Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014

Transkript

1 Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014 Børnehus: Morbærstiens Børnehave, Morbærstien 2, 3700 Rønne. Telefon: Dato for tilsynsbesøg: 12. november Forrige tilsynsbesøg: 5. november 2008, 12. oktober 2009, 7. juli 2010, 25. november 2011, 4. oktober 2012, 6. november 2013 Tilstede ved tilsyn: Faglig pædagogisk leder: Stine Mannering, forældrerepræsentant: Christiane Larsen, medarbejder: Lone Dreyer, tilsynsførende: Lene Elleby Pedersen Tilsynet bygger på: Dagtilbudsloven Bornholms Regions Kommune er jf. lovgivningen forpligtet til at føre tilsyn med kvaliteten i såvel Kommunale som private dagtilbud i kommunen herunder dagpleje. Det er besluttet, at der skal være et årligt tilsyn. Børne- og Skoleudvalget beslutter i forbindelse med den årlige behandling af de foretagne tilsyn hvilken form tilsynet skal have efterfølgende år. Formålet med dialogbaseret tilsyn er at skabe en gensidig forpligtende dialog om pædagogiske kvalitet og dagtilbuddenes muligheder for at udvikle sig fremover. Grundtanken er at: Tilsynet skal rumme både kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling Tilsynsformen er en forpligtende dialog. Tilsynet skal være meningsfyldt for både dagtilbuddene, Center for Børn og Familie, brugerne og politikerne. Det anmeldte tilsynsbesøg holdes i den pågældende institution og er et møde af ca. 3 times varighed. På mødet deltager 1 konsulent fra Center for Børn og Familie, faglig pædagogisk leder/leder, en medarbejder repræsentant og mindst 1 forældrerepræsentant fra forældrerådet. Det er konsulentens opgave på mødet, at alle deltagere kan komme til orde og dermed bidrage til en konstruktiv dialog og at alle relevante punkter bliver berørt. Konsulenten har endvidere ansvaret for at disponere tiden. Vi forudsætter at forældreråd og personale har forberedt og drøftet de spørgsmål der er indeholdt i tilsynsrapporten. Efter tilsynsmødet drøftes den endelige rapport i forældreråd og personalegruppe. Konsulenten skriver referat under mødet, herunder eventuelle henstillinger og 1

2 anbefalinger, kommende aftale kan derved indeholde et indsatsområde, hvis resultatet af tilsynet tilskriver det. Med udgangspunkt i lovgivningen for området samt de politisk vedtagne mål og indsatsområder drøftes tiltag og processer. Dagtilbuddets børnesyn Det pædagogiske arbejde med læreplaner, herunder børnemiljøvurdering Indsats i forhold til inklusion og forebyggelse Personaleforhold Forældresamarbejde Sikkerhed Anbefalinger: I tilsynsrapporten kan konsulenten give anbefalinger. Anbefalinger er en hjælp til institutionens videre refleksion og arbejde og det er op til institutionen at afgøre, om man ønsker at arbejde videre med anbefalingerne. Henstillinger: Herudover kan konsulenten give henstillinger. Konsulenten kan give henstillinger i de tilfælde, hvor institutionens praksis ikke er indenfor de rammer, som er fastlagt i Dagtilbudsloven eller Bornholms Regionskommunens politikker og strategier på dagtilbudsområdet, samt gældende lov. Hvis konsulenten har givet en eller flere henstillinger, udarbejder faglig pædagogisk leder/leder en procesplan for, hvordan institutionen konkret vil arbejde for at ændre praksis. Der fastsættes en dato for opfyldelse af henstillingen. Procesplanen sendes til konsulenten for dagtilbud inden 14 dage efter tilsynet. Efter godkendelse kan procesplanen forelægges bestyrelsen. Lovgrundlaget er: Dagtilbudsloven 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens mål og rammer for henholdsvis dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kommunen. 5. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3, efterleves. Retssikkerhedsloven 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. 2

3 Fokusområder for det dialogbaserede tilsyn 2014 Opfølgning fra tilsyn 2013 Dialog om forældreindflydelse, tilfredshed og samarbejde Dialog om mad- og måltidspolitik Appetitvækkeren Dialog om arbejdet med den forebyggende indsats Er der anbefalinger, henstillinger eller punkter til opfølgning fra tilsyn i 2013 Intet. Siden sidst, milepæle Hvad står for jer som det mest betydningsfulde + og -? Siden sidste tilsyn er det blevet prioriteret, at bruge mere tid til dialogisk læsning i mindre grupper, eller Læseleg, som det også kaldes. Igennem arbejdet med Læseleg oplever personalet at børnene viser nye sider af sig selv, selv meget ellers generte og tilbageholdne børn, stiller sig op og spiller små teaterstykker. Læseleg har også skabt nye fællesskaber, og forældre fortæller at børnene taler om deres oplevelser derhjemme. I forbindelse med Læseleg har børnehuset fået sit eget bibliotek, er med i Bornholms Biblioteks lånebogsordning og anbefaler også bøger til forældrene. Pædagog ved tilsyn fortæller meget begejstret og engageret om Læseleg. Via Antorinimidler er der blevet gennemført et projekt med en gruppe drenge i en periode på 5 måneder i 5 timer pr. uge. Drengene er blevet introduceret for slåslege, samarbejdsøvelser, og afslapningsøvelser, forløbet er kørt med to grupper drenge der sidst i forløbet er blevet samkørt. Efter hvert forløb blev dagen evalueret, projektet opleves som en succes, hvilket tilskrives at der er blevet tilført midler så det har været muligt at få det hele til at hænge sammen. Ved projektets afslutning evalueres og udarbejdes en rapport. Via Antorinimidler er også tilført ressourcer til at støtte et konkrets barns overgang fra børnehave til skole, en pædagog i børnehuset fulgte med barnet i skole i de første 2 uger a 20 timer. Pædagogen fra børnehuset var en støtte for barnet, hun oversatte barnets kropssprog og gav sin viden videre til de voksne i skolen. Indførelse af TABULE: Personalet føler de til tider bliver lidt taget som gidsler, når systemet ikke virker, forældrene opfatter personalet som computerprogramøer og har en forventning om, at de kan svare på alle spørgsmål. I disse tilfælde henviser leder til at forældre selv kontakter TABULE. Alle forældre i børnehuset er koblet på systemet, det var de allrede i februar 2014 og alle forældre har fået udfyldt stamkort. Leder yder ind imellem den service at sende forældrene en besked i deres private mail og husker dem på at der er vigtigt informationer i TABULE. Komme-gå systemet fungerer 100 %. Leder og personale kan tydeligt mærke, at telefonen ikke ringer så meget mere om morgenen som inden de fik systemet. Leder fortæller at hun bruger en del tid på systemet, men at det i det store hele et godt system. Forældre ved tilsyn fortæller at hun er glad for systemet, at det er at der ikke kommer så mange sedler med hjem mere. Til eventuel opfølgning: Intet. Dialog om forældreindflydelse, tilfredshed og samarbejde Hvordan opleves samarbejdet mellem hjem og institution?: Forældre ved tilsyn syntes samarbejdet fungerer fint, som forældre får man, at vide hvordan dagen er forløbet og er der en konkret besked man som forældre skal have at vide, sætter personet en lille lap: besked på barnets 3

4 garderobe, så ved man som forældre, at man skal henvende sig til en voksen få at få en lille snak. I hverdagen opleves det altid som om der er til dialog, hvis man som forældre har brug for det. Personalet er gode til at fortælle hvordan der tages hånd om eventuelle konflikter, der bliver lyttet ril det man kommer med. Hvordan inddrages forældrene i deres barns hverdag i institutionen?: Der er et meget aktivt forældreråd i børnehuset, på møderne bliver der taget mange gode debatter, forældrerådets sammensætning er præget af mange mænd, de er karakteriserede ved at snakke mere end kvinderne og de gider ikke Pysse nysse diskussioner fortæller leder og forældre ved tilsyn, det bevirker at emnerne der tages til op dialog har en anden vinkel end hvis der udelukkende var kvinder i forældrerådet og det fremhæves at der har været mange interessante og relevante emner taget op. Hvis man som forældre har lyst til et mere uddybende kendskab til sit barns hverdag, har man alle muligheder. Hvert barn har barnets bog, kalender, dagbog, så viser man selv interesse som forældre er der al mulighed for inddragelse og indsigt. En gang om måneden er der forældrekaffe ved tilsynet var der er dialog omkring tidspunktet, da det for mange forældre ligger tidligt på dagen. Forældrerådet er involveret i planlægning og udførelse af 2 fester om året. Ved forældremøder er der ofte dialog i mindre grupper af forældre, om både politikker eller andre temaer der berører børnehusets hverdag. Forældrerådets indflydelse på børnenes måltider? Appetitvækkerens krav til 4 måltider har været til dialog på forældrerådsmøde og der blev det besluttet, hvad de fire måltider skal bestå af og hvad henholdsvis børnehuset og forældrene står for. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Nej Ideer og fremtidsplaner: Ingen pt. Til eventuel opfølgning: Ændring af tidspunkt for forældrekaffe. Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Ingen Dialog om mad- og måltidspolitik Appetitvækkeren Hvordan involveres henholdsvis børnehavebørn i forberedelsen af måltidet: Børnene er med til at skære frugt og med til at bage. En gang om måneden er det maddag i børnehuset, hvor personalet handler ind til maden, dette efter dialog med børnene om hvad de vil have at spise. På maddagen hjælper børnene med at skære grøntsager og er med til at tilberede så meget som det er muligt. Hvordan involveres henholdsvis vuggestue og børnehavebørn i selve måltidet: Børnene hjælper med at dække bord, de sætter madkasser rundt på børnenes faste pladser, alle vasker hænder og bordene tørres af. Madpakkerne pakkes ud af børnene og lægges på deres tallerken, der er meget pædagogik i måltidet og der tages individuelle hensyn. Inden måltidet tager start synges en sang eller der siges rim og remser, efter dette siges vær så god. I forhold til madpakkernes indhold tages en snak med forældrene, hvis der observeres at madkassernes indhold ikke er sundt. Under måltidet hygger børnene sig ved at lave små konkurrencer og gættelege med hinanden, ved bordet taler man sammen og hygger med den voksne, alle bliver siddende til alle er færdige. Måltidet betragtes som en pædagogisk samlingsstund. Tilbydes børnene 4 daglige måltider?: Børnene tilbydes de fire måltidet jf. Appetitvækkeren, forældrerådet har vedtaget at formiddagsmåltidet ikke er et særligt måltid, hvor børnene skal bryde deres leg op for at bænke sig om maden. Derimod skal børnene mærke efter om de er sultne, hvorpå de har mad nok i madkasseren til både formiddag og frokost, derudover skæres der fugt ud på et fad, hvor børnene kan gå til og fra i deres aktiviteter som de har lyst til. Er der børn om formiddagen der ikke har nok mad med i madpakken serveres gryn eller knækbrød. Om eftermiddagen serveres hjemmebagt brød og frugt. 4

5 Hvordan lever I op til ønsket om at 60 % af fødevarerene skal være økologiske? Fra januar 2015 indkøbes økologisk mælk og gær, og Bornholmsk mel fra valsemøllen. Eurospar leverer dagligt mælken. Ideer og fremtidsplaner: Mere økologi. Til eventuel opfølgning: Indarbejde målet om 60 % økologiske fødevarer i Anbefalinger: Nej Henstillinger: Nej Dialog om arbejdet med den forebyggende indsats Status: Der er en oplevelse af at behovet for at arbejde forebyggende er steget i forhold til tidligere, der er flere familier med udfordringer og særlige behov. Børnehuset har haft en dialog med leder af dagtilbud omkring overleveringen af nye børn fra dagplejen til børnehaven, idet der er oplevet overleveringer hvor børnehuset ikke mener børnene er beskrevet godt nok, samt at indsatsen i forhold til børnene skulle være startet op på et tidligere tidspunkt, dette er der fulgt op på i samarbejde med leder af dagtilbud. Har I kendskab til den tværfaglige håndbog? Ja, Hvordan bruger I den i forhold til det forebyggende arbejde?: Det er ikke det værktøj der tages først i brug, derimod kontaktes den tilknyttede dagtilbuds- skolerådgiver. Hvad fungerer særligt godt i det tværfaglige samarbejde? Samarbejdet med dagtilbudsskolerådgiver fremhæves, det har betydet enormt meget at hvert børnehus har tilknyttet en dagtilbudsskolerådgiver. Der er nu en helt konkret person børnehuset kan henvende sig til. Det fortælles også at samarbejdet med PPR fungerer rigtigt godt, især samarbejdet med psykolog er værdifuldt. Den konsultative betjening fungerer også godt. Børnehusets medarbejdere er i særlige tilfælde blevet bevilliget ekstern supervision, det er en mulighed for medarbejderne til at få bearbejdet oplevelser, arbejde med sig selv og se nye handlemuligheder. Af medarbejder ved tilsyn fremhæves muligheden for supervision fordi den opfattes som et middel til at forebygge stress og sygdom. Har I gennemgået den nye beredskabsplan ved viden eller mistanke om overgreb mod børn? Ja, på personalemøde er den gennemgået Har I arbejdet med inspirationsguiden? Er planlagt til januar 2015 og november Hvis nej til ovenstående, hvilke planer har I for at komme i gang? Har I valgt en ressourceperson? Ja Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Etablering af et godt samarbejde for at sikre en god overlevering af børn fra dagplejen til børnehuset. Ideer og fremtidsplaner: 2 medarbejdere var tilmeldt kursus i inddragende netværksmøder, de fik afslag da der ikke var flere pladser, der spørges til om muligheden for at etablere endnu et hold? (Lene undersøger) Til eventuel opfølgning: Intet Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Ingen 5

6 Yderligere oplysninger: Indhentes børne- og straffeattester ved alle ansættelser? Har I børn hvor I vurderer der er brug for særlig støtte og har søgt støtte men ikke fået den? Arbejder I struktureret ud fra læreplanstemaerne Evaluerer i jeres læreplaner Arbejdes der med overgange ud fra principperne i den røde tråd? Har alle medarbejdere grundkursus i livreddende førstehjælp? Har I opfølgningskurser hvert andet år i livreddende førstehjælp? Er alle medarbejdere bekendt med politik for inkluderende læringsmiljøer? Er I bekendt med procedurer i forhold til underretning Har I en opdateret APV? Er der afholdt eller planlagt MUS Har I oplevet ulykker blandt børn og medarbejdere det seneste år? Er sikkerheden på legepladsen blevet kontrolleret? Er eventulle pålæg om udbedringer foretaget? 2014 Ja Nej Bemærkninger Skal på i 2016 Fik afslag på sprogforløb til en gruppe. Vi oplever at SFO/skoler ikke bruger overgangsskemaet, vi er i tvivl om hvad vi bruger det til. 6

7 Nej Andet Til eventuel opfølgning ved næste tilsyn Er tidspunktet for forældrekaffe ændret og hvilken effekt har det afstedkommet. Tilsynets opfølgning Forældreindflydelse, tilfredshed og samarbejde: Der er i Børnehuset Morbærstien et aktivt forældreråd, som formår at sætte relevante holdningsprægede dialoger i gang på deres møder, forældre ved tilsyn fremhæver det høje informationsniveau og brugen af Daginstitution Børn TABULE. Mad- og måltidspolitik Appetitvækkeren : Appetitvækkeren har været til dialog i forældrerådet, hvor der er truffet beslutning om de fire obligatoriske måltider børnene skal tilbydes om dagen. Der er bevidsthed om målsætningen om øget brug af økologiske fødevarer. Arbejdet med den forebyggende indsats: Leder og medarbejder fortalte ved tilsynet om en ændring i forhold til antallet af børn/familier med særlige behov, der opleves flere udfordringer nu end tidligere og flere oplevelser med forældre der er konfronterende overfor medarbejderne. Dette er der fokus på og i konkrete tilfælde er medarbejdere blevet tilbudt supervision. Samarbejdet med Dagtilbuds- Skolerådgiver fremhæves og tildeles stor værdi. Øvrigt: Siden sidste tilsyn er der blevet arbejdet struktureret med Dialogisk læsning og Læseleg, der er startet små projekter op, ens for disse tiltag er at børnene opdeles i mindre grupper, at der er en dedikeret pædagog som gennemgående figur, samt at de små projekter er tilført ressourcer via Antorinimidlerne, hvilket gør det muligt for den ansvarlige pædagog at gå fra og planlægge og følge op på aktiviteterne. Generelt: Opfattes Børnehuset som et veldrevent børnehus, der er ved tilsynet ikke givet anbefalinger eller henstillinger. 7