Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2013

Transkript

1 Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2013 Børnehus: Skatteøen, Helsevej 9, 3700 Rønne, telefon: Dato for tilsynsbesøg: 14. januar 2014, klokken Forrige tilsynsbesøg: 5. november 2008, 5. oktober 2009, 12. november 2010, 20. december 2011, 29. august 2012 Tilstede ved tilsyn: Faglig pædagogisk leder: Heddy Hack, forældrerepræsentant: Lullu Jacobsen medarbejder: Ulla Ahrens Larsen, tilsynsførende: Lene Elleby Pedersen Tilsynet bygger på: Dagtilbudsloven Bornholms Regions Kommune er jf. lovgivningen forpligtet til at føre tilsyn med kvaliteten i såvel Kommunale som private dagtilbud i kommunen herunder dagpleje. Det er besluttet, at der skal være et årligt tilsyn. Børne- og Skoleudvalget beslutter i forbindelse med den årlige behandling af de foretagne tilsyn hvilken form tilsynet skal have efterfølgende år. Formålet med dialogbaseret tilsyn er at skabe en gensidig forpligtende dialog om pædagogiske kvalitet og dagtilbuddenes muligheder for at udvikle sig fremover. Grundtanken er at: Tilsynet skal rumme både kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling Tilsynsformen er en forpligtende dialog. Tilsynet skal være meningsfyldt for både dagtilbuddene, fagsekretariatet, brugerne og politikerne. Det anmeldte tilsynsbesøg holdes i den pågældende institution og er et møde af ca. 3 times varighed. På mødet deltager 1 konsulent fra fagsekretariatet, virksomheds/afdelingslederen, en medarbejder repræsentant og mindst 1 forældrerepræsentant fra bestyrelsen. Det er konsulentens opgave på mødet, at alle deltagere kan komme til orde og dermed bidrage til en konstruktiv dialog og at alle relevante punkter bliver berørt. Konsulenten har endvidere ansvaret for at disponere tiden. Vi forudsætter at bestyrelse og personale har forberedt og drøftet de spørgsmål der er indeholdt i tilsynsrapporten. Efter tilsynsmødet drøftes den endelige rapport i bestyrelse og personalegruppe. Konsulenterne skriver referat under mødet, herunder eventuelle henstillinger og anbefalinger kommende aftale kan derved indeholde et indsatsområde, hvis resultatet af tilsynet tilskriver det. 1

2 Med udgangspunkt i lovgivningen for området samt de politisk vedtagne mål og indsatsområder drøftes tiltag og processer. Dagtilbuddets børnesyn. Det pædagogiske arbejde med læreplaner, herunder børnemiljøvurdering. Indsats i forhold til inklusion. Personaleforhold. Forældresamarbejde. Sikkerhed. Dialogen tager alene udgangspunkt i tilsynskonceptets indhold. Spørgsmål til vilkår og rammer henvises til dialogmøderne mellem distriktsbestyrelserne og politikerne. Anbefalinger: I tilsynsrapporten kan konsulenten give anbefalinger. Anbefalinger er en hjælp til institutionens videre refleksion og arbejde og det er op til institutionen at afgøre, om man ønsker at arbejde videre med anbefalingerne. Henstillinger: Herudover kan konsulenten give henstillinger. Konsulenten kan give henstillinger i de tilfælde, hvor institutionens praksis ikke er indenfor de rammer, som er fastlagt i Dagtilbudsloven eller Bornholms Regionskommunens politikker og strategier på dagtilbudsområdet, samt gældende lov. Hvis konsulenten har givet en eller flere henstillinger, udarbejder afdelingslederen en procesplan for, hvordan institutionen konkret vil arbejde for at ændre praksis. Der fastsættes en dato for opfyldelse af henstillingen. Procesplanen sendes til konsulenten for dagtilbud inden 14 dage efter tilsynet. Efter godkendelse kan procesplanen forelægges bestyrelsen. Lovgrundlaget er: Dagtilbudsloven 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens mål og rammer for henholdsvis dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kommunen. 5. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3, efterleves. Retssikkerhedsloven 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. 2

3 Fokusområder for det dialogbaserede tilsyn 2013 Opfølgning fra tilsyn 2012 Siden sidst, milepæle Dialog om forældreindflydelse, tilfredshed og samarbejde Dialog om pædagogiske læreplaner Dialog om miljø for trivsel, udvikling og læring Dialog om inklusion Dialog om miljø for trivsel, udvikling og læring Er der anbefalinger, henstillinger eller punkter til opfølgning fra tilsyn i 2012 Konkrete emner til opfølgning i 2013: Afdelingsleder vender problematikken i forhold til manglende stordriftsfordele, med distriktsleder, med henblik på, at tage det med som en del af afledte effekter af langsigtet plan: I ny struktur har vi fået ekstra vikarressourcer og yderligere tid til ledelse. Forældre vil arbejde på tiltag der samler de to huse, for eksempel en forældrekaffedag: Er forsøgt med begrænset held, legepladsdag ændret til arbejdsdag der involverer opgaver i hele huset, en super dag. Overgang fra børnehave til skole, hvem repræsenterer skolen ved overleveringsmøder? Der er bekymring i forhold til, om den viden der videregives ved overgang kommer frem til børnehaveklasserne, når for eksempel en medhjælper fra skolebørnehaven er ansvarlig for overleveringen. Afventer evaluering af den røde tråd. Inddrag forældre i inklusionstænkningen og dens værdier: Har vi endnu ikke taget fat på. Vi ønsker at formidle til forældrene hvordan vi opfatter og arbejder med begrebet inklusion. Hvordan skabes der mulighed for tildeling af de nødvendige specialpædagogiske ressourcer, når der opstår akutte situationer? Vi syntes det går bedre. Det at kunne søge til grupper har fungeret rigtigt godt og vi har oplevet hurtig respons. Digitalisering af en del af kommunikationen mellem Skatteøen og forældre, via indførelse af Min institution : Sat i bero da vi skal have Daginstitution Børn fra Tabulex. Hvordan får vi skabt mindre og flere fysiske rum til ro og fordybelse? Er stadig et spørgsmål. Vi bør gøre politikerne opmærksomme på at arbejdet med inklusion stiller særlige krav til de fysiske rammer. Den fortsatte implementering af det inkluderende fællesskab. Se nedenstående. Er legepladsen blevet renoveret: Er på vej. Siden sidst, milepæle Hvad står for jer som det mest betydningsfulde + og -? Vi er rigtig glade for at have afsluttet LP, det vigtigste for os er det gode interne samarbejde i Skatteøen, vi er gode til at få tingene til at køre, tage os af hinanden, når vi bliver mødt af mange udefrakommende krav. Vi er glade for det nye fælleskab i den nye organisationsstruktur, vi er trygge ved den nye ledelse, vi oplever ikke der er langt til ledelsen, faglig pædagogisk leder oplever det nye samarbejde med de øvrige faglige pædagogiske ledere som en gevinst. Ledelsesstrukturen er tydelig, der er hurtige arbejdsgange -stiller man et spørgsmål får man hurtigt svar. Noget positivt at fremhæve er vores dagtilbuds- familierådgiver, det er helt fantastisk hvad hun præsterer, hun er faglig dygtig og har de rigtige kontakter. Vi er kede af at der ikke er truffet beslutning om den langsigtede plan for Rønne, det er problematisk at en afklaring af en eventuel ny Skovbørnehave skal sætte udvikling og planlægning for hele Rønne i stå, det har store 3

4 personalemæssige konsekvenser idet personale ikke ved om de er købt eller solgt. Den manglende legeplads har været præget af en lang sagsbehandling. Vedvarende og hyppige virksomhedsændringer tager meget energi og. Ærgerligt at det enkelte børnehus ikke kan overføre over og underskud. Det er vanskeligt at få tider til bevægelse i haller og på skoler, med så mange børn er 2 timer om ugen på Østre skole ikke nok, svømning er besværliggjort med krav til antal livreddere, kunne det være muligt at købe sig til en ekstra livredder i svømmehallen? Kede af den manglende tid til forberedelse, refleksion og fordybelse. Det er ikke brugervenligt at skulle finde de dokumenter der skal bruges til overlevering, ansøgninger osv. Til eventuel opfølgning: Kunne det være muligt at købe sig til en ekstra livredder i svømmehallen. Er der ledige bygninger i Rønne/øvrige ø der kunne bruges til bevægelse? Samle dokumenter et sted Dragenettet/V-drev. Dialog om forældreindflydelse, tilfredshed og samarbejde Status: Forældre ved tilsyn fortæller at det går rigtigt godt, vi bliver hørt i det daglige, det har været lidt svært at få forældre til at deltage i forældremøder, vi har haft en dialog om hvor vidt vi skulle tilbydes en yderligere forældresamtale om det enkelte barn i stedt for 2 forældremøder. Der er tydelighed omkring de udfordringer og vilkår personalet står i. Forældre kan reagere negativt i forhold til krav om tilbagemelding på ferie/fri dage. Forældrenes indflydelse på lukkedage? Forældreråd høres bestyrelse beslutter. Forældrenes indflydelse på udarbejdelse, evaluering og opfølgning af den pædagogiske læreplan? Er ikke et element der er brugt meget tid på i forældrerådet, men forælderådet har gennemgået og drøftet hvordan der arbejdes ud fra den pædagogiske læreplan. Strukturændringer har præget arbejdet i forældrerådene. Forældrenes indflydelse på eventuel frokostordning? Ingen frokostordning. Hvad fungerer særligt godt: Den daglige dialog med det nærværende personale. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Kontakten mellem forældre og medarbejdere om eftermiddagen, hvor der er få medarbejdere tilbage på grund af de tildelte ressourcer. Ideer og fremtidsplaner: Konvertere legepladsdag til arbejdsdag, synligøre forældrerådet og genoptage forældrekaffe. Til eventuel opfølgning: Dialog i forældrerådet: hvordan Tabulex skal bruges? Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Ingen Den senest opdaterede læreplan sendes elektronisk til Børne- og Skolesekretariatet senest 10 dage før tilsynet: boernogskole@brk.dk Dialog om de pædagogiske læreplaner Sidst udarbejdede læreplan år: 2013 Er der en læreplan for aldersgruppen 0-2 år? Ja Er der en læreplan for aldersgruppen 3 år til skolestart? Ja Er læreplanen offentliggjort? Ja Hvornår er læreplanen sidst evalueret: 2013 Hvem har deltaget i evalueringen? Medarbejdere fra henholdsvis vuggestue, børnehave og forælderåd. Er evalueringen sket på baggrund af dokumentation? Evalueringen er sket på baggrund af faglig dialog og de daglige erfaringer. 4

5 Hvilke erfaringer har i gjort jer på baggrund af evalueringen? Vi oplever ofte når vi evaluerer at vi spørger hinanden hvorfor gjorde vi det? Vi oplever glæde ved at tingene lykkedes, at vi kan se en udvikling. Ressourcerne bruges bevidst på at få dagligdagen til at hænge sammen og være nærværende og sammen med børnene. Hvilke dokumentationsmetoder er brugt: Dagbøger, foto, børnenes mapper. Vi har besluttet at alle grupper arbejder med Alle med, starter op i vuggestuen og fortsætter i børnehaven, vil involvere forældrene ved eventuelt som før omtalt tilbyde en ekstra forældresamtale. Er drøftet i forældrerådet hvor der er enighed om at synet af en pædagog der sidder og læser med en gruppe børn er den dokumentation der er den vigtigste, at børnene modtages godt, at børnene gerne vil i børnehave, der skal opleves kvalitet i relationerne. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for alsidig personlig udvikling: Vi arbejder med temaerne som en helhed, hvor vi arbejder med fællesskabet og de sociale relationer, vi arbejder med konfliktløsning sammen med børnene, arbejder med venskaber bruger Mobbekufferten, det er betydningsfuldt at børnene oplever de har en ven, vi bruger legen til udvikling af de sociale og personlige kompetencer. Vi har faste udeuger, hver dag er en gruppe på børn på tur en uge af gangen, hvert enkelt barn har ude uge hver tredje uge. Indretningen i huset gør at børnene selv kan komme til materialer, sakse, papir, enkelte spil skal børnene bede de voksne om at få frem, udeugerne giver børnene og de voksne mulighed for nærvær, de voksne kan fordybe sig og observere de enkelte børn, det giver også en ro hjemme i huset, hvor børnene kan være i mindre grupper, ovenstående er en forudsætning for indhold og mål for de enkelte læreplanstemaer. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for sociale kompetencer: Se nedenstående. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for sproglig udvikling: Det er godt at der er nogen der deltaget i sprogpakken, deltagerne har lært noget. Der er uddannet to sprogpædagoger i Skatteøen, en af vores pædagoger har uddannelsen som logopæd, vi skal organisere samarbejdet, vi kan bruge hendes forudsætninger til gavn for flere børn end dem i hendes gruppe. Deltager i sprog netværket. Bygningsmæssigt er det svært at arbejde med børnenes sprog, det er en forudsætning for at arbejde med børnenes sprog, at vi kan gå fra i et rum hvor der er ro, det er ikke muligt i Skatteøen at finde de rum. Sproget er fundament for indlæring, vi voksne er bevidst om sprogets betydning samt at vi voksne er rollemodeller. Der tales meget og hele tiden i hverdagen, børnene involveres også i dybe samtaler oplever forældre ved tilsyn. I børnenes leg prøver vi at få børnene til at fortælle hinanden hvis de vil ud af legen. Børn med særligt massive behov for eksempel to-sprogede børn udløser ikke de fornødne ressourcer til sprogstimulering. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for krop og bevægelse: Løbegrupper, gymnastiksal, legeplads og udegrupper giver mulighed for bevægelse, men der er øvelser der kræver en gymnastiksal til børns bevægelse. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for kulturelle udtryksformer og værdier: Vi skal på et kommende forældrerådsmøde beslutte principper for brug af ressourcer til en eventuel kunster der kommer her i huset. Vi prioriterer at komme i teater en gang om året med børnene. Medier er kommet ind som nyt begreb, det interessante bliver at finde potentialerne i medierne, vi vil ikke gøre køb på de sociale relationer mellem børnene, det er ikke et spørgsmål om vi skal have medierne men hvordan vi skal bruge dem. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for natur og naturfænomener: Udeuger med naturen som værksted. Vi arbejder med begreber og tal. Er børnemiljøvurderingen en del af den pædagogiske læreplan? Ja Hvornår er der sidst udarbejdet børnemiljøvurdering? Leder gennemgår skabelonen en gang om året i forhold til indretning, nyt ventilationsanlæg har forbedret forhold omkring varme og træk. Vores vægge der er malet af kunster kommenteres af børnene. Hvordan sikrer I at børnevurderingen foretages i børneperspektiv? Der tænkes ud fra børnenes 5

6 perspektiv gennem samvær og snak med børnene og en bevidsthed fra de voksne side i forhold til at lytte og opfange børnenes signaler, det gode børnemiljø handler om mulighed for etablering af venskaber. Beskriv kort hvilke faktorer der har størst betydning hos jer i forhold til et godt børnemiljø? Venskaber, sociale relationer, nærvær barn voksen, barn og barn imellem, iscenesættelse af leg, lytte og god plads, struktur og indretning. Til eventuel opfølgning: Fortsat fokus på at børnene trives. Afsøge mulighederne for brug af andre rum til bevægelse. Anbefalinger: Nej Henstillinger: Nej Dialog om inklusion Status: Vi har inklusion op på hvert p-møde som er fælles, hvor der arbejdes med fortællinger til inspiration eller i forhold til at få respons, det medfører snakke om konkrete børn, men flytter også fokus fra enkelte udsatte børn til gruppen. Der vil løbende være børn hvor man kan sige at inklusion ikke er lykkedes, dette på grund af særlige vilkår der gør vi må søge ekstra støtte. Succes af arbejdet med inklusion hænger sammen med normering, det er en opgave at arbejde med hjemmet/familien idet det hænger sammen, her kan vi bruge dagtilbud-familierådgiver. Hvad fungerer særligt godt: Godt at der er afsæt midler til frikøb af spydspidser. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? a Ideer og fremtidsplaner: At der tilbydes uddannelse til yderligere en spydspids i hvert børnehus, eventuelt faglig pædagogisk leder. (et godt tidspunkt for diplomuddannelse er fra maj efter vip) Til eventuel opfølgning: Vigtigt ikke at lade sig stresse af arbejdet med inklusion, det skal have lov til at udvikle sig stille og roligt, de enkelte børnehuse skal have lov til at finde deres egen måde at arbejde med det på. Vi skal brede det ud til forældrene og involvere forældrene inden problemer og konflikter udvikler sig. Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Ingen Dialog om miljø for trivsel, udvikling og læring Hvordan understøtter jeres fysiske rammer barnets mulighed for trivsel og læring? Se ovenstående. Vores fysiske rammer er ikke optimale men vi kompenserer ved at have vores udeuger. Hvordan sikrer I det enkelte barn tryghed og omsorg? Vi ser børnene individuelt, det enkelte barn har en kontaktpædagog, vi har beskrevet opgaver og ansvar for henholdsvis medhjælpere og pædagoger. Hvordan sikrer I børnene indflydelse og ret til at bestemme i forhold der omhandler dem? Se ovenstående udeuger her kan børnene sætte rammerne. Hvordan understøtter i børnenes mulighed for at etablere venskaber? Arbejder med konfliktløsning, mobbekufferten, deler børnene op i mindre grupper. Fokus på at alle skal have en ven. Hvordan sikrer i børnene oplevelser og udfoldelsesmuligheder der stimulerer fantasi og kreativitet? Vores udeliv både det nære og ude i naturen at vores ting er frit tilgængelige. Til eventuel opfølgning: Intet Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Ingen 6

7 Yderligere oplysninger: Indhentes børne- og straffeattester ved alle ansættelser? Har I børn hvor i vurderer der er brug for særlig støtte og har søgt støtte men ikke fået den? Arbejdes der ud med overgange ud fra principperne i den røde tråd? Har alle medarbejdere grundkursus i livreddende førstehjælp? Har I opfølgningskurser hvert andet år i livreddende førstehjælp? Er alle medarbejdere bekendt med politik for inkluderende læringsmiljøer? Er alle medarbejdere bekendt med beredskabsplan mod seksuelle overgreb? Er I bekendt med procedurer i forhold til underretning Har I en opdateret APV? Er der afholdt eller planlagt MUS Har I en plan for at opretholde en god hygiejne Har I oplevet ulykker blandt børn og medarbejdere det seneste år? Er sikkerheden på legepladsen blevet kontrolleret? Er eventulle pålæg om udbedringer foretaget? 2013 Ja Nej Bemærkninger Lægge skemare tilgængeligt imødeser evalueringen af den røde tråd, værd at overveje om skemaer kan erstattes af alle med. Er ikke super glade for Innomate Hvis ja: Hvilke Hvornår: August og november Af hvem: Lene Mogensen 7

8 Har I regler/procedurer for røgfri miljøer? Har I en diplomuddannet vejleder? 4 Andet Medarbejder ved tilsyn syntes det er under alt kritik at vi ved sammenlægning til skatteøen ikke fik en personalerum hvor alle kan være. Ved en om konvertering til flere vuggestuebørn vil det være muligt at inddrage et rum til større p-stue. Til eventuel opfølgning ved næste tilsyn Kunne det være muligt at købe sig til en ekstra livredder i svømmehallen. Er der ledige bygninger i Rønne/øvrige ø der kunne bruges til bevægelse? Samling af dokumenter et sted Dragenettet/V-drev. Dialog i forældrerådet: hvordan Tabulex skal bruges? Afsøgning af mulighederne for brug af andre rum til bevægelse. Vigtigt ikke at lade sig stresse af arbejdet med inklusion, det skal have lov til at udvikle sig stille og roligt, de enkelte børnehuse skal have lov til at finde deres egen måde at arbejde med det på. Vi skal brede det ud til forældrene og involvere forældrene inden problemer og konflikter udvikler sig. Tilsynets opfølgning Børnehuset Skatteøen opleves som et velfungerende og veldrevent børnehus. Skatteøen er beliggende i 2 bygninger med vuggestue i den ene og børnehavebørn i den anden. Afstanden mellem bygningerne gør det vanskeligt at opnå stordriftsfordele. Forældre ved tilsyn oplever et godt forældresamarbejde med involvering, dialog og gensidig respekt. Der arbejdes med de lovbundne opgaver som pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering, samt med inklusion. 8