Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2013

Transkript

1 Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2013 Børnehus: Gudhjem vuggestue og børnehave, Gudhjemvej 107, 3760 Gudhjem Telefon: Dato for tilsynsbesøg: 20. november 2013, klokken Forrige tilsynsbesøg: 25. februar 2008, 14. august 2009, 1.november 2010, 16. december 2011, 3. oktober 2012 Tilstede ved tilsyn: Faglig pædagogisk leder: Ingrid Darre, forældrerepræsentant: Louisa Pihl, medarbejder: Gitte Blaschke tilsynsførende: Lene Elleby Pedersen Tilsynet bygger på: Dagtilbudsloven Bornholms Regions Kommune er jf. lovgivningen forpligtet til at føre tilsyn med kvaliteten i såvel Kommunale som private dagtilbud i kommunen herunder dagpleje. Det er besluttet, at der skal være et årligt tilsyn. Børne- og Skoleudvalget beslutter i forbindelse med den årlige behandling af de foretagne tilsyn hvilken form tilsynet skal have efterfølgende år. Formålet med dialogbaseret tilsyn er at skabe en gensidig forpligtende dialog om pædagogiske kvalitet og dagtilbuddenes muligheder for at udvikle sig fremover. Grundtanken er at: Tilsynet skal rumme både kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling Tilsynsformen er en forpligtende dialog. Tilsynet skal være meningsfyldt for både dagtilbuddene, fagsekretariatet, brugerne og politikerne. Det anmeldte tilsynsbesøg holdes i den pågældende institution og er et møde af ca. 3 times varighed. På mødet deltager 1 konsulent fra fagsekretariatet, virksomheds/afdelingslederen, en medarbejder repræsentant og mindst 1 forældrerepræsentant fra bestyrelsen. Det er konsulentens opgave på mødet, at alle deltagere kan komme til orde og dermed bidrage til en konstruktiv dialog og at alle relevante punkter bliver berørt. Konsulenten har endvidere ansvaret for at disponere tiden. Vi forudsætter at bestyrelse og personale har forberedt og drøftet de spørgsmål der er indeholdt i tilsynsrapporten. Efter tilsynsmødet drøftes den endelige rapport i bestyrelse og personalegruppe. Konsulenterne skriver referat under mødet, herunder eventuelle henstillinger og anbefalinger kommende aftale kan derved indeholde et indsatsområde, hvis resultatet af tilsynet tilskriver det. 1

2 Med udgangspunkt i lovgivningen for området samt de politisk vedtagne mål og indsatsområder drøftes tiltag og processer. Dagtilbuddets børnesyn. Det pædagogiske arbejde med læreplaner, herunder børnemiljøvurdering. Indsats i forhold til inklusion. Personaleforhold. Forældresamarbejde. Sikkerhed. Dialogen tager alene udgangspunkt i tilsynskonceptets indhold. Spørgsmål til vilkår og rammer henvises til dialogmøderne mellem distriktsbestyrelserne og politikerne. Anbefalinger: I tilsynsrapporten kan konsulenten give anbefalinger. Anbefalinger er en hjælp til institutionens videre refleksion og arbejde og det er op til institutionen at afgøre, om man ønsker at arbejde videre med anbefalingerne. Henstillinger: Herudover kan konsulenten give henstillinger. Konsulenten kan give henstillinger i de tilfælde, hvor institutionens praksis ikke er indenfor de rammer, som er fastlagt i Dagtilbudsloven eller Bornholms Regionskommunens politikker og strategier på dagtilbudsområdet, samt gældende lov. Hvis konsulenten har givet en eller flere henstillinger, udarbejder afdelingslederen en procesplan for, hvordan institutionen konkret vil arbejde for at ændre praksis. Der fastsættes en dato for opfyldelse af henstillingen. Procesplanen sendes til konsulenten for dagtilbud inden 14 dage efter tilsynet. Efter godkendelse kan procesplanen forelægges bestyrelsen. Lovgrundlaget er: Dagtilbudsloven 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens mål og rammer for henholdsvis dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kommunen. 5. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3, efterleves. Retssikkerhedsloven 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. 2

3 Fokusområder for det dialogbaserede tilsyn 2013 Opfølgning fra tilsyn 2012 Siden sidst, milepæle Dialog om forældreindflydelse, tilfredshed og samarbejde Dialog om pædagogiske læreplaner Dialog om miljø for trivsel, udvikling og læring Dialog om inklusion Dialog om miljø for trivsel, udvikling og læring Er der anbefalinger, henstillinger eller punkter til opfølgning fra tilsyn i 2012 Ressourcer til andet arbejde og refleksion: Det mangler stadig tid til refleksion. Tal med virksomhedsleder for dagtilbud om pulje fra Antorini midler. Struktur og planlægning har givet flere muligheder i dagligdagen. Varmen i vuggestuen: Der er sat en føler op som måler temperaturen, vinduerne er utætte og af enkeltglas, der er to radiatorer i det store rum det er ikke kapacitet nok til at varme hele rummet op der går op i kip, ved østenvind er der iskoldt. Det er stadig et stort problem, da vuggestuebørnene befinder sig på gulvet. I forbindelse med installering af fjernvarme sker der måske noget, ønsker en klar plan i samarbejde med BRK ejendomsservice. Pt. er der ingen pedel tilknyttet børnehuset. Revision af overleveringsskema: Det er et stort arbejde at lave overleveringsskema til alle børn, afventer revision. Det kunne være ønskeligt at synliggøre hvordan overleveringsskemaet bruges af børnehaveklasselærerne Henstilling: Innomate skal bruges til MUS (2013): Har haft MUS men ikke brugt Innomate. Siden sidst, milepæle Hvad står for jer som det mest betydningsfulde + og -? Afholdt fokusuge med blandt andet Bornholmske madvarer som tema, ugerne var bygget op på værksteder om rapsolie, æbler grupper på 8 børn lavede mad til alle øvrige børn, en jæger kom på besøg med vildt som blev stegt over bål med smagsprøver til børnene. Arbejdet med sprog med fokus på dialogisk læsning, disse succesoplevelser hvor der gøres noget sammen giver et løft i hverdagen. Der har været fokus på at dele børnene op i mindre grupper. Den ugentlige maddag er blevet sløjfet, i stedet holdes maduger ind imellem. Fra 1. april 2014 går vi fra 2 børnehavegrupper til en børnehavegruppe, en pædagog starter som GVUér på PAU uddannelsen. Fast dag i svømmerhallen hver 14 dag, til fodbold en gang om ugen institutionen deltager i et projekt der er startet op med DBU, hvor der er en fodboldtræner tilknyttet. Der trænes i Østerlarshallen om vinteren på stadion om sommeren. Skurvognen er under reparation på produktionsskolen, den er næsten færdig, der er installeret brændeovn i den. Fået nye telefoner syntes ikke det fungerer. Til eventuel opfølgning: Nej Dialog om forældreindflydelse, tilfredshed og samarbejde Status: Forældre ved tilsyn fortæller at det mærkes at de voksne er glade for deres arbejde, smitter af på børnene, der er enorm gnist. Informationsniveauet er fint, både i papirform og via mail. For 3

4 børnehuset betyder det gode samarbejde meget, forældre opleves som en ressource der er hjælpsomme og altid velkomne til at deltage i ture og arrangementer. Pædagog ved tilsyn fortæller at den gode forældrekontakt hvor man som personale giver sig tid til dialog med forældrene er godt givet ud, det er både de vigtige beskeder og den lille hyggesnak. Hver gruppe informerer om dagligdagen på hver deres tavler. Man skal føle sig velkommen, det betyder noget for alle både børn og voksne. Har netop afholdt den årlige fest som forældrerådet planlægger for personalet med deres familier. Forældrekaffe med kage hver fredag eftermiddag, alle deltager det er højt prioriteret af forældrene. Forældrenes indflydelse på lukkedage? Beslutningen tages i bestyrelsen. Forældrenes indflydelse på udarbejdelse, evaluering og opfølgning af den pædagogiske læreplan? Forældrerådet var med til at evaluere i Personalet havde inden da afholdt personaleweekend hvor de reviderede den, derudover kort revideret på forældremøde i Forældrenes indflydelse på eventuel frokostordning? Ingen madordning pt. Hvad fungerer særligt godt: Det gode og ukomplicerede samarbejde Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Nej Ideer og fremtidsplaner: Fortsætte den gode stil og lade det udvikle sig. Til eventuel opfølgning: Intet Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Ingen Den senest opdaterede læreplan sendes elektronisk til Børne- og Skolesekretariatet senest 10 dage før tilsynet: boernogskole@brk.dk Dialog om de pædagogiske læreplaner Sidst udarbejdede læreplan år: 2013 Er der en læreplan for aldersgruppen 0-2 år? Ja Er der en læreplan for aldersgruppen 3 år til skolestart? Ja Er læreplanen offentliggjort? Ja Hvornår er læreplanen sidst evalueret: 2013 Hvem har deltaget i evalueringen? Personalegruppe og forældreråd Er evalueringen sket på baggrund af dokumentation? Ja Hvilke erfaringer har i gjort jer på baggrund af evalueringen? Synliggørelse af vuggestue og inklusion. Ved den store evaluering lavede vi et linkogram, for at belyse om vi gør vi det vi siger vi vil? Hvilke dokumentationsmetoder er brugt: Skriver hver dag hvad der er lavet i dagbog dokumenteret med billeder, digital fotoskærm, LP relations skema, SIP, arbejder med den narrative metode. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for alsidig personlig udvikling: At børnene er værdifulde bidragsydere i vores kultur, at barnet kan udtrykke følelser, mærke grænser og behov, kan regulere sig selv i deres adfærd. Alle skal have en god ven. At børnene kan modtage en besked være empatiske. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for sociale kompetencer: Udvise omsorg over for andre, indgå i positive relationer, agere i forskellige miljøer, lære at udsætte egne behov. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for sproglig udvikling: Sproggruppe 2 gange om ugen for børn med fonologiske vanskeligheder, dette i samarbejde med talehørekonsulent, har lavet sprogkasser, børnene glæder sig til sproggruppen, målet er at børnene kan udtrykke sig sprogligt, forstå nonverbal kommunikation, sprogliggøre konflikter, lytte, kunne bruge og forstå begreber, tal og bogstaver. Dialogisk læsning foregår i små grupper, 2 pædagoger deltager i 4

5 netværksmøder. Arbejder med sprogpakkens materialer og får ideer fra tale- hørekonsulenterne. 2 medarbejdere deltog i sprogpakken en fra vuggestue og en fra børnehave. Arbejdet og det ekstra fokus der har været på sprog, har skabt stor bevidsthed om vigtigheden i at bruge sproget korrekt. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for krop og bevægelse: Går i skoven eller tur hver dag, klipper, skov og strand, svømning, fodbold, Ironkid, løbeklub, den fysiske aktivitet er en del af børnenes hverdag. I puderum er der også daglig aktivitet. Vigtig med både psykisk og fysisk robusthed, børnene er supergode til at gå langt når først de er kommet afsted. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for kulturelle udtryksformer og værdier: Forståelse og kendskab til lokalområdet og omverdenen, der fortælles historier om de steder vi besøger, vi bruger museumsbesøg til Oluf Høst museum og Bornholms museum som et led i børnenes almendannelse, vigtigt at børnene kommer i forskellige arenaer for eksempel restaurant besøg. De børn der ikke er på ture ud af huset har hjemmedag hvor de laver mange kreative ting. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for natur og naturfænomener: Der er altid en udegruppe ude i naturen, vigtigt at opleve glæde og kendskab til naturen, uderummet er et læringsrum der skærper børnenes opmærksomhed, snakker om Østersøen, horisonten, giver plads til fordybelse besøger de samme steder gang på gang, følger årstidernes skift børnene har med interesse, fulgt processen med Gråmyrsøens oprensning, skurvognen i Gråmyr er under reparation indtil den er færdig bruges flådeselskabets skur Atlanten på havnen, Melstedegård besøges ofte. Arbejder med børnenes miljøbevidsthed blandt andet ved at samle affald, børnene har været på besøg på BOFA, hvilket var en god oplevelse. Er børnemiljøvurderingen en del af den pædagogiske læreplan? Ja Hvornår er der sidst udarbejdet børnemiljøvurdering? LP trivselsundersøgelsen 2012 Hvordan sikrer I at børnevurderingen foretages i børneperspektiv? Børnene blev interviewet. Beskriv kort hvilke faktorer der har størst betydning hos jer i forhold til et godt børnemiljø? Tonen i huset, at man taler ordentligt sammen, at alle børn bliver set og hørt, at der er en god atmosfære, at alle børn føler sig trygge. Har netop drøftet trivsel på et personalemøde både i relation til børn og voksne, trivsel er udgangspunkt for læring. Hvordan kan vi hjælpe børn der ikke trives. Det er vigtogt at børnene har gode legemuligheder, at der er forskellige fællesskaber. At hvert enkelt barn modtages og hjælpes i gang med dagen, at vores rutiner sikrer at alle ses og inddrages. Trives de voksne smitter det af på børnene. Inddrage forældrene i forhold til specifikke udfordringer i en børnegruppe, forældre inddrages i forhold til at ændre børnenes positioner, gennem nye og anderledes legeaftaler, samt skabe synlighed over hvad der præger børnegruppen. Til eventuel opfølgning: Nej Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Ingen Dialog om inklusion Status: Se ovenstående: med fokus på de enkelte børnegrupper hvor forældre inddrages i eventuelle udfordringer. Vores udgangspunkt er, at det ikke er det enkelte barn der er problematisk, men at barnet er del af en helhed, hvor det er vigtigt at se sammenhænge og analysere dynamikken. Der arbejdes med rollespil for at sikre alle børn får en position, har planer om at arbejde yderligere med rollespil med en professionel rollespiller, rollespil åbner op, viser nye sider af børnene hvor de pludselig ser at alle har noget forskelligt at byde på. Vi bruger den narrative historiefortælling på personalemøder. Hvad fungerer særligt godt: At vi er opmærksomme og bliver opkvalificerede, en medarbejder er pt. på diplomuddannelsen. Forældremødet hvor vi samarbejdede omkring en børnegruppe blev et fælles projekt. Respons efterfølgende fra forældre om hvor godt det var at gøre det på den måde, som 5

6 pædagog bliver man også mere sikker i relationen til barnet når man ved forældrene bakker op. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? At vi holder systematisk fast i de narrative fortællinger, at vi holder fast i børnemiljøvurderingen., at vi kommer rundt om alle børnene. Ideer og fremtidsplaner: Inklusion skal ikke være et projekt man gør nogle gange, det skal være en del af dagligdagen, ved at lytte til hvert enkelt barn hver dag og se deres behov og tage hensyn. Sproget en vigtig forudsætning for deltagelse i fællesskaber. Til eventuel opfølgning: Nej, nu skal vi have arbejdsro, tid til at arbejde med alt det vi lært. Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Ingen Dialog om miljø for trivsel, udvikling og læring Hvordan understøtter jeres fysiske rammer barnets mulighed for trivsel og læring? Se ovenstående, derudover flytter vi meget rundt på møbler og funktioner og udnytter lokalernes muligheder, der opstår nye lege. Hvordan sikrer I det enkelte barn tryghed og omsorg? Ved at se dem, lytte og møde dem hver dag. Hvordan sikrer I børnene indflydelse og ret til at bestemme i forhold der omhandler dem? Børnene spørges for eksempel om de vil være ude eller inde når de kommer hjem fra ture, det opfattes som meget vigtigt for børnene at de selv må bestemme det, de kommer med forslag som der lyttes til, er det forslag der kan det lade sig gøre så er det fint, derudover har de indflydelse på egen leg. Hvordan understøtter i børnenes mulighed for at etablere venskaber? Nogle børn skal lære at lege, de voksne kan være med, finde børn der matcher hinanden til etablering af nye legerelationer, de voksne støtter børnene i gang, de voksne guider børnene uden at deltage. Støtte børnene i at spørge: må jeg være med. Hvordan sikrer i børnene oplevelser og udfoldelsesmuligheder der stimulerer fantasi og kreativitet? Se ovenstående. Til eventuel opfølgning: Nej Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Ingen Yderligere oplysninger: Indhentes børne- og straffeattester ved alle ansættelser? Har I børn hvor i vurderer der er brug for særlig støtte og har søgt støtte men ikke fået den? Arbejdes der med overgange ud fra principperne i den røde 2013 Ja Nej Bemærkninger Flere gange. 6

7 tråd? Har alle medarbejdere grundkursus i livreddende førstehjælp? Har I opfølgningskurser hvert andet år i livreddende førstehjælp? Er alle medarbejdere bekendt med politik for inkluderende læringsmiljøer? Er alle medarbejdere bekendt med beredskabsplan mod seksuelle overgreb? Er I bekendt med procedurer i forhold til underretning Har I en opdateret APV? Den er under udarbejdelse skal være udfyldt inden februar. Er der afholdt eller planlagt MUS Har I en plan for at opretholde en god hygiejne Har I oplevet ulykker blandt børn og medarbejdere det seneste Hvis ja: Hvilke år? Er sikkerheden på legepladsen blevet kontrolleret? Er eventulle pålæg om udbedringer foretaget? Har I regler/procedurer for røgfri miljøer? Har I en diplomuddannet vejleder? Hvornår: september 2013 Af hvem: Lene Mogensen 2 Andet Det betyder meget at der er hænder nok og tid til refleksion, normeringen er meget dårlig, det har aldrig været så skrabet før. At skulle fokusere på det faldende børnetal skaber uro og utryghed blandt personalet. Det fylder også om Østerlars skole lukker, hvilken betydning får det for os? Vigtigt at vi inddrages på et så tidligt tidspunkt som muligt, så vi kan biddrage i processen. Ønsker at overleveringen til skole sker i august direkte til børnehaveklasse. 7

8 Gulvvarme i vuggestuen Til eventuel opfølgning ved næste tilsyn Tilsynets opfølgning Gudhjem vuggestue og børnehave opleves som et velfungerende børnehus, hvor der er stor opmærksomhed på arbejdet med inklusion og sprog, der arbejdes med de pædagogiske læreplaner, som dokumenteres og evalueres med inddragelse af personalegruppe og forældreråd. Det faldende børnetal bekymrer ledelse, medarbejdere og forældre. Det er stadig et stort problem at der ikke er gulvvarme i vuggestuen, det anbefales at dette tages op til dialog med BRK Ejendomsservice. Der er ved tilsynet ikke givet henstillinger. 8