Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2013

Transkript

1 Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2013 Børnehus: Børnehuset i Hasle, Hasselvej 8, 3790 Hasle. Telefon: Dato for tilsynsbesøg: 26. november 2013, klokken Forrige tilsynsbesøg: 3. februar 2008, 16. juni 2009, 15. juni 2010, 22. november 2011, 25. september 2012 Tilstede ved tilsyn: Faglig pædagogisk leder: Anne-Lise Olsen, forældrerepræsentant: Elisabeth Rasmussen medarbejder: Helle Dahl tilsynsførende Lene Elleby Pedersen Tilsynet bygger på: Dagtilbudsloven Bornholms Regions Kommune er jf. lovgivningen forpligtet til at føre tilsyn med kvaliteten i såvel Kommunale som private dagtilbud i kommunen herunder dagpleje. Det er besluttet, at der skal være et årligt tilsyn. Børne- og Skoleudvalget beslutter i forbindelse med den årlige behandling af de foretagne tilsyn hvilken form tilsynet skal have efterfølgende år. Formålet med dialogbaseret tilsyn er at skabe en gensidig forpligtende dialog om pædagogiske kvalitet og dagtilbuddenes muligheder for at udvikle sig fremover. Grundtanken er at: Tilsynet skal rumme både kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling Tilsynsformen er en forpligtende dialog. Tilsynet skal være meningsfyldt for både dagtilbuddene, fagsekretariatet, brugerne og politikerne. Det anmeldte tilsynsbesøg holdes i den pågældende institution og er et møde af ca. 3 times varighed. På mødet deltager 1 konsulent fra fagsekretariatet, virksomheds/afdelingslederen, en medarbejder repræsentant og mindst 1 forældrerepræsentant fra bestyrelsen. Det er konsulentens opgave på mødet, at alle deltagere kan komme til orde og dermed bidrage til en konstruktiv dialog og at alle relevante punkter bliver berørt. Konsulenten har endvidere ansvaret for at disponere tiden. Vi forudsætter at bestyrelse og personale har forberedt og drøftet de spørgsmål der er indeholdt i tilsynsrapporten. Efter tilsynsmødet drøftes den endelige rapport i bestyrelse og personalegruppe. Konsulenterne skriver referat under mødet, herunder eventuelle henstillinger og anbefalinger kommende aftale kan derved indeholde et indsatsområde, hvis resultatet af tilsynet tilskriver det. 1

2 Med udgangspunkt i lovgivningen for området samt de politisk vedtagne mål og indsatsområder drøftes tiltag og processer. Dagtilbuddets børnesyn. Det pædagogiske arbejde med læreplaner, herunder børnemiljøvurdering. Indsats i forhold til inklusion. Personaleforhold. Forældresamarbejde. Sikkerhed. Dialogen tager alene udgangspunkt i tilsynskonceptets indhold. Spørgsmål til vilkår og rammer henvises til dialogmøderne mellem distriktsbestyrelserne og politikerne. Anbefalinger: I tilsynsrapporten kan konsulenten give anbefalinger. Anbefalinger er en hjælp til institutionens videre refleksion og arbejde og det er op til institutionen at afgøre, om man ønsker at arbejde videre med anbefalingerne. Henstillinger: Herudover kan konsulenten give henstillinger. Konsulenten kan give henstillinger i de tilfælde, hvor institutionens praksis ikke er indenfor de rammer, som er fastlagt i Dagtilbudsloven eller Bornholms Regionskommunens politikker og strategier på dagtilbudsområdet, samt gældende lov. Hvis konsulenten har givet en eller flere henstillinger, udarbejder afdelingslederen en procesplan for, hvordan institutionen konkret vil arbejde for at ændre praksis. Der fastsættes en dato for opfyldelse af henstillingen. Procesplanen sendes til konsulenten for dagtilbud inden 14 dage efter tilsynet. Efter godkendelse kan procesplanen forelægges bestyrelsen. Lovgrundlaget er: Dagtilbudsloven 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens mål og rammer for henholdsvis dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kommunen. 5. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3, efterleves. Retssikkerhedsloven 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. 2

3 Fokusområder for det dialogbaserede tilsyn 2013 Opfølgning fra tilsyn 2012 Siden sidst, milepæle Dialog om forældreindflydelse, tilfredshed og samarbejde Dialog om pædagogiske læreplaner Dialog om miljø for trivsel, udvikling og læring Dialog om inklusion Dialog om miljø for trivsel, udvikling og læring Er der anbefalinger, henstillinger eller punkter til opfølgning fra tilsyn i 2012 Overgangsskemaerne: Der skal laves om på rækkefølgen i læreplanes temaer.: Er gjort Videreudvikle samarbejdet med sagsbehandlerne: Dette skal der fortsat arbejdes med, det er stadig et stort problem, vi har flere sager der har været meget uhensigtsmæssigt behandlet i forhold til både børn og familiers behov, meget bekymrende. Er taget op i ledelsen og med de involverede samarbejdspartnere. Dagtilbuds/skole- familierådgivere er en rigtig god ordning, der lever helt op til vores forventninger, sagsbehandler et bindeled mellem os og forældre, hun har deltaget på p-møder og deltager nu i alle gruppemøder, følges dernæst op på p-møde. Faglig pædagogisk leder er glad for at have så meget erfaring som hun har, idet hendes arbejde ofte opfattes som sagsbehandlerarbejde, støtter op om de familier der har behov for hjælp. Siden sidst, milepæle Hvad står for jer som det mest betydningsfulde + og -? Arbejdspresset og samarbejdet i personalegruppen, det er et hårdt arbejde, man skal være stor og stærk sund og rask, tolerant og omstillingsparat, er men syg som personale bliver man ikke bare hjemme, man føler sig forpligtiget til at møde op dette set i sammenhæng med det manglende/overskredne vikarbudget. Der er meget lidt fravær en meget lav sygestatistik. Det er meget bekymrende, at vi ikke kan sætte vikar på, det holder ikke når vi kigger på vores opgaver. Rengøringen er skåret med en halv time om dagen, der skal laves det samme på kortere tid og i forvejen er her ikke for rent. Til eventuel opfølgning: Vikarbudgetter tages op i bestyrelsen og i ledelsen. Dialog om forældreindflydelse, tilfredshed og samarbejde Status: Forældre ved tilsyn syntes det er et rigtigt godt og åbent børnehus, hvor forældre kan komme med deres holdninger og meninger både på forældremøder og i hverdagen, man kan få indflydelse. Personalet opleves smilende og glade, man bliver vel modtaget, det opleves som om personalet er glade for deres arbejde. Godt fremmøde til forældremøder, hvor også de to-sprogede familier møder talstærkt op, dette viser en rummelighed. Forældrenes indflydelse på lukkedage? Lukkedagene planlægges i bestyrelsen. Forældre ved tilsyn ønsker at de væsentligste beslutninger lægges i forældrerådet så tæt på børn og forældre som muligt. Forældrenes indflydelse på udarbejdelse, evaluering og opfølgning af den pædagogiske læreplan? Læreplanen tages op og vendes i forældrerådet, de kan se og genkende den røde tråd fra dagligdagen i forhold til det der står skrevet. Forældrenes indflydelse på eventuel frokostordning? Ingen frokostordning. Hvad fungerer særligt godt: 2 almindelige forældresamtaler plus samtaler efter behov, den daglige kontakt mellem forældre og personale, arrangementer for forældre: sommerfest, påskefest, arbejdsdag og julefest i skoven, hvor der er et stort fremmøde. 3

4 Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? De to-sprogede forældre skal inddrages yderligere, det er også de øvrige familiers opgave, vi skal i fælleskab tackle udfordringen. Forældre ved tilsyn ønsker mere inddragelse og kendskab til arbejdet med inklusion. Ideer og fremtidsplaner: Temadag om inklusion, fastholde det gode samarbejde i forældrerådet. Til eventuel opfølgning: Nej Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Ingen Den senest opdaterede læreplan sendes elektronisk til Børne- og Skolesekretariatet senest 10 dage før tilsynet: boernogskole@brk.dk Dialog om de pædagogiske læreplaner Sidst udarbejdede læreplan år: 2013 Er der en læreplan for aldersgruppen 0-2 år? Nej Er der en læreplan for aldersgruppen 3 år til skolestart? Nej Er læreplanen offentliggjort? Ja Hvornår er læreplanen sidst evalueret: 2013 Hvem har deltaget i evalueringen? Hele personalegruppen, det var vigtigt for os at være selvkritiske, tager udgangspunkt i evalueringsskema. I forhold til sprog større fokus på tal/mængder, der arbejdes meget med tal i dagligdagen. Hvert år holdes nytårskur hvor personalet taler om året der er gået, hvad vil vi bringe med ind i det nye år. Er evalueringen sket på baggrund af dokumentation? Ja Hvilke erfaringer har i gjort jer på baggrund af evalueringen? At der er forskellige opfattelser blandt de voksne i forhold til børns brug af bøger, hvilken betydning det har at vi fast går på biblioteket om måneden. Hvilke dokumentationsmetoder er brugt: Deltog i kameraprojekt hvor der i de to børnehavegrupper er kamera til rådighed for børnene, digital billedfremviser med udskiftning af billeder en gang om måneden, dette for at børnene kan få mulighed for ved gentagelser at fastholde deres oplevelser, børnene samler ting, sten, pinde som males hænges op. Dagbog på hver stue hvor der skrives hver dag, vi hjælper børnene til at tale om det vi har lavet, støtter dem i at give deres oplevelser videre: Se på dit barn, lyt i stedet for at se i en bog! Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for alsidig personlig udvikling: Udgangspunktet er at følge børnenes spor, hvilke interesser har børnene, hvad er de gode til at mestre, dette bygges der videre på. Fokus på drenge og piger, er vi gode nok til at støtte deres individuelle udvikling, det har givet basis for kønsdiskussion, der har gjort os opmærksomme på at det hele ikke er så firkantet, kønnene kan i mange sammenhænge danne relationer på kryds og tværs, vi er meget opmærksomme på at børnene kan have individuelle behov, som vi også tilgodeser individuelt. Hos os foregår udviklingen gennem dialog, der er faste pædagogiske temaer på p-møder og gruppemøder. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for sociale kompetencer: Omdrejningspunktet er opdeling af børnene efter alder, vi har forsøgt at forbedre os ved at arbejde på tværs i huset, børn lærer af børn, så små og store er sammen i mange af dagligdagens aktiviteter. Lære børnene omsorg, de store er gode til at hjælpe de små. De store henter en voksen hvis de mener der ikke tages ordentligt vare på de små, konflikter opstår og dem arbejdes der med som et led i udvikling af de sociale kompetencer. Børnene flytter gruppe når det skønnes de er udviklingsmæssigt parat. Børnene inddrages i hverdagens aktiviteter, det er en social kompetence at børnene bidrager til noget, 4

5 vi syntes ikke vi er gode nok men arbejder på at forbedre os. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for sproglig udvikling: Vi har to pædagoger fra henholdsvis vuggestue og børnehave som har taget sprogpakken og deltager i netværket. Sprogarbejdet er for os meget vigtigt, vi har 9 to-sprogede børn, tæt samarbejde med Kirsten Andersen tale-høre konsulent. Der er meget ekstra arbejde idet der ofte kræver tolk ved forældresamtaler. Tilført 15 timer til sprogarbejde til 9 to-sprogede samt andre der har brug for øget sproglig opmærksomhed. Stort og spændende udfordring med de to-sprogede. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for krop og bevægelse: Institutionen er godt indrettet, der er puderum til hver stue det er her man bevæger sig rigtigt meget eller ude på legepladsen, vores børn er gode til at klatre i træer, der cykles meget på legepladsen. Dialog i forældreråd og forældremøder, idet der er forældre der syntes det er uansvarligt at børnene må cykle på legepladsen hvor der også er vuggestuebørn, personalet er bevidste om dette, sætter rammerne og styrer hvornår der er cykler på legepladsen, disse regler skal respekteres af forældrene. Vi har tidligere haft hallen, nu er det så besværligt at få lov til at bruge hallen, når vi har booket har vi oplevet at komme til låste døre eller en optaget hal, vi kan ikke tilrettelægge vores aktiviteter på den måde. Vores børn rører sig rigtigt meget, mange går til gymnastik i fritiden, vi klatrer i klipper og bruger fælleden. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for kulturelle udtryksformer og værdier: Skal gentagne gange diskutere hvad dette tema betyder, vi markerer årstider og traditioner, vi laver sangbøger med børnene den følger børnene med i skolen. Deltager i affaldsindsamling, besøger nissebyen i Aakirkeby sammen med dagplejen, deltager i børnefestivallen i Hasle, deltager i det hele taget i kulturlivet i Hasle. Sol projektet hvor børnenes produkter hænger i Super brugsen til udstilling. Der opleves at der bliver mindre og mindre tid til de lange processer, hvor man for eksempel selv laver papir, vi laver trods dette mange kreative ting, også personalet laver på temadage kreative ting. Der er altid gang i farver, tegnepapir og modeller voks. Beskriv kort pædagogiske metoder og aktiviteter til opnåelse af mål for natur og naturfænomener: Vi har naturens dag, hvor et landsdækkende tema sidst var vild med dyr, sjovt at det er et projekt som mange børn i hele landet arbejder med på en gang, det fortæller vi også børnene. Vi får som voksne inspiration og børnene nogle gode oplevelser. Har lavet insektfælder og arbejdet i mindre grupper. I forhold til at passe på naturen sorterer børnene affald ved hvert bord efter frokosten, vi har fået en kompostbeholder. Vi henter naturmaterialer i skoven til beskæftigelsesmaterialer, har samlet ahorn og lavet ahornsmåkager, æbleprojekt og brombærture om efteråret. Fanget haletudser fulgt dem i akvarie hjemme og sat dem ud i naturen igen. Besøger røgeriet med fisk som tema. Bundet neg hængt på bålhytte fulgt gråspurvene der spiser korn. Er børnemiljøvurderingen en del af den pædagogiske læreplan? Vi arbejder med børnemiljøet. brugt alle med. Hvornår er der sidst udarbejdet børnemiljøvurdering? 2011 Hvordan sikrer I at børnevurderingen foretages i børneperspektiv? Når vi taler med børnene om hvad de kan lide og ikke lide, hvad ønsker de sig dette er en del af hverdagen, der arbejdes med Trin for Trin, der sættes ord på følelser, det værste bør ved er ikke at have en ven, eller være uvenner med nogen. Det handler om at være nærværende turde sætte ord på følelser. Børnene trives godt, der er børn med svære forhold sygdom og problemer, børnene klarer sig godt de er trygge oplever børnehuset som deres sted deres frirum. Beskriv kort hvilke faktorer der har størst betydning hos jer i forhold til et godt børnemiljø? At børnene trives at de har lyst til at komme, at forældrene har lyst til at komme, at forældre og personale samarbejder, alle børn skal være velkomne det er barnets vilkår at de skal være her, vi skal rumme alle forskelligheder. Her skal være et godt psykisk børnemiljø, vi taler MED børn ikke TIL børn, her er hverken dumme børn eller voksne i børnehuset, men vi kan godt nok komme til at gøre noget dumt en gang imellem. At de voksne har kendskab til alle børn vores hus er et åbent hus. At alle børn ses, at vi taler sammen om børnene. 5

6 Til eventuel opfølgning: Intet Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Læreplan for henholdsvis vuggestue og børnehavebørn. Dialog om inklusion Status: Deltaget i inklusions laboratorier, holdt det helt nede på hverdagsniveau, arbejder med praksisfortællinger, vi ser resultater ved at vi er gode til at rumme alle mennesker. Vi skal kigge på os selv, vi er det vigtigste redskab, sætter os selv i spil, kikker på voksenperspektiver. Arbejder konstruktivt med hverdagsfortællinger. Hvad fungerer særligt godt: At vore familier fra Burma og Nepal føler sig godt taget imod, at de føler de har noget at byde ind med. Er en læreproces for personale i forhold til tolerance og forståelse. Er der områder der kræver ekstra fokus og indsats? Nej Ideer og fremtidsplaner: Forsætte og videreudvikle den vej vi er i gang med. Vi skaber merværdi ud af de kræfter vi har, summen af det kan bliver større, vi skal udnytte og bidrage med det vi kan. De kurser og uddannelser vi har været på skal omsættes i praksis. Til eventuel opfølgning: Nej Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Ingen Dialog om miljø for trivsel, udvikling og læring Hvordan understøtter jeres fysiske rammer barnets mulighed for trivsel og læring? Se ovenstående Hvordan sikrer I det enkelte barn tryghed og omsorg? Se ovenstående Hvordan sikrer I børnene indflydelse og ret til at bestemme i forhold der omhandler dem? Se ovenstående Hvordan understøtter i børnenes mulighed for at etablere venskaber? Se ovenstående Hvordan sikrer i børnene oplevelser og udfoldelsesmuligheder der stimulerer fantasi og kreativitet? Se ovenstående Til eventuel opfølgning: Intet Anbefalinger: Ingen Henstillinger: Ingen Yderligere oplysninger: Indhentes børne- og straffeattester ved alle ansættelser? Har I børn hvor i vurderer der er brug for særlig støtte og har søgt støtte men ikke fået den? 2013 Ja Nej Bemærkninger 6

7 Arbejdes der med overgange ud fra principperne i den røde tråd? Har alle medarbejdere grundkursus i livreddende førstehjælp? Har I opfølgningskurser hvert andet år i livreddende førstehjælp? Er alle medarbejdere bekendt med politik for inkluderende læringsmiljøer? Er alle medarbejdere bekendt med beredskabsplan mod seksuelle overgreb? Er I bekendt med procedurer i forhold til underretning Har I en opdateret APV? Er der afholdt eller planlagt MUS Har I en plan for at opretholde en god hygiejne Har I oplevet ulykker blandt børn og medarbejdere det seneste år? Er sikkerheden på legepladsen blevet kontrolleret? Er eventulle pålæg om udbedringer foretaget? Har I regler/procedurer for røgfri miljøer? Har I en diplomuddannet vejleder? Hvis ja: Hvilke Hvornår: September 2013 Af hvem: Lene Mogensen Andet At nuværende faglig pædagogisk leder stopper 15. januar fylder meget i personale og forældregruppe, man ved hvad man har men ikke hvad man får. På MED møde har de enkelte medarbejdere skrevet deres forventninger til ny leder, samt hvad de selv kan gøre i forhold til en så god overgang som muligt. Hvad skal der holdes fast i i forhold til personale, børn og forældre. Både personale og forældre er indstillede på at møde ny leder med åbent sind. 7

8 Til eventuel opfølgning ved næste tilsyn Vikarbudgetter tages op i bestyrelsen og i ledelsen. Henstilling: Læreplanen skal målrettes henholdsvis vuggestue og børnehavegruppe, derudover ingen henstillinger eller anbefalinger. Tilsynets opfølgning Børnehuset i Hasle opfattes som et veldrevent og velorganiseret børnehus, hvor der er de senere år er sket en stor forandring både i forhold til de fysiske rammer og i forhold til det faglig pædagogiske arbejde, dette har åbnet huset op, samlet personalegruppen, givet børnehuset en tydelig profil og skabt tryghed for både børn, forældre og personale. Der arbejdes seriøst med de pædagogiske læreplaner, børnemiljøet og inklusion, forældrene inddrages i dagligdagen og via forældrerådet. Henstilling: Læreplanen skal målrettes henholdsvis vuggestue og børnehavegruppe, derudover ingen henstillinger eller anbefalinger. 8