B*IrrtrsæIr\ r. 98 Deember 2002 Dansk Fthistrisk Selskab
Was slh Amateur der tl ulun shl,,, Frside Illustreret Familieurnal, mai 1942.
Indhld 2 'Shwåbishe Presswerk' - m Retina g manden bag det, August agel 2. del Svend Frederiksen 2l Frhandlerkatalgernes histrie 3. del Flemming Berendt 30 Om ædeltrykspresser... L. del ina Lemming & Kurt issen 38 'T}R&S-FILM' Filmftgrafen Luis Larsen Marguerite ngberg 40 Glende varmt g lange lukkertider! - en prtrætftgraf qrgen ensen 42 Christian ørgensen -den første landsbydaguerretypist i Slesvig g Hlstein 49 'FOTOGALLRIT* 52 ' BOG. & UDSTILLIGSOVTAL' 54 'SAIIILRD.-ILL' 56 'T & DAT' Frmidlingssalgslisten & møderækken 62 'MøRÆKKD{' 63 -SPALTHLUKKR' Layut & redaktin: Flemming Berendt
'Shwåbishe Presswerk' - m Retina g manden bag det, August agel 2. del Svend Frederiksen Det er ingen verdrivelse at tale m et gennembrud fr 24x36 frmatet, fr Retina'erne blev et frbillede fr andre fabrikker, da de fik travlt med at intrduere deres eget bud på et kamera til krnfilm, efter at Retina i 1934 var kmmet på markedet. Man har hørt meget m de mange I-eia efterligninger, men mn ikke der er lige så mange knstruktører, sm er gået i agels fdspr? Og det var j kun i Kdaks interesse, fr j flere apparater der blev slgt, j flere film skulle der bruges. Dagslyskassetten i dag, 68 år efter at den blev intrdueret sammen med det fqrste Retina. Retina Kneptet år man ser de spændende mdeller til 3x4 frmatet, kan man nemt frestille sig, at August agel var ivrig efter gså at udvikle et apparat til det nye marked fr småbilledkameraer. Det var Lert, der havde sat det hele i gang, g suesen med Leia havde fhet Zerss på banen med Cntax. Men det var ikke nget, der kunne sælge film, fr med de priser man skulle betale fr de t stre kameramærker, var der ikke udsigt til lange køer efter Kdaks 35mm film. Apparaterne skulle være billigere, meget billigere. Det blev de! Da Retina kameraet km på markedet, kstede det kun en tredjedel af, hvad de t 'stre' tg fr deres kameraer. Men det lå agel tjernt at Øre apparaterne billige på bekstning af kvaliteten. Ingen, sm har brugt et Retina, kan være i tvivl m, at alt er af høj kvalitet. Men først g fremmest tg det billeder, sm var fuldt på højde med det, I-eia g Cntax kunne præstere med henhldsvis lmar g Tessar bjektiver. Det skyldtes de fremragende bjektiver fra Shneider. Det skulle vise sig, at det gså var lykkedes knstruktørerne at designe et appar at, sm ti ltalte amatørf t graferne. Letmetalhuset. Knstruktinen Hvrdan bar de sig ad på Dr.agel Werk? Grundknstruktinen skulle vise sig at være så bæredygtig, at den frblev næsten uændret i 20 trrl Det, sm strt set ikke blev ændret fra juli 1934 trl nvember 1954 var: 1. t kamerahus i støbt letmetallegering med målene 116 x 62 x 30mm. 2. n hængslet bagklap med en sikret lukkemekanisme. 3. n bælg med tilhørende klapmekanisme, sm i sammenklappet stilling reduerede apparatets bredde til 36mm. 4. n fkusmekanisme, sm flytede hele bjektivet. 5. n søger med et kighul på 3 x 4mm 2
6. n Cmpurlukker. 7. t bjektiv af Tessar typen (i de fleste :ilfælde et enar fra Shneider Kreunah). Snekken. Klapmekanismen, udfldet g låst. Så lidt fylder bælg, panel, snekke g klapmekanisme, når det hele er fldet sammen. Det var markedets første 35mm kamera med bælg. Bælgkameraer var der nk af til mellem- g strfrmat, men de havde 6n svaghed: klapmekanismen! Det var svært at hlde det panel, sm bar lukkeren g bjektivet, parallelt med filmplanet, g resultatet var fte billeder, sm ikke var skarpe på hele billedfladen. Men prblemet var nemmere at løse på et 35mm kamera, frdi bælgen til et bjektiv med en nrrnalbrændvidde på 5m ikke behøvede at være ret str. agels klapmekanisme ser meget spinkel ud. Men det er en yderst stabil g elegant lpsning på pgaven, sm udnytter alle de erfaringer, man havde gjrt på mrådet. Bundrammen er gså spinkel, men er til gengæld sikkert frankret i kamerahuset med fire kraftige skruer med M 2 gevind. Rammen støtter et enkelt sæt 'saksestivere'. De bærer et panel, sm samtidigt støttes af den åbne klap. Panelet ser gså spinkelt ud, men det er fldet på t kanter g er utrlig stabilt. Det er klappen, sm trækker mekanismen på plads. år saksen er fldet helt ud låser den ene arm på hver side af panelet fr enden af sit spr, g panelet er nu præist g stabilt plaeret, indtil man med et let tryk på låsene flder det hele sammen igen. Da panelet er låst i sin yderstilling, må fkuseringen fregå ved hjælp af en snekke. Mere m den senere. Man mærker, at var der nget August agel havde frstand på, var det klapmekanismer. På Retina'en er hans lgsning intet mindre end et kunstværk. I sammenligning med Vllenda 48, sm ellers gså har en elegant mekanisme, har han sammen med sine knstruktører nået det næsten perfekte på Retina. Der blev lavet mange slide klapmekanismer på de tyske kamerafabrikker, men de var fte tunge g kldsede. Kunsten bestd i at fremstille en stærk g stabil mekanisme, sm ikke vejede g fyldte ret meget. Senere indførtes frbedringer, sm girde mekanismen endnu stærkere: F.eks. blev de t fldede kanter gjrt bredere, g en kant mere blev fldet. Studerer man mdellerne, kan man blive ved med at finde sådanne småændringer, men grundlæggende var det den samme klapmekanisme. 3
Panelet i tåst stilling støttet af klappen. Bemærk det lille spr med S-sving. Pladsen er trang Der var dg et lille prblem: Fr at hlde de ydre mål nede, havde man gjrt pladsen meget trang fr lukkeren. Med et lille trik i kblingen mellem klap g panel (spret har et lille sving) var det lykkedes at hlde den fri af klappens inderside under lukningen. Men kun hvis man havde husket at stille på uendeligt (fr at få lukker/ bjektiv så langt ind sm muligt). Det huskede man selvf6lgelig ikke altid! Se selv efter på en tidlig Retina I: Der er altid et slidspr der, hvr lukkerhuset på et eller andet tidspunkt med magt er blevet presset frbi klappens inderside. Det prblem blev ikke løst på Retina Iføt i 1949 med type 013. Fra g med type 013 var klapmekanismen nemlig udstyret med en lås, der frhindrede en sammenfldning, medmindre der var stillet på uendeligt. At man udmærket var klar ver prblemet fremgår af den kendsgerning, at den nævnte lås allerede før anden verdenskrig fandtes på det nget dyrere Retina tr. I det hele taget var det kendt stf blandt knstruktørerae. Der fandtes apparater med en særlig mekanisme alene til autmatisk at drqe på uendeligt, når klappen blev lukket. Det gælder f.eks. Weltini fra Welta vlutin Den nævnte 'interlking' på type 013 er et typisk eksempel på de små frbedringer, sm efterhånden blev indført på de fte hurtigt skiftende mdeller. t andet eksempel er indførelsen af en udløserknap på kamerahuset. Det fqrste Retina, type 117 med Cmpur g Shneider enar 3,5/ 5m' Udløser på lukkeren' Her med en nippel i trådudløserhullet. Det ses første gang på type I4l. Senere, på type 148, udstyres udløserknappen så med en interlk, sm på en gang frhindrer dbbeltekspnering g verflødiggør den besværlige, manuelle frigørelse af filmfremfgringen. Interlking kan være en vanskelig mekanisk pgave. Derfr er der en del frskellige udgaver af denne mekanik på mdellerne, så gså 'bag skjldene' sker der hele tiden små frbedringer. Der blev gså flyttet en del rundt på tælleværk g betjeningsknapper. Tpdækslet var af samme grund hele tiden under frandring. Det betød, at nk var det grundlæggende det samme kamera i 1954 sm ved intrduktinen, men apparaterne var i mellemtiden blevet meget bekvemmere. Fra venstre typerne I17, I18, 126, 143 samt 149. Desuden havde typerne I 19,I4I g 148 samme udfrmning sm de respektive sidste tre mdeller på billedet. Den stlte ejer af det første Retina derimd måtte Øre sig umage! Det var p til ham at sikre, at 4
Retina I Stre spleknapper Små spleknapperl tphus i V længde Skema til identifikatin af alle Retina mdeller med klap Frigørelsesknap til filmfremfpring i tppen Frigørelsesarrn til filmfremfgnng i bagkant Udløser på lukkeren Srt lak/ nikkel Krm Udløser i kransen af tælleværk Krm Srt lak/ nikkel Udløser i frkanten af tphus Krm/ fkusring rillet Srte kanter/ krm * Krm/ fkusring glat TI7 118 I19 126 I4I r43 148 r49 010 Tphus i fuld længde Hurtigptræk i bunden Retina IV III (mdeller med kblet afstandsmåler),,:, Små spleknapper Hurtigptræk i tp Ingen lysmåler Lysmåler/ 1 vindue Lvsmålerl 2 vrnduer 013 015 Ia 018 Ib 019/0 rb 019 IB Kantet kamerahus Små runde vinduer t) Firkantede vinduer t, )),, Optræksarm Spleknap Påskruede plader i tppen ** Tælleværk rykket længere ind Filmindikatr under tilb. sp.knap Hurtigptræk i tp r22 r42 150 011 0r4 016 IIa IIa Afrundet hus Lille + mellemstrt vindue t, T stre vinduer Ingen lysmåler Lysmåler Lysmåler Ingen lysmåler O2O tr 021 III 028 m 029 trc >F Den første Retina I efter krigen, type 010, er identisk med type 148, dg har den en helt glat ring med afstandsskala. Type 148 har sm alle førkrigsmdeller en let knisk ring,. sm ender i en ruletteret (rillet) kant. ** Den første Retina II efter krigen, type 01 1, ligner både type 150 g type 0I4, sm dg har de anføte karakteri sti ske detalj er. Brug udelukkel sesmetden : Type 011 har ikke påskruede plader, g har ikke filmindikatr under spleknappen. -)
Retina I Objektiver 'l'ype: I r7 I'l-l -r1 l6-l 8-1 19 l9-lzo-i4r-ra-ia6-r+v-uru-ur:-ur:-ur-ur7-126 -I4I -I 43-148 -149-01 0-0 1 3-0 1 5-0 1 8-0 1 9 Obiektiver Shneiderxenar 3,51 5m x x x x x x x x Kdak Anastigmat 3,51 5m Kdak Anast. ktar 3,51 Sm Zeiss Tessar 3,51 5m Rdenstk Ysar 3,51 5m Angenieux Alr 3,51 5m Shneider enar 3,5/ 50mm Shneider enar 2,8/ 50mm Shneider enn 2,8/ 50mm Kdak ktar 3,5/ 50mm Rdenstk Ysar 3,5/ 50mm Rdenstk Heli gn 3,51 50mm filmen først blev ført frem, når et billede var taget. Han skulle gså passe på, at billedet kun blev ekspneret en gang. Fire betjeningsknapper skulle han mestre fr hvert billede, han tg. Inden apparatet blev klappet sammen, skulle han sm nævnt huske at stille på uendeligt. At han gså skulle indstille tid, blænde g afstand fr hvert billede, var en selvfglge. Men mn ikke datidens amatørftgrafer med glæde påtg sig pgaverne? De kendte selvf6lgelig heller ikke til andet, fr sådan var alle ftgrafiapparater indrettet dengang. På et punkt var de nye småbilledkameraer dg nemmere. Rullefilmens dækpapir med dens nulnre på billedrammerne var væk. Takket være kinfilmens perfrering kunne knstruktøren nu indrette mekanikken således, at filmen autmatisk blev ført præis en billedramme frem. Fkuseringssnekke Fkuseringsmekanismen sidder gdt skjult bag mpurlukkeren, men den tåler ellers nk dagens lys, fbr det er et stykke mekanik af højeste kvalitet. De ældste apparater er næsten 70 år gamle' men fkuseringen g1r stadig præist g silkeblødt på trds af, at næppe mange af dem ngensinde er blevet renset g smurt! Opbygningen svarer fuldstændigt til den, man kan finde i mderne manuelle bjektiver, men materialerne i Retina er bedre. På et andet punkt er Retinaen gså bedre: Der er anvendt en mløber i stedet fr det spinkle, sårbare gevind, sm frbinder fkusringen med den faste del af mekanismen i de fleste mderne bjektiver. n man gel4bet snekke bærer Cmpurlukkeren g bjektivet. Snekken styres i de første mdeller af t stifter, senere af t skinner. Linserne rterer altså ikke under fkuseringen. Der er 16 løb på snekken. Afstandsskalaen gir fra lm. til uendeligt g ringen drejes a.90 grader, hvilket giver bjektivet en vandring på 3mm. Der er igen tale m en spinkel, men gennemtænkt knstruktin, sm blev prdueret med meget str præisin. Fr eksempel er fkusringen fastgjrt til mløberen med fire små frsænkede skruer med M 1,4 gevind. De har et hved på kun 2mm g er ligeledes 2mm lange. Gevindet er skåret så tæt på kanten af mløberen, at det frsænkede hved rager ngle få tiendedele millimeter ind ver fkusringens kant. Det er nk til at fasthlde fkusringen, g metden gøt det muligt at finjustere fkus, når apparatet samles. At affangementet var hldb art pil trds af sin spinkle pbygning, har histrien fr længst gdtgjrt. Der 6
er blevet rykket en del i knappen på fkusringen i tidens løb, men knstruktinen hlder! Der er trængsel på den kmpakte knstruktin, sm samler bælg, snekke, klapmekanisme, lukkerhus, g fkusring. Ikke mindre end 20 skruer sidder der på en flade med meget små dimensiner i f.eks. en type 011 (i de første Retina I mdeller var der dg 'kun' 12 skruer). Alt dette siger nget m persnen August agel: Han havde sans fr mekaniske knstruktiner, sm på en dristig måde var enkle g elegante, men sm samtidig sikrede funktin g hldbarhed. Det krævede str præisin under fremstillingen. Søger med lille kighul Det er fte blevet sagt m søgeren på Retina, at man skal kigge i et hul på størrelse med et knappenålshved. Men se selv efter på et Leia eller et Cntax: De har samme størrelse! Fr en ftgraf, sm er vant til en spejlreflekssger, er søgeren på Retina gdt nk 'ikke nget at skrive hjem m'. Men den er altså hverken væffe eller bedre en tidens sgere r vngt, g hullet er trds alt større end et knappenålshved: Det måler 3 x 4mm. Der er tale m en helt almindelig ptisk sger med et dbbeltknveks kular g en planknkav frntlinse. På førkrigsmdellerne har sggeren sit eget dæksel. Da prduktinen genptages i 1945 bliver søgeren integreret i tphuset, men fr Retina er der ingen regel uden undtagelse: Der findes apparater fra 1945 g frem (type 010) med separat sger. Det kan være frdi man har udnyttet lagre frafør krigen. Cmpurlukker Hvad lukkeren angår, adskiller Retina sig ikke fra andre bælgkameraer. Til et rdentligt tysk bælgkamera i 1934 hørte i en Cmpurlukker! Man brugte Cmpur 00 med tte lukkertider efter gammel skala I 2 5 IO 25 50 100 g 300 eller Cmpur Rapid 00 med ni lukkertider, idet der fruden de førnævnte tider var 1/500 sekund. På tidlige mdeller er der desuden stillingerne T g B, senere kun B. Lukkerhuset havde sm standard et 25mm udvendigt gevind. Med en gevindring mnterer man fra bagsiden (gennem billedvinduet) lukkeren i panelet. Der er desuden sm standard indvendige gevind på 22,5mm til mntering af linserne. Der er ingen selvudløser, g synkrnisering kmmer først tll i 1949 enar Da Retina har en standardlukker, var det nemt at anvende bjektiver fra alle mulige leverandgrer, g det gjrde man. Der findes mdeller med Shneider, Rdenstk, Zeiss, Kdak g Angenieux. Der sad dg et Retina- enar fra Shneider Kreunah i langt de fleste apparater. Shneider fremstillede desuden de bjektiver, sm havde betegnelsen Kdak Anastigmat ktar. På Retina I blev der frem til 1949 udelukkende anvendt bjektiver med blænde 3,5. Fra g med type 013 blev der markedsført mdeller med blænde 2,8. Større lysstyrker krævede større præisin under fkuseringen, så den sekslinsede enn med blænde 2 var frbehldt Retina II med kblet afstandsmåler. Den læderbeklædte kant på type 117. Til sammenligning bagklappen, sm den så ud efter 1949. Finish De første mdeller havde finish i tidens stil, sm var srt lak, frniklede metaldele g læderbeklædning. Også her var materiale g frarbejdning af højeste kvalitet. Det var kun før anden verdenskrig at man brugte nikkel. år man ser stilen på disse apparater, kan man egentligt undre sig ver, at kunderne fik smag fr krm. På mdeller med nikkel var tp g kanter altid srtlakeret, g kmbinatinen lak/ nikkel er virkelig flt. Den varrne gyldne farve på de frniklede dele står ngtig gdt til læderbeklædningen g den srte lak. Retina I, type ll var krt sagt helt i den gde gamle stil fra agel årene. Det kan i dag være svært at finde apparater med lakken intakt, især på aluminium kunne det være svært at fh lakken til at 7
hlde, men de findes, g de står selvsagt i høi kurs. Der blev brugt ægte skind til 'læderbeklædningen'. Brtset fra buler på grund af kbberxid på messingnitterne hlder beklædningen utrlig gdt. Bulerne ses endda slet ikke i samme mfang sm på apparaterne fra Zetss. n detalje viser, at der blev udført gdt håndværk: Frem til 1949 var beklædningen ført rundt m kanterne på bagklappen. Det betød, at den ubeskytede kant på skindet fulgte med ned i den lystætte fals. Den var derfr i fare fr at blive revet løs når klappen blev lukket i. Det er imidlertid sjældent, at man ser apparater med løs beklædning, hvis de da ikke ligefrem har været alvrligt udsat fr fugt. I 1949 fik bagklappen dg alligevel en srtlakeret kant, g beklædningen km til at sidde frsænket g således mere beskyttet. Krm blev rndføtt sm et alternativ til nikkel allerede i 1936. Frkrmningen må have været ppulær, fr de frniklede mdeller frsvandt hurtigt. Også lakken på tpdækslet blev erstattet af krm. Samtidig tik kamerahusets kanter, sm indtil da havde været srte, en 'børstet' finish g blev lakeret med en klar lak. Den er der sjældent nget tilbage af, men det ser man ikke, da det blanke metal sm regel ser ngenlunde velbevaret ud. På Retina II fra før krigen var der en særlig kmbinatin af finish på kanterne: Bunden står i blank metal med klar lak, hvrimd resten af huset er srtlakeret. Klar lak grænser på kunstfærdig måde p til srt lak! Mange lækre detaljer er med til at bekræfte indtrykket af kvalitet. n karakteristisk 'agel detalje' er skalaen ver dybdeskarpheden. Den består af en lille graveret skive med en drejelig krans. Den satte ftgrafen i stand til at fastlægge sin dybdeskarphed på en nem g verskuelig måde. Andre fabrikker fremstillede stre tabeller på en metalplade med ætsede tal. De blev så nittet på kameraet, hvilket sjældent pyntede. Men agels lille fine måleværktøj gjrde et gdt indtryk, ikke mindst frdi skalaen var fremstillet med str præisin. Sm tidligere nævnt var gså 3x4 mdellerne frsynet med sådan en skala. Senere fandt man ud af, at den enkleste lgsning var at plaere skalaen fr dybdeskarpheden direkte ver fr afstandsskalaen. Dette blev indført fra g med type 013. Afskeden med den lille skive blev dg sikkert taget med blandede følelser, fr nu frsvandt en karakteristisk g tiltalende detalje. Dy b d e s ka rp h e ds s kal a e n. Retina Ia. Hurtigptræk med indbygget tælleværk. Værket fuldbragt I 1951 kmmer Retina Ia ph markedet. FØrst nu, sytten år efter det første Retina, kan man sige, at alle finesser er på plads. Den største frbedring var hurtigptrækket. Takket være en helt ny mekanisme kunne man nu føre filmen frem g spænde lukkeren med en enkelt drejning på en ptræksarm, sm sad på tppen r hgjre side. Irnisk nk flyttede man arrnen ned i bunden på de fplgende Retina mdeller samtidig med, at den prindelige plaering i tppen blev almindelig på andre mærker! Det var en meget raffineret mekanisk l6sning, man havde præsteret hs Kdak-agel. Apparatets ydre dimensiner var næsten uændrede gennem 17 år. Alligevel har man klaret at få plads til et elegant hurtigptræk. Man skal huske, at Cmpur lukkeren, sm skulle spændes, sad fr enden af bælgen på sit panel, sm fulgte med ind, når man lukkede klappen. 8
Man måtte derfr knstruere en teleskpaksel, sm kunne skydes så meget sammen, at den kunne være inden fr den lukkede klap. Her har Kdak-agel Werke nk skelet til Agfa Karat 36, sm havde været på markedet i t ilr. Den havde netp en sådan teleskpaksel. Det skal retfærdigvis tilfgjes, at det ikke var lykkedes helt at hlde dimensinerne, fr det havde været nødvendrgt at Øre klappen lidt højere. Fem millimeter var apparaternes bredde Øget siden type li7 i 1934. Det gav et frvarsel m, at et helt nyt kamerahus ville blive næste skridt, hvis der skulle indbygges fl ere raffinementer. Der var blevet trængsel bag klappen, da man indførte hurtigptrækket. Derinde sad i frvejen mekanikken, sm verførte udløserens bevægelse fra kamerahus til lukkerhus. Billedtælleren sad i tppen af hurtigptrækket. Den var gså blevet frsynet med interlking: Hidtil havde tælleværkerne talt pad fra 1 til 36. Tælleværket på Retina I, type 015 g senere mdeller tæller ned fra 36 til 1. Det er meningen, at man selv skal stille på tælleværket, hvis man sætter en kassette i apparatet med fæne billeder. år tælleværket når ned på 1, låses filmfremfgringen, indtil man rykker tælleværket frem til et særligt symbl. Det er en interlk, sm vlder mange mennesker stre prblemer, ikke mindst i dag, hvr den slags finurligheder fr længst er gået i glemmebgen. Ideen var ellers gd nk: Man gjrde dermed ftgrafen pmærksm på, at filmen var brugt, g samtidig frhindrede det, at filmen blev trukket ud af kassetten efter sidste billede. Alt i alt std man nu med et småbilledkamera, sm var enkelt g nemt at betjene, g sm vel var det, man i dag kalder'iditsikkert': 1. 2. Ved en enkelt drejning af hurtigptrækket blev filmen ført ngjagtig en billedramme frem. Lukkeren blev samtidig spændt. Billedtælleren gik et tal ned. Filmfremfgringen var nu låst. Ingen risik fr blanke billeder. Udløseren på kamerahuset var klar til en ekspne.ing. Ftgrafen valgte tid, blænde g afstand g udlgste lukkeren. UdlØseren var nu låst. Ingen risik fr dbbeltekspnering. Lukkeren kunne r fivngt ikke spændes, uden at filmen blev ført frem. 3. 4. år sidste billede var ekspneret, blev fi lmfremfprin gen bl keret. Ftgrafen kunne, når han havde brug fr det, lukke klappen, men kun når fkus std på uendeligt. Virker det bekendt? Sådan frventede man efterhånden, at et kamera fungerede, så i dag kan det ikke impnere. Men prøv at se på ftgrafens vilkår under det første Retina! Der lå 17 års evlutin bag, da Retina Ia km på markedet. Var billederne blevet bedre? a, fr råfilmen var blevet bedre! App aratet var det samme. Det var det samme fremragende enar, der s6rgede fr skarphed g brillans. Undervejs havde man fået et mere lysstærkt bjektiv med blænde 2,8 på prgrammet, men ikke et bedre.! Linserne var nu atede; det var en frbedring. Men det irniske var, at nu var enaren, Tessaren, Skparen g mange andre lignende bjektiver frældede: Deres styrke var, at de kmpenserede relativt gdt fr de almindelige ptiske fejl ved hjælp af få linser (fire). Men nu behøvede man j ikke at passe på antallet af linser, når man knstruerede et bjektiv, takket være atingen.. Retina Ia, type 015. Til venstre med afrundede kanter på tphuset (juli 51 til april 54) Til hqjre type 015 med faetteret tphus (jan. 5l til iuli 51). Guf fr samlere Periden fra 1934 tll 1954 er meget spændende fr samlere i dag. Apparaterne ligner hinanden i hele periden, men der er mange detaljer at gå på pdagelse i, g den fine klapmekanisme g apparaternes finish gør dem meget attraktive. De tiltalte amatørftgraferne i periden, g de tiltaler mange samlere i dag. Vedstående skema til identifikatin af mdellerne er ikke ment sm en detaljeret beskrivelse. Men hvis man i frvejen har 9
lidt kendskab til Retina'erne, er det en hjælp til hurtig identifikatin. Derefter kan man selv studere enkelthederne. Der er mange; PrØv f.eks. at studere spleknapperne fra mdel til mdel. Man er nødt til at tælle knappernes vandrette riller, hvis man vil have styr på alle detaljer! Selv fr eksperter dukker der hele tiden nye aspekter p. Det er bedst, hvis man råder ver et af de mange katalger, sm beskriver apparaterne, type fr type. Katalgerne er naturligvis fr længst udslgt fra frlagene, men er til at finde brugt. t gdt katalg fra Petersen Publishing C, frfattet af Kaltn C. Lahue kan i dag rekvireres på CD rm. Trds sin beskedne størrelse indehlder det de fleste enkeltheder på alle Retina mdellerne. Type 141 g 143 var de fgrste med udl4ser på kamerahuset. w: ffii ffi. ffi..ffi, ffi: ffi ffi 10
Afstandsmåleren i type 142 med et dreieligt prisme. Retina II De første Retina mdellers ppularitet viste tydeligt, at man var på rette vej, så i 1936 er tiden inde til at lanere et kamera i samme familie. men bedre udstyret. avnet er Retina I[, type I22 g det bliver væsentlig dyrere end Retina I, men stadig langt fra så dyrt sm et Leia. Det er grundlæggende det samme kamera sm Retina I, men har en kblet afstandsmåler g kan desuden leveres med mere lysstærke bjektiver. Tpmdellen har et enn fra Shneider med blænde 2.0. Afstandsmåleren er af fremragende kvalitet, helt på højde med Leia's. Der er separat kular fr henhldsvis sger g afstandsmåler. Sidstnævnte har en længere brændvidde end kamerabjektivets 5m i stil med I-eia' s måler (g Cntax I). Det giver en meget præis måling, men er selvfølgelig lidt upraktisk, frdi man må flytte Øjet fra måler til sgger midt i det hele. Afstandsmålerens ene vindue er flyttet helt ud i venstre hjørne af kamerahuset. Det har glrt et nget speielt arrangement ndvendigt, idet tilbagesplingsknappen sidder i vejen fr målingen. Knappen er derfr gjrt så bred, at den kan rumme et kighul, så man kan se tværs gennem knappen! Det frudsætter, at den er parkeret rigtigt g er låst under ptagelserne. år der skal sples tilbage, skal der så låses p igen. Alt dette gør, sm det måske fremgår af beskrivelsen, at der er tale m en ret upraktisk løsning! Det er endda ikke det eneste speielle ved den første Retina II: Den sædvanlige knap fr filmfremfgring er erstattet af en lille ann. n løsning, sm ikke gentages på senere mdeller. Apparatets udseende er gså speielt. Den frkrmede tp er fr synet med påskruede blanke plader. Det ser flt ud, men det er svært at se nget andet frmål med dem, end netp at de skal pynte! Måske er den Øverste plade beregnet til at lette adgangen til afstandsmålerens justerskruer. Det er vel ikke nødvendigt at tllfgje, at type I22, på grund af sine mange særheder g en krt prduktinsperide på under et hr, ikke er til at pdrive fr samlere. Retina II, type 142 med den fgrste afstandsmåler' Det firkantede vindue er sgeren, de runde er til afstandsmåleren. Man kigger tværs igennem den brede spleknap. 11
Der er t slags Retina IIa. Her er det type 150 fra 1939. Den bedst kendte er type 016 fra 1951. Målsøger Bekvemmeligheden sejrer igen. Med Retina lla, type 150, sm kmmer i 1939, sker der en væsentlig ændring af afstandsmåleren. I mellemtiden har der været type I42, sm hurtigt afløste type 122, men den var der kun små ændringer på. Fra g med Retina IIa er sf,ger g afstandsmåler bygget sammen. Dermed har man fret den præise teleeffekt til frdel fr den mere bekvemme, kmbinerede måler g sger. Det er altså en helt anden knstruktin, sm Kdak-agel har udviklet til denne 'fgrkrigs'iia. I type 150 tager ændringen primært sigte på at sammenbygg" sger g afstandsmåler, men der er gså ændret på metden, der anvendes til enterbilledets frskydning i afstandsmåleren. I type 122 g I42 var der et drejeligt prisme, i type 150 er det en linse fran dette prisme, sm drejes. Igen ny afstandsmåler Retina tra type 150 blev den sidste mdel man fremstillede, før krigen satte en stpper fr prduktinen. fter krigen går man hurtigt i gang igen, g allerede i smmeren 1946 prdueres der igen Retina II. u skulle man tr, at der bliver satset på en genptagelse af type 150. Det j var den fremgangsmåde, man meget frnuftigt valgte, da prduktinen af Retina I skulle genptages. Det var allerede i august 1945. Den første efterkrigs Retina I, type 010, er j helt magen til den sidste fgrkrigsmdel type 141. Umiddelbart ligner den nye Retina II, type 011, da gså meget sin frgænger type 150. Men ser man efter under tpskjldet, finder man en helt ny afstandsmåler. Måleren er frtsat integreret i søgerbilledet, men nu er det søgerens frntlinse, sm bevæges under afstandsmålingen. Det har næppe ngen større praktisk betydning, g der er t2 måske ikke så mange, sm har bemærket det: Afstandsmålingen fretages ved at flytte på sggerbilledet, mens enterbilledet står stille. Det er trds alt en verraskende l6sning, sm ikke dest mindre fasthldes i tre mdeller ver en årrække på i alt tte år. Metden giver en delvis udligning af parallaksen på krte afstande. Kun delvis, frdi der ingen krrektin er i højden. Først med Retina II gttr man tilbage til den pnndelige metde, hvr det er enterbilledet, sm frskydes. Der findes t vngt et Retina, sm har en gennemfprt udligning af prallaksen. Det er Retina m S fra 1958. Rådvildhed? Der er altså tale m en meget springende udvikling, når vi ser på rækken af Retina tr mdeller. Helt mdsat Retina I, sm er kendetegnet ved en evlutin, altså en langsm, rlig udvikling. Men en ting er hele tiden uændret: kvaliteten. Lige meget hvilken l6sning, der vælges gennem årene. er afstandsmålerne udført sm velfungerende, selvstændige enheder, sm er mnteret ved hjælp af ganske få skruer. Resultatet er en stabil knstruktin, sm er nem at vedligehlde. Sm bekendt er det meget afgørende fr en afstandsmåling, at de t billeder kan bringes til at falde helt præist sammen, samtidig med at billedet er i fkus. Kun derved pnår man en skarp afgrænsning under målingen. På den type afstandsmåler, sm vi finder i Retina'erne, er det nødvendigt med en række justeringsmuligheder. F.eks. er det vigtigt, at det ene billede kan stilles i højden. Og der er, hvad der skal være, i alle versinerne fra Kdak-agel Werk. yere afstandsmåler (type 020). Sgger g måler er bygget sammen. Centerbilledet bevæges med en drej elig mellemlinse.
Retina III Da Retina III kmmer på markedet i 1954, degraderes Retina II: De lysstærke enn bjektiver med blænde 2 frbehldes Retina III, sm blt er et Retina II med en indbygget, ikke kblet selen lysmåler. u udstyres Retina II med et enn blænde 2,8.Det frhindrer dg ikke, at man kan udnytte de nye brændvidder. Se mere herm i 3.del under'vendepunktet'. *$...muligvis synes I, det er et vendepunkt! 13
Retina Mdeller L934-1967 Retina mdeller før Z.verdenskrig Kblet * medregnet i type (149) Mdel Peride Antal Retina I type 117 07-34 07-35 t Pris RM afst.måler medr.i 149 75 Retina I type 1 18 07-35 04-36 75-85 *, Retina I type 119 04-36 01-38 75-85 Retina tr type I22 10-36 06-37 medr.i 150 155-235 x Retina I type 126 03-36 L0-37 medr.i 149 98 Retina I type 141 r-37 03-39 88-98 Retina II type 142 06-37 05-39 medr.i 150 55-235 x Retina I type 143 01-38 03-39 medr.i 149 75-85 Retina I type 148 03-39 12-40 7 5-98 Retina I type 149 03-39 12-40 266.000 75 antal = Retina I siden 1934 Retina IIa type 150 05-39 12-40 71.000 165-235 x antal = Retina tr siden 1936 Retina mdeller efter 2.v erdenskri g Retina I type 010 II-45 04-49 medr.i 013 100 Retina II type 011 06-46 04-49 medr.i 014 300 Pris DM Retina I type 013 04-49 01-51 387.000 156-190 antal = tylg!194913 Retina II type 014 04-49 01-51 80.000 315 x antal = type 011/ 014 Retina Ia type 015 01-51 04-54 137.000 156-218 Retina IIa type 016 01-51 04-54 189.000 375-412 x Mderniserede Retina mdeller Retina Ib type 018 04-54 1958 160.000 198 Retina IB type 019 1957 1960 76.000 246-258 x Udskift. Frntelement Lysmåler I 't' ', Retina II type 020 1954 1957 136.000 318 x Retina III type 021 1954 1957 208.000 438 x x x Retina ItrC type 028 1958 1960 70.000 447 x x x Retina trc type 029 1958 18.700 327 x Retina mdeller m tubus Udskift. Kbl.lysmåler bjektiv i Retina trs type 024 Ig5g 1960 19.000 348 x { rt Retina ItrS type 027 1958 1960 46.000 438-540 x x x Retina Reflex mdeller Retina Reflex type 025 1956 1958 65.000 588 Retina Reflex S type 034 1959 1960 78.000 578-680 x Retina Reflex Itr type 041 L96I 1964 116.000 628-750 x Retina Reflex IV type 051 1964 1967 524.000 788-850 x t4
Høj kvalitet til enhver Retina var et banebrydende kamera. Ingen tvivl m det. Der er tre hvedgrunde til, at det blev banebrydende: Det var et tiltalende kvalitetskamera i ægte lmmefrmat. Det kstede mkring en trediedel af, hvad man skulle slippe fr et I-era eller et Cntax. Det blev intrdueret sammen med Kdaks nye dagslyskassette. Men var det et kamera fr en bred beflkningsgruppe? Retina I kstede 75 Reihmark i 1934. Det var fr den billigste udgave med en Cmpur lukker. Ville man ikke lade sig ngje med dens hurtigste lukkertid på 1/300 sek., kunne man få det med Cmpur Rapid g dermed kmme til at råde ver en lukkertid på 1/500 sek. Så kstede det 85 reihmark. I USA var prisen henhldsvis 52,50 g 57,50 dllar. Da der gik mkring t reihmark på en dllar, var prisen altså sat lidt hgjere i USA, hvr levestandarden var højere. Overskriften på dette afsnit er versat fra Dr.agel Werke's erklærede mål: 'Hhe Qualitrit fii, jedermann'. Man kunne fristes til at versætte det til '}{øj kvalitet fr menigmand' fr at få det til at harmnere med en anden af virksmhedens erklæringer: Man ville udvikle et småbilledkamera, sm var Øknmisk inden fr rækkevidde i videste kredse. Men det var Retina ikke på trds af, at det kun kstede en tredjedel af, hvad et I-eia kstede, i hvert fald ikke i urpa. Man skal huske på, at et Iæia kstede m ikke 'en bndegård', så lige så meget sm en ny bil, hvis man medregnede et par ekstra bjektiver (til I-eia'en altså!). Det er svært at frestille sig dette frhld i dag, men det illustrerer effektivt, at der var tale m en svimlende luksus, sm 'menigmand' ingen frhåbninger kunne have m at kmme bare i nærheden af. Ser man på dansk levestandard i I930'erne, kmmer man til samme knklusin. De færreste havde en årsløn på ver 3000kr g der var nrmalt kun 6n indtægt i en familie. år de helt basale livsfrnødenheder var betalt, var der a.70 kr. tilbage m måneden til alt, hvad en hel familie måtte have af ønsker! t I-eia kstede i Danmark 400 kr. g Retina'en a. 150 kr. Ingen af delene kunne kmme på tale. Retina I var på ingen måde inden fr rækkevidde fr en bred beflkningsgruppe. Men det blev alligevel banebrydende fr brugen af kinfilm. De hidtil kendte kameramdeller til kinfilm kunne kun erhverves til prfessinelt brug g til adspredelse fr ngle få rige mennesker. Med Retina åbnedes muligheder fr mange ivnge amatører i middelklassen. eg vil gerne illustrere det med et eksempel. Fr et par år siden købte j"g i DFS et Retina I, type 149 fra 1939. Det var i den riginale beredskabstaske, sm under klappen bærer denne inskriptin i guldtryk: Ing. rik Bjene Cpenhagen. Selve apparatet er i utrlig gd stand. eg synes, at disse ting taler deres tydelige sprg: jeren var ingentør.han har fret en dyr prægning i guld på tasken. Han har passet særdeles gdt på sit kamera. Han har rejst meget siden han har valgt at bruge adressen 'Cpenhagen', men det har ikke fået lv til at sætte præg på apparatet. Tyder det ikke på, at den frmdentlig endda vellønnede ingenigr betragtede sit apparat sm nget dyrebart? I USA så det hele nget anderledes ud. Her var levestandarden hgjere, g imprten af Retina'er fra Stuttgart var betydelig. Kdak-agel nåede at fremstille 266.000 apparater på syv år frdelt på de tte mdeller, sm afløste hinanden i hurtig rækkefglge, inden anden verdenskrig satte en stpper fr prduktinen af kameraer til ivile frmåi. At der kunne sælges så mange småbilledkameraer på fem år må betegnes sm et gennembrud. Og Kdak-agel var ikke alene m at sætte skub i brugen af kinfilm, fr det hører med i billedet, at det nye lille bælgkamera dannede skle. Det er ikke fr ingenting, at man den dag i dag taler m 'Retinalignende kameraer'. ' Retinalignende' Zeis s kamera! 15
Alle fabrikker gik i gang med at udvikle g prduere små bælgkameraer til kinfilm i dagslyskassette efter intrduktinen af Retina i 1934. Welta km med Welti a.i935 samtidigt med at Balda lavede Baldini. Cert fulgte efter med Dllina i 36, g Agfa km med det første Karat i 1937. Andre mærker var lidt længere m det: Vigtlånder Vit km først i 1939 g Zeiss Cntessa så sent sm 1950. Men det var næsten en lavine, Retina'en havde startet. Men flkeeje? ej! Den brede beflkning ftgraferede gså, men det var i 6x9 frmatet, g apparatet var enten et billigt klapkamera eller simpelthen et bxkamera. De billeder, sm med fthjørner blev sat i album, var frtsat kntaktkpier. Varemangel Situatinen var ikke meget anderledes efter anden verdenskrig. Blt var der kmmet endnu en hindring i vejen fr yderligere udbredelse af 24x36 frmatet: Varemangel! Mange fik efterhånden bedre råd, men nu var det ikke til at pdrive de eftertragtede kameraer! Det er impnerende, at prduktinen af Retina I kmmer i gang igen så tidligt sm august 1945, g at de første apparater leveres nvember 1945. Men det var til de amerikanske styrker i Tyskland, g efterspørgslen var endda så str, at Kdak i Stuttgart slet ikke kunne dække behvet. Resultatet var, at der var rift m de brugte Retina'er, sm endnu fandtes fra før krigen. Prisen på et brugt Retina var fte hpjere end på det nye, sm til gengæld ikke var til at pdrive. Det tyske hjemmemarket kunne derfr ikke få del i prduktinen i de første ^r efter krigen, g det havde gså lange udsigter på det danske marked, fr imprten af varer blev styret stramt af hensyn til valutabalanen. Først i 1953 blev imprten af kameraer givet fri. Til gengæld var velstandsstigningen i urpa så småt begyndt, g nu går der fr alvr hul på markedet fr småbilledkameraer. Det kan læses direkte på prduktinstallene. Især da Retina II g Itr samt Retina Reflex mdellerne kmmer, sker der nget. Trds en indiskutabel sues fra starten r 1934 var prduktinstallene hele tiden beskedne set med vre dages Øjne. Men tallene fr de sidste tre Retina Reflex mdeller taler deres eget sprg. Mdellerne er ikke så frskellige, så det var ikke frbedringer, sm lå bag stigningen i eftersprgslen. Det var stigningen i reallønnen. Reflex S blev lavet i 78.000 eksemplarer, Reflex m i 116.000 g Reflex IV i ikke færre end 524.000 eksemplarer på blt tre år fra 1964 tll 1967. u havde 'menigmand' fået råd, men de tyske fabrikkers renmm6 kunne ikke bære længere. Man havde fundet ud af, at apanerne kunne tilbyde kameraer, sm var de tyske verlegne. åligi,:*'ft t6
Retinette Intrduktinen af Retina I g dagslyskassetten i 1934 blev et gennembrud fr 24x36 frmatet. Det var en str sues fr August agel persnligt. Han havde hele sit liv målbevidst arbejdet på at skabe små kameraer, sm kunne bringes med veralt. De skulle samtidig kunne tage perfekte billeder, hvilket krævede, at kamerahus, lukker g ikke mindst bjektiv var af hgjeste kvalitet. Han havde været gdt på vej md den rigtige lgsning med Pupille g Vllenda r.48, sm begge pegede fremad md helt nye tider fr ftgraferingen. Men 3x4 frmatet blev verhalet af kinfilmen. Det betød ikke, at man havde spildt tiden hs agel, fr Pupille g Vllenda r.48 kan gdt betragtes sm frstudier til Retina serien. Retina I blev det endelige gennembrud. I frhld til sin ydelse var Retina'en tilmed billig. Dg ikke billig nk fr brede kredse. Det kan selvfplgelig diskuteres, hvad man frstår ved brede kredse. Men det viste sig i hvert fald, at der var mange flere, sm havde lyst til at være med på den nye bblge, end dem, der gså havde råd til at købe sig et Retina I 1936 blev sues'en fulgt p af det endnu mere ydedygtige Retina II fr den kræsne. Det km til at kste mkring 200 RM. Men hvad med alle dem, der ikke engang kunne finde de 7 5 RM, sm den billigste Retina kstede? I 1939 frsøger Kdak- agel at udvide kredsen af småbilled amatører ved at sende det første Retinette på markedet. Det kstede kun 35 RM. 'Denfrmskqnne' Retinette, type 147 fra 1939. Retinette I, type I47 var nget helt speielt. I markedsf6ringen slår man på kamerahusets frmskønhed. Det er dg ikke meget anderledes end Retina, men en lille detalje flør,, at apparatet får en særlig elegane: Klappens 'garage' har et lille svunget fremspring, g klappen er tilsvarende fladere end på Retina. Desuden er klappen hængslet på husets lange led. Mdellen er unik. Designet bliver ikke fulgt p senere. Der er udl6serknap på kamerahuset, men knstruktinen er meget uheldig. Mekanikken kan simpelthen ikke hlde, så der findes ikke ret mange bevarede apparater med riginal udløsermekanisme. Om det er derfr, at type l4l kun lever et hr, eller m det er krigsudbruddet, sm sætter en stpper fr prduktinen, er uvist. Prduktinen af det samtidige Retinette, type 160 stppes gså med udgangen af 1939, men det genpstår i 1949 sm type 0I2. Skrabet udgave De tekniske egenskaber hs det første Retinette type I47 er meget begrænsede i frhld til Retina'erne. Tre lukkerhastigheder, et bjektiv med tre linser g en lysstyrke på f 6.3. Fkuseringen skete ved hjælp af frntlinseindstilling. Det var j gså gdt nk i langt de fleste situatiner (hvr mange har ngensinde ekspneret et billede et sekund, sm man kan med en Cmpur!) g apparatet var mindst lige så harmerende sm de dyre stre søskende. Det samtidige Retinette f[, type 160 har det velkendte Retina I kamerahus g valgmulighed mellem et Kdak Anastigmat f4,5 i en Kdak lukker med 4 hastigheder eller Kdak Anastigmet f3,5 i en Cmpur lukker. Prisen er henhldsvis 46 g 56 RM. Mdellerne får sm nævnt en krt levetid, men man når dg at prduere 20.000 stk. af type I47 g 41.000 stk. af type 160. Det viser, at man igen har ramt ngtigt, gr 1949 genptager man prduktinen af Retinette II Frntlinseindstillin g Ser man på rækken af mdeller i Retinette serien er det svært at finde fællestræk. Der er slet ikke den rlige udvikling i mdellerne, sm kendes fra Retina serien. Hvis man vil være lidt ufrskammet, kan man sige, at de alle sammen ligner spildprdukter fra Retina serien. Det er dg ikke retfærdigt, fr mdellerne er et vigtigt supplement til Retina'erne g den samlede prduktin er betydelig. Der er dg et fælles træk hele vejen t7
Retinette mdeller 1939-1967 Mdel Peride Antal Pris RM Retinette type I47 1939 20.000 35 Den frmskønne Mdeller med kamerahus sm Retina I Retinette II type 160 1939 41.000 46-56 sm Retina ltype L49 Retinette type 0I2 1949-1951 medr.i 017 xprt sm Retina Itype 149 Pris DM Retinette type 017 1952-1954 61.000 87 sm Retina I type 013 Mdeller med fast, kvadratisk frntplade Retinette type 022 1954-1958 238.000 118-128 Retinette II type 026 1958 19.000 r77 Retinette I type 030 1958-1960 118.000 138 Retinette IIB type 031 1958-1959 40.000 228 Mdeller med fast, trekantet frntplade (sm Retina ms) Retinette IA type 035 1959-1960 231.000 98 Retinette tra type 036 1959-1960 45.000 218 Retinette IB type 037 1959-1963 230.000 198 Retinette IA type 042 1960-1963 2r7.000 118 Retinette IA type 044 1963-1967 343.000 r28 Retinette IB type 045 1963-1966 258.000 2I8 Lvsmåler x Indbygget, ej kblet/ V x fterf.viser/ Blændeaut. x fterf.viser/ Blændeaut. x fterf.viser/ Blændaut. RTITT I A - det elegante g gedigne 18
Retinette. Objektiver g lukkere Obiekti udlekuver Tve Iyp: : I L+ 47 t-iu-ul-vl - 160-0 12-0 I7 t-vl-uu-uu-vl-u-uu-u -022-026-03 0-03 1-03 5-03 6-037 r-v+l-v+r-\r'+ -042-0 44-045 Kdak Anastigmat 6,31 5m x Kdak Anastigmat 4,51 5m Kdak Anastigmat 3,51 5m Kdak Anastigmat 4,5/ 5Om nnatar 4,5/ 50mm Shneider Remar 4.5/ 50mm Shneider Remar 3.5/ 50mm Shneider Remar 3.5/ 45mm Shneider Remar 2.81 45mm Rdenstk Remar 2,81 45mm Shneider enar 4,5/ 50mm Shneider enar 2.8/ 45mm x Angenieux 4,5/ 50mm Angenieux 2,8/ 50mm Angenieux 3,51 45mm x Lukkere Type : 47 - I 60-0 I2-0 17-022 -026-030-03 1-03 5-03 6-037 -0 42-0 44-0 45 Kdak K3 Kdak K4S Kdak I-11250 Cmpur Cmpur Rapid Synhr Cmpur Prntr S Prntr SV Prntr LK Prnt Prntrmat Prntr25O/ 3005 Prntr 500 LK Ver t9
gennem rækken af Retinette mdeller: De har alle frntlinseindstilling. Det er selvfølgelig fr at hlde prisen nede. Snekken på Retin a er selvsagt meget dyr at fremstille, g en frntlinseindstilling kan give udmærkede resultater. Zeiss brugte det på mange af deres mdeller. Var der ikke nget m, at man hs Zeiss argumenterede fr, at det ligefrem var det bedste i ngle situatiner? Det er dg ikke til at kmme uden m, at det, der præger Retinetterne er, at man hele tiden har sparet på udstyret fr at hlde prisen nede. Udver frntlinseindstillingen er det et fælles træk, at bjektiverne har dårligere krrektin (tre linser) g lavere lysstyrke. Lukkerne er ftest primitive med få lukkertider, brtset fra enkelte mdeller. ikke, at der slækkes på kvaliteten. Også en simpel lukker kan have hgj kvalitet. gle af de senere mdeller af Retinette bliver udstyret med bjektiver g lukkere, sm er på højde med mange Retina'er. Men hver gang, man frsger med et gdt bjektiv med fire linser, er salgstallene lave, fr apparatet bliver selvf6lgelig tilsvarende dyrere. Det er tydeligt, at de helt stre salgssueser finder man blandt de billigste mdeller. Frtsættes i næste nummer... Fast frntplade get andet, sm kunne spares væk, var bælg g klapmekanisme, g allerede i 1954 var det slut med den ppulære klap, når det gjaldt Retinette mdellerne. Samtidig skiftede man fra 50mm til 45mm brændvidde. Så stak det faste bjektiv da ikke alt fr langt frem! Vi kan derfr pdele den lidt rdede Retinette serie således: 1. Det unikke Retinette, type I47. 2. Retinette med samme kamerahus sm Retina I. 3. Retinetter med fast, kvadratisk frnt. 4. Retinetter med fast, 'trekantet' frnt (sm Retina ms). " Kdak-Retina " gør I',lat til Dag Der er ingen Retinetter med afstandsmåler. Der er enkelte mdeller med lysmåler. Se Retinette skemaet. Der er intet valg når det gælder brændvidde, fr alle mdeller har fast bjektiv med 50- eller 45mm brændvidde. Mere Kdak end agel? Alle Retina'er efterlader det indtryk, at knstruktør g virksmhed har ønsket at skabe det bedste af det bedste til en frhldsvis lav pris. Det kan man ikke sige m Retinetterne! Der er skåret ned på alt fr at kunne sælge til abslutte bundpriser. Og det virkede! æsten 2 milliner Retinetter sendes der ud i verden fra Stuttgart-Wangen til en stadigt vksende skare af amatørftgrafer. På den måde ender det alligevel med at man når målet:'høi kvalitet til enhver'. At udstyret er skrabet betyder Reklamer m.m stillet til rådighed af Danmarks Ftmuseum. 20
Ferh andlerkat*i$gernes histrie Flemming Berendt 3. del 'De trykker på knøppen, vi rdner resten' Kdak I årene før g efter Den 1. Verdenskrig I9I4-I8 var Kdak g en lang række tyske firmaer de dminerende leverandører på det eurpæiske marked. Ftgrafiapparater, film g andet udstyr til den vksende skare af ftamatører prdueres i Gerge astman's enrrne fabriksanlæg i Amerika. Kdak udsender en stribe af frhandlerkatalger, hvr det amerikanske PR apparat kører på h6jeste gear. Få måneder før krigsudbruddet kunne man læse f6lgende: 'Hele Verden kdakker' er det kmmet til at hedde, frdi en Kdak er nem g behagelig at benytte; Bevis fr Rigtigheden af den gamle Sætning: 'Kdak betyder Ftgrafering, hvr alt Besvær udelukkes'. Fr 32 Aar siden begyndte astman & C. at fab rikere ft grafi ske Artikle r ; v e d F remb rin g ei s en af disse Varer fik de den ida at frfærdige et Camera, g i IBBB eller fr 25 Aar siden blev et saadant Camera fabrikeret med Simplffiering srm Frmaal. Dette Camera var anset fr et meget snildt g enkelt Apparat, hvilket gjrde det meget ppulært. Det var den fqrste Kdak. Den Dag i Dag er id6en, paa hvilken denne Kdak var bygget, stadig den samme. Det har været Grundprinippet i Knstruktinen fra Aar til Aar, g efter 25 Aars rbring, efter 25 aars Kamp fr Simplifiering er det lykkedes at fabrikere den vidunderlige Kdak, der findes nu til dags...' 2l I et andet mfattende frhandlerkatalg uddybes firmaets markedsfgnn gs prinipper: 'Ordet Kdak er kun Kdak C.'s Varemærke, g ingen har Ret til at sælge et Ftgrafiapparat under avnet Kdak, undtagen det er et af Kdak Fabrikat. Se efter avnene astman eller Kdak, ver særlig mhyggelig ved Køb af Films, i Særdeleshed, naar De rejser, g pas paa at ingen tilbyder Dem andre Fabrikater. Se efter '.C.' paa Kartnen g 'Kdak' paa Spleflangen. r det ikke en astman, er det heller ingen Kdak. Se det var j en rdlyd man kunne frstå g frhlde sig til. Man kæmpede åbent m at blive den dminerende leverandør ph markedet, g der var ingen grænser fr hvr enestående g uundværlig et Kdak kamera var - hør blt: 'n Kdak har ingen sæsn men kan benyttes paa alle Aarstider. Hvis De gerne vil have rindringer m alt, hvad De er interesseret i, Deres Rejser, Ferier, Sprt, Venner, Deres Hjem et. er AmatQrftgrafier den frnqjeligste Maade at samle disse paa. Der er baade Inspiratin g Opdragelse i dette, g str FrnQjelse fr den, sm lærer den almindelige Ftgrafering, men endnu stqrre fr den, der udvider sine Kundskaber deri. Den bedste Methde til at faa gde Billeder er at benytte Kdak Dagslys System, hvrved man uden Brug af Mqrkekammer baade kan lade g fremkalde Filmen. n Kdak hører til det mderne Livs Ødvendigheder. De ser den, hvr De end kmmer, g frbavses aldrig mere ver at finde den allevegne'. Med disse meget klare g enkle rd præsenteres på de fglgende sider et udpluk af Kdak-katalger fra årene I9I4 g 1928.
K#ffiffiK5 *{ K#ffiffiK Tåå-ffiKh #ffi. 2 Brwnie Camera (1901). Paafaldende gde Billeder er taget med dette Apparat, selv at Sklebørn; det er simpelt at arbejde med. Billedstørrelse: 6x9 m. Kun fr Rulle-Film. 6 Optagelser uden Omladning. Størrelse: 8x10x14 m. Vægt 600 gr. Fast Fus Menisus Linse. Brændvidde 112 mm. astman rterende lukker med 3 Blændere,2 Søgere. Pris kr. 10.00. r.3 Flding Pket (19+09). Dette Camera, der er lavet til den mest almindelige Størrelse fr Amatørftgrafier, pfylder enhver frdring, sm de dygtigste Amatørftgrafer stiller til et Apparat, g skønt det tager større Billeder end det førnævnte Kdak Pket, saa kan det dg i lukket tilstand lægges i enhver Frakkelmme. Det arbejder saa enkelt, at der, selv ien uerfarens Haand, kan pnaas gde Resultater. Billedstørrelse: 8x10,5 m. Fr Film Ruller g Glasplader. 12 Optagelser uden Omladning. Størrelse: 4x11,5x19,5 m. Vægt 770 gr. Rapid Applanat f: 8 Brændvidde, 125 mm. Kdak Kugleleje- Lukker. Franderlig Frnt, baade vertikalt g hrisntalt. Drejelig Brilliantsøger med Skærm. T Stativ-Skruehuller. Autmatisk Objektivindstilling. Pris kr.72,50. Panrama Kdaks (1899) har aabnet et vidunderligt indbydende Arbejdsfelt fr Amatører. Sm avnet angiver, er de indrettede fr Optagelser af Udsigter, Landskaber i vid Udstrækning g lignende mner, idet de gør Billederne meget større, end de kan blive med strvinklede Linser. Billedstørrelse: 6x18 m. Kun fr Film-Rulle. 6 Optagelser uden Omladning. Størrelse: 8x11x18,5 m. Vægt 750 gr. Linsen er særlig udvalgt baade med Hensyn til Kvalitet g Brændvidde. Panramalukker. T Stativ-Skruehuller. Brilliantsøger rned Skærm. Brug. 1 Flding Pket Kdak Film-Rulle. Pris kr.50,00. thvert egativ, sm er værd at fremstille, er værd en Dat g en Titel, m ikke af anden Grund, saa fr senere ldentifiering. Værdien af Autgraf Indretningen ligger deri, at Dat g Titel findes paa selve Filmen, saa at man Aar efter ikke behøver at være i Tvivl m Tid g Sted fr Optagelsen. 22
ffi:,.,...:... : :::::i: :r.: ::,.-::... ::.i::',j:j:.::: ::.:..:i::::::.:::::.:::::.::::::::.::::i: : : :::r:ii: j Siden den riginale Pket Kdaks fremkmst fr 18 Aar siden, har intet Camera vakt en saadan pmærksmhed sm Vest Pket Kdak (1912), hvilket gsaa er ganske naturligt, da dette Camera er et Apparat, sm besidder en Kdaks hele Simpelhed g Paalidelighed, g tillige er saa fladt g lille, at man let kan have det ivestelmmen. Pris kr.28,50. Stere Hawk-ye.3. Der er t Mdeller af dette fint udstyrede Apparat; hver fr sag er de frarbejdede med den største Omhu; de er lette, enkelte g simple i Knstruktinen. De kunne indrettes til Glasplader ved at mbytte Bagsiden med en til Kasset indrettede Bagside. Baade til enkelte g Stereskp-Billeder. Fr Film- Rulle g Glasplader. Billedstørrelse: 8x8 m hver, 6 Stere-Optagelser uden Omladning. Størrelse: 5x11,5x26,5 m. Vægt 950 gr. Linse Rapid Applanat, Brændvidde 125 mm. nkelt ylindret Stere Aut- Lukker. Frnten kan hæves g sænkes. Pris kr. 105,00. Større i Frmat g nget anderledes i Frm g Udstyr er r. 3A Graflex. Den er indrettet udelukkende til Rullefilm g har Autgrafisk lndretning. Størrelse: 25x13x16 m. Vægt 3 kg. Brændvidde 255 ffiffi, mindste 165 mm. Objektivbrædt 8,2x8,2 m. Pris kr. 710,00 uden Objektiv. Prem r. 9 tilfredsstiller baade Fagmænd g Amatører sm ønsker et Kamera, der er anvendeligt til alle ftgrafiske Frmaal. Med sit kmplette Udstyr g sin nøjagtige g bekvemme mekaniske Indretning er det et Kamera, sm ikke tidligere er fremstillet til saa lav en Pris. Billedstørrelse: 9x12 g 10x12,5 m. Vægt 1800 gr. Pris kr.275,00. 23