Allerød Kommune Budgetnotat nr. 4 Administrativt budgetgrundlag 2019-26 August 2018
Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning 2 Det administrative budgetgrundlag 3 Forvaltningens vurdering af budgettet 5 Kassebeholdningen 8 Fem modeller for et budget i balance 9 Demografi og administrative budgetændringer 12 Risikofaktorer 18 Bilag 1. Hovedoversigt 2019-26 Bilag 2. Bemærkninger til administrative budgetændringer i hovedoversigten Bilag 3. Investeringsoversigt 2019-26 Bilag 4. Rammevilkår Bilag 5. Økonomiaftale 2019, serviceramme, anlægsloft og den faseopdelte budgetproces Bilag 6. Administrativt budget vedr. skattefinansierede driftsudgifter specificeret på udvalg, udgiftsrammer og aktivitetsområder Bilag 7. Selvbudgettering af udskrivningsgrundlag, udligning og befolkningstal for 2019 Bilag 8. Statsgarantifolketal anvendt i budgetnotat 4 Bilag 9. Aktuel økonomi pr. ultimo juli 2018 Bilag 10 Takster 2019 Budgetnotat nr. 4 vedr. budget 2019-22 Side 1
Indledning og sammenfatning Det administrative budgetgrundlag for 2019-26 er baseret på sidste års vedtagne budget, korrigeret for de beslutninger, der efterfølgende er truffet af byrådet, Budgetgrundlaget er også korrigeret for det seneste forventede regnskab samt øvrige administrative budgetændringer, i overensstemmelse med kommunens økonomistyringsprincipper. Strategisk set er kommunens økonomi robust, men med behov for økonomisk opbremsning særligt kort sigt. På driftsbudgettet er der således ikke noget råderum til nye initiativer, uden at der gennemføres besparelser der finansierer disse. På anlægsområdet vil der med det nuværende budget være et råderum til nye investeringer fra 2022 og frem, forudsat at den nødvendige økonomiske opbremsning gennemføres. Behovet for økonomisk opbremsning er samlet set uændret, set over den kommende 4-årige periode, svarende til i alt ca. 3-4%. Behovet for økonomisk opbremsning skyldes især, at udligningen og det statslige tilskud hvert år fører til et lavere budget, at der skal findes finansiering til den pleje og omsorg, som et stigende antal ældre har behov for, at der løbende sker en opgaveglidning fra sygehusene til kommunen og at udgifterne til det specialiserede sociale område er stigende. Behovet for økonomisk opbremsning har dog ændret sig, således at det nu samler sig på de første to år af budgetperioden, hvor det tidligere kunne håndteres balanceret over en længere periode. Årsagen til dette er, at det forventede regnskab for 2018 medfører et øget træk på kassebeholdningen på 16 mio. kr., primært som følge af midtvejsreguleringer af statstilskuddene på beskæftigelsesområdet samt regninger fra tidligere år på kommunens medfinansiering af sygehusene. Hertil kommer merudgifter som følge af demografi og andre administrative budgetændringer på i alt 6 mio. kr. i 2019. Behovet for økonomisk opbremsning først i perioden vil helt eller delvist kunne udjævnes over en længere periode, såfremt engangsudgifter på drift eller anlæg i 2019/2020 udskydes til senere i perioden. Det nuværende budgetgrundlag viser et overskud på 4,9 mio. kr. i 2019 og vil over perioden medføre et fald i kassebeholdningen fra 162,9 mio. kr. i juni 2018 til 20,4 mio. kr. ultimo 2026. Heri er indregnet, at der årligt gennemføres en økonomisk opbremsning på 0,8% i hvert årene 2019-22, som budgetlagt sidste år af byrådet. Såfremt kassebeholdningen skal fastholdes på over ca. 70 mio. kr. i hele budgetperioden, er der dog behov for økonomisk opbremsning på ca. 1,5% både i 2019 og 2020. Omregnes dette, svarer 0,8% af kommunens driftsudgifter på 1,4 mia. til ca. 11,3 mio. kr., mens 1,5% svarer til ca. 21,1 mio. kr. Der er i budgetnotatet fremhævet tre områder, hvor der er behov for at byrådet træffer politisk beslutning i forbindelse med budgetprocessen. Områderne vedrører klippekortsordningen for ældre på plejecentre, midlertidige pladser på ældreområdet samt undervisning af flygtninge i folkeskolen. Alt efter hvilke beslutninger byrådet træffer på disse områder, vil det medføre merudgifter årligt på op til 4,1 mio. kr. fra 2019, 10,4 mio. kr. fra 2020 og herefter årligt 12,5 mio. kr. Hvis alle tre områder indregnes i budgettet, vil behovet for økonomisk opbremsning være på op til 1,8% både i 2019 og 2020, alt efter hvilke beslutninger byrådet i øvrigt træffer. Budgetnotat nr. 4 vedr. budget 2019-22 Side 2
Behovet for økonomisk opbremsning på længere sigt, afhænger af det ønskede anlægsniveau og vil da være på ca. 0,3-0,5% årligt. Der fremlægges nedenfor fem modeller, som eksempler på forskellige politiske prioriteringer i budgetforhandlingerne. Der er alene tale om eksempler, da de politiske prioriteringer naturligvis kan være på mange forskellige måder, herunder også, hvordan behovet for økonomiske opbremsning skal håndteres. I afsnit 2 redegøres nærmere for, hvordan det nuværende budgetgrundlag ser ud med de foretagne administrative budgetændringer. Herefter uddybes Forvaltningens vurdering af budgetgrundlaget i afsnit 3, efterfulgt af en likviditetsprognose for perioden 2019-26 i afsnit 4. I afsnit 5 opstilles en række forskellige modeller, der kan anvendes som afsæt for den videre politiske budgetproces. Modellerne viser, hvordan forskellige politiske prioriteringer vil afspejle sig i, hvilket råderum der vil være til nye politiske initiativer, og hvilke andre beslutninger dette samtidig vil forudsætte. Modellerne ligger, så vidt muligt, indenfor byrådets nuværende økonomiske målsætninger. Budgetnotatet afsluttes med et afsnit 6, hvor der gives et overblik over demografi og administrative budgetændringer, og endeligt afsnit 7, med en oversigt over budgettets væsentligste kendte risikofaktorer. Bilagene indeholder en nærmere redegørelse for de enkelte delelementer i budgetgrundlaget. Henvisninger til bilagene er indsat under de enkelte afsnit i budgetnotatet. Det administrative budgetgrundlag Det administrative budgetgrundlag består af det nuværende budget, der blev vedtaget sidste år for overslagsårene korrigeret for administrative budgetændringer, og de beslutninger der i mellemtiden er truffet af byrådet. Det samlede resultat viser et overskud på 4,9 mio. kr. i 2019. Der var oprindeligt budgetteret med et overskud i 2019 på 8,6 mio. kr. Samlet er budgettet for 2019 således 3,7 mio. kr. dårligere end det var i oktober sidste år, hvor det nuværende budget for 2019 blev besluttet af byrådet. Herudover er der tre områder med ændrede forudsætninger, hvor der er behov for særskilt politisk stillingtagen til, om merudgifterne skal indarbejdes i budgettet. Merudgifterne til disse tre områder er derfor ikke indarbejdet i nedenstående tabel 1. Budgetnotat nr. 4 vedr. budget 2019-22 Side 3
Tabel 1: Det nuværende budgetgrundlag inkl. administrative budgetændringer Mio. kr. 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2019-26 Besparelser der skal realiseres -11,3-22,9-34,4-46,0-46,0-46,0-46,0-46,0-298,4 Finansiering til ikke indregn. områder 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Råderum til nye anlæg 0,0 0,0 0,0 47,0 47,0 47,0 47,0 47,0 235,0 Overskud på drift inkl. besparelser -44,5-40,9-53,3-76,0-71,9-67,6-63,0-58,1-475,4 Anlægsbudget i alt 23,5 54,4 21,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 348,9 Renter, afdrag mv. 16,2 19,6 18,5 20,9 21,4 22,5 23,7 24,9 167,6 Resultat (Ændring af likvide aktiver) -4,9 33,1-13,8-5,1-0,5 5,0 10,7 16,7 41,2 Kassebeholdning ultimo året 71,4 45,6 31,9 41,4 44,2 41,4 34,1 20,4 Det nuværende budgetgrundlag indeholder en økonomisk opbremsning i form af besparelser der skal realiseres, på 0,8% (11,3 mio. kr.) i hvert af årene 2019-22, svarende til samlet 3,2% (46,0 mio. kr.). Der er ikke indarbejdet nye besparelser i årene 2023 og frem. Besparelser kan enten være i form af effektiviseringer (omlægninger af arbejdsgange, investeringer, omlægning af tilbud mv.), serviceforringelser eller øgede indtægter i form af skatter, takster ol. Det nuværende budgetgrundlag forudsætter således, at de besparelser, der sidste år blev budgetteret med på 11,3 mio. kr. i 2019, faktisk udmøntes i konkrete ændringer i dette års budgetlægning, hvilket de ikke er på nuværende tidspunkt, da det vil være en del af de politiske budgetforhandlinger. Overskuddet på driften vil da være 44,5 mio. kr. i 2019. Som det fremgår af tabel 1, vil kassebeholdningen falde fra 71,4 mio. kr. ultimo 2019 til 20,4 mio. ultimo 2026, som budgettet ser ud lige nu, selv om de budgetterede besparelser fastholdes og gennemføres som besluttet sidste år. Som nævnt er der tre områder med ændrede forudsætninger, hvor der er behov for særskilt politisk stillingtagen til, om merudgifterne skal indarbejdes i budgettet. Områderne vedrører kapaciteten af midlertidige pladser, tilrettelæggelsen af undervisning af flygtninge i folkeskolen samt omlægningen af finansieringen til den statslige klippekortsordning på plejecentre. Alt efter hvilke beslutninger byrådet træffer på disse områder, vil det medføre merudgifter årligt på 4,1 mio. kr. fra 2019, 10,4 mio. kr. fra 2020 og herefter årligt 12,5 mio. kr. Som det fremgår af tabel 1, er der ikke i det nuværende budgetgrundlag afsat finansiering til disse områder. Områderne er nærmere beskrevet under afsnit 6. Anlægsbudgettet udgøres af de konkrete anlægsprojekter, som byrådet tidligere har truffet beslutning om at gennemføre, samt årligt 3 mio. kr. til energioptimering, der er fuldt ud lånefinansieret. Disse udgør i alt 113,9 mio. kr., hvoraf de 23,5 mio. kr. ligger i 2019, 54,4 mio. kr. i 2020, 21,0 mio. kr. i 2021 og fra 2022 årligt de 3 mio. kr. til energioptimering. Fra 2022 er der teknisk sat en anlægssum ind på 50 mio. kr., som besluttet af byrådet i januar 2018 sammen med budgetstrategien for i år, der dog endnu ikke er udmøntet i konkrete anlægsprojekter. Råderummet til nye anlægsprojekter udgør således i det nuværende budgetgrundlag 47 mio. årligt fra 2022, da der er afsat 3 mio. kr. årligt til energioptimering. Den gældende investeringsoversigt kan ses i sin helhed i bilag 3. Budgetnotat nr. 4 vedr. budget 2019-22 Side 4
Udgifterne til posten Renter, afdrag mv. er en sammentælling af alle øvrige poster i hovedoversigten. Renter og afdrag på lån udgør typisk 15-17 mio. kr. årligt, der modsvarer nettobetalingen på kommunens langfristede gæld, som pr. 1. januar 2019 er på ca. 208 mio. kr. Både det brugerfinansierede område og pris- og lønfremskrivningen af anlæg er endvidere indregnet i denne linje i tabel 1 og det er derfor udgiften vokser over perioden. I 2019 udgør Renter, afdrag mv. samlet kun 8,1 mio. kr., da lånoptagelse vedr. anlægsudgifter på det brugerfinansierede område indeholder en indtægt på 10 mio. kr. i 2019. I de øvrige år indeholder budgettet ingen lånefinansierede anlæg på det brugerfinansierede område. Den samlede hovedoversigt for det nuværende budgetgrundlag fremgår af bilag 1, og i bilag 2 er der redegjort nærmere for budgettets forudsætninger og de administrative budgetændringer. Forvaltningens vurdering af budgettet Der er særligt fire ting der kendetegner Allerød Kommunes økonomiske situation i perioden 2019-26. For det første er der behov for økonomisk opbremsning hen over budgetperioden, da anlægsniveauet er højere end overskuddet på driften giver finansiering til og kassebeholdningen forventes at kunne rumme. Overskuddet på driften er 32,2 mio. kr. i 2019 uden besparelser, og det vil skulle øges til varigt ca. 65-75 mio. kr. for at kunne finansiere et årligt anlægsniveau på 50 mio. kr. fra 2022. Behovet for økonomisk opbremsning er samlet set uændret, set over den kommende 4- årige periode, svarende til i alt ca. 3,0-3,6%. For det andet falder kassebeholdningen særligt i den første del af perioden og vil fra primo 2020 ligge under byrådets målsætning om minimum 70 mio. kr. Ultimo 2026 vil kassebeholdningen udgøre 20,4 mio. kr., hvis budgettet vedtages som det aktuelt foreligger. Faldet i kassebeholdningen forstærker behovet for at den økonomiske opbremsning sker tidligt i perioden, dvs. i 2019 og 2020. For det tredje er der tre områder med ændrede forudsætninger, hvor der er behov for særskilt politisk stillingtagen til, om merudgifterne skal indarbejdes i budgettet. Områderne vedrører kapaciteten af midlertidige pladser, tilrettelæggelsen af undervisning af flygtninge i folkeskolen samt omlægningen af finansieringen til den statslige klippekortsordning på plejecentre. Da merudgifterne til alle tre områder samlet vil udgøre 12,5 mio. kr. årligt fra 2021, er de relativt væsentlige for den samlede budgetlægning. Områderne er nærmere beskrevet under afsnit 6. For det fjerde er behovet for økonomisk opbremsning lavere fra 2023-26, end det er fra 2019-22. Usikkerhederne i budgettet er dog også større på det lange sigte, hvorfor disse skøn skal tages med et vist forbehold. Alt efter hvilket anlægsniveau byrådet fastlægger på længere sigt, vil behovet for økonomisk opbremsning i 2023-26 udgøre 0,3-0,5%. Forudsætningerne for budgetteringen af årene 2023-26 er nærmere beskrevet i afsnit 6. Budgetnotat nr. 4 vedr. budget 2019-22 Side 5
Det nuværende budgetgrundlag inviterer derfor samlet til, at byrådet i budgetforhandlingerne blandt andet fastlægger, hvordan behovet for økonomiske opbremsning skal udmøntes, hvordan faldet i kassebeholdningen de første år af perioden skal modvirkes, samt hvilken balance der på længere sigt skal være mellem anlæg og overskud på driftsbudgettet. Herudover indeholder det nuværende budgetgrundlag et anlægsprogram på i alt 348,9 mio. kr., hvoraf de 235,0 mio. kr. ikke er udmøntet i konkrete anlægsprojekter. Som følge af at budgetgrundlaget og rammevilkårene for budgettet har ændret sig, vil dette være naturlige elementer i de kommende politiske budgetforhandlinger. Der er en række forhold, der har betydning for kommunens økonomi og behovet for økonomisk opbremsning. Budgettet er summen af en lang række forudsætninger, rammevilkår og beslutninger, hvoraf nogle er gunstige for økonomien, mens andre er ugunstige. Behovet for økonomisk opbremsning skyldes især, at udligningen og det statslige tilskud hvert år fører til et lavere budget, at der skal findes finansiering til den pleje og omsorg, som et stigende antal ældre har behov for, at der løbende sker en opgaveglidning fra sygehusene til kommunen og at udgifterne til det specialiserede sociale område er stigende. I år er økonomien endvidere kraftigt påvirket af, at der i juni/juli 2018 på landsplan er meddelt en efterregulering af statstilskuddene på beskæftigelsesområdet og betalingerne til sygehuse. Samlet er det forventede regnskab 2018 således blevet ca. 16 mio. kr. dårligere hen over sommerferien, hvilket i sagens natur også påvirker det økonomiske udgangspunkt for de næste års budget. På den positive side har Byrådets effektiviseringsstrategi fx medført en betydelig forbedring af kommunens økonomiske situation, med varige mindreudgifter til drift på ca. 30 mio. kr. om året. Et andet eksempel på positive påvirkninger er den boligudbygning, der blev igangsat med Planstrategien i 2013, som har medvirket til at skabe en befolkningsvækst på ca. 1% årligt lige siden. Isoleret set indebærer en stigning på 100 borgere en merindtægt fra staten på ca. 4 mio. kr. Selv om flere indbyggere naturligvis også indebærer øgede udgifter på flere områder, er boligudbygningen en klar gevinst for kommunens økonomi. I bilag 4 findes et kort notat om kommunens overordnede rammevilkår, svarende til det der forelå ved byrådets vedtagelse af budgetstrategien i januar 2018, opdateret med de forhold, der har ændret sig i mellemtiden. Servicerammen, som er det statslige loft for kommunens serviceudgifter, er ikke umiddelbart en udfordring i 2019 i det administrative budgetgrundlag. Serviceudgifterne ligger ca. 8 mio. kr. under servicerammen i 2019, forudsat at besparelserne på 0,8% udmøntes indenfor kommunens serviceudgifter. Det er således finansieringen af kommunens samlede udgifter, der er årsagen til at der er behov for økonomisk opbremsning og ikke kommunens serviceramme. Da serviceudgifterne dog må forventes at stige på længere sigt som følge af kommunens demografi, anbefaler Forvaltningen, at der afsættes en budgetreserve i 2019, som teknisk svarer til, at der budgetteres op til servicerammen, men at denne budgetreserve ikke udmøntes i konkrete serviceudgifter, da der som nævnt ikke umiddelbart vil være finansiering til dette. Se bilag 5 for nærmere herom. Strategisk set er kommunens økonomi robust, men med behov for økonomisk opbremsning særligt kort sigt. På driftsbudgettet er der således ikke noget råderum til nye initiativer, uden at der gennemføres yderligere besparelser der finansierer disse. På anlægsområdet vil der med det nuværende budget være et råderum til nye investeringer fra 2022 og frem, forudsat at den nødvendige økonomiske opbremsning gennemføres. På længere sigt handler budgetlægningen derfor Budgetnotat nr. 4 vedr. budget 2019-22 Side 6
især om, hvilken strukturel balance byrådet ønsker i budgettet og dermed hvad råderummet skal være til nye initiativer på drift og anlæg. I det følgende afsnit er der opstillet fem modeller for, hvordan de politiske prioriteringer eksempelvis kan være i budgetforhandlingerne. Som det vil fremgå er modellerne forskellige på flere punkter, herunder vedr. udviklingen i kassebeholdningen, tempoet i den økonomiske opbremsning og anlægsniveauet på længere sigt. Det skal understreges, at der alene er tale om eksempler, som skal vise sammenhængene i budgettets poster, og at der vil kunne dannes et uendeligt antal andre eksempler, med andre politiske prioriteringer end dem modellerne indeholder. Det er fælles for alle modellerne, at det nuværende anlægsprogram er fastholdt, hvilket indebærer udgifter på i alt 113,9 mio. kr. fordelt på årene 2019-21. For at arbejde i runde tal, accepterer modellerne afvigelser fra det fastsatte mål for kassebeholdningen med +/- 10 mio. kr. Modellerne er beregnet, så de på længere sigt er i strukturel balance mellem løbende indtægter og udgifter. Endvidere er kommunens låntagning, afdrag på langfristet gæld, det brugerfinansierede område og den kommunale skatteudskrivning ens i alle modellerne og dermed holdt konstante. Endeligt er det fælles for alle modellerne, at de budgetterede besparelser på 0,8% i 2019-22 og anlægssummen på 50 mio. kr. i 2022 og frem ikke er indregnet på forhånd, da de ikke er udmøntet på nuværende tidspunkt. Kort opsummeret indebærer de fem modeller: Strukturel balance Når overskuddet på driftsbudgettet dækker udgifterne til anlæg og gæld, siges budgettet at være i strukturel balance. Hvis byrådet ønsker et anlægsbudget på gennemsnitligt 50 mio. kr., og der er udgifter til gæld mv. på 20 mio. kr. årligt, skal der være et overskud på driftsbudgettet på 70 mio. kr., for at budgettet er i strukturel balance. Model A: Det nuværende budgetgrundlag med 50 mio. kr. til anlæg fra 2022 excl. de tre særlige områder og ca. 70 mio. kr. i kassebeholdning Model B: Budget med 50 mio. kr. til anlæg fra 2022 inkl. de tre særlige områder Model C: Budget med 60 mio. kr. til anlæg fra 2022 inkl. de tre særlige områder Model D: Budget med 40 mio. kr. til anlæg fra 2022 inkl. de tre særlige områder Model E: Budget med 50 mio. kr. til anlæg fra 2022 inkl. de tre særlige områder og udskydelse af engangsudgifter i 2019 Det gælder for alle modellerne, at der også vil være mulighed for politiske omprioriteringer indenfor både driftsbudgettet og anlægsbudgettet. Så længe disse omprioriteringer går lige op økonomisk indenfor driftsbudgettet og anlægsbudgettet, har det ikke betydning for modellernes strukturelle balance og overholdelsen af byrådets økonomiske målsætninger. Det skal tilføjes, at budgettet naturligvis også hviler på en lang række andre forudsætninger, som fx niveauet for låntagning og afdrag på kommunens langfristede gæld, forventninger til kom- Budgetnotat nr. 4 vedr. budget 2019-22 Side 7
mende økonomiaftaler mellem regeringen og KL, den demografiske udvikling, nationale afregningsmodeller mv. Alle administrative budgetændringer er indarbejdet, som beskrevet i afsnit 6, dog således at de tre særlige områder, der forudsætter politisk beslutning, midlertidige pladser, undervisning af flygtninge i folkeskolen og klippekortsordningen på plejecentre, vil skulle prioriteres særskilt i de politiske budgetforhandlinger. Disse er indarbejdet i modellerne B-E. Kassebeholdningen Den aktuelle kassebeholdning ultimo juli 2018 er 158,0 mio. kr. opgjort efter kassekreditreglen, dvs. som et gennemsnit over de sidste 12 måneder, jf. bilag 9. Prognosen for udviklingen i kassebeholdningen frem til ultimo 2026 vil afhænge af, hvordan budgettet lægges. I nedenstående figur fremgår prognosen for kassebeholdningen i de fremlagte modeller. Byrådet har fastsat en målsætning om, at kassebeholdningen minimum skal være 70 mio. kr. For at arbejde med runde tal i modellerne, er forudsat en kassebeholdning i spændet mellem 60-80 mio. kr. Budgetnotat nr. 4 vedr. budget 2019-22 Side 8
Fem modeller for et budget i balance I det følgende opstilles fem forskellige modeller for, hvordan budgettet eksempelvis kan lægges for perioden 2019-26 som udtryk for, at der kan foretages forskellige politiske prioriteringer i budgetforhandlingerne. Forudsætninger for modellerne er beskrevet i det foregående afsnit, og det skal understreges, at der naturligvis findes uendeligt mange andre kombinationsmuligheder, og at modellerne derfor alene er tænkt som eksempler. Model A: Det nuværende budgetgrundlag med 50 mio. kr. til anlæg fra 2022 excl. de tre særlige områder og ca. 70 mio. kr. i kassebeholdning Denne model er en beregning af, hvad behovet er for økonomisk opbremsning excl. de tre særlige områder. Hvis der skal være et råderum til nye anlæg på 235 mio. kr. over perioden 2019-26 og en kassebeholdning på ca. 70 mio. kr., jf. byrådet hidtidige beslutninger, vil der skulle gennemføres økonomisk opbremsning på 1,5% årligt i 2019-20, samt 0,4% årligt fra 2024. Model A: Det nuværende budgetgrundlag med 50 mio. kr. til anlæg fra 2022 excl. de tre særlige områder og ca. 70 mio. kr. i kassebeholdning Mio. kr. 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2019-26 Besparelser der skal realiseres -21,1-42,3-42,3-42,4-42,5-48,5-54,5-60,5-354,1 Finansiering til ikke indregn. områder 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Råderum til nye anlæg 0,0 0,0 0,0 47,0 47,0 47,0 47,0 47,0 235,0 Overskud på drift inkl. besparelser -54,4-60,8-61,6-72,1-68,2-70,4-72,8-75,3-535,6 Anlægsbudget i alt 23,5 54,4 21,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 348,9 Renter, afdrag mv. 16,2 19,6 18,5 20,9 21,4 22,5 23,7 24,9 167,6 Resultat (Ændring af likvide aktiver) -14,7 13,2-22,1-1,3 3,3 2,2 0,9-0,5-19,1 Kassebeholdning ultimo året 76,4 65,5 65,8 77,5 76,5 73,2 72,2 72,0 Rammerne for budgetforhandlingerne vil med model A være: At der skal anvises varige besparelser i 2019 på 21,1 mio. kr., og at omprioriteringerne herudover skal være udgiftsneutrale. At der budgetteres med nye varige besparelser på 1,5% i 2020, samt 0,4% årligt fra 2024. At der vil være et råderum til nye anlægsinvesteringer på i alt 235 mio. kr., fordelt på årene 2022-26, hvorved den samlede anlægsramme vil udgøre 348,9 mio. kr. i perioden. At der ikke vil være finansiering til de tre særlige områder i budgettet. Det bemærkes, at kassebeholdningen vil være under byrådets målsætning om minimum 70 mio. kr. midlertidigt i årene 2020-21. Model B: Budget med 50 mio. kr. til anlæg fra 2022 inkl. de tre særlige områder Denne model er en beregning af hvad behovet er for økonomisk opbremsning inkl. finansiering til de tre særlige områder. Hvis der skal være et råderum til nye anlæg på 235 mio. kr. over perioden 2019-26 og en kassebeholdning på ca. 70 mio. kr., jf. byrådet hidtidige beslutninger, vil der skulle gennemføres økonomisk opbremsning på 1,8% årligt i 2019-20, samt 0,3% årligt fra 2022. Budgetnotat nr. 4 vedr. budget 2019-22 Side 9
Model B: Budget med 50 mio. kr. til anlæg fra 2022 inkl. de tre særlige områder Mio. kr. 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2019-26 Besparelser der skal realiseres -25,4-50,8-51,0-55,3-59,8-64,4-69,1-73,8-449,5 Finansiering til ikke indregn. områder 4,1 10,4 12,5 12,5 12,5 12,5 12,5 12,5 89,3 Råderum til nye anlæg 0,0 0,0 0,0 47,0 47,0 47,0 47,0 47,0 235,0 Overskud på drift inkl. besparelser -54,5-58,9-57,6-72,6-73,5-74,3-75,3-76,3-542,9 Anlægsbudget i alt 23,5 54,4 21,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 348,9 Renter, afdrag mv. 16,2 19,6 18,5 20,9 21,4 22,5 23,7 24,9 167,6 Resultat (Ændring af likvide aktiver) -14,9 15,2-18,1-1,8-2,0-1,8-1,6-1,4-26,4 Kassebeholdning ultimo året 76,4 64,6 62,0 71,9 73,8 75,1 77,4 78,9 Rammerne for budgetforhandlingerne vil med model B være: At der skal anvises varige besparelser i 2019 på 25,4 mio. kr., og at omprioriteringerne herudover skal være udgiftsneutrale. At der budgetteres med nye varige besparelser på 1,8% i 2020, samt 0,3% årligt fra 2022. At der vil være et råderum til nye anlægsinvesteringer på i alt 235 mio. kr., fordelt på årene 2022-26, hvorved den samlede anlægsramme vil udgøre 348,9 mio. kr. i perioden. At der vil være finansiering til de tre særlige områder i budgettet. Det bemærkes, at kassebeholdningen vil være under byrådets målsætning om minimum 70 mio. kr. midlertidigt i årene 2020-21. Model C: Budget med 60 mio. kr. til anlæg fra 2022 inkl. de tre særlige områder Denne model er en beregning af hvad behovet er for økonomisk opbremsning inkl. finansiering til de tre særlige områder, hvis anlægsbudgettet øges fra 50 til 60 mio. kr. årligt fra 2022. Hvis der skal være et råderum til nye anlæg på 285 mio. kr. over perioden 2019-26 og en kassebeholdning på ca. 70 mio. kr., jf. byrådet hidtidige beslutninger, vil der skulle gennemføres økonomisk opbremsning på 1,8% årligt i 2019-20, samt 0,5% årligt fra 2022. Model C: Budget med 60 mio. kr. til anlæg fra 2022 inkl. de tre særlige områder Mio. kr. 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2019-26 Besparelser der skal realiseres -25,4-50,8-51,0-58,1-65,5-73,1-80,7-88,5-493,1 Finansiering til ikke indregn. områder 4,1 10,4 12,5 12,5 12,5 12,5 12,5 12,5 89,3 Råderum til nye anlæg 0,0 0,0 0,0 57,0 57,0 57,0 57,0 57,0 285,0 Overskud på drift inkl. besparelser -54,5-58,9-57,6-75,7-79,8-84,1-88,7-93,6-592,9 Anlægsbudget i alt 23,5 54,4 21,0 60,0 60,0 60,0 60,0 60,0 398,9 Renter, afdrag mv. 16,2 19,6 18,5 21,5 22,3 23,6 25,0 26,4 173,0 Resultat (Ændring af likvide aktiver) -14,9 15,2-18,1 5,8 2,5-0,5-3,7-7,2-20,9 Kassebeholdning ultimo året 76,4 64,6 62,0 68,1 63,9 62,4 65,0 70,5 Rammerne for budgetforhandlingerne vil med model C være: At der skal anvises varige besparelser i 2019 på 25,4 mio. kr., og at omprioriteringerne herudover skal være udgiftsneutrale. At der budgetteres med nye varige besparelser på 1,8% i 2020, samt 0,5% årligt fra 2022. Budgetnotat nr. 4 vedr. budget 2019-22 Side 10
At der vil være et råderum til nye anlægsinvesteringer på i alt 285 mio. kr., fordelt på årene 2022-26, hvorved den samlede anlægsramme vil udgøre 398,9 mio. kr. i perioden. At der vil være finansiering til de tre særlige områder i budgettet. Det bemærkes, at kassebeholdningen vil være under byrådets målsætning om minimum 70 mio. kr. midlertidigt i årene 2020-25. Såfremt der årligt budgetteres med økonomisk opbremsning på fx 0,6% fra 2023 frem for 0,5%, vil kassebeholdning overstige 70 mio. kr. tidligere i perioden. Model D: Budget med 40 mio. kr. til anlæg fra 2022 inkl. de tre særlige områder Denne model er en beregning af hvad behovet er for økonomisk opbremsning inkl. finansiering til de tre særlige områder, hvis anlægsbudgettet sænkes fra 50 til 40 mio. kr. årligt fra 2022. Hvis der skal være et råderum til nye anlæg på 185 mio. kr. over perioden 2019-26 og en kassebeholdning på ca. 70 mio. kr., jf. byrådet hidtidige beslutninger, vil der skulle gennemføres økonomisk opbremsning på 1,8% årligt i 2019-20, samt 0,3% årligt fra 2025. Model D: Budget med 40 mio. kr. til anlæg fra 2022 inkl. de tre særlige områder Mio. kr. 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2019-26 Besparelser der skal realiseres -25,4-50,8-51,0-51,0-51,2-51,4-56,0-60,6-397,3 Finansiering til ikke indregn. områder 4,1 10,4 12,5 12,5 12,5 12,5 12,5 12,5 89,3 Råderum til nye anlæg 0,0 0,0 0,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 185,0 Overskud på drift inkl. besparelser -54,5-58,9-57,6-68,0-64,0-59,7-60,1-60,7-483,5 Anlægsbudget i alt 23,5 54,4 21,0 40,0 40,0 40,0 40,0 40,0 298,9 Renter, afdrag mv. 16,2 19,6 18,5 20,2 20,6 21,5 22,4 23,3 162,2 Resultat (Ændring af likvide aktiver) -14,9 15,2-18,1-7,8-3,4 1,8 2,3 2,6-22,3 Kassebeholdning ultimo året 76,4 64,6 62,0 74,9 80,5 80,7 79,3 76,8 Rammerne for budgetforhandlingerne vil med model D være: At der skal anvises varige besparelser i 2019 på 25,4 mio. kr., og at omprioriteringerne herudover skal være udgiftsneutrale. At der budgetteres med nye varige besparelser på 1,8% i 2020, samt 0,3% årligt fra 2022. At der vil være et råderum til nye anlægsinvesteringer på i alt 185 mio. kr., fordelt på årene 2022-26, hvorved den samlede anlægsramme vil udgøre 298,9 mio. kr. i perioden. At der vil være finansiering til de tre særlige områder i budgettet. Det bemærkes, at kassebeholdningen vil være under byrådets målsætning om minimum 70 mio. kr. midlertidigt i årene 2020-21. Model E: Budget med 50 mio. kr. til anlæg fra 2022 inkl. de tre særlige områder og udskydelse af engangsudgifter i 2019 Denne model er en beregning af hvad behovet er for økonomisk opbremsning inkl. finansiering til de tre særlige områder, hvis der sker en udskydelse af engangsudgifter på 20 mio. kr. fra 2019, så de i stedet afholdes med 5 mio. kr. årligt i 2020-23. Der vil være et råderum til nye anlæg på 235 mio. kr. over perioden 2019-26 og en kassebeholdning på ca. 70 mio. kr., jf. byrådet hidtidige beslutninger. Behovet for økonomisk opbremsning vil da være på 1,5% årligt i 2019-20, 0,8% i 2021 samt 0,3% årligt fra 2024. Budgetnotat nr. 4 vedr. budget 2019-22 Side 11
Model E: Budget med 50 mio. kr. til anlæg fra 2022 inkl. de tre særlige områder og udskydelse af en Mio. kr. 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2019-26 Besparelser der skal realiseres -21,1-42,4-53,9-54,0-60,0-66,1-72,3-78,5-448,4 Finansiering til ikke indregn. områder 4,1 10,4 12,5 12,5 12,5 12,5 12,5 12,5 89,3 Råderum til nye anlæg -21,0 7,0 7,0 54,0 47,0 47,0 47,0 47,0 235,0 Overskud på drift inkl. besparelser -50,3-50,3-60,7-71,2-73,7-76,2-78,9-81,9-543,2 Anlægsbudget i alt 2,5 61,4 28,0 57,0 50,0 50,0 50,0 50,0 348,9 Renter, afdrag mv. 16,2 19,8 18,7 21,3 21,4 22,5 23,7 24,9 168,5 Resultat (Ændring af likvide aktiver) -31,6 30,9-14,0 7,1-2,2-3,7-5,3-7,0-25,8 Kassebeholdning ultimo året 84,9 73,5 60,9 64,3 61,9 64,3 69,4 75,5 Rammerne for budgetforhandlingerne vil med model E være: At der skal anvises varige besparelser i 2019 på 21,1 mio. kr., og at omprioriteringerne herudover skal være udgiftsneutrale. At der skal udvælges udgifter på 21 mio. kr. på enten drift eller anlæg, der udsættes til afholdelse med 7 mio. kr. årligt i 2020-22. At der budgetteres med nye varige besparelser på 1,5% i 2020, 0,8% i 2021 samt 0,3% årligt fra 2024. At der vil være et råderum til nye anlægsinvesteringer på i alt 235 mio. kr., fordelt på årene 2022-26, hvorved den samlede anlægsramme vil udgøre 348,9 mio. kr. i perioden. At der vil være finansiering til de tre særlige områder i budgettet. Det bemærkes, at kassebeholdningen vil være under byrådets målsætning om minimum 70 mio. kr. midlertidigt i årene 2021-24. Demografi og administrative budgetændringer Nedenfor redegøres først for indholdet i de administrative budgetændringer, der netto udgør en merudgift på 6,0 mio. kr. i 2019. Herefter redegøres kort for de forventede ændringer i kommunens likviditet frem mod 1. januar 2019, som fremlagt for byrådet i det forventede regnskab. Samlet er der tale om en merudgift på 16 mio. kr., som primært skyldes bagudrettede reguleringer i de landsdækkende tilskudsordninger på beskæftigelsesområdet og på medfinansieringen af sygehuse. Herefter fremhæves tre områder, som ikke er indeholdt i det administrative budgetgrundlag: Udgifter til mere undervisning af flygtninge i folkeskolen, ophør med den direkte finansiering af den statslige klippekortsordning samt behovet for midlertidige pladser på ældreområdet på længere sigt. Det vil således skulle være en del af den politiske budgetproces, såfremt disse merudgifter skal medtages i budgettet. Afslutningsvis redegøres for sammenhængen mellem den demografiske udvikling og kommunens indtægter på skatter, samt udgifter til områderne for børn, skole og ældre. Budgetnotat nr. 4 vedr. budget 2019-22 Side 12
Administrative budgetændringer i 2019 Det administrative budgetgrundlag for 2019-26 er baseret på sidste års vedtagne budget, korrigeret for beslutninger, der efterfølgende er truffet af byrådet, samt administrative budgetændringer. De administrative budgetændringer er udtryk for nødvendige budgetreguleringer for at opretholde det eksisterende serviceniveau. Alle administrative budgetændringer skyldes således ændringer i en eller flere af følgende forhold og ikke i serviceniveauet: KL s skøn for skatter, udligning og pris- og lønfremskrivninger, byrådsbeslutninger, demografi, lovændringer og fejl. De administrative budgetændringer i 2019 fordeler sig i hovedoversigtens poster som vist nedenfor i tabel 2. Tabel 2. Administrative budgetændringer i budget 2019 Område Beløb Skatter 3,8 Tilskud og udligning -12,9 Driftsudgifter 17,4 Renter -0,9 Anlæg -3,2 Brugerfinansieret område 10,4 Finansielle poster -8,6 I alt 6,0 I bilag 2 findes en detaljeret gennemgang af de administrative budgetændringer fordelt på aktivitetsområder og med dertilhørende uddybninger. Som tabel 2 viser, vedrører de største administrative budgetændringer tilskud og udligning, driftsudgifterne, brugerfinansieret område og finansielle poster. Nedenfor fremgår en kort redegørelse for ændringerne. Skatter, tilskud og udligning Det administrative budgetgrundlag er baseret på statsgarantien, som i 2019 samlet set indebærer indtægter vedr. skatter på 1.693,5 mio. kr., hvilket er en mindreindtægt på 3,8 mio. kr. Ved budgetvedtagelsen skal byrådet vælge mellem statsgaranti og selvbudgettering af skatter, tilskud og udligning. Den samlede nettoudgift vedr. tilskud og udligning udgør 250,9 mio. kr., hvilket udgør en mindreudgift på 12,9 mio. kr. i forhold til det hidtidige budget. Beregningen indeholder mange elementer, men mindreudgiften kan i hovedtræk forklares med følgende poster: 1) Finansieringstilskuddet videreføres fuldt ud i 2019 som følge af økonomiaftalen for 2019, mens der var budgetteret med 3,3 mio. kr. svarende til 50 pct. af det hidtidige tilskud. Dette giver altså 3,3 mio. kr. 2) Beskæftigelsestilskuddet er 4,1 mio. kr. højere end forventet, der dog modsvares af en forventet merudgift på 2,5 mio. kr. til forsikrede ledige under driften. 3) Statsgarantifolketallet er blevet sat til 25.391 personer i 2019, mens der var skønnet 25.347 borgere sidste år, svarende til en forskel på 44 personer. Hermed øges kommunens tilskud med 1,6 mio. kr. 4) De øvrige mindreudgifter på 3,9 mio. kr. skyldes bl.a. en mindreudgift til udligning af selskabsskat, ændret skøn for midt- og efterregulering samt regulering af bloktilskud vedr. serviceramme, anlægsramme og overførsler. Budgetnotat nr. 4 vedr. budget 2019-22 Side 13
Driftsudgifter I 2019 forventes kommunens samlede nettodriftsudgifter på det skattefinansierede område at udgøre 1.398,1 mio. kr. Den administrative budgetlægningsproces har resulteret i, at der i budget 2019 er indarbejdet administrative budgetændringer til de skattefinansierede driftsudgifter på netto 17,4 mio. kr. De væsentligste ændringer i driftsbudgettet er følgende: På beskæftigelsesområdet forventes netto øgede udgifter på 8,1 mio. kr. De øgede udgifter skyldes flere forhold. For det første stiger udgiften til revalidering og løntilskud med 3,8 mio. kr. som følge af en stigning i antallet af borgere i fleksjob. Stigningen skal ses i sammenhæng med faldende udgifter til kontanthjælp på 0,6 mio. kr. For det andet forventes merudgifter til sygedagpenge på 2,2 mio. kr., idet af antal sygedagpengemodtagere er steget de seneste år, og forventningerne til faldet i antallet af helårspersoner som deraf ikke forventes indfriet fuldt ud. Der er i 2018 iværksat en intensiveret indsats for nedbringelse af antal helårspersoner, der modtager sygedagpenge, herunder nedbringelse af den gennemsnitlige varighed, og den forventede effekt heraf er indarbejdet i budgettet. For det tredje stiger udgiften til førtidspension og personlige tillæg med 0,9 mio. kr., idet der er flere borgere i målgruppen. For det fjerde forventes en merudgift til forsikrede ledige på 2,5 mio. kr., som følge af at det budgetterede fald i antallet af ledige ikke forventes indfriet. Merudgifter på ældre- og sundhedsområdet udgør netto set 4,7 mio. kr. primært som følge af den demografiske udvikling. For det første opjusteres budgettet til medfinansiering af sygehuse og sundhedsydelser med 3,0 mio. kr. jf. seneste skøn fra Sundhedsdatastyrelsen. For det andet reduceres de direkte demografiafledte udgifter med 0,7 mio. kr. Dels øges udgifterne i hjemmeplejen og de eksisterende midlertidige pladser med samlet set 2,6 mio. kr. som følge af mere plejekrævende ændre. Dels er indarbejdet en mindreudgift vedr. plejecentre på netto 6,3 mio. kr., primært som følge af tidsforskydning i forbindelse med ibrugtagning af nyt demensplejecenter og daghjem. Endelig for det tredje udgør budgetændringer afledt af ny lovgivning på området 1,0 mio. kr. i merudgifter På skole- og dagtilbudsområdet er budgettet opjusteret med 2,5 mio. kr. primært som følge af ny befolkningsprognose. Der forventes et stigende antal børn i dagtilbud, med en merudgift på 4,3 mio. kr. til følge. Modsat forventes mindreudgifter på skoleområdet på 2,0 mio. kr. som følge af færre elever. Ud over ovenstående administrative budgetændringer til driftsbudgettet, skal følgende endvidere fremhæves, da de ligeledes er indarbejdet i det administrative budgetgrundlag blandt andet afledt af tidligere byrådssager: Udgifter til miljøgodkendelser, koordinering mv. vedr. Farremosen udgør 1,4 mio. kr. Udgift til ny busrute Lynge-Hillerød besluttet af Byrådet i april måned udgør 0,7 mio. kr. Afledt drift af anlægsprojekter til drift af Tennishal, Dryland og Klatretræet, i alt 0,4 mio. kr. Øvrige områder: Renter, anlæg, brugerfinansieret område og finansielle poster På anlægsområdet er budget til energioptimering nedjusteret med 3,2 mio. kr., så budgettet udgør 3,0 mio. kr. årligt. På brugerfinansieret anlæg indgår en lånefinansieret anlægsudgift på 10 mio. kr. til køb af nye affaldsbeholdere på affaldshåndteringsområdet i 2019 jf. sag behandlet i Teknik, Erhverv, Plan- og Miljøudvalget. Det øvrige brugerfinansierede område indeholder kun mindre budgetreguleringer med en merudgift på 0,7 mio. kr. inkl. regulering for pris- og lønudviklingen. Budgetnotat nr. 4 vedr. budget 2019-22 Side 14
Lånoptagelsen er forøget med 11,8 mio. kr. dels som følge af anlægsudgiften på det brugerfinansierede område, justering af anlægsudgift til energioptimering samt justering af udlån til betaling af ejendomsskatter, primært som følge af lovændring. Øvrige finansielle konti betyder en merudgift på 3,3 mio. kr. som bl.a. skyldes merudgifter til lån til betaling af ejendomsskatter, som følge af obligatorisk indefrysningsordning. Ændringer som følge af forventet regnskab 2018 Det forventede regnskab indebærer en forværring af kassebeholdningen på ca. 16 mio. kr. i forhold til aktuel økonomi ultimo maj. Det skyldes primært to forhold. For det første indebærer en midt- og efterregulering af tilskud og udligning en merudgift på 12,2 mio. kr. På det budgetgaranterede område indebærer dette en udgift på 8,9 mio. kr. som følge af et lavere niveau i 2017 og 2018 end forudsat i sidste års økonomiaftale. Dertil kommer en efterbetaling vedr. udgifter i 2017 til medfinansiering af sygehusvæsenet på 5 mio. kr., hvor niveauet i region hovedstaden har være lavere end forudsat i sidste års økonomiaftale. Modsat er beskæftigelsestilskuddet 1,7 mio. kr. højere end forventet. For det andet er der merudgifter på 5,0 mio. kr. vedr. overførselsudgifter som følge af et stigende antal borgere i flexjob. Det forventede regnskab 2018 fremlægges for Økonomiudvalget og Byrådet på mødet i august og for nærmere information henvises derfor til disse sager på dagsordenen. Områder der ikke er indregnet i det administrative budgetgrundlag Tre områder skal fremhæves, da de ikke er indeholdt i det administrative budgetgrundlag. Dette skyldes, at de adskiller sig fra de øvrige administrative budgetændringer, ved ikke at være entydigt tekniske. Disse vedrører undervisning af flygtninge i folkeskolen, ophør med den direkte finansiering af den statslige klippekortsordning samt behovet for midlertidige pladser på ældreområdet på længere sigte. Områderne er ikke indregnet som administrative budgetændringer, og vil således skulle være en del af den politiske budgetproces, såfremt disse skal medtages i budgettet. Klippekort for plejehjemsbeboere Med finansloven for 2017 blev der på landsplan afsat penge til en særlig klippekortsordning for plejehjemsbeboere. Klippekortet fungerer således, at klip på kortet er borgerens tid og kan bruges til det, der giver forøget livskvalitet. Midlerne skal anvendes til aktiviteter, der ligger ud over den eksisterende plejeindsats. Allerød Kommunes andel udgør 1,7 mio. kr. Klippekortsordningen udløber med udgangen af 2018 og er derfor ikke indregnet som administrativ budgetændring. Finansieringen er overgået til den samlede bloktilskud til kommunerne. Midlertidige pladser En midlertidig plads tildeles borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har behov for et døgnophold i en begrænset periode. Kommunen råder pt. over 12 pladser. Alle pladser er fuldt belagt, og der opleves et stigende behov for flere midlertidige pladser. Udover den plejefaglige del, medvirker de midlertidige pladser til at nedbringe kommunens udgifter til ventedage på sygehusene. Ift. de kommunale forpligtigelser i sundhedsaftalen og de nationale programmer samt opgaveglidningen mellem regioner og kommuner (herunder akutområdet) vurderes et stigende behov for at udvide antallet af midlertidige pladser over den kommende budgetperiode. En midlertidige plads koster ca. 1 mio. kr. årligt at drive. Modsat forventes flere midlertidige pladser at reducere presset på hjemmeplejen. Samlet udgør dette netto en årlig merudgift i 2020 på 6,3 mio. kr. og årligt 8,4 mio. kr. fra 2021. Budgetnotat nr. 4 vedr. budget 2019-22 Side 15
Udgifter til flygtninge på skoleområdet I budgetopfølgningen for 2017 og 2018 ses stigende udfordringer med at overholde budgettet vedr. flygtninge på skoleområdet. Flere børn udsluses fra modtagerklassen og de skal have dansk som 2. sprog i de almenmiljøer de udsluses til. I takt med at antallet af familiesammenføringer stiger opleves behov for etablering af yderligere én modtagerklasse og der opleves en stigning i antallet af flygtningebørn, som har behov for specialiserede indsatser. Umiddelbart ses tre handlemuligheder på problemstillingen: 1) Budgettet øges svarende til de skønnede udgifter fra 2019 og frem ved den nuværende ordning (ca. 2,4 mio. kr.). 2) Merudgiften håndteres som en del af den almindelige elevtildeling, hvorfor denne samlet set nedsættes. 3) Spørgsmålet håndteres som en del af den allerede bestilte revision af strategien for modtagelse og integration af flygtninge, hvori der indlægges en forudsætning om at nedbringe udgifterne. Demografiregulering af kommunens indtægter og udgifter De større serviceområder reguleres med den forventede demografiske udvikling, således at serviceniveauet kan holdes uændret i perioden. Som følge heraf demografireguleres budgetterne på områderne børn, skole og ældre. Reguleringen sker ud fra en konkret vurdering, baseret på forskellen mellem sidste års prognose og den seneste prognose for den kommende befolkningsudvikling. Det administrative budgetgrundlag tager udgangspunkt i befolkningsprognosen, som fremlagt for byrådet i Budgetnotat 2 i april 2018. Der er således indarbejdet demografiafledte mer- eller mindreudgifter som følge af den forventede demografiske udvikling i 2019-26. Der er forskel på beregningsmetoden for årene 2019-22 og årene 2023-26, da det kun er årene 2019-22 der kan foretages på et konkret grundlag i kommunens økonomisystem. Nedenfor redegøres derfor først for demografireguleringen i årene 2019-22, mens redegørelsen for fremskrivningen af årene 2023-26 fremgår af det næste afsnit. Samlet set indeholder det administrative budgetgrundlag demografiafledte ændringer i udgifterne i 2019-22 som vist i tabel 3. Tabel 3. Demografiregulering 2019-22 ændringer ift. nuværende budget Mio. kr. 2019 2020 2021 2022 I alt Skatter og tilskud -1,6-5,6-4,8-4,5-16,5 Dagtilbud og klub 4,3 4,6 4,0 4,5 17,4 Skole -2,0-2,0-3,9-3,6-11,5 Ældre -0,7 1,9 3,3 5,7 10,2 Demografiregulering i alt 0,0-1,1-1,4 2,1-0,4 Note. "+" er en merudgift/ "-" er mindreudgift. Den demografiske udvikling indebærer en merindtægt vedr. skatter og udligning på ca. 5 mio. kr. årligt, baseret på Danmarks Statistiks prognose med en årlig befolkningsvækst på ca. 375 personer. Sammenholdt med sidste års budget er der tale om en merindtægt på ca. 1,6 mio. kr. i 2019. Demografireguleringen på alle tre driftsområder medfører en samlet administrativ budgetændring på 1,6 mio. kr. i merudgift i budget 2019, og 16,1 mio. kr. over hele budgetperioden. Samlet er der Budgetnotat nr. 4 vedr. budget 2019-22 Side 16
ingen merudgifter i 2019, og over perioden gennemsnitlig årlig mindreudgift på 0,4 mio. kr. Demografireguleringen er indeholdt i de administrative budgetændringer vedr. driftsudgifterne samt skatter og tilskud. På dagtilbuds- og klubområdet er der flere børn end forventet ved sidste års prognose, primært som følge af en tidligere indflytning i boligudbygningen i Blovstrød. På ældreområdet er budgettet tilpasset til det aktuelle aktivitetsniveau i hjemmeplejen, nedgang i udenbys borgere samt tidspunktet for åbning af nyt demensplejecenter. Da indflytningen til demensplejecenteret er senere end forventet ved sidste års budgetlægning medfører dette en mindreudgift i 2019. Antallet af ældre svarer nogenlunde til sidste års prognose, men gennemsnitligt er de ældre i kommunen blevet lidt mere plejekrævende. Dette kan blandt andet tilskrives opgaveglidningen fra regionerne. Det skal bemærkes, at demografijusteringen illustreret i tabel 3 ikke er udtryk den samlede stigning i udgifterne som følge af demografi, men alene ændringen i forhold til det, der allerede ligger i budgettet. Nedenfor fremgår den årlige demografiregulering, som er indarbejdet i det administrative budgetgrundlag. Tabel 4. Demografiregulering 2019-22 årlig demografieffekt indregnet i det nuværende budget Mio. kr. 2019 2020 2021 2022 I alt Skatter og tilskud -5,6-13,3-13,8-14,1-46,8 Dagtilbud og klub 4,0 2,9 2,0 0,5 9,4 Skole -1,9-1,0-2,0-0,2-5,1 Ældre 3,4 14,0 6,3 3,2 26,9 Demografiregulering i alt -0,1 10,6 1,0-1,8-15,6 Når alle fire områder tælles sammen, medfører demografireguleringen en netto merindtægt i 2019 på 0,1 mio. kr. og samlet over perioden en nettomerindtægt på 15,6 mio. kr. Demografireguleringen på alle tre driftsområder medfører en samlet merudgift på 5,5 mio. kr. i budget 2019 og 31,2 mio. kr. i merudgift over hele budgetperioden. Demografireguleringen er indeholdt i det administrative budgetgrundlag på driftsudgifterne samt skatter og tilskud. Da demografiregulering af budgettet spiller en endnu større rolle ned tidligere med en budgetperiode på 8 år, vil det være ønskeligt at der foretages en nærmere analyse af om der budgetteres korrekt. Der er ligeledes behov for en synliggørelse af disse helt centrale forudsætninger for udviklingen i kommunens udgifter. Analysen vil kunne igangsættes i forlængelse af dette års budgetproces, således at det kan indgå i næste års budgetlægning. Budgetteringen af overslagsårene På baggrund af byrådets budgetstrategi fremgår yderligere fire overslagsår, hvor der foretages en overordnet og skønsmæssig fremskrivning af overslagsårene 2023-26. Denne budgetlægning kan ikke understøttes af økonomisystem samt KL skøn, og derfor fremskrives alene budgetposterne på samme specifikationsniveau som i hovedoversigten. Det vil sige, at der alene foretages en overordnet vurdering af udviklingen i budgettets hovedposter, hvorimod der ikke indgår vurderinger af enkeltelementer i budgettet. Budgetnotat nr. 4 vedr. budget 2019-22 Side 17
Nedenfor opsummeres forudsætningerne for det administrative budget 2019-26: Budgetposter Budget 2019-22 Budget 2023-26 Skatter, tilskud og udligning Driftsudgifter Renter mv. Pris og lønstigning Anlæg Brugerfinansieret område Finansforskydninger Økonomiaftale for 2019 Udmeldte tal for statsgaranti 2019 og skøn for udvikling folketal og udskrivningsgrundlag 2020-22 baseret på KL skøn, befolkningsprognose mv. KL s tilskudsmodel Demografi Ny lovgivning Byrådsbeslutninger Konjunkturer Efterspørgsel Budgetfejl Renteindtægter vedr. kommunens likvide beholdning og langfristet gæld Det administrative budget udarbejdes i 2019 priser, og der foretages en fremskrivning vedr. pris- og lønudviklingen jf. KL s skøn. Anlægsudgifter i det administrative budgetgrundlag svarer til investeringsoversigten 2018-21, revideret som følge af politiske beslutninger. I 2022 indgår en teknisk anlægsramme på 50 mio. kr., jf. budgetstrategi. Området er takstfinansieret og skal hvile i sig selv over en årrække. Vurdering af ændrede budgetforudsætninger for budgetposterne: Øvrige finansforskydninger, deponering/frigivelse af deponerede midler, afdrag på lån samt optagne lån. Skatteindtægter er fremskrevet med 45 mio. kr. årligt svarende til den gennemsnitlige udvikling i 2019-22. Nettoudgiften vedr. tilskud og udligning er fremskrevet med 2 mio. kr. årligt baseret på udviklingen 2019-22, korrigeret for nedgang i finansieringstilskud. Driftsudgifter er fremskrevet med 11 mio. kr. årligt baseret på udviklingen i kommunens samlede driftsudgifter fra regnskab 2017 til 2022. Svarer til budgetoverslagsår 2022. Driftsbudgettet er pris- og lønfremskrevet baseret på gennemsnittet af 2019-22. I det administrative budgetgrundlag indsættes en teknisk årlig anlægsramme fra det 4. overslagsår svarende til 50 mio. kr., jf. budgetstrategi Området er takstfinansieret og skal hvile i sig selv over en årrække. Svarer til budgetoverslagsår 2022. Risikofaktorer Budgettet indeholder en række væsentlige risikofaktorer, som kan ændre budgettets forudsætninger og dermed finansieringsbehovet såvel positivt som negativt. På baggrund af regnskab 2017, forventet regnskab 2018 samt udviklingen i budgetforudsætningerne, har Forvaltningen nedenfor ajourført budgettets væsentligste risikofaktorer. Budgetnotat nr. 4 vedr. budget 2019-22 Side 18