Dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2011

Transkript

1 Dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2011 Naturbørnehaven Lillegryn Østermarievej 4 B, Ibsker 3740 Svaneke Sidste tilsynsbesøg: 24. januar 2008, 19. maj 2009, 19. maj 2010 Dato for tilsynsbesøg 2011: 6. december Tilstede ved tilsynet: Leder: Ida Gro Hansen Forældrerepræsentant: Medarbejderrepræsentant: Andre: Faglig konsulent: Lene Elleby Pedersen Dagtilbudsloven Bornholms Regions Kommune er jf. lovgivningen forpligtet til at føre tilsyn med kvaliteten i såvel Kommunale som private dagtilbud i kommunen herunder dagpleje. Det er besluttet, at der skal være et årligt tilsyn. Børne- og Skoleudvalget beslutter i forbindelse med den årlige behandling af de foretagne tilsyn hvilken form tilsynet skal have efterfølgende år. Formålet med dialogbaseret tilsyn er at skabe en gensidig forpligtende dialog om pædagogiske kvalitet og dagtilbuddenes muligheder for at udvikle sig fremover. Grundtanken er at: Tilsynet skal rumme både kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling Tilsynsformen er en forpligtende dialog. Tilsynet skal være meningsfyldt for både dagtilbuddene, fagsekretariatet, brugerne og politikerne. Det anmeldte tilsynsbesøg holdes i den pågældende institution og er et møde af ca. 3 times varighed. På mødet deltager 1 konsulent fra fagsekretariatet, virksomheds/afdelingslederen, en medarbejder repræsentant og mindst 1 forældrerepræsentant fra bestyrelsen.

2 Det er konsulentens opgave på mødet, at alle deltagere kan komme til orde og dermed bidrage til en konstruktiv dialog og at alle relevante punkter bliver berørt. Konsulenten har endvidere ansvaret for at disponere tiden. Vi forudsætter at bestyrelse og personale har forberedt og drøftet de spørgsmål der er indeholdt i tilsynsrapporten. Efter tilsynsmødet drøftes den endelige rapport i bestyrelse og personalegruppe. Konsulenterne skriver referat under mødet, herunder eventuelle henstillinger og anbefalinger kommende aftale kan derved indeholde et indsatsområde, hvis resultatet af tilsynet tilskriver det. Med udgangspunkt i lovgivningen for området samt de politisk vedtagne mål og indsatsområder drøftes tiltag og processer. Dagtilbuddets børnesyn. Det pædagogiske arbejde med læreplaner, herunder børnemiljøvurdering. Indsats i forhold til inklusion. Personaleforhold. Forældresamarbejde. Sikkerhed. Dialogen tager alene udgangspunkt i tilsynskonceptets indhold. Spørgsmål til vilkår og rammer henvises til dialogmøderne mellem distriktsbestyrelserne og politikerne. Anbefalinger: I tilsynsrapporten kan konsulenten give anbefalinger. Anbefalinger er en hjælp til institutionens videre refleksion og arbejde og det er op til institutionen at afgøre, om man ønsker at arbejde videre med anbefalingerne. Henstillinger: Herudover kan konsulenten give henstillinger. Konsulenten kan give henstillinger i de tilfælde, hvor institutionens praksis ikke er indenfor de rammer, som er fastlagt i Dagtilbudsloven eller Bornholms Regionskommunens politikker og strategier på dagtilbudsområdet, samt gældende lov. Hvis konsulenten har givet en eller flere henstillinger, udarbejder afdelingslederen en procesplan for, hvordan institutionen konkret vil arbejde for at ændre praksis. Der fastsættes en dato for opfyldelse af henstillingen. Procesplanen sendes til konsulenten for dagtilbud inden 14 dage efter tilsynet. Efter godkendelse kan procesplanen forelægges bestyrelsen. Lovgrundlaget er: Dagtilbudsloven 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens mål og rammer for henholdsvis dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kommunen. 5. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3, efterleves.

3 Retssikkerhedsloven 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. Personale og kompetenceudvikling: Sikrer arbejdsmiljøgruppen, at der er udarbejdet en APV? Ja det gør vi. Afholder lederen årlige MUS-samtaler for alle medarbejdere?: Ja det gør jeg. Jeg laver også stillingsbeskrivelser sammen med de enkelte medarbejdere, hvor det defineres hvad den enkelte medarbejder er god til, hvad de kunne tænke sig, hvad der er deres ansvarsområder og hvad optager dem, deres ønsker og drømme. Vi arbejder med at finde de enkelte medarbejderes potentialer, der skal være udvikling og trivsel blandt de voksne, det smitter af på børnene så de trives. Udarbejder lederen kompetenceplaner for alle medarbejdere? Ja med udgangspunkt i temadag og P- weekend hvor vi har udfærdiget et nyt værdiggrundlag, hver enkelt medarbejder tager stilling til hvilke konkrete aktiviteter de gerne vil udføre, disse nedskrives og hænger synligt hvor alle kan se dem og man kan hjælpe hinanden med, at få gjort det man har sagt man vil. Året er delt op i kvartaler, der alle får et tema, temaet er nu er Eventyrlighed Hvert personalemedlem sidder i en cirkel af tov, hver enkelt skriver sine ønsker ned i en lille bog. Vi arbejder med energier. Sådan arbejdes der også på vores personalemøder, alle har en bog, der bruges 10 minutter til at skrive i den. På det efterfølgende personalemøde sættes plancher op, her skriver Ida iderigdomme, konkrete kreative forslag eller opgaver ned, her bruger personalet deres bog, hvor de henter deres ideer. Ideerne samles og temaerne besluttes ud fra alle ideerne. Tages emnet arbejdsmiljø op til en årlig vurdering? Ja det gør vi blandt andet på alle vores p-møder, her har vi et punkt der hedder Hvordan har vi det, her tales samarbejde. Vi har også et punkt der hedder: Hvad er du og jeg optaget af lige nu? Har I fokus på nedbringelse af sygefravær? Har vi 5 sygedage på 8 medarbejdere på et år, er det højden, så det er der slet ikke behov for at sætte fokus på. Er der udarbejdet en trivselsundersøgelse? Nej men, vi snakker hinanden om hvordan vi har det. Er der mistrivsel er det min forpligtigelse som leder, at tage ansvar og handle. Der må ikke forekomme mistrivsel da det smitter af på børnene, det er min forpligtigelse som leder at medarbejderne trives. Jeg vil skabe frodighed for medarbejderne det har børnene brug for. Følges der op på trivselsundersøgelsen? Ja, fortløbende Er der lavet særligt tilrettelagte forløb for kompetenceudvikling inden for inklusion? Jeg mener at det er min forpligtigelse som pædagog og leder, at man inddrager alle børn i fællesskabet, at alle børn uanset om de er mongoler eller hvad har ret til et fællesskab. Det er en pædagogisk forpligtigelse, at være inkluderende, reflekterende og nytænkende hele tiden med udgangspunkt i respekt.

4 Arbejdes der med en fælles inkluderende kultur i personalegruppen? Ja det gør vi. Kerneydelse/Læreplaner: Kerneydelsen tager afsæt i Dagtilbudsloven, hvis formål er at fremme børn og unges trivsel, udvikling og læring samt i den sammenhængende Børne- og Ungepolitik, der sætter rammerne for indholdet i kommunens dagtilbud. Formålet med den pædagogiske læreplan er bl.a. at understøtte alle børns læring, herunder børn med særlige behov. Dagtilbuddets pædagogiske principper og aktiviteter er understøttende for den pædagogiske praksis. Indsats: Er der i den pædagogiske læreplan beskrevet mål for børnegruppens læring i forhold til de seks læreplanstemaer? Ja, og nu er de under revision efter vores nye værdigrundlag er blevet udarbejdet. I læreplanerne beskrives hvordan de voksne skal agere, idet det er udgangspunktet for, at nå målet. Er de pædagogiske metoder og aktiviteter beskrevet? Beskrivelsen er udfra: De voksne skal.. Er der beskrevet pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn med særlige behov?: Vi har børn med særlige behov, vi modtager børn med særlige behov som vi modtager alle behov, vi skelner ikke imellem børnene, de klarer sig fint igennem som en del af fællesskabet, vi tilgodeser de enkelte børn uanset hvem de er. Tydelighed og refleksion er et udgangspunkt i mødet med børnene. I vores nyreviderede læreplan vil beskrivelsen indgå. Er det beskrevet, hvordan de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter dokumenteres i forhold til opstillede mål? Vi skriver på tavle hver dag, sætter foto op, vi sender forældrebreve ud der beskriver hvordan børnegruppen fungerer her og nu. Er det beskrevet, hvordan evalueringen af de pædagogiske læreplaner følges op og revideres? Ja. Er børnemiljøvurderingen en integreret del af læreplanen? Tages der udgangspunkt i børneperspektivet i børnemiljøvurderingen? Bestyrelsen har besluttet at børnene ikke gøres ansvarlige for at vurdere miljøet, det mener både bestyrelsen og jeg er en opgave for forældre og personale. At skabe et godt miljø for børnene tager udgangspunkt i de voknes udstråling og energi. Fører børnenes udsagn til handling / revurdering? Nej. Har forældrebestyrelsen været inddraget i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan? Ja. Bliver den pædagogiske læreplan løbende revideret i forhold til børnegruppens sammensætning? Ja

5 Er den pædagogiske læreplan tilgængelig på dagtilbuddets hjemmeside? Nej, vi har ingen hjemmeside. Har I ændret procedure for evaluering af læreplanen, efter at den kun skal evalueres hvert andet år? Nej Forældresamarbejde/forældreindflydelse: I Dagtilbudsloven er det præciseret, at indsatsen overfor det enkelte barn skal ske i samarbejde med barnets forældre, da det er forældrene, som har hovedansvaret for barnets udvikling, ligesom der skal være en dialog med forældrene om den indsats, der iværksættes overfor deres barn. Dagtilbuddene skal i samarbejde med forældrene give børnene omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Herudover skal dagtilbuddet i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole. Dagtilbudsloven beskriver endvidere den formelle forældreindflydelse igennem en valgt bestyrelse. Bestyrelsen fastsætter de overordnede principper for daginstitutionens arbejde og for anvendelsen af en budgetramme indenfor de mål og rammer kommunalbestyrelsen har fastsat. Bestyrelsen bør sikre at der er en løbende dialog mellem hele forældregruppen og personalet. Indsats: Sikrer virksomheden, at forældrene bliver inddraget i bestyrelsesarbejde? Ja Er der udarbejdet en årsplan for bestyrelsens arbejde? Ikke en plan, men de er arbejdsgiveransvarlige og forpligtigede i forhold til det og de opgaver der følger med. Er der udarbejdet materiale til forældre om: Modtagelse, hverdagen, forældresamtaler, forældremøder, overgange og anden information? Ja, vi har en lang velkomstfolder der indeholder alle praktiske og organisatoriske oplysninger. Modtager forældrene løbende information fra dagtilbuddet? Ja. Inddrages forældrene i arbejdet med inklusion, herunder mobning? Ja vi inddrager forældrene. Men i forhold til mobning, er det noget der aldrig vil forekomme i Lillegryn. Det er et pædagogisk ansvar at børnene ikke mistrives, mobning er mistrivsel. Vi har mange direkte samtaler med forældrene, hvor vi taler om børnenes trivsel og diverse problemstillinger. Inddrages alle forældre i dagtilbuddets hverdag og udvikling? Ja Evalueres der på handleplaner sammen med de enkelte forældre? Ja i samarbejde med PPR.

6 Overgange Den Røde Tråd : 7. september 2010 godkendte Børne- og Skoleudvalget politik for overgange i barnets liv. Den røde tråd. Den er en beskrivelse af hvilke aktører, der er involveret i de forskellige overgange i barnets liv og hvad de bidrager med. Overgangen mellem hjem og dagpleje eller vuggestue: Overgangen dagpleje børnehave: Får I jævnligt besøg af dagplejen? Ja det gør vi, vi har altid haft tradition med besøg af dem. Har I, i forbindelse med det enkelte barns overgang fra dagpleje til børnehave været til møde hos dagplejeren sammen med forældre og dagplejepædagog? Nej det har vi ikke. Overgangen vuggestue børnehave: Hvordan sikrer I en så glidende overgang som muligt? Vi samarbejder med forældrene, vi finder sammen en passende måde hvorpå barnet slippes og starter op, det er forskelligt fra barn til barn hvad der skal til, med udgangspunkt i barnets styrker og svagheder. Overgangen børnehave skole: Har I afholdt samtaler med alle forældre til muligt kommende skolebørn? Ja, vi har holdt overleveringsmøder på skolen, vi har gentagne gange inviteret børnehaveklasselærene herop, vi vil gerne have dem til, at se hvor børnene kommer fra. Vores ældste børn og Sydgårdens ældste børn har mødt hinanden 5-10 gange inden skolestart, de mødes enten på skolen eller hos os ude i skoven. Hvordan vurderer I kvalitet og udbytte af disse samtaler? Hvis forældrene syntes de har fået noget ud af det, vurderer jeg det til at være fint Har I gennemført overleveringssamtaler med skole og forældre? Ja de har altid fået tilbuddet. Er overleveringssamtalen foretaget på baggrund af overgangsskemaet fra Den røde tråd? Det har vi endnu ikke prøvet. De er videregivet til den voksne der er ansvarlig for de kommende skolebørn. Hvordan vurderer i kvalitet og brugbarhed af overgangsskemaet? Har ikke prøvet der endnu.

7 Inklusion Et af kommunalbestyrelsens strategiske mål for årene er, at styrke forebyggelsesindsatsen på alle områder. Et mål for dagtilbudsområdet er udvikling af en inkluderende og rummelig pædagogik på dagtilbudsområdet. Faglighed: I hvor høj grad vurderer I, at har personalet i jeres institution/afdeling har den fornødne faglighed til at arbejde inkluderende i hverdagen? Jf. ovenstående en meget høj grad, det er det vi er her for! Hvilke uddannelses eller opkvalificeringsprocesser er sat i gang med henblik på udvikling af det inkluderende dagtilbud? Ingen. Men vi arbejder og tænker inkluderende i hverdagen. En pædagog skal deltage i Sprogpakken. Vi er inkluderende! Har I konkrete forslag eller ønsker om specifikke opkvalificerings eller udannelsesforløb? Nej, vi er optagede af viden om naturen, den menneskelige udvikling, økologi, kost og madens indvirkning på vores fysiske og psykiske tilstand. Vi er også optaget af muligheden for bare, at tillade os at være. Tværfagligt samarbejde: Hvor godt og hvordan fungerer det tværfaglige samarbejde ift. Kommunens arbejde med inklusion og tidlig opsporing? Det fungerer. Institutionens indre liv: Hvordan forstår og arbejder institutionen med inklusion? Se ovenstående. Udarbejdes handleplaner, der opstiller og beskriver relevante mål og handlinger i forhold til alle i børn med særlige behov i jeres institution/afdeling? Ja i samarbejde med PPR. Mad og måltider Indsats: Hvad er de for jer mest vigtige principper i jeres mad og måltidspolitik? Bordskik, sund alsidig kost, ingen fanatisme, fornøjelse og opdragende. Hvad er jeres holdning og eventuelle retningslinjer i forhold til børns sukkerforbrug? Ja, vi undgår sukker, men er ikke fanatiske. Børnene får ikke sukker i dagligdagen, men bager vi småkager kommer vi sukker i og børnene får lov til at spise dem. Hvordan har forældreråd/bestyrelse været involveret? Forældrene har tillid til vores holdninger, så det bruger vi ikke tid på.

8 Hvilke mål og metoder for børns bevægelse og sammenhængen mellem kost og bevægelse er udarbejdet? Det har vi ikke behov for. Kost og bevægelse er for os vigtige fokusområder som vi er bevidste om i hverdagen og er indarbejdede. Børnene løber meget rundt er udenfor, derfor skal de også have sund og ordentligt mad Har i en etableret frokostordning? Ja Pris pr. måned: 429 kr. Hvornår skal forældrene have mulighed for fravalg af frokostmåltid næste gang? 2013 Beskriv hvad tilbydes børnene i følgende måltider: Morgenmåltid: Grød, brød, cornflakes, havregryn eller en bolle, rugbrød. Formiddagsmåltid: Forskellige typer frugt. På legepladsen klokken 10.00: Få alle børnene en bolle, når de kommer ud skal forbrændingen holdes oppe, ellers sker der det, at de fryser når de spiser frokost udenfor. Frokostmåltid: Vi har madordning hvor de får varm mad eller rugbrød med mindst 10 forskellige slags frokost. Vi bager alt vores brød selv. Madlavningen er en del af den pædagogiske proces. Eftermiddagsmåltid: Boller, klatkager om mandagen. Klokken tilbydes børnene rugbrødsmadder. Hvordan sikres forældreindflydelse i forhold til mad og måltider? Via bestyrelsen. Hvad optager jer her og nu? Alt vi hvad har snakket om = Udvikling, livet og dagligdagen.

9 2009 Ja Nej 2010 Ja Nej 2009: Indhentes børneattester ved alle ansættelser? 2009: Er der afholdt eller planlagt MUS med medarbejderne? 2009: Er der udarbejdet arbejdspladsvurdering (APV)? 2011 Ja Nej 2009: Har I en opdateret hjemmeside? 2009: Forefindes en fortegnelse over bestyrelse og forældreråd? 2009: Leves der op til princippet om en uddannet pædagog i hele åbningstiden? 2009: Er legepladsen gennemgået af certificeret tilsyn? 2009: Placeres rengøringsmidler udenfor børnenes rækkevidde? 2009: Placeres skarpe knive udenfor børnenes rækkevidde? 2010: I vuggestuer: Bruges godkendte seler i kryber og barnevogne? 2009: Forefindes beredskabsplan, herunder brandforhold? 2010: Har I procedure for opfølgning af beredskabsplan? _ 2012 Ja Nej 2013 Ja Nej 2010: Har alle medarbejdere grundkursus i livreddende førstehjælp? 2010: Har I opfølgningskurser hvert andet år i livreddende førstehjælp? X X

10 2010: Har I procedure ved badning i svømmehal og ved åben strand? Bader ikke Bader ikke 2010: Har I regler og procedurer om røgfri miljøer? 2010: Har I procedurer/politik i forhold til børns ophold i solen? 2010: Har I en diplomuddannet vejleder? 2010: Har i en udannet PAU vejleder? X X _ 2009: Har I en opdateret børnemiljøvurdering? X X Er på vej 2010: Fremgår det af børnemiljøvurderingen, at børnene har været inddraget? 2010: Fremgår det af børnemiljøvurderingen, at forældrebestyrelsen har udtalt sig? 2010: Peger børnemiljøvurderingen på der skal ske ændringer i institutionen? 2009: Hænger børnemiljøvurderingen synligt? 2009: Har I en opdateret uddannelsesplan for pædagogstuderende? 2010: Har I beskrevet mål og metoder for de pædagogiske læreplaner? 2010: Arbejdes der med dokumentation og evaluering af læreplanerne? X 2009: Har I en politik for sund kost? 2009: Har I en politik for bevægelse og udelæring? X X

11 2009: Har I en mobbepolitik? Her mobbes ikke 2010: Er der stillet driftsgaranti svarende til 3 måneders drift af institutionen udfra godkendt børnetal? 2010: Bemærkninger, anbefalinger og evt. henstillinger til ovenstående: Certificeret tilsyn: Lillegryns legeplads er en Naturlegeplads, Lene undersøger i Teknik og Miljø om der er specielle betingelser i forhold til naturlegepladser. 2011: Ingen henstillinger, anbefalinger eller bemærkninger.

12 Opsamling på tilsynet: Lillegryn opfattes som en velfungerende og meget særlig børnehave, her er man tæt på naturen og de basale værdier i livet, hvilket har indflydelse på pædagogik og faglighed. Ledelse og medarbejdere har netop været igennem en proces, hvor alle gamle værdier er blevet taget op til fornyet revision og et nyt værdisæt er blevet udarbejdet. På baggrund af det, er en proces med revision af pædagogiske læreplaner og diverse politikker påbegyndt. Der er stor opmærksomhed og fokus på, at børns trivsel er betinget af de voksnes trivsel. Bygningsmæssigt inden og udendørs fremtræder Lillegryn som meget speciel og anderledes, som en blanding mellem Middelaldercenteret og Christiania og der er positivt ment.