Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2013

Transkript

1 Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2013 Børnehus: Skovbørnehaven, Vibegårdsvej 14, 3700 Rønne, telefon: Dato for tilsynsbesøg: 16.januar 2014, klokken Forrige tilsynsbesøg: 11. marts 2008, 27. oktober 2009, 24. august 2010, 20. december 2011, 4. september 2012 Tilstede ved tilsyn: Faglig pædagogisk leder: Elise Jensen, forældrerepræsentant: René Larsen Vilsholm medarbejder: Birgit Kofoed, tilsynsførende: Lene Elleby Pedersen Tilsynet bygger på: Dagtilbudsloven Bornholms Regions Kommune er jf. lovgivningen forpligtet til at føre tilsyn med kvaliteten i såvel Kommunale som private dagtilbud i kommunen herunder dagpleje. Det er besluttet, at der skal være et årligt tilsyn. Børne- og Skoleudvalget beslutter i forbindelse med den årlige behandling af de foretagne tilsyn hvilken form tilsynet skal have efterfølgende år. Formålet med dialogbaseret tilsyn er at skabe en gensidig forpligtende dialog om pædagogiske kvalitet og dagtilbuddenes muligheder for at udvikle sig fremover. Grundtanken er at: Tilsynet skal rumme både kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling Tilsynsformen er en forpligtende dialog. Tilsynet skal være meningsfyldt for både dagtilbuddene, fagsekretariatet, brugerne og politikerne. Det anmeldte tilsynsbesøg holdes i den pågældende institution og er et møde af ca. 3 times varighed. På mødet deltager 1 konsulent fra fagsekretariatet, virksomheds/afdelingslederen, en medarbejder repræsentant og mindst 1 forældrerepræsentant fra bestyrelsen. Det er konsulentens opgave på mødet, at alle deltagere kan komme til orde og dermed bidrage til en konstruktiv dialog og at alle relevante punkter bliver berørt. Konsulenten har endvidere ansvaret for at disponere tiden. Vi forudsætter at bestyrelse og personale har forberedt og drøftet de spørgsmål der er indeholdt i tilsynsrapporten. Efter tilsynsmødet drøftes den endelige rapport i bestyrelse og personalegruppe. Konsulenterne skriver referat under mødet, herunder eventuelle henstillinger og 1

2 anbefalinger kommende aftale kan derved indeholde et indsatsområde, hvis resultatet af tilsynet tilskriver det. Med udgangspunkt i lovgivningen for området samt de politisk vedtagne mål og indsatsområder drøftes tiltag og processer. Dagtilbuddets børnesyn. Det pædagogiske arbejde med læreplaner, herunder børnemiljøvurdering. Indsats i forhold til inklusion. Personaleforhold. Forældresamarbejde. Sikkerhed. Dialogen tager alene udgangspunkt i tilsynskonceptets indhold. Spørgsmål til vilkår og rammer henvises til dialogmøderne mellem distriktsbestyrelserne og politikerne. Anbefalinger: I tilsynsrapporten kan konsulenten give anbefalinger. Anbefalinger er en hjælp til institutionens videre refleksion og arbejde og det er op til institutionen at afgøre, om man ønsker at arbejde videre med anbefalingerne. Henstillinger: Herudover kan konsulenten give henstillinger. Konsulenten kan give henstillinger i de tilfælde, hvor institutionens praksis ikke er indenfor de rammer, som er fastlagt i Dagtilbudsloven eller Bornholms Regionskommunens politikker og strategier på dagtilbudsområdet, samt gældende lov. Hvis konsulenten har givet en eller flere henstillinger, udarbejder afdelingslederen en procesplan for, hvordan institutionen konkret vil arbejde for at ændre praksis. Der fastsættes en dato for opfyldelse af henstillingen. Procesplanen sendes til konsulenten for dagtilbud inden 14 dage efter tilsynet. Efter godkendelse kan procesplanen forelægges bestyrelsen. Lovgrundlaget er: Dagtilbudsloven 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens mål og rammer for henholdsvis dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kommunen. 5. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3, efterleves. Retssikkerhedsloven 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. 2

3 Fokusområder for det dialogbaserede tilsyn 2013 Opfølgning fra tilsyn 2012 Siden sidst, milepæle Dialog om forældreindflydelse, tilfredshed og samarbejde Dialog om pædagogiske læreplaner Dialog om miljø for trivsel, udvikling og læring Dialog om inklusion Dialog om miljø for trivsel, udvikling og læring Er der anbefalinger, henstillinger eller punkter til opfølgning fra tilsyn i 2012 Få forældrene til at blive en del af arbejdet med inklusion: Vi arbejder meget med inklusion, har haft inklusion oppe som tema på et forældremøde, her talte om hvad det vil sige at arbejde med inklusion, der kom allerede forslag fra forældrene om at arbejde med, at de store børn skal hjælpe de små, temaet har også været taget op på forældrerådsmøde. Som forældre ønsker vi, at blive inddraget i det kommende proces omkring byggeri af en ny Skovbørnehave, vi har mange gode ideer. Forældre ved tilsyn føler sig godt inddraget, er repræsenteret i bygherreorganisationen. Vi mangler at besvare modul 4 i LP-modellen: Er gjort Vil invitere Trine Dorow ud til et personalemøde eventuelt i samarbejde med Marthas Minde, for at blive opdaterede i den tværfaglige håndbog, barnets reform og underretninger. Er gjort Siden sidst, milepæle Hvad står for jer som det mest betydningsfulde + og -? Arbejdet med børn kan som er en metode hvor både børn, forældre og personale er inddragede. Der er afholdt forældremøder om metoden børn kan. Skovbørnehaven har søgt og fået forebyggelsesmidler fra BUPL med fokus på forældresamarbejde om at skabe en rød tråd mellem det derhjemme og børnehaven, børnene involveres igennem dialog. I projektet ligger flere små projekter, for eksempel skulle to børn hånd i hånd gå ud i skoven og finde en nisse, de øvrige børn og voksne sad om et juletræ og sang en bestemt sang, når nissen blev fundet havde han en ting med i sin rygsæk, en ting der fortalte en historie. Barnet skulle hjemme fortælle forældrene og dagens oplevelse, næste morgen skulle forældre og barn fortælle videre til personalet, på den måde øves flere færdigheder, man skal lære at vente på sin tur, lære at lytte til hinanden, øve sig på at fortælle, øve sig på at spørge ind på detaljer, dette gennem gensidig inspiration. Forældre ved tilsyn fortæller at det gav ham konkrete værktøjer på hvordan man kan spørge ind til sit barn, i forhold til at få en snak om hvordan dagen er gået. Projektet sikrede at hvert barn og dets forældre blev hørt også de stille børn, selv forældrene havde en smule lampefeber, det blev taget meget alvorligt. Det næste lille projekt der starter op hedder mit hjem. Solveig Nielsen underviser i børn kan og har deltaget i forældremøde. Projektet varer et halvt år. Vi arbejder med alle med, bruger observation og dokumentation på alle børn. Vi er begyndt at filme hinanden og snakke om hvad skete der lige der? At bearbejde observationerne og det filmede er en prioritering fortæller medarbejder der opfatter det som et godt redskab. Byggeriet af ny Skovbørnehave har vi lagt lidt fra os og koncentrerer os om nuet, men er selvfølgelig stadig optaget af det. Til eventuel opfølgning: Medarbejder ved tilsyn spørger til muligheden for at få tilknyttet en proceskonsulent i det øjeblik de to personalegrupper skal lave deres nye fælles, det ønske arbejder vi 3

4 videre med. Dialog om forældreindflydelse, tilfredshed og samarbejde Status: Forældre ved tilsyn oplever ingen problemer, vi som forældre bliver lyttet til og konkret inddraget i projekter og i hverdagen. Et springende emne har været sukkerindholdet i eftermiddagens frugt. Forældrenes indflydelse på lukkedage? Forældreråd høres bestyrelse beslutter. Der er ikke oplevet nogen utilfredshed i forhold til lukkedagene. Forældrenes indflydelse på udarbejdelse, evaluering og opfølgning af den pædagogiske læreplan? Der tales om den pædagogiske læreplan på forældremøder og i forældreråd og forældre inviteres til aktiv deltagelse. Forældrenes indflydelse på eventuel frokostordning? Ingen frokostordning i Skovbørnehaven. Men der er fokus på den mad børnene har med hjemmefra og der er samarbejde mellem forældre og personale om indholdet i madpakke og frugtkasse, det kræver god energi at være ude hele dagen. Hvad fungerer særligt godt: Den gode dialog man bliver altid mødt med en åben dør og kan altid få en pædagogisk forklaring på eventuelle spørgsmål. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Nej Ideer og fremtidsplaner: Det kommende byggeri. Til eventuel opfølgning: Nej Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Ingen Den senest opdaterede læreplan sendes elektronisk til Børne- og Skolesekretariatet senest 10 dage før tilsynet: boernogskole@brk.dk Dialog om de pædagogiske læreplaner Sidst udarbejdede læreplan år: Forår 2013 Er der en læreplan for aldersgruppen 3 år til skolestart? Ja Er læreplanen offentliggjort? Ja Hvornår er læreplanen sidst evalueret: Forår 2013 Hvem har deltaget i evalueringen? Personale, forældre ikke har ikke været involveret i sidste evaluering. Er evalueringen sket på baggrund af dokumentation? Ja Hvilke erfaringer har i gjort jer på baggrund af evalueringen? At film er et godt men tidskrævende værktøj, at vi ved observationer og narrativer som personale opfatter situationer meget forskelligt dette er baggrund for en god dialog og åbner op for flere billeder. Hvilke dokumentationsmetoder er brugt: Praksisfortællinger, observationer, film og foto. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for alsidig personlig udvikling: Vi arbejder med og har stor fokus på relationer, at skabe tillid og tryghed for at give børnene lyst til at dele deres liv med os, spørger ind til børnenes interesser og åbner op i vores måde at spørge ind til børnene på. Vi skal lære det enkelte barn at kende, det er vigtigt at se hvilke behov de har og hvilke tiltag vi skal sætte i gang. På p-møder taler vi om alle børn, vi tager en dialog på baggrund af observationer og udarbejder også relations matrix, ved at arbejde med alle med får vi også en øget bevidsthed om de enkelte børn, vi taler meget om hvilke konkrete færdigheder de enkelte børn har behov for at mestre, færdigheder er ofte små step, hvor børnene oplever succes og tør at tage det næste skridt. Vi skal hele tiden overveje hvordan kan vi puffe til barnet uden at det vælter. 4

5 Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for sociale kompetencer: Vi har rundkreds hver dag, hvor der altid er et barn i midten som bestemmer sange og aktiviteter, der er en fast struktur for rundkredsen 3 sange og rim og remser og en slutsang, børnene starter med at tælle hinanden og snakke om hvem der mangler. En aktivitet de er helt vilde med er at lave vaskebræt alle børn og voksne ligge på en lang række og ruller en for en over alle de andre. Vi laver fastlagte aktiviteter, hvor vi laver alle de gammeldags regel og sanglege. Ved konflikter mellem børnene bruger vi principperne i børn kan, hvor de involverede børn selv reflekterer over konflikten og kommer med løsningsforslagene, de øvrige børn der har observeret konflikten inddrages også. De voksne sætter sig i den uvidende position. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for sproglig udvikling: Vi er opmærksomme på at bruge hele sætninger, sætte navn på alt og bruge de rette ord, vi laver sproglige aktiviteter fortæller historier for børnene, børnene fortæller, dramatiserer, bruger forskellige måder til oplæsning, læseleg, arbejder med træning af mundmotorik, taler tydeligt nærmest overdriver en gang imellem, pædagog ved tilsyn fortæller hun en gang imellem har en hemmelig ting i lommen som børnene ved at sætte flere og flere ord på skal gætte hvad er, vi klapper stavelser, leger gættelege, har forskellige kufferter til sprog aktiviteter. Møder vi særlige ord ved oplæsning eller dialog spørger vi børnene hvad det betyder. Hvad er et vakkert barn, hvad betyder hvid som sne, vi arbejder meget med begreber. Medhjælper deltog i sprogpakken, faglig pædagogisk leder deltager i sprognetværket, har indkøbt og bruger læseleg. Vi går meget op i bogstaver og tal, opfordrer og hjælper børnene til at skrive deres navn og vi voksne skriver ofte hvad tegningen forestiller. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for krop og bevægelse: Vi sørger for at give børnene rammer til at bruge deres krop i meget forskelligt terræn, det er vigtigt at udfordre børnenes motoriske mestring, vi besøger forskellige legepladser, tager på ture til Blokhus og til stranden, der er i skoven store variationer og muligheder både afhængigt af hvor man er i skoven og hvilken årstid det er. Leger de mange forskellige gamle regel- og bevægelseslege. Vi arbejder med kroppen som tema, bruger kroppen som udtryksmiddel når vi dramatiserer. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for kulturelle udtryksformer og værdier: Tegner, klipper, klistrer, former, fotograferer, sanglege, spiller skuespil, tager i teater og andre kulturelle tilbud, har temaer om forskellige lande og kulturer, synger engelske sange, vi besøger forskellige arbejdspladser og får besøg af jæger, naturvejleder, campus Bornholm, besøg af folk fra andre lande. Vi besøger blandt andet kirkegården, forsvarsmuseet, skoler, kirken og biblioteket. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for natur og naturfænomener: Vi fandt en død hare den tog vi med til børnehaven, vi sprættede den op så vi kunne se hvordan den så ud indvendig. Da jæger var på besøg lærte vi om jagt, lavede jagtparade, rørte og holdt de døde dyr, sprættede dem op, svitsede kød på pande over bål og smagte på kødet. Vi er midt i naturen hver dag gør meget ud af at følge børnenes spor når de færdes i naturen, vi om det børnene finder i naturen, går på opdagelse sammen i opslagsbøger når der er noget vi ikke kan svare på, vi har haft en kat Hr Frost som vi blev nødt til at aflive på grund af sygdom, vi holdt en mægtig begravelse efter børnene havde aet den og sagt farvel, det gav anledning til mange overvejelser i forhold til hvad det sætter i gang hos børnene. Vi har 2 får og 2 kaniner der er en vigtig brik i børnenes hverdag. Er børnemiljøvurderingen en del af den pædagogiske læreplan? Nej Hvornår er der sidst udarbejdet børnemiljøvurdering? 2013 Hvordan sikrer I at børnevurderingen foretages i børneperspektiv? Gennem forskellige former for børneinterview. Beskriv kort hvilke faktorer der har størst betydning hos jer i forhold til et godt børnemiljø? Tryghed, omsorg, respekt og anerkendelse, at børnenes ses, høres, læses og forstås, det skal være sjovt at være i børnehave. Forældresamarbejdet og forældrekontakt er vigtigt, det hænger uløseligt sammen 5

6 med børnemiljøet. Som medarbejdere skal vi have det godt sammen og være opmærksomme på at vi er rollemodeller i forhold til børnene. Til eventuel opfølgning: Yderligere fokus på tal og sange på flere sprog. Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Indarbejd børnemiljøvurderingen i de pædagogiske læreplaner. Dialog om inklusion Status: Det fungerer rigtigt godt, vi er kommet langt med arbejdet med inklusion, ar arbejde med inklusion er blevet en naturlig del af vores samtaler, alle forældre har hørt om inklusion og haft mulighed for at læse om det, der samarbejdes mellem forældre og personale om inklusion. Hvad fungerer særligt godt: Hele børnegruppen og dens stemning og atmosfære er god, der er bevidsthed om at det er godt at lytte til hinanden, hver især oplever at være en del af det store fælleskab, samt have tilhørsforhold i mindre grupper og i deres egne legefællesskaber. Vores små traditioner i hverdagen hvor børnene skal lære at respektere hinanden fungerer fint, børnene lærer at der er forskel på hvad de store og små må, at de små kan lære at de store, at de skal hjælpe hinanden. Vi deler børnene op i mindre grupper på kryds og tværs, vi er vi meget bevidste om hvordan grupperingerne skal laves og hvad det betyder for det enkelte barn. At børnene øver sig på færdigheder er meget inkluderende idet det betyder at man skal have sine kammerater til at tage medansvar så alle kan lære af hinanden, nogen udpeges eller vælges til specifikke hjælpere for hinanden. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Når vi får børn der har særlige behov og skal inkluderes kræver det meget og kan være svært, fordi det kræver erfaring, viden, ressourcer og konkrete værkstøjer, vi har i de tilfælde oplevet at børnene var gode til at inkludere hinanden til trods for de udfordringer vi som voksne oplevede. Ideer og fremtidsplaner: Fortsat og yderligere involvering af forældre blandt andet gennem vores forældresamarbejdes projekt. Til eventuel opfølgning: Nej Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Ingen Dialog om miljø for trivsel, udvikling og læring Hvordan understøtter jeres fysiske rammer barnets mulighed for trivsel og læring? Det er afvekslende, inspirerende og understøtter børnenes motorik og opmærksomhed. Det er vigtigt at børnene har mulighed for at mærke og føle ro, følge egen rytme, opnå sansebombardementer, det uforudsigelige og årstidernes skiften. Der er plads til alle, mulighed for tilbagetrækning og god akustik. Det er sundt for sanserne at børnene ikke hele tiden udsættes for kunstigt lys, telefoner der ringer osv. De lærer at mestre deres forskellige kompetencer,, lader sig udfordre, er nysgerrige og fordyber sig i naturen, naturen er fuld af former, farver og påvirkninger, uderummet er en inspirerende gave. Der er en anden opfattelse, af tid, tempo og rytme når man er udendørs og oplever naturens forskellige ansigter og vejrlig, det er med til at skærpe børnenes fantasi. Hvordan sikrer I det enkelte barn tryghed og omsorg? Se ovenstående Hvordan sikrer I børnene indflydelse og ret til at bestemme i forhold der omhandler dem? Ved at vise interesse og spørge ind til deres ønsker, tanker og behov, hvad er deres drømme. Hvordan understøtter i børnenes mulighed for at etablere venskaber? Se ovenstående. Hvordan sikrer i børnene oplevelser og udfoldelsesmuligheder der stimulerer fantasi og kreativitet? Se ovenstående. Til eventuel opfølgning: Nej. Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Ingen 6

7 Yderligere oplysninger: Indhentes børne- og straffeattester ved alle ansættelser? Har I børn hvor i vurderer der er brug for særlig støtte og har søgt støtte men ikke fået den? Arbejdes der ud med overgange ud fra principperne i den røde tråd? Har alle medarbejdere grundkursus i livreddende førstehjælp? Har I opfølgningskurser hvert andet år i livreddende førstehjælp? Er alle medarbejdere bekendt med politik for inkluderende læringsmiljøer? Er alle medarbejdere bekendt med beredskabsplan mod seksuelle overgreb? Er I bekendt med procedurer i forhold til underretning Har I en opdateret APV? Er der afholdt eller planlagt MUS Har I en plan for at opretholde en god hygiejne Har I oplevet ulykker blandt børn og medarbejdere det seneste år? 2013 Ja Nej Bemærkninger I Skovbørnehaven er man meget bekymrede i forhold til den dalende rengøringsstandard, der stilles større og større krav til personalets involvering i forberedelse til rengøringen, hvilket der ikke er afsat ressourcer til. Hvis ja: Hvilke Er sikkerheden på Hvornår: En institution defineret som Skovbørnehave 7

8 legepladsen blevet kontrolleret? Er eventulle pålæg om udbedringer foretaget? Har I regler/procedurer for røgfri miljøer? Har I en diplomuddannet vejleder? Nej. - - er ikke omfattet af krav om legepladstilsyn. Andet Til eventuel opfølgning ved næste tilsyn Medarbejder ved tilsyn spørger til muligheden for at få tilknyttet en proceskonsulent i det øjeblik de to personalegrupper skal lave deres nye fælles, det ønske arbejder vi videre med. Yderligere fokus på tal og sange på flere sprog. Det kommende byggeri. Tilsynets opfølgning Skovbørnehaven er et lille børnehus defineret som er opsamlingssted for Skovbørnehaven. Der arbejdes ud fra lovgivningen med de pædagogiske læreplaner, herunder dokumentation og børnemiljøvurdering. Der er stort fokus på arbejdet med inklusion hvor forældrene er inddraget. Skovbørnehaven har søgt og fået forebyggelsesmidler fra BUPL, hvor et projekt med fokus på forældresamarbejde er påbegyndt. Den kommende sammenlægning med Marthas Minde i ny Skovbørnehave har fyldt en del. Børnemiljøvurderingen skal indarbejdes i de pædagogiske læreplaner, derudover ingen henstillinger eller anbefalinger. 8