Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014

Transkript

1 Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014 Børnehus: Mariehønen Vibevænget 6, 3751 Østermarie. Telefon: Dato for tilsynsbesøg: 21. november 2014 kl Forrige tilsynsbesøg: 27. februar 2008, 11. august 2009, 2. juli 2010, 19. december 2011, 24. oktober 2012, 8. januar 2014 Tilstede ved tilsyn: Forældrerepræsentant Marie Harrekilde, Faglig Pædagogisk Leder Susanne Basselbjerg Frederiksen, Medarbejderrepræsentant Gitte E Hansen, Tilsynsførende Hanne Nielsen Tilsynet bygger på: Dagtilbudsloven Bornholms Regions Kommune er jf. lovgivningen forpligtet til at føre tilsyn med kvaliteten i såvel Kommunale som private dagtilbud i kommunen herunder dagpleje. Det er besluttet, at der skal være et årligt tilsyn. Børne- og Skoleudvalget beslutter i forbindelse med den årlige behandling af de foretagne tilsyn hvilken form tilsynet skal have efterfølgende år. Formålet med dialogbaseret tilsyn er at skabe en gensidig forpligtende dialog om pædagogiske kvalitet og dagtilbuddenes muligheder for at udvikle sig fremover. Grundtanken er at: Tilsynet skal rumme både kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling Tilsynsformen er en forpligtende dialog. Tilsynet skal være meningsfyldt for både dagtilbuddene, Center for Børn og Familie, brugerne og politikerne. Det anmeldte tilsynsbesøg holdes i den pågældende institution og er et møde af ca. 3 times varighed. På mødet deltager 1 konsulent fra Center for Børn og Familie, faglig pædagogisk leder/leder, en medarbejder repræsentant og mindst 1 forældrerepræsentant fra forældrerådet. Det er konsulentens opgave på mødet, at alle deltagere kan komme til orde og dermed bidrage til en konstruktiv dialog og at alle relevante punkter bliver berørt. Konsulenten har endvidere ansvaret for at disponere tiden. Vi forudsætter at forældreråd og personale har forberedt og drøftet de spørgsmål der er indeholdt i tilsynsrapporten. Efter tilsynsmødet drøftes den endelige rapport i forældreråd og personalegruppe. Konsulenten skriver referat under mødet, herunder eventuelle henstillinger og 1

2 anbefalinger, kommende aftale kan derved indeholde et indsatsområde, hvis resultatet af tilsynet tilskriver det. Med udgangspunkt i lovgivningen for området samt de politisk vedtagne mål og indsatsområder drøftes tiltag og processer. Dagtilbuddets børnesyn Det pædagogiske arbejde med læreplaner, herunder børnemiljøvurdering Indsats i forhold til inklusion og forebyggelse Personaleforhold Forældresamarbejde Sikkerhed Anbefalinger: I tilsynsrapporten kan konsulenten give anbefalinger. Anbefalinger er en hjælp til institutionens videre refleksion og arbejde og det er op til institutionen at afgøre, om man ønsker at arbejde videre med anbefalingerne. Henstillinger: Herudover kan konsulenten give henstillinger. Konsulenten kan give henstillinger i de tilfælde, hvor institutionens praksis ikke er indenfor de rammer, som er fastlagt i Dagtilbudsloven eller Bornholms Regionskommunens politikker og strategier på dagtilbudsområdet, samt gældende lov. Hvis konsulenten har givet en eller flere henstillinger, udarbejder faglig pædagogisk leder/leder en procesplan for, hvordan institutionen konkret vil arbejde for at ændre praksis. Der fastsættes en dato for opfyldelse af henstillingen. Procesplanen sendes til konsulenten for dagtilbud inden 14 dage efter tilsynet. Efter godkendelse kan procesplanen forelægges bestyrelsen. Lovgrundlaget er: Dagtilbudsloven 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens mål og rammer for henholdsvis dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kommunen. 5. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3, efterleves. Retssikkerhedsloven 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. 2

3 Fokusområder for det dialogbaserede tilsyn 2014 Opfølgning fra tilsyn 2013 Dialog om forældreindflydelse, tilfredshed og samarbejde Dialog om mad- og måltidspolitik Appetitvækkeren Dialog om arbejdet med den forebyggende indsats Er der anbefalinger, henstillinger eller punkter til opfølgning fra tilsyn i 2013 Vi vil bruge de kanaler vi har til at påvirke ovennævnte (tid til ledelse i ny struktur) Siden sidst, milepæle Hvad står for jer som det mest betydningsfulde + og -? I børnehuset har året 2014, stået på udfordringer med at få implementeret forskellige besluttet tiltag. Der skal her nævnes Tabule, hjernen og hjertet, struktur ændring, måltidspolitikken, børnemiljøvurdering, inklusionsarbejdet, handlingsplaner ved overgreb, revidering af læreplaner, APV, analyse af området, specialpædagogiske opgaver og meget mere. Der er en oplevelse i Børnehuset af, at der aldrig har været så mange nye ting, møder og tiltag før. Det har været en ledelsesmæssig udfordring at få sat tempo og prioritering på opgaverne. Alle opgaver skal formidles i personalegruppe, forældreråd og forældregruppe, der skal implementeres og evalueres. Så alle nye opgaver tager tid på forskellige niveauer. Det er et ønske i børnehuset, at nye tiltag ikke blot bliver skrivebordsarbejde men at der bliver koblet mening til forandringerne så det kan blive implementeret helt ude i hverdagen ved børnene. Det har krævet drøftelse af hvad der forventes, at personalet kan nå på en arbejdsuge. Det daglige pædagogiske arbejde med børn og deres familier er i fokus, børnehuset har kerneopgaven som omdrejningspunkt. Det er vigtigt at der er tid til nærvær og udviklingstiltag omkring det enkelte barn samt børne- og forældregruppen Børnehuset er optaget af at udvikle, evaluere, forenkle og kigge på hvad der virker. Der er i 2014 arbejdet med metoden jeg kan. Børnehuset har fået nogle timer via Antorini midlerne til udviklingsarbejde. Disse timer er brugt til, at udvikle på, hvordan metoden jeg kan kan bruges i gruppesammenhæng. Samt videndeling i personalegruppen. Der er arbejdet med at få inddraget forældrene i arbejdet med metoden, der er et ønske om at afholde forældrefyraftensmøde som en del af inddragelsen. Børnehuset ser frem til at Mad huset i det gamle plejehjem åbner. Det bliver spændende og interessant at få et samarbejde med madhuset. Til eventuel opfølgning: Dialog om forældreindflydelse, tilfredshed og samarbejde Hvordan opleves samarbejdet mellem hjem og institution? Samarbejdet er godt, der er altid tid til at drøfte tingene. Personalet vil gerne være åbne og bruge tiden til samarbejdet og forstå forældrenes vinkel. 3

4 Personalet oplever at forældrekredsen gerne vil samarbejde og løse udfordringer. Personalet forsøger, at formidle hvad der forgår i hverdagen. Der skrives i dagbøger, og dokumenteres via billeder. Der er et ønske om at billede dokumentation får et større fokus. Hvordan inddrages forældrene i deres barns hverdag i institutionen? Forældrene inddrages via dagbog, historie på tavlen, billeder, synlig struktur via månedsplaner mv. Der inviteres fast til forældrekaffe én gang månedlig, forældrebestyrelsen står for at invitere og laver kaffe og kage/boller. Der er på disse dage mulighed for at drøfte emner, af forskellige karakter hvilket er situations og hverdags bestemt. Børnehuset bruger Tabule til komme gå, ferie mv. Årsplan og læreplaner drøftes på forældrerådet. Forældrerådets indflydelse på børnenes måltider? Børnehuset har sin egen kostpolitik, der er drøftet i forældrerådet, på baggrund af appetitvækkeren. Der er sukker politik i huset. Sukker står ikke på bordet og vuggestue børnene får ikke sukker. Børnehaven har maddag som aktivitet 2 gange månedligt. Vuggestuen har maddag 1 gang månedligt. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Børnehuset oplever, at det er vigtigt for at have et godt udviklende dagtilbud, at der er et aktivt og deltagende forældreråd. Ideer og fremtidsplaner: Til eventuel opfølgning Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Ingen Dialog om mad- og måltidspolitik Appetitvækkeren Hvordan involveres henholdsvis vuggestue og børnehavebørn i forberedelsen af måltidet: Børnene har madpakker med. I hverdagen henter børnene kop, tallerken og madpakke. De ældste børn har duks opgaver f. Tørre bord af fylde opvaskemaskine mv. De ældste vuggestuebørn dækker på skift bord og de yngste vuggestuebørn hjælper med at sætte madkasser på rullebord. Børnehuset har som aktivitet maddag 2 gange månedligt i børnehave gruppen og 1 gang månedligt i vuggestuegruppen. Der er en dag med varm mad og en anden med smør selv. Børnene kommer med forslag til måltidernes indhold, de voksne bestemmer nogle gange, så der kommer nye retter og smagsudfordringer til. En mindre gruppe børn går i den lokale brugs og køber ind. Børnene er med til alt det der kan lade sig gøre f skrælle, snitte, rive, skære mv. Der er fokus på aktiviteten og forældrene oplever at børnene er glade og stolte for deres indsats ved madlavningen Børnehuset har fokus på aktiviteten ved maddage. Hvordan involveres henholdsvis vuggestue og børnehavebørn i selve måltidet: Der er fokus på selvhjulpen hed, kultur og sociale regler. Tilbydes børnene 4 daglige måltider? Ja. Morgenmad inden Formiddagsfrugt/grønt/brød med hjemme fra. Frokost madpakke med hjemme fra. 4

5 Eftermiddagsmåltid. kl rugbrød med ost eller leverpostej eller grovbrød. Der er altid mulighed for at få/tage vand. Hvordan lever I op til ønsket om at 60 % af fødevarerene skal være økologiske? Der købes økologisk mælk, havregryn, mel, smør, kaffe, the, salt og sukker. Det afhænger af indkøbsmuligheder og priser. Der tænkes over økologi og lokaleråvare ved indkøb. Men om Børnehuses indkøb lever op til 60% økologi, er ikke udregnet. Ideer og fremtidsplaner: Børnehuset håber, at få et samarbejde med det kommende folkekøkken i Østermarie. Der er et ønske om fortsat kunne prioritere maddage og egen køkkenhave. Til eventuel opfølgning: Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Ingen Dialog om arbejdet med den forebyggende indsats Status: Har I kendskab til den tværfaglige håndbog? Ja, personalet har kendskab til den, den er printet ud, og bruges ved behov. Hvordan bruger I den i forhold til det forebyggende arbejde? Den bruges som opslagsværk ved behov. Hvad fungerer særligt godt i det tværfaglige samarbejde? Der er rigtig godt udbytte af konsultativ betjening, med PPR. Det bruges særligt til afklaring af udfordringer samt til, at lave plan for det videre forløb i samarbejdet. Børnehuset oplever et godt samarbejde med dagtilbudsrådgiver, Tale-høre konsulent, sundhedsplejerske, fysioterapeut og generelt samarbejde med Mælkebøtten. Der er gennem tiden blevet afholdt netværksmøder og handleplans møder, altid med fokus på barn og familie og med en oplevelse af et godt tværfagligt samarbejde. Det sker, at der tages kontakt med sagsbehandler i samarbejde med familien. Har I gennemgået den nye beredskabsplan ved viden eller mistanke om overgreb mod børn? Beredskabsplanen, er på som punkt ved kommende personale møde, samt på som orientering ved kommende forældrerådsmøde. Har I arbejdet med inspirationsguiden? Nej, den tages på som beredskabsplanen. Hvis nej til ovenstående, hvilke planer har I for at komme i gang? På kommende personalemøde er det på som punkt. Har I valgt en ressourceperson? Ja. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Opgaven er fortsat, at have fokus på at bruge det tværfaglige samarbejde. Ideer og fremtidsplaner: I samarbejde med forældrerådet vil det forsøges, at få dagtilbudsrådgiver til at komme og være med ved kommende forældremøde, emnet er ikke helt på plads. 5

6 Der er også ønske og plan om, at dagtilbudsrådgiver kan komme som deltager ved forældrekaffe, eller lægge sin kontortid i huset. Til eventuel opfølgning: Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Ingen Yderligere oplysninger: Indhentes børne- og straffeattester ved alle ansættelser? Har I børn hvor I vurderer der er brug for særlig støtte og har søgt støtte men ikke fået den? Arbejder I struktureret ud fra læreplanstemaerne Evaluerer i jeres læreplaner Arbejdes der med overgange ud fra principperne i den røde tråd? Har alle medarbejdere grundkursus i livreddende førstehjælp? Har I opfølgningskurser hvert andet år i livreddende førstehjælp? Er alle medarbejdere bekendt med politik for inkluderende læringsmiljøer? Er I bekendt med procedurer i forhold til underretning Har I en opdateret APV? Er der afholdt eller planlagt MUS Har I oplevet ulykker blandt børn og medarbejdere det seneste år? Er sikkerheden på legepladsen blevet kontrolleret? 2014 Ja Nej Bemærkninger Hændeligt uheld, der er tænkt over hvordan det kan undgås en anden gang. 6

7 Er eventulle pålæg om udbedringer foretaget? Der er lidt tilbage, som der søges dispensation for. Legehusene er nedslidte, om det kan repareres eller der skal en udskiftning til, drøftes med ejendomsservice. Andet Til eventuel opfølgning ved næste tilsyn Tilsynets opfølgning Forældreindflydelse, tilfredshed og samarbejde: Forældre ved tilsynet oplever, at børnehuset lægger vægt på forældresamarbejdet, der er en oplevelse af at der altid er tid til samtale. Børnehuset ønsker og lægger værdi i at inddrage forældrene så meget som muligt. Mad- og måltidspolitik Appetitvækkeren : Børnehuset arbejder ud fra målsætningen i Appetitvækkere. Den forebyggende indsats: Der arbejdes ud fra den røde tråd, og den tværfaglige håndbog. Børnehuset har generelt et godt samarbejde med tværfaglige kollega i BRK. Øvrigt: Der er fokus på det enkelte barn og børnegruppen og der arbejdes i højgrad med inklusionsperspektivet. Generelt: Opfattes Børnehuset som et veldrevent børnehus. Der lægges fokus og energi i at holde fokus på kerneopgaven samt udvikling af den pædagogiske praksis. Tilsynet har ikke givet anledning til anmærkninger eller henstillinger. 7