv tilstede i sagen, fx i frm af vervejelser m mulighed fr at afslutte indsatser. Derudver fkuserer temaet på samarbejdet med almenmrådet g andre frvaltninger, herunder særligt sklemrådet, efterværn, UU g beskæftigelse mhp. frberedelser til vksenlivet Vurdering Der ses et fint hverdagslivsperspektiv i mange mindre indgribende sager, hvr frhldene mkring barnet (særligt familien) søges stabiliseret. I mange anbringelsessager ses der derimd en hurtig g høj specialisering. Ofte iværksættes flere sideløbende indsatser, fx både anbringelse g specialskletilbud, kstskle g kntaktpersn, familiebehandler, dagbehandling g enkeltstøtte mv. Der ses gså fte en høj specialisering i skleregi. Sklernes almenmråde har svært ved at rumme børn g unge med særlige behv, g mange af børnene i de læste sager segregeres ud af de almene eller inkluderende skletilbud g placeres efterfølgende i dyre tilbud uden fr kmmunen. I sagerne ser KLK gså en jævnlig krdinering g et frsøg på tæt samarbejde med sklemrådet i sagerne. Der indhentes jævnligt status fra sklerne g Pædaggiske Psyklgiske Vurderinger (PPV er), g der afhldes samarbejdsmøder med sklerne. Både rådgivere g frældre beretter dg m, at der fte ikke er et klart frmål med disse møder, g at der fte fregår en uhensigtsmæssig dialg på møderne fran frældre g børn fx at et barn verhører drøftelser frem g tilbage m eksklusin fra en skle. KLK vurderer gså, at der ikke altid er en vellykket krdinering mellem indsatser i Familieafdelingen g Skleafdelingen, g at Familieafdelingen har meget lidt indflydelse på, hvad der sker i skleregi. Ofte er det persnafhængigt, m en rådgiver g/eller medarbejder fra PPR lykkes med at tilvejebringe g krdinere indsatser mkring barnet. KLK ser gså flere eksempler på, at Familieafdelingen franstalter med familierelaterede indsatser, selvm det fremstår sm m, den primære udfrdring er i skleregi. I disse tilfælde er det fte frældrene selv, der skal tage initiativ til at afslutte franstaltninger. Generelt ses der ikke et tydeligt langsigtet perspektiv i sagerne med henblik på afslutning eller hjemgivelse. Der er sjældent systematiske vervejelser eller drøftelser m, Er det nødvendigvis negativt, at være hurtig i sine franstaltninger? Jeg kunne gdt tænker mig, at vi har fkus på, hvrdan vi kmmer hurtigt ned ad indsatsstigen. Udtalelses fra rådgiver

12 DET Side 12 af 18 hvrdan der kan arbejdes mere almengørende, inkluderende g mindre specialiserende, når først der er iværksat specialiserede tiltag. Ved anbringelse er der sjældent vervejelser m perspektivet fr anbringelsen g mulighederne fr hjemgivelse, g der arbejdes ikke systematisk med styrkelse af frældreevne g frældrehandleplaner. Der tages ikke stilling til, m det fx er et realistisk mål, at barnet på sigt skal hjemgives, hvad det kræver, g hvad den frventede tidshrisnt er. I en knkret sag skal frældrene gentagne gange presse på fr at få adresseret spørgsmålet m hjemgivelse. I de fleste sager ses heller ikke et langsigtet perspektiv ift. at frberede barnet eller den unge til vksenlivet. Tværtimd ses der eksempler på langsm eller intet samarbejde med UU g et eksempel på, at en 17-årig anbringes frem fr at gøre ham i stand til at flytte hjemmefra med støtte fra netværk. KLK har erfaret, at der i ngle udførerled sm fx Ungehyblerne arbejdes målrettet med at frberede de unge til vksenlivet, hvilket bare ikke har været tilfældet, i de 40 sager, sm KLK har læst Anbefalinger til udviklingspunkter Med henblik på, at styrke både det almene perspektiv, hjemgivelse g det langsigtede perspektiv fr børn g unge med en sag i Familieafdelingen anbefaler KLK, at udarbejder et anbringelses- g hjemgivelsesgrundlag. Anbringelses- g hjemgivelsesgrundlaget er et papir, der angiver, hvad kmmunens verrdnede plitik g hldninger er på mrådet fr børn g unge med særlige behv. Det kunne fx være, at der arbejdes med fkus på at styrke frhldende mkring børnene/de unge ved massive indsatser i både familie, skle mv., inden der skrides til anbringelse. Dette kan suppleres med, at der altid arbejdes med et tydeligt hjemgivelsesperspektiv g med fkus på et så almindeligt børne/ungeliv sm muligt - gså fr anbragte børn g unge. Det er KLK s erfaring, at de scialfaglige g plitiske drøftelser ved udarbejdelsen af et anbringelses- g hjemgivelsesgrundlag er en vigtig frudsætning fr, at grundlaget får praktisk betydning, g det løbende skal drøftes, hvrdan grundlaget slår igennem i kmmunen praksis på mrådet. Også i frhld til de enkelte børn/unge. KLK erfarer, at har iværksat et mere krdineret g verrdnet samarbejde med sklemrådet. Det anbefales, at de venstående pmærksmhedspunkter tages med, når det fremadrettede samarbejde drøftes. I bilaget til ntatet har KLK en række generelle anbefalinger til, hvrdan Halsnæs kan styrke samarbejdet mellem det specialiserede g almene børnemråde At Halsnæs kmmune mere systematisk tager stilling til mulighederne fr afslutning g hjemgivelse. Fx at der allerede ved franstaltning fretages g beskrives vervejelser m afslutningsperspektiv g/eller at afslutningsperspektivet vervejes sm et fast punkt i handleplanerne. At rådgiverne i højere grad fkuserer på at frberede udsatte børn g unge til vksenlivet. Fx gennem et tættere samarbejde med UU g netværket mkring barnet g ved at frmulere tydelige mål fr dette i handleplanerne g franstalte med dette fr øje. Skærpet fkus på sene anbringelser. bør gøre sig vervejelser m, hvrnår unge frventes at kunne b selv, g hvilken støtte det vil kræve fra kmmunen eller netværk.

13 DET Side 13 af Samarbejde med frældre g netværk Temaet samarbejde med frældre g netværk fkuserer på, hvrdan kmmunen via særligt rådgiver inddrager g samarbejder med relevante aktører mkring barnet, g hvrvidt der er et tydeligt frmål i børneperspektiv med samarbejdet Vurdering I de fleste sager er der et gdt samarbejde med frældre. Rådgivere har en tydelig knfliktnedtrappende g anerkendende tilgang til frældresamarbejdet. En bagside ved denne gennemgående tilgang til frældresamarbejdet er, at rådgiver ikke altid får udfrdret frældrene, stillet krav til deres frældreskab g frældreevne eller dæmmet p fr frældrenes mange krav g ønsker. Dette gælder både frældre g plejefrældre. Det fører i flere tilfælde til et højt serviceniveau i frm af specialisering, mange sideløbende franstaltninger g ekstrabevillinger til aflastning, barnepige, hjælpemidler, befrdring mv. KLK ser et tydeligt børneperspektiv med samarbejdet g franstaltninger i de fleste sager. Dg ser KLK gså enkelte eksempler på franstaltninger, der virker mest fr frældrenes skyld frem fr barnets. Fx får en mr både aflastning, tilskud til barnepige g tabt arbejdsfrtjeneste, hvilket tyder på at frventningerne til hendes frældreevne ikke er tydeligt defineret. KLK ser gså enkelte eksempler på, at det kun er den ene frældre, der inddrages, hvis den anden frælder fx br i en anden kmmune eller ikke har frældremyndighed ver barnet. KLK ser gså, at frældrehandleplaner g 54 ikke bruges aktivt i relatin til barnets sag. Særligt 54 tilbydes knsekvent til frældre, men uden nget mål med indsatsen, hvilket ellers er tydeligt beskrevet i lven. KLK ser gså, at der er begrænset samarbejde med andre frvaltninger i relatin til frældrene, hvis de fx har en sag i jbcenteret eller vksenscialafdelingen. Generelt ser KLK ikke en tydelig eller tilstrækkelig inddragelse af netværk i sager, der ikke er i Sikkerhedsplan. Fx afsøges mulighederne fr netværksanbringelse sjældent, eller vervejelser herm er fraværende på sagen. Ligeledes er der sjældent vervejelser m, hvad en kntaktpersn skal bistå med, g hvilke støttefunktiner der kan løftes af netværk, fx mrgenvækning, aflastning eller befrdring Anbefalinger til udviklingspunkter KLK anbefaler, at arbejder med at udvide praksis m, hvem der pfattes sm netværket mkring barnet/den unge, g hvad de enkelte medlemmer af netværket kan bidrage med. Det gælder både den anden frældre i børn/unge fra skilsmissehjem, hvilket i ngle sager ellers virker helt plagt. Det kan gså være i et bredere perspektiv, hvr fx en nab eller frældre til en klassekammerat indtænkes sm netværk mkring barnet. KLK anbefaler endvidere, at der arbejdes med at inddrage netværket tidligt i sagsfrløbet, g at det vervejes, m netværksmøder kan erstatte eller kmbineres med ngle af de møder, der allerede hldes i frbindelse med pstart, undersøgelse g franstaltninger, så der ikke genereres merarbejde til rådgiverne. I frhld til frældrene er det j sindssygt svært at kmme g sige, at vi ikke kan bevilge, frdi der ikke er penge til det. Rigtig svært! Hvrdan gør vi i kmmunikatin med frældrene? Udtalelse fra rådgiver I dag bruges begrebet netværksmøder blandt andet m møder, hvr de prfessinelle mkring barnet (rådgiver, skle mv.) mødes med frældre g evt. med deltagelse af barnet/den unge, men sjældent m møder, hvr der primært er fkus på det ikke-prfessinelle netværk mkring barnet. Fr at styrke hjemgivelsesperspektivet fr anbragte børn g unge anbefaler KLK, at der arbejdes systematisk med frældrehandleplanerne med henblik på at styrke frældreevne g dermed fremme en evt. hjemgivelse på krtere eller

14 DET Side 14 af 18 længere sigt eller styrke mulighederne samvær g dermed almengørelse af den anbragtes liv. Dette kan fx ske ved, at der sættes tydelige mål i de lvpligtige frældrehandleplaner, der målretter arbejdet med de prblemer, der har ført til anbringelse af barnet/den unge. Endelig anbefaler KLK, at der generelt arbejdes mere med at udfrdre frældrene til at tage frældreansvar, fx i frbindelse med ansøgning m ekstraydelser. Herunder verveje, m der kan defineres et mere skarpt serviceniveau, så det ikke bliver rådgiverne sm persner, der siger nej, men kmmunen. 5.6 Faglig praksis g øknmi Temaet faglig praksis g øknmi samler alle trådene fra de frrige temaer g fkuserer på prprtinalitet g mkstningsperspektiv i den faglige praksis i almindelighed g franstaltninger i særdeleshed. Der fkuseres på, hvilke afvejninger der er i sagsbehandlingen mellem faglige g øknmiske hensyn samt indsatser g frventet effekt. Der ses på, hvrdan de vervejelser m mkstninger indgår i afvejningerne Vurdering Generelt ser KLK en sammenhængende g ensartet scialfaglig praksis med høj standard på tværs af de læste sager. Der er en høj grad af verhldelse af de frmelle regler g en slid scialfaglig praksis, sm fx kmmer til udtryk ved, at der løbende laves begrundede vurderinger af hændelser, plysninger g bservatiner. har således en fælles faglig praksis, sm kmmer tydeligt til udtryk i sagerne. Derimd ser KLK ingen eller yderst sjældne g begrænsede vervejelser m øknmi i sagerne. Der fretages ikke vurderinger af, m en indsats er pengene værd, jf. Servicelvens 1 1. De scialfaglige vurderinger er dminerende i sagsbehandlingen, g der fretages ikke en eksplicit afvejning ift. øknmi. Der arbejdes sjældent med beskrivelser af alternative franstaltninger, hvilket kan gøre det vanskeligt fr visitatinsudvalg g ledere at træffe andre afgørelser, end hvad rådgiver umiddelbart vurderer g indstiller til. Det er KLK s indtryk, at ngle rådgivere ikke ser det sm deres pgave at vurdere øknmien, da de plever, at denne vurdering rganisatrisk er placeret i visitatinsudvalgene. En rådgiver giver gså udtryk fr, at de øknmiske vervejelser helst ikke skal være tydelige fr frældrene, da hun frygter, at en tydelighed m øknmiske hensyn kan vanskeliggøre samarbejdet med frældrene. Det er derfr KLK s vurdering, at øknmien kan være et tabu fr rådgiverne på sagsniveau. KLK vurderer, at fraværet af øknmiske hensyn i sagsbehandlingen er medvirkende til, at der er et højt øknmisk serviceniveau i. Samlet set franstaltes der hurtigt g med ret indgribende g specialiserede franstaltninger med svag pmærksmhed på det langsigtede perspektiv g på indsatser, der giver barnet/den unge så almindeligt et liv sm muligt. KLK ser gså, at bundniveauet i er relativt højt. Der er ikke en definitin af, hvilket niveau børn g unge skal løftes til. KLK ser eksempler på, at det bliver kmmunens pgave at sørge fr, at en dreng fx har en mandlig rllemdel. Der er således ikke en tydelige skelnen mellem need t have g nice t have i relatin til barnets udvikling g trivsel. Flere rådgivere giver gså udtryk fr, at de er i tvivl m, hvrnår de har franstaltet tilstrækkeligt. Det er rart at vide, at det er visitatinsudvalget eller lederen, der tager de øknmiske beslutninger. Selve afgørelse har jeg det meget gdt med, at det er lederen eller visitatinsudvalget, der står fr. Udtalelses fra rådgiver 1 SEL 1, stk. 3 afsluttes med: Afgørelse efter lven træffes på baggrund af faglige g øknmiske hensyn

15 DET Side 15 af 18 I alt har en praksis, sm giver frhldsvis dyre franstaltninger på både krt g langt sigt, men med mulighed fr at nedbringe udgifterne Anbefalinger til udviklingspunkter At Halsnæs kmmune fkuserer på at få øknmiske vervejelser ind i sagsbehandlingen. Selvm ansvaret fr g vurderingen af de øknmiske hensyn i mange tilfælde er henlagt til visitatinsudvalg g ledere, har rådgiverne en vigtig pgave i at beskrive øknmiske vervejelser ved frskellige indsatser fr visitatinsudvalgene, så de er rustet til at træffe en begrundet vurdering. Det skal pinteres, at den enkelte rådgiver på vegne af skal fretage afvejninger mellem faglige g øknmiske hensyn, g at der er en tydelig hjemmel hertil i Servicelvens 1. De mange samtidige g fte stærkt specialiserede indsatser er en væsentlig årsag til det frhldsvis høje udgiftsniveau, g KLK anbefaler derfr, at rådgivere altid indstiller til afgørelse på baggrund af en vurdering af den samlede vifte af franstaltninger til det enkelte barn/vksen. Visitatinsudvalget bør aldrig træffe afgørelse m franstaltninger, med mindre de har fuld g aktuelt kendskab til alle franstaltninger fr et barn/ung, frmålet med dem g de samlede udgifter. Fr at nedbringe udgifterne i de enkelte sager, er det vigtigt, at både scialfaglige g øknmiske aspekter indgår i vervejelser m g vurderingen af mulige g eksisterende franstaltninger samt ved afgørelser m igangsættelse af franstaltninger. Dette kan kun lade sig gøre, hvis flere frhld er pfyldt: At de samlede franstaltninger g øknmi i de enkelte sager er kendte fr både rådgivere g visitatinsudvalg. At der gøres p med frestillingen m, at øknmiske vervejelser ikke må være synlige i sagsbehandlingen g dermed fr frældre, hvis de søger aktindsigt. At der blandt ledere, rådgivere g øknmiflk pnås en fælles frståelse af, hvad det vil sige gså at lade øknmiske hensyn indgå i vervejelser, indstillinger g afgørelser. At der bliver en tydelighed i arbejdsdelingen mellem rådgivere g øknmimedarbejdere m, hvrdan øknmi knkret inddrages i sagsbehandlingen. Dvs. både m hvem, der har ansvar fr hvilke dele, g hvr der er fælles ansvar på tværs af medarbejdergrupper. kan med frdel blive tydelige på, at kmmunen arbejder fr at gså de udsatte børn skal i videst muligt mfang skal have mulighed fr at leve et almindeligt børne- g ungeliv g at perspektivet i anbringelser er hjemgivelse til frældrene, g blive tydeligere på, hvrdan et almindeligt børneliv fr udsatte børn g unge kan se ud. Det kan fx ske ved at udarbejde en eksempelsamling med cases, der illustrerer hvrdan et almindeligt børneliv fr frskellige eksempler på udsatte børn g unge kan se ud. Eksempelsamlingen bør udarbejdes i tæt dialg med det plitiske niveau, g frvaltningen bør i den frbindelse udarbejde vurderinger af de servicemæssige g øknmiske knsekvenser ved brug af eksempelsamlingen sm guidelines i den faglige praksis. Eksempelsamlingen kan fx udarbejdes i frbindelse med udarbejdelsen af det verrdnede anbringelses- g hjemgivelsesgrundlag.

16 DET Side 16 af 18 Bilag: Ideer fra wrkshp den 29. ktber Den 29. ktber blev afhldt en wrkshp med myndighedsrådgiverne på børne-familiemrådet. På wrkshppen fremlagde knsulenterne fra KLK de freløbige vurderinger g betragtninger på baggrund af analysen af de 40 sager. Rådgiverne blev inddelt i grupper g arbejdede med udvikling af knkrete ideer. Først til udviklingen af de temaer, sm KLK s analyse af sagerne havde fremstillet. Derefter med udvikling af knkrete ideer, der kan være medvirkende til at nedbringe antallet af anbringelser i. Udvikling af kvaliteten i praksis indenfr hvert tema 1. Høj grad af specialisering - Start med netværksmøder med skler hvad hvis man gør det først? - Mere inkluderende dagbehandling, så inklusinsperspektivet er tydeligt. Det er gså specialisering, men det er med fkus på inklusin. 2. Frebygge p ad indsatstrappen: - Grundigere visitatinsprces g afklaring. Beslut efter ét møde, m det er 11, 50 eller afslut. Tænke netværk ind alle led g teams både i visitatin g undersøgelse. - Tid g md til at træffe mindre indgribende franstaltning. Hvrnår er det gdt nk? 3. Færre anbringelser langsigtet perspektiv: - Netværk inspireret af sikkerhedsplan-team. Løft kan mest gøre nget tidligt. - Sparre kntaktpersn, men hvr rådgiver hlder hånd i hanke g krdinerer netværk. Uddelegerer så fx nkel ansøger m blig, g kusine hjælper med at kmme p m mrgenen mv. - Skle-scialrådgivere kan sætte ind tidligt, så man fregriber anbringelser. - Støtte p m teenager i hjemmet, selvm mr g far er ligeglade. Gøre dem bedre end nrmale unge, så de bliver i stand til at flytte hjemmefra tidligt. - Herning-mdellen ville gså være rigtig gdt. Sveriges-mdellen g skle-scialrådgivere ville give rigtig gd mening. Frigive tid til at inddrage netværk, så det bliver en nrmal del af sagsarbejdet. - Kursus i hvrdan man kan gøre det. - Jammerbrugt kmmune laver tre netværksmøder g laver BFU ud fra dem udelukkende. - Hvad hvis familien ikke vil sige nget på netværksmøder? Mange gange tager det tid, førend familien tør sige nget. - Ngle gange kan kntaktpersnen gså udpeges i netværket. Man kan springe man trin ver, hvis man kan vælge en, sm den unge allerede er tryg ved. 4. Færre anbringelser skle & almen: - Større samarbejde med frivillighedscenter eller præsten. Mbilisere netværk i mrådet. Netværk kan være frebyggende. Samkørsel/sklebus. - Frebyggelsesscialrådgivere g sklelærere skal lave netværksmøder - Bede frældre m at invitere ngen med til undersøgelsesmøde, hvr undersøgelsen bliver gennemgået. Så er det nemmere at tage ansvar. Eller inddrage netværk i undersøgelse. Der er eksempler på, at netværk selv melder sig på banen g melder sig til at løfte en del af pgaven.

17 DET Side 17 af 18 Ideer der kan understøtte at færre børn g unge bliver anbragt - Tid til at arbejde mtiverende med familier, sm ikke synes det er en gd ide at arbejde med s. - Tværgående team, der arbejder med netværk - Flere i sikkerhedsplansteam, så der bliver plads til at tage mere akut eller arbejde med hjemgivelser. - Mere viden m, hvad rådgiverne kan hver især. Efteruddannelse. - Frivilligtilbud. - Tid til at arbejde med netværk g skle. Tænke netværk ind i alle aspekter. - Arbejde i makkerpar - Skalere bekymring fra Fælles sprg. - Flekstilbud ift. aflastning g hjemgivelse. Mere end 14/21-tilbud. - Hvad skal vi kigge efter fr at turde hjemgivelse? Hvrnår er det gdt nk? Arbejde med frældrehandleplaner. - Arbejde mere mtiverende i familien, så kan vi gså drible hurtigere ud af anbringelser - Aflastning i netværk frem fr anbringelser - Inddrage netværk få skabt tid til det hs rådgiver. Fx Sverigesmdellen g færre sager, uddannelse, kurser. - Brede sikkerhedsplansteams metder ud til andre rådgivere. - Netværksmøder er ikke en aktiv del af sagsbehandling det er mere søgende. Ngle gange har netværk ressurcer, men mangler en tvhlder. Netværk tager den unge i hånden g går ned på UU. - Tættere samarbejde med UU-vejledere fx få samme kalendersystem. Vide hvad hinanden laver. - Systematik frhlde s til indsatstrappen. Hvad skal der til fr, at vi går ned af trappen? - Parløb m sager giver hurtigere sagsbehandling g fleksibilitet. - Tilbudsvifte: Psykiatrisk indsats uden anbringelser. Vi bliver tit nødt til at anbringe fr at håndtere det psykiatriske typisk unge piger. - Hvrnår er det gdt nk? Kan vi kmpensere? - Sikkerhedsplansmetden: kan metdedelen gså mfatte prfessinelle? - Frældrehandleplan fkus på det. - Tættere pfølgning end det er beskrevet i arbejdsgange. - Opspring g frebyggelser, fx sklerådgivere. - Hvad kan almenmiljøet gøre? Hvad kan de kmpensere med, når frældrene ikke kan? - Kan frivillige træde til, når netværket ikke er der? Fx frivillige mrgenvækkere. - Flere små tilbud ude på sklerne fr fx angst, rdblinde eller andet, i almenmiljøet. Tilbudsvifte hvad er der egentlig af tilbud til dem i det almene?

18 DET Side 18 af 18 - Mere fkus på praktisk pædaggisk støtte i hjemmet frem fr familiebehandling. Mere kmpenserende end familierådgivning. - Fritidstilbud g fællesskaber med vksenkntakt. - Hvrdan sikres lige muligheder? - Netværk skal hurtigere på banen. - Flere snakke i teams m, hvrnår er nget gdt nk. - Når anbringelser, så begrunde hvrfr det ikke kan løses i netværk. - Hvad skal de vksne mkring barnet kunne frem fr, hvrfr er barnet et prblem. Måske er der vksne i almenmiljøet, der kan det, sm barnet har brug fr. - Snak m ressurcer frem fr bekymringer. Generelle anbefalinger m at styrke samarbejdet mellem det specialiserede g almene børnemråde KLK har en række generelle anbefalinger til, hvrdan Halsnæs kan styrke samarbejdet mellem det specialiserede g almene børnemråde. Anbefalingerne baserer sig på KLK s generelle erfaringer på mrådet g ikke specifikt på undersøgelserne af praksis i. KLK erfarer, at har iværksat et mere krdineret g verrdnet samarbejde med sklemrådet. Det anbefales, at de pmærksmhedspunkterne fra afsnit tages med, når det fremadrettede samarbejde drøftes. Bl.a. kan med frdel: Drøfte en samlet handleplan fr inklusin eller almengørelse fr udsatte børn g unge Gennemgå tilbudsviften på både skle- g scialmrådet i kmmunen i relatin til en fælles handleplan Fastsætte et tydeligere fælles frmål i samarbejdet mellem rådgiverne g almenmrådet m fx pfølgning på børn, der har en sag i Familieafdelingen Drøfte samarbejde g ansvarsfrdeling i relatin til fx fravær. Kan netværket eller frivillige inddrages? Hvem gør hvad? Kan sklen sende en sms til barnet fr at fremme fremmøde? KLK erfarer gså, at har placeret fremskudte rådgivere på sklerne, der kan sikre tidligt frebyggende indsatser ude på sklerne g sammenhæng mellem skleindsatser g sciale indsatser. Det er KLK s erfaring, at fremskudte rådgivere på sklerne kan styrke det frebyggende g almengørende sciale arbejde, men kun hvis der arbejdes systematisk med, hvrdan de skal arbejde, hvilke pgaver de har, sv. Endvidere skal kblingen mellem de fremskudte rådgivere g myndighedsteamene være tydelige g kendte. Det skal gså være tydeligt fr sklerne, hvad de fremskudte rådgiveres pgaver g muligheder er.