Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014

Transkript

1 Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014 Børnehus: Gudhjem vuggestue og børnehave, Gudhjemvej 107, 3760 Gudhjem Telefon: Dato for tilsynsbesøg: 8. december 2014 kl Forrige tilsynsbesøg: 25. februar 2008, 14. august 2009, 1.november 2010, 16. december 2011, 3. oktober 2012, 20. november 2014 Tilstede ved tilsyn: Søren Truelsen Forældrerepræsentant, Gitte Blaschke medarbejder Repræsentant, Ingrid Darre Faglig pædagogisk leder, Tilsynsførende Hanne Nielsen Tilsynet bygger på: Dagtilbudsloven Bornholms Regions Kommune er jf. lovgivningen forpligtet til at føre tilsyn med kvaliteten i såvel Kommunale som private dagtilbud i kommunen herunder dagpleje. Det er besluttet, at der skal være et årligt tilsyn. Børne- og Skoleudvalget beslutter i forbindelse med den årlige behandling af de foretagne tilsyn hvilken form tilsynet skal have efterfølgende år. Formålet med dialogbaseret tilsyn er at skabe en gensidig forpligtende dialog om pædagogiske kvalitet og dagtilbuddenes muligheder for at udvikle sig fremover. Grundtanken er at: Tilsynet skal rumme både kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling Tilsynsformen er en forpligtende dialog. Tilsynet skal være meningsfyldt for både dagtilbuddene, Center for Børn og Familie, brugerne og politikerne. Det anmeldte tilsynsbesøg holdes i den pågældende institution og er et møde af ca. 3 times varighed. På mødet deltager 1 konsulent fra Center for Børn og Familie, faglig pædagogisk leder/leder, en medarbejder repræsentant og mindst 1 forældrerepræsentant fra forældrerådet. Det er konsulentens opgave på mødet, at alle deltagere kan komme til orde og dermed bidrage til en konstruktiv dialog og at alle relevante punkter bliver berørt. Konsulenten har endvidere ansvaret for at disponere tiden. Vi forudsætter at forældreråd og personale har forberedt og drøftet de spørgsmål der er indeholdt i tilsynsrapporten. Efter tilsynsmødet drøftes den endelige rapport i forældreråd og personalegruppe. Konsulenten skriver referat under mødet, herunder eventuelle henstillinger og 1

2 anbefalinger, kommende aftale kan derved indeholde et indsatsområde, hvis resultatet af tilsynet tilskriver det. Med udgangspunkt i lovgivningen for området samt de politisk vedtagne mål og indsatsområder drøftes tiltag og processer. Dagtilbuddets børnesyn Det pædagogiske arbejde med læreplaner, herunder børnemiljøvurdering Indsats i forhold til inklusion og forebyggelse Personaleforhold Forældresamarbejde Sikkerhed Anbefalinger: I tilsynsrapporten kan konsulenten give anbefalinger. Anbefalinger er en hjælp til institutionens videre refleksion og arbejde og det er op til institutionen at afgøre, om man ønsker at arbejde videre med anbefalingerne. Henstillinger: Herudover kan konsulenten give henstillinger. Konsulenten kan give henstillinger i de tilfælde, hvor institutionens praksis ikke er indenfor de rammer, som er fastlagt i Dagtilbudsloven eller Bornholms Regionskommunens politikker og strategier på dagtilbudsområdet, samt gældende lov. Hvis konsulenten har givet en eller flere henstillinger, udarbejder faglig pædagogisk leder/leder en procesplan for, hvordan institutionen konkret vil arbejde for at ændre praksis. Der fastsættes en dato for opfyldelse af henstillingen. Procesplanen sendes til konsulenten for dagtilbud inden 14 dage efter tilsynet. Efter godkendelse kan procesplanen forelægges bestyrelsen. Lovgrundlaget er: Dagtilbudsloven 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens mål og rammer for henholdsvis dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kommunen. 5. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3, efterleves. Retssikkerhedsloven 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. 2

3 Fokusområder for det dialogbaserede tilsyn 2014 Opfølgning fra tilsyn 2013 Dialog om forældreindflydelse, tilfredshed og samarbejde Dialog om mad- og måltidspolitik Appetitvækkeren Dialog om arbejdet med den forebyggende indsats Er der anbefalinger, henstillinger eller punkter til opfølgning fra tilsyn i 2013 Intet Der ønskes fortsat gulvvarme i vuggestuen. Vinduesparti er udskiftet, om det har haft nogen større effekt vides endnu ikke da der ikke har været kold østenvind siden udskiftningen. Siden sidst, milepæle Hvad står for jer som det mest betydningsfulde + og -? Børnetallet er nedadgående i Gudhjem området. Det har været nødvendigt at ændre gruppe opdelingen i børnehuset fra 2 aldersopdelte børnehavegrupper til 1 børnehavegruppe. Det faldende børnetal kræver, at personalet er fleksibelt og kan indgå i arbejdet i hele huset. Områdets børnetal fylder en del i personalegruppen, da det har den konsekvens, at der hele tiden skal ses på nødvendigheden af personalereducering. Der tales i huset om hvornår en institution er for lille i forhold til børnetal, faglighed, normering og åbningstid. Som det er i dag kan det køre rundt og heldigvis er der indskrevet mange nye vuggestuebørn. Der holdes fortsat fast i den fagligeudvikling, traditioner og strukturen. Børnehuset har fået sin skurvogn, i Gråmyr, renoveret og bruger den meget. Børnehavegruppen har fastholdt sin skovgruppe struktur, og kommer i Gråmyr ofte, de store vuggestuebørn kommer også i skurvognen. Der har været afholdt flere projekter i løbet af året. Natur projekt, hvor der blev kigget på stort og småt i naturen f parteret rådyr og fisk. Oluf Høst projekt, som blev til i samarbejde med Oluf Høst museums daglige leder. Der blev malet kopier af høst malerier, de ældste børn malede i atelier tilknyttet museum. Der blev blandet grundfarver og talt om det kunstneriske og æstetiske udtryk. Projektet blev afsluttet med en fernisering. Der har været et samarbejde med organisten fra kirke, hvor der afslutningsvis blev sunget for plejehjemmets beboer og afsluttet med fællesspisning på plejehjemmet. Derud over er der samarbejde med boldklubben om fodboldtræning og børnene kommer i svømmehal. Til eventuel opfølgning: 3

4 Dialog om forældreindflydelse, tilfredshed og samarbejde Hvordan opleves samarbejdet mellem hjem og institution? Forældrene oplever et godt samarbejde der bygger på gensidighed. Samarbejdet opleves betydningsfuldt og der lægges vægt på den daglige dialog. Der er et rigtigt godt samarbejde. Der er god information på TABULEX. Dagligt kan man læse om dagen i børnehuset og se billeder fra aktiviteter, ture og andre situationer. Der er månedsplan til at skabe overblik og til forberedelse af barnet.. Der er fortsat fokus på at få flere billeder ind på TABULEX. Hvordan inddrages forældrene i deres barns hverdag i institutionen? Der er god kommunikation og fokus på den daglige kontakt. Der er altid kaffe på kanden og mulighed for at sætte sig i aflevering/afhentnings situationen. Forældrene er altid velkommen til at deltage på ture eller andet i børnehuset. Hver fredag er der kaffe og kage om eftermiddagen, hvilket er en tradition for alle forældre og børn. Der afholdes forældrerådsmøde 4-6 gange årligt og et forældremøde i april. Der tilbydes samtale/møde 3-4 måneder efter opstart, derefter 1 gang årligt og ved overgang til skole. Der er altid mulighed for samtaler/møder ved behov. Forældrerådets indflydelse på børnenes måltider? Forældrene har fravalgt madordningen. Børnene har madpakker med hjemme fra. Børnehusets kostpolitik, er lavet i forældrerådet så en matcher appetitvækkerne. Sukker politikken er ændret fra tideligere, der serveres ikke saft eller unødvendigt sukker, med ved fødselsdage siges der ikke noget hvis der er kage med. Der er maddag som temabestemt aktivitet. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Ideer og fremtidsplaner: Der er et ønske om at arbejde i forældrerådet med spørgsmålet: Hvad vægter forældrene i samarbejdet med børnehuset. Det har der været arbejdet med tidligere, hvor det gav meget til det efterfølgende samarbejde. Til eventuel opfølgning Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Ingen Dialog om mad- og måltidspolitik Appetitvækkeren Hvordan involveres henholdsvis vuggestue og børnehavebørn i forberedelsen af måltidet: De gange der som aktivitet bliver lavet mad, er børnene med til at bestemme hvad retten skal være. Børnene er med til indkøb, skære, skræller, rive, snitte og ælte mv. Der bliver næsten dagligt bagt, her er børene på skift med i processen. Hvordan involveres henholdsvis vuggestue og børnehavebørn i selve måltidet: Der spises i små grupper. Børnene henter selv deres madpakke i køleskabet, dækker bord og hælder selv mælk/vand op. 4

5 Der er opdragelse forbundet med måltidet, hvordan sidder man og spiser, snakke efter tur samt andre sociale spilleregler. Der tales om sundt og usundt mad. Hvad der er med i madpakkerne og hvor det kommer fra. Der er en holdning til at brødet spises først og desserten til sidst. Børnehuset blander sig ikke i madpakkerne, det tages op med de enkelte forældre hvis der er brug for ændring af indholdet i madpakken f ved for meget usundt eller ikke mættende mad. Der fokuseres meget på børneinddragelse og deltagelse. Tilbydes børnene 4 daglige måltider? Ja. Hvordan lever I op til ønsket om at 60 % af fødevarerene skal være økologiske? Mælk, mel, smør, gulerødder mv er økologisk, æbler er fra eget træ. Børnehuset bestræber sig på at have 60% økologisk /lokale råvare. Men det er ikke målt op. Ideer og fremtidsplaner: Børnehuset ønsker at holde en temauge med fokus på mad fra andre lande. Til eventuel opfølgning: Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Ingen Dialog om arbejdet med den forebyggende indsats Status: Har I kendskab til den tværfaglige håndbog? Ja Hvordan bruger I den i forhold til det forebyggende arbejde? Den bruges ved tvivl. Hvad fungerer særligt godt i det tværfaglige samarbejde? Børnehuset samarbejder med en bred vifte af tværfaglige kollega, høre-tale konsulent, psykolog, fysioterapeut, specialpædagog, dagtilbudsrådgiver mf. Samarbejdet fungere godt og det opleves som værende nemt at trække på hjælp og sparring. Tilbuddet om konsultativbetjening via PPR er ikke benyttet, da der ikke har været behov. Har I gennemgået den nye beredskabsplan ved viden eller mistanke om overgreb mod børn? Ja. Har I arbejdet med inspirationsguiden? Ja. Hvis nej til ovenstående, hvilke planer har I for at komme i gang? Har I valgt en ressourceperson? Ja. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Forebyggelse vil altid kræve en ekstra indsats. Samarbejdet med forældre og andre fagpersoner krævet ekstra tid og ressourcer hvilket kan være en god investering. Der er opmærksomhed på barnet og deres familie. Inklusion skal fortsat have ekstra opmærksomhed, med fokus på at tilrettelægge fællesskaber så det enkelte bar kan indgå. 5

6 Ideer og fremtidsplaner: Til eventuel opfølgning: Anbefalinger: Ingen. Henstillinger: Ingen. Yderligere oplysninger: Indhentes børne- og straffeattester ved alle ansættelser? Har I børn hvor I vurderer der er brug for særlig støtte og har søgt støtte men ikke fået den? Arbejder I struktureret ud fra læreplanstemaerne Evaluerer i jeres læreplaner Arbejdes der med overgange ud fra principperne i den røde tråd? Har alle medarbejdere grundkursus i livreddende førstehjælp? Har I opfølgningskurser hvert andet år i livreddende førstehjælp? Er alle medarbejdere bekendt med politik for inkluderende læringsmiljøer? Er I bekendt med procedurer i forhold til underretning Har I en opdateret APV? Er der afholdt eller planlagt MUS Har I oplevet ulykker blandt børn og medarbejdere det seneste år? Er sikkerheden på legepladsen blevet kontrolleret? 2014 Ja Nej Bemærkninger Medarbejderne kom ikke på denne gang men kommer på næstegang Planlagt i starten af

7 Er eventulle pålæg om udbedringer foretaget? Andet Den måde sikkerhedskontrollen på legepladsen foregår på er meget utilfredsstillende. Der er hvert år nye ting der skal laves om eller udbedres. F et legehus, der har stået samme sted altid, skal pludselig fjernes da børnene kan falde ned. Børnene kan ikke komme op på taget og har aldrig gjort det. Der er ingen kommunikation fra legepladsinspektøren når hun kommer. Hun kommer ikke ind og hilser, og flere af de ting hun påpegede giver ingen mening, hvilket også er tilfredsstillende. Rengøringsstandarten er stærkt forringet, efter udliciteringen. Der er simpelt hen ikke rent længere. Rengøringsassistenten arbejder hurtigt, men kan ikke nå hele huset på en time og tre kvarter. Toiletter vaskes kun let hvilket ikke er tilstrækkeligt. Samarbejdet med elitemiljø er ikke eksisterende. Den nye organisering i dagtilbuddet gør at medarbejderne føler sig længere væk fra beslutninger i MED osv. Til eventuel opfølgning ved næste tilsyn Tilsynets opfølgning Forældreindflydelse, tilfredshed og samarbejde: Forældresamarbejdet tillægges stor værdi, i Gudhjem børnehus. Forældrerepræsentant oplever en generel tilfredshed med samarbejdet og føler sig godt informeret. Tabule benyttes som informations tavle i det daglige. Forældre er altid velkommen til at være i børnehuset og tage med på tur eller deltage i aktiviteter. Mad- og måltidspolitik Appetitvækkeren : Børnehuset lever op til appetitvækkeren. Forældrerådet inddrages i husets kostpolitik som drøftes jævnligt. Når der er maddage inddrages og deltager børnene på alle niveauer. Den forebyggende indsats: Gudhjem Børnehus har et godt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper i Center for børn og familie. Der er fokus på inklusionsperspektivet og alle tilbydes plads i fællesskabet. Øvrigt: Børnehuset har mange traditioner og et godt samarbejde i lokalsamfundet. Generelt: Gudhjem Børnehuset fremstår som en veldrevet institution, der er ved tilsynet ikke givet anbefalinger eller henstillinger. 7

8 8