Ergoterapeutuddannelsen i Odense. Lokalt tillæg. August 2008

Transkript

1 Ergoterapeutuddannelsen i Odense Lokalt tillæg August 2008 Redigeret

2 Indholdsfortegnelse Forord Præsentation af Ergoterapeutuddannelsen i Odense... 2 a. Ergoterapeutuddannelsen i Odense... 2 b. Studerende på Ergoterapeutuddannelsen i Odense... 3 c. Ansatte på Ergoterapeutuddannelsen i Odense Dokumenter knyttet til Ergoterapeutuddannelsen august a. Bekendtgørelse til professionsbachelor i ergoterapi... 5 b. Lokalt tillæg august c. Modulbeskrivelser nr. 1 til nr d. Studieplaner... 6 e. Skema... 6 f. Obligatorisk litteraturliste... 6 g. Opgavebeskrivelser til de enkelte moduler... 6 h. Retningslinjer til eksamener og prøver Det pædagogiske grundlag og studieformer Bedømmelse... 9 a. Prøveforudsætninger b. Deltagelsespligt c. Eksterne og interne prøver Klinisk undervisning a. De kliniske undervisningsperioders betegnelse og placering b. Den studerendes kliniske undervisningsforløb c. Indholdet i den enkelte kliniske undervisningsperiode d. Den individuelle studieplan Samarbejde med de kliniske undervisningssteder Internationale uddannelsesmuligheder a. Internationalisation at Home... 16

3 Forord Ergoterapeutuddannelsen i Odense det lokale tillæg august 2008 er gældende for professionsuddannelsen i University College Lillebælt. Det skal ses i sammenhæng med og som supplement til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi herunder læringsudbytte for en professionsbachelor i ergoterapi bilag nr.1 og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi bilag nr. 2. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi og bilag nr. 1 og 2 dækker alle ergoterapeutuddannelser i Danmark, det lokale tillæg august 2008 dækker Ergoterapeutuddannelsen i Odense. Bekendtgørelsen og bilag 2 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi erstatter bekendtgørelse om ergoterapeutuddannelsen nr. 237 vedtaget i Undervisningsministeriet den 30. marts 2001 samt Studieordning af september 2003, som er godkendt af Undervisningsministeriet i september 2004, for studerende der starter på ergoterapeutuddannelsen august Bekendtgørelsen og bilag er godkendt af Undervisningsministeriet. Godkendelsen indebærer ret til at søge om autorisation som ergoterapeut ifølge Autorisationsloven LBK 877 af 04/08/2011. Ergoterapeutuddannelsen i Odense det lokale tillæg august 2008 indeholder de områder, der skal beskrives lokalt ifølge bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi. Ergoterapeutuddannelsen i Odense det lokale tillæg august 2008 er godkendt af Uddannelsesudvalget. Ændringer i Ergoterapeutuddannelsen i Odense det lokale tillæg august 2008 skal godkendes i uddannelsesudvalg for Ergoterapeutuddannelsen i Odense. Ergoterapeutuddannelsen i Odense det lokale tillæg august 2008 er udarbejdet ud fra gældende love og bekendtgørelser omkring prøver og eksamener i erhvervsrettede uddannelser og om karakterskala og anden bedømmelse om adgang, indskrivning og orlov samt andre gældende love og bekendtgørelser, der er gældende for Ergoterapeutuddannelsen i Odense. Ergoterapeutuddannelsen i Odense det lokale tillæg august 2008 er udarbejdet af studierektor Jette Rasmussen, studiekoordinator Anette J. Madsen, studiekoordinator Anne Petersen. Ændringer er udført af uddannelseschef Jette Rasmussen. Jette Rasmussen Studierektor Ergoterapeutuddannelsen i Odense 1

4 1. Præsentation af Ergoterapeutuddannelsen i Odense a. Ergoterapeutuddannelsen i Odense Ergoterapeutuddannelsen i Odense udbydes som professionsuddannelse i University College Lillebælt (UCL). Her udbydes desuden professionsuddannelser til fysioterapeut, sygeplejerske, radiograf, bioanalytiker, pædagog, lærer, socialrådgiver og administrationsbachelor. University College Lillebælt har ud over grunduddannelserne en selvstændig afdeling for forskning og innovation (F&I)og videreuddannelse og praksisudvikling (ViP). Underviserne har som en del af deres ansættelse på grunduddannelsen i ergoterapi arbejdsområder inden for videreuddannelse og praksisudvikling samt projektarbejde i samarbejde med forskning og innovation. Se endvidere Ergoterapeutuddannelsen i Odense indgår i samarbejde med de øvrige professionsuddannelser i tværprofessionelle undervisningsforløb, projektarbejde og samarbejder i de kliniske undervisningsforløb. Der er indgået samarbejdsaftale med Syddansk Universitet om professionsudvikling og forskning. Ergoterapeutuddannelsen har bl.a. samarbejde med Forskningsinitiativet for aktivitetsvidenskab og ergoterapi (FIA) Ergoterapeutuddannelsen har som professionsuddannelse fokus på sammenhæng mellem den teoretiske undervisning og den kliniske undervisning. Det ses både i forhold til indholdet i undervisningen, samarbejdet med praksis og de pædagogiske metoder bl.a opgavebaseret læring og projektarbejde. Uddannelsen veksler mellem teoretisk og klinisk undervisning, hvilket giver mulighed for både en teoretisk og empirisk bearbejdning af stoffet. Samfundets stadig større krav om anvendelse af dokumenteret viden imødekommes i uddannelsen ved at inddrage nyeste forskningsviden, udviklingsviden samt praksisviden i undervisningen af både national og international karakter og oprindelse. Ergoterapeutuddannelsen har løbende samarbejde med uddannelsens aftagere gennem temadage, møder, videns udveksling med praksis og ved de interne prøver i klinisk undervisning. Den kliniske undervisning kvalitetssikres og kvalitetsudvikles gennem løbende evalueringer, hvor handleplanerne offentliggøres på UCL s hjemmeside. Der foretages evalueringer på undervisningen og udarbejdes handleplaner for at kvalitetsudvikle undervisningen løbende. Vi har dimittendevaluering, hvor de nyuddannede følges over en toårig periode og aftagerevaluering. Se UCL s hjemmeside. Ergoterapeutuddannelsen i Odense har valgt at undervise de studerende i et bredt udsnit af de ergoterapeutiske modeller og redskaber igennem uddannelsen. Ud over at blive præsenteret for forskellige ergoterapimodeller vil der gennem uddannelsen være opmærksomhed på borgere i forskellige aldersgrupper fra børneområdet til geriatriområdet og herimellem unge og voksne mm. Vi vil gerne sikre et bredt kendskab til forskellige sygdomsgrupper - bl.a. unge skizofrene, voksne med arbejdsskader og ældre med hjerneblødning mm. Borgere med akut opstået lidelser og borger med kroniske lidelser. Dertil kommer sundhedsfremme og forebyggelses området. De studerendes personlige udvikling indgår som en væsentlig del af uddannelsesforløbet. 2

5 Erfaringer fra undervisningen og de studerendes evalueringer har været med til at udvikle ergoterapeutuddannelsens pædagogiske profil. Vi finder det vigtigt, at de studerende møder forskellige pædagogiske metoder. Det er både forelæsning, dialogbaseret undervisning, projekter og opgavebaseret læring. Undervisningen støtter op om koblingen mellem teori og praksis, så professionsområdet ergoterapi bliver tydeligt og relevant i forhold til professionens beskæftigelsesområde. Dette er beskrevet i Ergoterapeutuddannelsens professionsdidaktiske metoder, dokumentet kan ses på hjemmsiden. b. Studerende på Ergoterapeutuddannelsen i Odense De studerende har gennem de etablerede råd og udvalg mulighed for indflydelse på University College Lillebælt, studiemiljøet og Ergoterapeutuddannelsen i Odense. Der foretages systematiske og løbende evalueringer for at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle ergoterapeutuddannelsen. De studerende orienteres i begyndelsen af modulet om hvilke emner, der evalueres i det aktuelle modul. Efter evalueringen præsenteres de studerende for en handleplan på baggrund af evalueringen. Ergoterapeutuddannelsen arbejder aktivt med forskellige måder at rekruttere nye studerende på. Vi inddrager studentervejledere og ambassadører og fokuserer på ung til ung vejledning. Der arbejdes målrettet med at sikre gennemførsel af uddannelsen ved studievejledning af både studievejledere og studentervejledere, stud_puls på 2. og 5. semester, udformning af individuel studieplan til den kliniske undervisning og samtaler før de kliniske undervisningsforløb, samt opmærksomhed på den enkelte studerende igennem studiet. Yderligere omkring studievejledning kan læses i studiehåndbogen og på UCL s hjemmeside. Der er flere sociale arrangementer igennem uddannelsen, f.eks. deltagelse i Eventyrløb, idrætsdag, dimittendfest og årsfest. Der er et nedsat et udvalg, der afholder fredagsbar. De studerende er ansvarlige for, at flere af disse arrangementer bliver afholdt ved aktiv deltagelse. Faciliteterne blandt andet bibliotek, it-udstyr samt materialer på Blangstedgårdsvej er tilgængelige for de studerende, og der er mulighed for at låne lokaler til afholdelse af arrangementer for eget hold. De studerende indgår i samarbejde med praksis, undervisere og uddannelseschef i udviklingsarbejde igennem deres uddannelse, f.eks. gennem studenterarbejde og projektarbejde med praksis. De har også mulighed for at blive inddraget i forsknings- og udviklingsarbejde i samarbejde med undervisere. c. Ansatte på Ergoterapeutuddannelsen i Odense Ergoterapeutuddannelsen har tilknyttet en uddannelseschef, en studiesekretær og 12 faste undervisere, der varetager undervisning på grunduddannelsen, indgår i videreuddannelse og praksisudvikling, forskning og innovation, varetager studievejledning, studiekoordinering, praktikkoordinering, internationalt arbejde, projektkoordinering mm. Underviserteamet er sammensat ud fra en stor bredde af kompetencer, som er relateret til ergoterapi og til de relaterede vidensfag, der er på uddannelsen. Underviserne har en master eller kandidatuddannelse ud over 3

6 professionsuddannelsen til ergoterapeut. Master- og kandidatuddannelserne dækker ligeledes et bredt område inden for både ergoterapi, pædagogik, sociologi, science, sundhedsvidenskab mm. Flere har skrevet bøger inden for deres speciale, f.eks. rehabilitering, bevægelsesanalyse, hjerneskader, ældre og ergoterapi, samt været redaktører på forskellige bøger, bl.a. basisbog i ergoterapi, hjælpemidler og rehabilitering - eller har bidraget med indhold til bøger, bl.a. basisbog i ergoterapi. De har skrevet artikler i såvel nationale som internationale tidsskrifter. Underviserne deltager i nationale og internationale kurser og kongresser både som oplægsholdere, ved præsentation af posters og som deltagere, for derved at blive ajourført med den nyeste viden inden for forsknings-, udviklings- og praksisviden i relation til ergoterapi. På UCViden kan den enkelte undervisers profil ses. Underviserne har ud over undervisning på grunduddannelsen mulighed for at arbejde på videreuddannelse og praksisudvikling samt mulighed for at indgå i forskellige forsknings- og udviklingsprojekter. Undervisningen i videreuddannelsesregi er både tværfaglig og monofaglig. Undervisere indgår i forskningsog udviklingsarbejde, der er både tværfagligt og monofagligt. Viden fra disse projekter implementeres i grunduddannelsen. 4

7 2. Dokumenter knyttet til Ergoterapeutuddannelsen august 2008 Ergoterapeutuddannelsen i Odense august 2008 bygger på en række dokumenter. Nogle er fælles for alle ergoterapeutuddannelser i Danmark og nogle er kun gældende for Ergoterapeutuddannelsen i Odense. På nedenstående modul kan dokumenterne ses. Modulbeskrivelser nr. 1 til nr. 14 Forudsætninger for modulet Mål for læringsudbytte inden for viden, færdigheder og kompetencer i modulet Studieformer i modulet Opgaver i modulet Bedømmelse i modulet Lokalt tillæg august 2008 Ergoterapeutuddannelsen i Odense Lokalt tillæg Bekendtgørelse til professionsbachelor i ergoterapi Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi BEK nr 832 af 13/08/2008 Fælles for alle ergoterapeutuddannelser i Danmark: a. Bekendtgørelse til professionsbachelor i ergoterapi Bilag nr. 1 Læringsudbytte for en professionsbachelor i ergoterapi Bilag nr. 2 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi Bekendtgørelsen med bilag er det overordnede dokument for ergoterapeutuddannelsen. Disse dokumenter er udarbejdet af ergoterapeutuddannelserne i Danmark og er godkendt i Undervisningsministeriet. Gældende for Ergoterapeutuddannelsen i Odense: b. Lokalt tillæg august 2008 Lokalt tillæg udarbejdet på Ergoterapeutuddannelsen i Odense og gælder kun for studerende her. Det lokale tillæg beskriver de overordnede forhold på uddannelsen. c. Modulbeskrivelser nr. 1 til nr. 14 Modulernes beskrivelser indeholder følgende: 5

8 Forudsætninger for modulet Mål for læringsudbytte inden for viden, færdigheder og kompetencer i modulet Studieformer i modulet Opgaver i modulet Bedømmelse i modulet Modulerne tages i den nævnte rækkefølge. d. Studieplaner Indholdet i de enkelte moduler er beskrevet i studieplaner for ergoterapi, de relaterede vidensfag og klinisk undervisning. Der foretages en løbende revision af undervisningsplanerne på baggrund af ny evidensbaseret viden og interne og eksterne evalueringer. e. Skema Der udarbejdes skema for hvert hold, som er tilgængelig ved studiestart. I skemaet kan der ses tidspunkt for undervisning, underviser og lokale for undervisningen. Skemaet er tilgængeligt på Fronter som webskema. f. Obligatorisk litteraturliste Der er udarbejdet obligatoriske litteraturlister for hvert modul. Dette kan ses for hvert hold på Fronter. Disse bliver løbende justeret i forhold til ny litteratur. g. Opgavebeskrivelser til de enkelte moduler Der er udarbejdet opgavebeskrivelser for de opgaver, de studerende skal arbejde med på de enkelte moduler. h. Retningslinjer til eksamener og prøver Ergoterapeutuddannelsen følger gældende lov omkring eksamen og karakterer. Dertil er der udarbejdet retningslinjerne for modulprøver samt klinisk undervisning både for interne og eksterne prøver. Der er desuden beskrevet overordnede retningslinjer gældende for Ergoterapeutuddannelsen. 3. Det pædagogiske grundlag og studieformer På Ergoterapeutuddannelsen er der interesse og opmærksomhed på de studerendes læring og læringsprocesser. Gennem de didaktiske overvejelser er det muligt for den studerende at udvikle og fremme læringsudbyttet inden for viden, færdigheder og kompetencer. Målet er, at de studerende opnår de slutkompetencer, som er beskrevet i Læringsudbytte for en nyuddannet professionsbachelor i ergoterapi bilag nr. 1 i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi. Det gør de studerende i stand til at varetage arbejde inden for professionens ansvarsområde. På uddannelsen arbejdes der kontinuerligt med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af uddannelsen, det pædagogiske grundlag og studieformer. Der afholdes kontinuerligt pædagogiske temadage for hele undervisergruppen, møder og temadage i samarbejde med professionens praksis i relation til den kliniske undervisning, ligesom der foretages systematisk evaluering. Det tilsigtes, at det faglige udbud i 6

9 undervisningen har passende bredde, dybde og relevans i forhold til læringsudbyttet. Derudover at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige, således at mål for læringsudbytte kan realiseres. Ergoterapeutuddannelsen har i samarbejde med de øvrige sundhedsuddannelser i University College Lillebælt, med inspiration fra forskellig litteratur om læringsteori, udviklet en definition på læring og undervisning ( Undervisning defineres som en social proces og målrettet aktivitet, der har til hensigt at støtte, strukturere og udfordre de studerendes læring. Læring betragtes som en integreret proces, der omfatter dels samspillet mellem person og omgivelser og dels den personlige tilegnelses- og forandringsproces. Læringsprocessen kan aldrig ses isoleret, men består af mange aspekter og vil altid indgå i et samspil med omgivelserne. Læringsprocessen kan foregå forskelligt for den enkelte studerende og det samspil, som de indgår i. Ergoterapeutuddannelsen er bevidst om, at de studerendes lærings- og tilegnelsesprocesser kan forløbe forskelligt. Derfor anvendes forskellige studieformer i undervisningen for at opnå det tilsigtede læringsudbytte samt at de studerende formulerer egne læringsmål gennem studiet. Studieformerne tager hovedsagelig udgangspunkt i opgavebaseret læring (OBL) og problembaseret projektarbejde. I relation hertil foregår forelæsninger, dialogbaseret undervisning, øvelser i faglige og personlige kompetencer. Derudover anvendes projektform og selvstudier, hvilket kan foregå både individuelt og i studiegrupper. Det gøres klart for de studerende i modulbeskrivelserne, hvad der er lærerstyret, og hvad der er studenterstyret undervisning. Desuden er det forventede arbejds- og tidsforbrug (Workload) i de enkelte moduler beregnet. a. Studieaktivitetsmodel I efteråret 2013 implementeres den nye studieaktivitetsmodel (se modellen herunder) på alle uddannelser i UCL. Modellen skal gøre det tydeligt for den studerende, hvilke mangeartede typer af studieaktiviteter, der er knyttet til uddannelsen og hvilke krav det samtidig stiller til den studerendes arbejdsindsats. Modellen skal: Styrke de studerendes udbytte af uddannelserne ved at skabe klarhed om hvilke forventninger, der er til deres egen indsats for at nå uddannelsens kompetencemål. Styrke dialogen med de studerende om tilrettelæggelsen af uddannelsen og deres egen indsats. Give bedre overskuelighed for kommende studerende ved at de kan sammenligne opbygningen af samme uddannelse på forskellige institutioner. Kunne fungere som et lokalt redskab til den løbende, faglige refleksion om læringsaktiviteterne på uddannelsen og det enkelte modul eller semester. Bidrage til det sektorens fremadrettede arbejde med udvikling og inddragelse af nye læringsformer og - aktiviteter. Understøtte kommunikationen med eksterne interessenter ved at skabe transparens om hvordan undervisnings- og læringsaktiviteter tilrettelæggelse svarende til et fuldtidsstudium på de enkelte uddannelser. 7

10 Alle typer af undervisning, hvor der er en underviser tilstede (F2F, parallel, på nettet, forelæsninger etc.) Vejledning, øvelser, feedback, introduktioner mv. Praktik/klinisk undervisning, vejledning i praktikken Eksamen, prøver Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Initieret af: Undervisere Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Projekt og gruppearbejde Forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser Arbejde med e-læringsopbjekter Praktik (som ikke har karakter af organiseret undervisning) Netbaseret introduktion til studieaktiviteter Studiebesøg, feltstudier Evaluering af studie-og undervisning Deltagelse af: Underviser & Studerende Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende Deltagelse af: Studerende Debatarrangementer Egen opsamling på gruppearbejde Studievejledning Fælles timer Initieret af: Studerende Egen forberedelse til undervisning, praktik, og eksamen Selvstændige studieaktiviteter Studiegrupper Litteratursøgning Studiecafé I tilrettelæggelsen og valget af studieformer i undervisningen er der en progression og kompleksitet i kravene til udvikling af den studerendes selvstændighed, faglige og tværfaglige samarbejdsevne samt evne til faglig udvikling og nytænkning igennem uddannelsen. nelsen. Undervisningen lægger vægt på, at de studerende har muligheder for at reflektere over samspillet mellem teori og praksis. Som professionsuddannelse lægges der stor vægt på samspillet og koblingen mellem teori og praksis, hvor de studerende arbejder r med at koble og anvende teori med konkrete ergoterapeutiske problemstillinger. Forståelsen tager her sit teoretiske udgangspunkt i Etienne Wengers sociale læringsteori. Wenger beskriver, at det er som deltager i et lærende praksisfællesskab, at udvikling og læring sker (Wenger 2004). De studerende vil igennem uddannelsen få mulighed for at deltage i forskellige praksisfællesskaber og tilegne forskellige erfaringer. Tankegangen er i uddannelsen omsat til brug af studieformen opgavebaseret læring (OBL) og senere i uddannelsen i form af problembaseret projektarbejde. b. Opgavebaseret læring 8

11 I opgavebaseret læring (OBL) anvendes opgaven som et centralt fokus og omdrejningspunkt for hele læringsaktiviteten/processen for de studerende. Den metodiske fremgangsmåde er inddelt i tre trin (introduktion, bearbejdelse, feedback/refleksion). Udformningen og målet med den stillede opgave har baggrund i en konkret og reel situation, som retter sig mod professionens virke som ergoterapeut. Arbejdet med opgaven foregår både i den teoretiske og kliniske undervisning. De studerende er aktivt deltagende i læringsprocessen gennem arbejdet med opgaven. De studerende arbejder i grupper, parvis eller individuelt. Ergoterapeutuddannelsen har aftaler med praksis, hvor der kan arbejdes med forskellige typer af opgaver. Endvidere er der samarbejde med andre sundhedsuddannelser, såsom fysioterapeuter, sygeplejersker og radiografer. Fra studiets start opretter den studerende en digital portefolie, hvor den studerendes opgaver, projekter, den studerende læringsmål m.v. arkiveres. Den studerende kan ved f.eks. klinisk undervisning henvise til portefolie-arbejdet og dokumentere eget arbejde igennem studiet. Der henvises til nærmere beskrivelse af studieformer på University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen på 4. Bedømmelse Ergoterapeutuddannelsen i Odense anvender ved bedømmelse forskellige former for interne og eksterne prøver. Uddannelsen har som mål, at prøveform skal ses i sammenhæng med undervisningens mål, indhold og studieform. Det er således at prøveformerne sikrer og er velegnede til at belyse, hvorvidt de studerende har opnået de beskrevne mål for læringsudbytte inden for viden, færdigheder og kompetencer i de enkelte moduler. I tilrettelæggelsen af de interne og eksterne prøver indgår desuden den tænkning, at de studerende søger at tilpasse deres læringsproces i forhold til de konkrete eksamenskrav, der stilles til dem (Andersen 2005, Biggs 2003, Taasen og Lauvås 2004). 1 Ud fra den betragtning har tilrettelæggelse af eksamen og prøver en stor indflydelse på de studerendes motivation og læring. Hvilket yderligere er argumentation for at skabe sammenhæng mellem prøveform og undervisningsforløb i modulerne. Teoretisk har ergoterapeutuddannelsen fokus på tre former for evaluering, som kan anvendes ved de interne og eksterne prøver på ergoterapeutuddannelsen i Odense. De tre evalueringsformer er: Summativ evaluering Formativ evaluering Selvevaluering 1 Taasen, Inger, Anton Havnes og Per Lauvås (2004) Mappevurdering - av og for læring. Biggs, John and Catherine Tang (2007) Teaching for Quality Learning at University, Society for Research into Higher Education & Open University Press, Berkshire England. Third edition 9

12 Evalueringsformerne anvendes i kombination eller hver for sig, afhængig af formålet med den enkelte prøve og hvilken viden, færdighed og kompetencer, der skal dokumenteres hos den studerende. De lovpligtige BEK om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser og BEK om karakterskala og anden bedømmelse vil danne grundlag. Ved interne og eksterne prøver vil der altid indgå en summativ evaluering. Den studerendes resultat ved de interne og eksterne prøver skal bedømmes i forhold til mål for læringsudbyttet, enten ved karakter efter 7-trin skalaen eller ved bestået/ikke bestået. Formativ evaluering, som retter sig imod de studerendes læringsproces i undervisningsforløbene, samt studerendes selvevaluering kan integreres i den summative evaluering. Indgår den formative evaluering og selvevalueringen som en del af bedømmelsen, opstilles der kriterier og mål for dette. På Ergoterapeutuddannelsen bedømmes de relaterede vidensfag ikke særskilt. De vil hovedsagelig indgå som en del af modulprøven og i mange sammenhænge blive integreret med ergoterapiteorien. Modulprøven dækker 15 ECTS point. Alle fagområder i de enkelte moduler indgår i bedømmelsen. Det kan være som en forudsætning, en procentdel af den samlede bedømmelse eller integreret med ergoterapi. Der henvises her til retningslinjer for de enkelte modulprøver. a. Prøveforudsætninger På ergoterapeutuddannelsen bliver der igennem uddannelsen stillet krav om deltagelsespligt og forskellige prøveforudsætninger, der skal være opfyldt og dokumenteret for, at den studerende kan gå til intern eller ekstern prøve. Prøveforudsætningerne er afhængige af det læringsudbytte, som skal opnås i modulet. Det kan være læringsprocesser som kræver øvelse, tilstedeværelse og aktiv deltagelse i undervisningen for at den studerende kan tilegne sig de tilsigtede færdigheder og kompetencer. Forudsætninger vil være en naturlig del af læringsprocessen i modulet og have sammenhæng med de studieformer, der anvendes i undervisningen. Prøveforudsætningerne kan ses i modulbeskrivelsen. b. Deltagelsespligt Der varieres med deltagelsespligt i den teoretiske undervisning, aktiv deltagelse ved udførelse af opgaver (f.eks. at være både interviewer/observatør/interviewede ved den professionelle samtale), aflevering af et vist antal skriftlige opgaver uden bedømmelse, mundtlig formidling, refleksion over egne læringsmål/egen læringsproces, logbog, portefolie, praktisk fremvisning m.v. Registrering af opgaverne og deltagelsespligt er beskrevet i bedømmelsesgrundlaget, og dokumentation foretages af den ansvarlige underviser for forløbet. Opgaverne kan være udgangspunkt for modulprøven. Deltagelsespligt kan ses i modulbeskrivelserne. c. Eksterne og interne prøver Ved de interne og eksterne prøver varieres med f.eks. skriftlige opgaver (på uddannelsen eller hjemmeopgaver), mundtlig prøve, en kombination af skriftlig og mundtlig prøve, portefolie, caserapport, projekter, synopsis, praksisafprøvning og logbog med læringsmål, videooptagelser. Nærmere beskrivelse af de interne og eksterne prøver kan ses ved særskilte retningslinjer for de enkelte modulprøver. 10

13 5. Klinisk undervisning Ergoterapeutuddannelsen tilrettelægger den kliniske undervisning ud fra lokale muligheder inden for sundhedsområdet og det sociale område, således at den studerende kan opnå de slutkompetencer, som er beskrevet i bilag til Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i ergoterapi. a. De kliniske undervisningsperioders betegnelse og placering Det ergoterapeutiske ansvarsområde og den ergoterapeutiske arbejdsproces i modul 1. Professionelle relationer og partnerskaber i modul 3 Tværprofessionel virksomhed i modul 5 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering i modul 6 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i kompleks praksis i modul 9 Innovation og iværksættende professionsudøvelse i modul 12 For den kliniske undervisning i uddannelsens første ni moduler har Ergoterapeutuddannelsen indgået aftaler for klinisk undervisning i Region Syddanmark og kommuner på Fyn og Jylland. Den sidste periode for klinisk undervisning er placeret i modul 12. For modul 12 har uddannelsen indgået nogle faste aftaler, men det er også den periode, hvor de studerende selv kan søger deres kliniske undervisningssted. Ergoterapeutuddannelsen vejleder den studerende og godkender det kliniske undervisningssted. Modul 13 hvor der er 6 uger med valgfag, kan klinisk undervisning også indgå. Her har uddannelsen ingen aftaler og uddannelsen betaler ikke for den kliniske undervisning, som vi gør til de andre forløb. Der er mulighed for international klinisk undervisning fra modul 9. Dette aftales med den internationale koordinator. Beskrivelsen af de kliniske undervisningssteder kan læses på hjemmesiden. b. Den studerendes kliniske undervisningsforløb Ergoterapeutuddannelsen i Odense vil gennem samarbejde med kliniske undervisningssteder indgå aftaler, så de studerende på de enkelte hold kan fordele kliniske undervisningssteder, således at den studerende kan tone sin uddannelse og være opmærksom på egne læringsbehov. Ergoterapeutuddannelsens indgåelse af aftaler skal sikre, at de studerende gennem uddannelsen opnår 42 ECTS-point og kommer til at arbejde med nedenstående områder: I modul 1 vælges de kliniske undervisningssteder, så de tilsammen præsenterer bredden i professionen. I modul 3, 6 og 9 vil Ergoterapeutuddannelsen indgå aftaler om kliniske undervisningsforløb inden for følgende emneområder: Emneområder Modul 3 2 uger Modul 6 8 uger Modul 9 10 uger 11

14 Ergoterapi relateret til somatiske (fysiske og kognitive) problemstillinger for børn, voksne og/eller ældre. Ergoterapi relateret til psykiatriske problemstillinger for børn, voksne og/eller ældre. Ergoterapi relateret til børn, voksne og/eller ældres problemstillinger med fokus på fysiske og sociale omgivelsers indflydelse i hjem, arbejde og fritid. For at opnå sine slutkompetencer skal den studerende arbejde med faget ergoterapi inden for alle tre områder. I beskrivelsen af de kliniske undervisningssteder vil det fremgå, hvilket emneområde de enkelte steder og kliniske perioder dækker. c. Indholdet i den enkelte kliniske undervisningsperiode Den kliniske undervisningsperiode i de enkelte moduler er beskrevet i en studieplan, der indgår i det samlede materiale for det enkelte modul. Det kliniske undervisningssted godkendes på baggrund af at kunne opfylde beskrivelsen af den kliniske undervisning i modulet. Med udgangspunkt i studeiplanen for klinisk undervisning tilrettelægges en individuel studieplan for den studerende. d. Den individuelle studieplan Den individuelle studieplan udarbejdes af en underviser fra Ergoterapeutuddannelsen i samarbejde med den studerende og den kliniske underviser. Den studerendes individuelle studieplan nedskrives og omfatter aftaler om den studerendes fremmøde, tidspunkter for undervisningen og vejledning, undervisningens indhold og form, læringsmål, studieaktiviteter, herunder aflevering af og tilbagemelding på opgaver o. lign., samt tidspunkter for evaluering og bedømmelse. Den kliniske undervisning tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende i forbindelse med træning af grundlæggende kompetencer. Den studerende skal i den kliniske undervisning arbejde med målene for den kliniske undervisningsperiode og egne læringsmål. Portefolio følger den studerende gennem hele studiet. Der dokumenterer den studerende sin faglige og personlige udvikling ved at beskrive personlige læringsmål inddelt i faglige mål, sociale mål samt læringsog udviklingsmål for de enkelte kliniske undervisningsperioder. Ved afslutningen på den kliniske undervisning gøres status på læringsmålene. I tiden mellem de kliniske undervisningsperioder arbejder den studerende fortsat med sine læringsmål på uddannelsen. I den nationale studieordning er den studerendes deltagelsespligt i de kliniske undervisningsperioder angivet til et omfang på gennemsnitligt 30 timer om ugen. Dertil kommer der timer til selvstændigt arbejde for at komme op på 41,25 timer som svarer til 1½ ECTS point og 1 uges studie. I studieplanen vil der for den enkelte kliniske undervisningsperiode være angivet, hvilke opgaver den studerende skal løse i forhold til angivelse af ECTS -point for den kliniske undervisningsperiode. Den studerende følger arbejdsstedets arbejdstid, herunder ferier og fridage. Den kliniske underviser attesterer, at den studerende har opfyldt deltagelsespligten. Den kliniske vejleders 12

15 attestation er en forudsætning for, at den studerende kan indstilles til prøve i det pågældende modul. 13

16 6. Samarbejde med de kliniske undervisningssteder Ergoterapeutuddannelsen har i Informations- og retningslinjer til de kliniske undervisningssteder beskrevet aftaler og procedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder samt evaluering og kvalitetssikring af den kliniske undervisning. Materialet vil være tilgængeligt på hjemmesiden. Uddannelseschefen har det overordnede ansvar for den kliniske undervisning, hvor den praktiske tilrettelæggelse varetages af en underviser med funktion som praksiskoordinator. Det er en forudsætning for godkendelse af faste kliniske undervisningssteder, at der er tilknyttet kliniske undervisere. En klinisk underviser skal være uddannet ergoterapeut og har viden om generelle ergoterapeutiske teorier. Som vejleder skal man som minimum have klinisk vejlederuddannelse og på sigt endvidere et modul omhandlende ergoterapeutiske modeller og redskaber. I modul 12 er klinisk vejlederuddannelse eller anden efter - og videreuddannelse en forudsætning. Godkendelsen af det kliniske undervisningssted skal sikre, at det kliniske undervisningssted har de nødvendige faciliteter og kompetencer til at vejlede de studerende. Det påhviler det kliniske undervisningssted at udarbejde beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb og ergoterapeutuddannelsen at godkende beskrivelsen. Disposition til beskrivelse af det kliniske undervisningssted og godkendelsen tager udgangspunkt i Beskrivelse af God klinisk undervisning udarbejdet af Sundhedsuddannelserne på University College Lillebælt. For at blive godkendt som klinisk undervisningssted skal følgende punkter være opfyldt: 1. Det kliniske undervisningssted skal repræsentere et ergoterapeutisk relevant arbejdsområde, hvor det kliniske undervisningssted kan strukturere og tilbyde relevante rammer og vilkår samt indhold til den studerende i henhold til uddannelsesinstitutionens mål for de kliniske undervisningsperioder. 2. Det kliniske undervisningssted skal kunne tilbyde vejledning til den studerende i et fagligt og engageret miljø, med opmærksomhed, anerkendelse, respekt og tillid. Der skal være mulighed for en fysisk arbejdsplads samt adgang til relevante læringsredskaber, f.eks. litteratur og IT. 3. Det kliniske undervisningssted skal indgå i et tæt samarbejde med ergoterapeutuddannelsen, så der sikres en teoretisk og pædagogisk sammenhæng for den studerende. I praksis at både leder og klinisk underviser kan deltage i to årlige temadage for praksis, planlagt og afholdt af Ergoterapeutuddannelsen, samt at den kliniske underviser har mulighed for faglig og pædagogisk ajourføring og udvikling samt mulighed for at deltage i møder og undervisning på ergoterapeutuddannelsen. 4. Det kliniske undervisningssted skal være indstillet på at orientere sig fagligt/teoretisk i nye udviklingsområder inden for professionen ergoterapi. 5. Det kliniske undervisningssted skal deltage i den evalueringspraksis, som er beskrevet for Ergoterapeutuddannelsen, hvor det kliniske undervisningssted beskriver sin evalueringspraksis og på baggrund af evaluering udarbejder handleplaner. Tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning er beskrevet i Informations- og retningslinjer til de kliniske undervisningssteder uddybet for den enkelte kliniske undervisningsperiode i undervisningsplanen. 14

17 Forud for et klinisk undervisningsforløb indkalder Ergoterapeutuddannelsen til et introduktionsmøde med de kliniske undervisere. Mødet kan holdes uden studerende, med studenterrepræsentanter eller med alle studerende afstemt efter formålet med mødet. På mødet orienterer Ergoterapeutuddannelsen de kliniske undervisere om bl.a.: modulbeskrivelser undervisningsplaner de studerendes forudsætninger håndtering af de studerendes læringsmål og intern/ekstern prøve aktuelle faglige og pædagogiske emner obligatorisk og supplerende litteratur På mødet vægtes dialog og diskussion om faglige og pædagogiske emner. Det tilstræbes, at praksis også kommer med indlæg, så deres erfaringer og implementering af ny viden kan integreres i den teoretiske undervisning på uddannelsen. Praksiskoordinator ved Ergoterapeutuddannelsen deltager i alle møder og er ansvarlig for sammenhæng, udvikling samt referat. Efter mødet udsendes referat til de kliniske undervisningssteder samt de studerendes CPR-nr. til brug for arbejdet med elektronisk patientjournal, medmindre andet aftales. Har den studerende under det kliniske undervisningsforløb særlige behov kan den kliniske underviser, den studerende og lederen på det kliniske undervisningssted tage kontakt til Ergoterapeutuddannelsen, som vil indgå i en dialog med de involverede. Nye kliniske undervisere vil blive introduceret til Ergoterapeutuddannelsen efter behov. En gange om året arrangerer Ergoterapeutuddannelsen i Odense en temadag for kliniske undervisere samt ledere med overordnet ansvar for det kliniske undervisningsforløb. Indholdet i temadagen er af relevant faglig og pædagogisk art, og med mulighed for at gå i dialog om aktuelle samarbejdsemner. 15

18 7. Internationale uddannelsesmuligheder Ergoterapeutuddannelsen i Odense ønsker at understøtte den nationale globaliseringsstrategi der bl.a. indebærer uddannelser med globalt perspektiv. På Ergoterapeutuddannelsen arbejder vi både med internationale uddannelsesmuligheder og Internationalisation at Home. University College Lillebælt har Erasmus University Charter, hvilket giver muligheder for samarbejde med udenlandske uddannelsesinstitutioner. Dette foregår i fællesskab imellem uddannelserne i UCL. På nuværende tidspunkt har ergoterapeutuddannelsen Erasmus-aftaler, som dækker udveksling på 12 uger med Universitat Vic-Spanien, Hogschool Gent-Belgien, Innsbruck Østrig, Wintherhurt Schweitz og Cork Irland. Der kan desuden indgås aftaler som Free-mover, som er udveksling under 12 uger med flere andre lande både nordiske, europæiske og oversøiske. Her er den studerende drivkraften i at arrangere udvekslingsopholdet. Den internationale koordinator orienterer de studerende om gældende vilkår og muligheder. Ergoterapeutuddannelsen er med til at sikre kvalitet og merit for udvekslingsforløbet, så en tidlig kontakt til den internationale koordinator er vigtig. Den internationale koordinator kan være med til i samarbejde med den studerende at vælge hvilket modul, der vil være passende for et udvekslingsophold, og hvor det kan foregå, så kvaliteten af opholdet er sikret. a. Internationalisation at Home Dette er forskellige internationale dimensioner gennem uddannelsen. Følgende eksempler kan nævnes: På Ergoterapeutuddannelsen er der mulighed for studietur fra få dage op til 2 uger på modul 13. Indholdet og krav for formidling af denne studietur er uddybet i særlige retningslinjer på modul 13. At være Buddy for udenlandske studerende. Der er en fælles Buddygruppe på Blangstedgårdsvej som den studerende indgår i. At være kontaktperson for udenlandske studerende i f.eks. det kliniske undervisningsforløb eller som social kontaktperson under opholdet. Møde internationale studerende eller danske studerende, der har været på udveksling på international dag, ergoterapi for alle, beskrivelse fra nettet mm. Deltage i konference for europæiske Ergoterapeutuddannelser (ENOTHE). Der udarbejdes et studenteroplæg, som fremlægges på konferencen. Deltage i forelæsning for/ved udenlandske ergoterapeuter på Ergoterapeutuddannelserne lokalt eller nationalt. Internationale elementer i ergoterapeutuddannelsens forskellige ergoterapeutiske modeller, Occupational Therapy without boarders, nye emner fra internationale konferencer mm. Orientering fra internationale konferencer Nordisk kongres, Europæisk kongres, Verdenskongres mm. Øge mulighederne for brug af engelsk som arbejdssprog igennem uddannelsen Brug af udenlandsk litteratur, casebeskrivelser mm. Undervisning i kulturforståelse 16

19 8. Regler for orlov på Ergoterapeutuddannelsen i Odense Har du brug for det, kan du søge om orlov fra Ergoterapeutuddannelsen. Orlov betyder, at du hverken kan deltage i undervisningen eller gå til eksamen. Du kan heller ikke få SU under din orlov. Der gælder dog andre regler under barselsorlov, som ikke skal forveksles med anden orlov. Du skal ansøge uddannelsen, hvis du ønsker orlov. Tal med studievejleder, inden du søger. Ansøgning skal sendes til uddannelseschefen. Ansøgning om orlov Der kan være mange grunde til at tage orlov, fx graviditet, arbejde eller sygdom. Studievejleder på Ergoterapeutuddannelsen kan rådgive dig om reglerne og ansøgningsproceduren og også hjælpe dig med at tænke din situation igennem. Måske er orlov slet ikke den rigtige løsning. Hvis du ønsker orlov, skal du ansøge uddannelseschefen. Der skal være en begrundelse for din orlov, som du skal have med i ansøgning. Længde af orlov skal aftales så tidspunkt for at genoptage studiet er kendt. Man må hverken gå til undervisning eller aflægge eksamen under orlov. Hvis du vil afbryde en periode med orlov og genoptage uddannelsen, skal du ansøge uddannelseschef. Økonomi og orlov Man kan ikke få SU, mens man holder orlov. SU'en stopper fra udgangen af den måned, din orlov begynder. Hvis SU-styrelsen når at udbetale SU efter, at din orlov er begyndt, skal du betale SU tilbage. Du skal kontakte den SU ansvarlige for Ergoterapeutuddannelsen der underretter SU-styrelsen om, at du holder orlov. Hun kan også fortælle dig mere om reglerne for orlov. Barselsorlov Du skal underrette Ergoterapeutuddannelsen om, at du går på barsel, du kan kontakte studievejleder og aftale tidspunkt for start på orlov og afslutning af din barselsorlov. Læs mere om SU og barsel på Få mere at vide Kontakt altid studievejleder på Ergoterapeutuddannelsen, hvis du ønsker at tage orlov. 9. Optag på Ergoterapeutuddannelsen i Odense Ønsker du at blive optaget på Ergoterapeutuddannelsen kan du se nærmere på vores hjemmeside: Her er i optagelsespjecen beskrevet, hvordan du kan søge optage på kvote 1 og kvote 2. Der er også en national portal om optag på videregående uddannelser, du kan benytte Individuel realkompetencevurdering Ønsker du at blive optaget på Ergoterapeutuddannelsen ud fra en vurdering af dine individuelle realkompetencer (IKV) kan du se nærmere på vores hjemmeside: Der er udarbejdet et notat for Ergoterapeutuddannelsen i forhold til vurdering af dine IKV kompetencer. 17

20 11. Studieaktivitet Du kan kun få SU, hvis du er studieaktiv. På Ergoterapeutuddannelsen er du studieaktiv, så længe du ikke er mere end 12 måneder forsinket. Det er Ergoterapeutuddannelsen der afgør, om du er studieaktiv. Kort efter din uddannelse er startet, kontrollerer uddannelsen, om du er begyndt på din uddannelse. Senest syv måneder efter, kontrollerer de igen, om du stadig er i gang med dit studium, og herefter kontrolleres din studieaktivitet løbende. Studieaktivitet påvirker de øvrige studerende, derfor vil du blive kontaktet, hvis du ikke er studieaktiv. Studieaktiv betyder for Ergoterapeutuddannelsen, at du deltager aktivt i undervisningen, deltager i de opgaver du skal lave sammen med øvrige studerende, går til eksamen, deltager aktivt i klinisk undervisning mm. Opdager Ergoterapeutuddannelsen at du er mere end 12 måneder forsinket i din uddannelse, vil du blive erklærer studieinaktiv. 12. Ikrafttræden Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi og bilag samt det lokale tillæg august 2008 træder i kraft 31. juni 2008 og er gældende for studerende, der starter på ergoterapeutuddannelsen i august