Sagsnr.: 00.15.00-A00-2-15 Dato: 09.10.2015 Sagsbehandler: Tanja Rasmussen, Claus Stenstrup og Henrik Lück Madsen (CAM), Carina Andersen (COA) Budgetkontrol pr. 1. okt. 2015 Bemærkninger til arbejdsmarkedsområdet 1. Hovedkonklusion på budgetkontrollen Resultatet af budgetkontrollen er forventede samlede merudgifter på 21,6 mio. kr. i forhold til nuværende korrigerede budget. I forhold til budgetkontrollen pr. 1. juli 2015 er skønnet i denne budgetkontrol forværret med 7,2 mio. kr. Hvis der tages højde for de budgetkorrektioner der indstilles i denne budgetkontrol (som primært vedrører midtvejsregulering af tilskud fra staten) er det vurderede resultat ved regnskabsårets afslutning et merforbrug på 22,9 mio. kr. I nedenstående tabel vises udviklingen i mio. kr. på området: Arbejdsmarkedsydelser (pol.omr 06) 667 697 694 702 640 660 680 700 720 (okt) (juli) Førtidspension mm (pol.omr 23) 421 420 422 433 410 420 430 440 (juli) (okt) Det er primært på følgende områder der forventes merforbrug: Sygedagpenge +14,2 mio. kr. Aktivering +10,4 mio. kr. Jobafklaringsforløb +8,1 mio. kr. Ressourceforløb +5,7 mio. kr. Fleksjob +4,7 mio. kr. Midlertidig boligplacering +3,8 mio. kr. Modsat er der forventede mindreforbrug primært på følgende områder: Førtidspension -13,7 mio. kr. Kontant- og uddannelseshjælp -12,9 mio. kr. Ledighedsydelse -3,3 mio. kr. Revalidering -2,3 mio. kr. Side 1 af 15
De forventede samlede merudgifter på 21,6 mio. kr. skal ses i lyset af at der på nogle ydelsesområder er lagt ambitiøse budgetter for 2015. Samlet set er udgiftsniveauet i budget 2015 19 mio. kr. lavere end det realiserede regnskabsresultat i 2014. Ser vi på udviklingen i antal ydelsesmodtagere i de enkelte ydelsesgrupper fra juli 2014 til juli 2015 ses det, at der for alle ydelsesgrupper undtagen ressourceforløb og jobafklaringsforløb er sket et fald i antallet af ydelsesmodtagere. Yderligere er disse fald relativt set mere markante i Næstved Kommune end på landsplan, dog med undtagelse af sygedagpengeområdet. Så på trods af en positiv udvikling i antal ydelsesmodtagere på de fleste ydelsesområder også sammenlignet med uviklingen på landsplan, har denne udvikling ikke været tilstrækkelig til at opfylde de forudsætninger, der har dannet grundlag for budgetlægningen for 2015. 1.1 Resultatet af budgetkontrollen i forhold til landsudviklingen I forhold til KLs midtvejsskøn for udviklingen i overførselsudgifter ligger det forventede regnskabsresultat fra budgetkontrollen 35 mio. kr. over landsgennemsnittet. Sammenlignet med grundlaget fra kommuneaftalen lå budget 2015 22 mio. kr. over landsgennemsnittet. Med resultatet fra budgetkontrollen bevæger kommunen sig altså længere væk fra landsgennemsnittet i forhold til det budgetterede. er fastlagt ud fra en vurdering af både landsskøn og lokale forhold. Der er herudover indarbejdet en forudsætning om særlige indsatsområder (vedtagne reduktionsforslag til budget 2015) der vil nedbringe overførselsudgifterne. De vedtagne reduktionsforslag nedskrev den oprindelige ramme med 11 mio. kr. Sammenlignes der med Næstved Kommunes placering i forhold til landsgennemsnittet i regnskab 2014, er der dog med budgetkontrollens resultat i forhold til midtvejsskønnet 2015 en klar forbedring. I regnskab 2014 lå Næstved Kommune 72 mio. kr. over landsgennemsnittet og med de nuværende skøn kommer kommunen 37 mio. kr. tættere på gennemsnittet. Det skal dog understreges, at regnskabstallene for 2014 (for både Næstved Kommune og resten af landet) er de seneste faktiske resultater, mens vurderingen for 2015 er bedste skøn på nuværende tidspunkt. I relation til forsikrede ledige bliver Næstved Kommunes beskæftigelsestilskud midtvejsreguleret med -2,2 mio. kr. og det samlede skøn for beskæftigelsestilskuddet er dermed på 160 mio. kr. Vurderingen ved budgetkontrollen er samlede udgifter til forsikrede ledige i samme størrelsesorden. 1.2 Særlige udfordringer med It-systemerne Fra januar 2015 overgik Center for Arbejdsmarked til et nyt It-system, hvilket har givet udfordringer med at registrere aktive tilbud til borgerne. Samtidig har systemændringen betydet, at der ikke bliver beregnet korrekt refusion, når en borger deltager i et tilbud. Administrationen har ved denne budgetkontrol manuelt beregnet den korrekte refusion, på grundlag af netop frigivne aktiverings mængde data fra Jobindsats, for at korrigere for ITfejlen, særligt for kontant- og uddannelseshjælp. Det forventes, at IT-fejlen er rettet i bogføringen inden regnskabsaflæggelsen. Indtil da vil bogføringen være fejlbehæftet. Side 2 af 15
3.1 SERVICEUDGIFTER MIDLERTIDIG BOLIGPLACERING, LÆGEERKLÆ- RINGER, TOLK, PROJEKTER: Der forventes et samlet merforbrug på 3 mio. kr. på området, som primært skyldes forventede merudgifter til boligplacering af flygtninge, jf afsnit 3.1.1. 3.1.1 Boligplacering af flygtninge Der forventes et merforbrug på udgifter til midlertidig boligplacering af flygtninge på 3,8 mio. kr. Merforbruget kan henføres til stigningen i den udmeldte flygtningekvote pr. 1. april 2015 fra 77 flygtninge til 225 flygtninge. Der er i Næstved store udfordringer med at finde permanente boliger til flygtninge, og med den store stigning i kvoten, er disse udfordringer kun blevet større. Antallet af lejemål til midlertidig boligplacering udgør godt 130 lejemål. I modsætning til permanente boliger som er udgiftsneutrale for kommunen, er udgifter i forbindelse med midlertidig boligplacering en fuld kommunal udgift. Ud over de 130 lejemål etablerer kommunen en pavillon-løsning med 75 midlertidige boliger. Anlægsudgifterne til denne løsning finansieres dels af det investeringstilskud og ekstraordinære integrationstilskud for 2015 som blev aftalt mellem KL og regeringen i januar og dels ved optagelse af lån. De samlede udgifter til midlertidig boligplacering forventes at udgøre 5,2 mio. kr. Der er dog en vis usikkerhed forbundet ved dette skøn. Eksempelvis er der udgifter til istandsættelse af lejemålene ved indflytning og fraflytning. Disse kan variere betydeligt afhængig af lejemålenes stand. Ligeledes er behovet for midlertidig boligplacering afhængig af mulighederne for permanent boligplacering. Med den stigende flygtningekvote og presset på udgifterne til midlertidig boligplacering holdes der fokus på området og der iværksættes initiativer til en boligplaceringsstrategi med henblik på at skaffe flere permanente boligløsninger. 3.1.2 Lægerklæringer, tolkeudgifter, projekter m.v. Der forventes et samlet forbrug på ca. 10,2 mio. kr. eller 0,8 mio. kr. mindre end forventet i budgettet. Udgifterne følger budgetforudsætningerne på området. Budgetgaranterede områder Kendetegnene for disse områder er, at de efterreguleres via Bloktilskuddet i forhold til udviklingen i (netto) udgiftsniveauet på landsplan. På efterfølgende side vises et diagram med udviklingen i de budgetgaranterede områder. Det fremgår heraf, at der er en stigende tendens i de samlede udgifter, set i forhold til regnskab 2014 og højere end budgetteret. Side 3 af 15
Budgetgaranti 303 318 320 325 (juli) (okt) 290 300 310 320 330 3.2 KONTANT- OG UDDANNELSESHJÆP, REVALIDERING OG AKTIVERING Administrationen forventer samlet et forbrug på 227,5 mio.kr. på området. Hvilket er 4,8 mio. kr. under budgettet. Forventningen er forbedret med 4,8 mio. kr. siden sidste budgetkontrol. Årsagerne er at tilgangen til ydelserne er mindre end tidligere antaget. Der til er der foretaget en teknisk beregning af den tidligere manglende refusion mellem aktive og passive borgere. 3.2.1 Kontant- og uddannelseshjælp - mindreforbrug Der er på kontant- og uddannelseshjælp et forventet forbrug på 175,4 mio. kr. i forhold til budget på 188,3 mio. kr. Derved forventer administrationen et mindreforbrug på 12,9 mio. kr. Årsagen til det mindre forbrug skyldes primært, at der er sket et fald i gruppen af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere. Det er den gruppe, der har den højeste ydelse. Grundlag for vurdering Området har i 2015 været præget af usikkerhed vedrørende korrekt refusionsberegning. Overgangen til nyt IT-system har betydet, at det ikke bliver registreret, når en borger går fra passiv ydelse til at være i et aktivt tilbud. Ved et aktivt tilbud er der 50 procent refusion på ydelsen, mens der er 30 procent på den passive ydelse. Systemændringen har ingen betydning for udbetalingen til borgeren. Der er ved tidligere budgetkontroller ikke korrigeret for fejlen. Dette har ikke været muligt, da administrationen har manglet data for at kunne foretage beregningen. Forskellen er indregnet i denne budgetkontrol ved manuel beregning af refusion. Samtidig er tilgangen til ydelsen mindre end budgetteret, hvilket ligeledes er medregnet i det samlede skøn. Der er taget kontakt til KMD vedrørende udfordringerne med IT-systemet. Det forventes at være løst inden regnskabsafslutningen og berigtiget i regnskab 2015. Side 4 af 15
de seneste 12 måneder Kontanthjælp, antal fuldtidspersoner (bruttoledighed) Jul 2014 Jul 2015 Ændring I pct. Næstved 1.592 1.571-21 -1% Hele landet 105.032 107.229 2.197 2% Næstveds andel af kontanthjælpsmodtagere er faldet med 1 procentpoint, mens landet som helhed har haft en stigning. de seneste 12 måneder Uddannelseshjælp, antal fuldtidspersoner Jul 2014 Jul 2015 Ændring I pct. Næstved 612 562-50 -8% Hele landet 42.064 40.928-1.136-3% Næstveds andel af uddannelseshjælpsmodtagere er faldet med 8 procentpoint i forhold til hele landet, som har haft et fald på 3%. 3.2.2 Aktivering: Merforbrug trods særlige indsatser Administrationen forventer et merforbrug på 10,4 mio. ultimo 2015, eller et forventet forbrug på i alt 41,9 mio. kr. i forhold til et budget på 31,4 mio. kr. Forventningen er forværret med ca. 5,7 mio. kr. i forhold til sidste budgetkontrol 1.7. Aktiveringsindsatsen kostede 49,4 mio. kr. i regnskab 2014. Der blev i det godkendte budget 2015 indregnet besparelser i driftsudgifterne svarende til 5 mio. kr., som forventes opnået ved omlægning af indsatsen. Der er forsat stor usikkerhed i forhold til vurderingen pga. nyt IT system og generelle ændringer på området, og manglende tilgang til data på aktiveringstilbud. Aktivering 30 36 42 49 (juli) (okt) 0 20 40 60 Side 5 af 15
Grundlag for vurdering I vurderingen af og skønnet på forventet forbrug på aktivering, er der taget udgangspunkt i gennemsnitsforbruget, samt ud fra en forudsætning om samme udfakturerings mønster (indtægter), som de første 8 måneder til øvrige områder (integration, ressourceforløb etc.). Herudover er der i vurderingerne medtaget en forventet positiv effekt af tiltag på området, som den dynamiske indkøbsmodel, og ændret strategi for køb af tilbud, forventes at medføre i form af dels billigere aktivering og ikke mindst opnåelse af progression og effekter. Det foretagne skøn for aktiveringsudgifter i budgetkontrollen, forudsætter en fortsat tæt ledelsesmæssig og faglig styring af og fokus på området i forhold til udvikling og niveau. Der blev fra februar måned iværksat en ny dynamisk indkøbsmodel efter udbud og efterspørgsels princippet, med fokus på valg af tilbud som er fordelagtige både på pris, effekt og varighed. Herudover implementeres en ny model, servicepartnerskab, fra november måned, som betyder, at en privat aktør indgår i den ledelsesmæssige styring af beskæftigelsesindsatsen, som servicepartner. Servicepartneren bidrager med know-how, metoder, erfaringer og analyse kræfter, med henblik på at forbedre resultatet af aktiveringsindsatsen. Målet er at effektivisere beskæftigelsesindsatsen, at opnå færre ydelsesmodtagere, flere i beskæftigelse og uddannelse hurtigere og herved opnå en økonomisk besparelse på forsørgelses- og/eller driftsudgifterne. Initiativet er blevet forsinket undervejs. det seneste år Aktivering, antal fuldtidspersoner Jul 2014 Jul 2015 Ændring I pct. Næstved 1017 806-211 -21% Hele landet 58763 53194-5569 -9% *Kilde: jobindsats, alle former for aktivering. 3.2.3 Revalidering: Færre tilkendelser giver mindreforbrug Administrationen forventer et mindre forbrug på 2,3 mio. kr. ud af budget på 12,5 mio.kr. Forventningen er en forbedring på 0,2 mio. kr. siden sidste budgetkontrol. Årsagen til mindreforbruget er færre tilkendelser end budgetteret. Grundlag for vurdering Baggrunden for forventningerne til forbruget er den faldende udvikling i modtagere og i udgifterne til området. Der forventes ingen tiltag eller yderligere initiativer på området, der påvirker resultatet. seneste år Revalidering, antal fuldtidspersoner Jul 2014 Jul 2015 Ændring I pct. Næstved 106 83-23 -22 % Hele landet 7.348 6.221-1.127-15 % Side 6 af 15
Udviklingen i revalideringssager er på landsplan faldet med 15 % de seneste 12 måneder, mens Næstved har haft et fald på 22 %. 3.3 LEDIGHEDSYDELSE: Fortsat mindreforbrug Der forventes et mindreforbrug på 3,3 mio. kr. i forhold til et budget på 35,7 mio. kr. Forventningerne er uændret siden sidste budgetkontrol. Den samlede sagsmængde er faldet mere end forventet ved budgetlægningen, hvilket giver et mindreforbrug på området. Grundlag for vurdering For at skønne det forventede forbrug, er der foretaget en vurdering af udviklingen i sagsmængden samt det forventede forbrug. Udviklingen i sager over 18 måneder overvåges fortsat. Derudover forventes der ikke yderligere tiltag på området. Ledighedsydelse, antal fuldtidspersoner Jul 2014 Jul 2015 Ændring I pct. Næstved 266 245-21 -8% Hele landet 16.310 15.339-971 -6% Udviklingen i ledighedsydelsessager er på landsplan faldet med 6 %, mens Næstved har haft et fald på 8 % de seneste 12 måneder. KLs midtvejsskøn, omregnet til Næstved andel på 1,44 %, viser et forventet udgiftsniveau på 32,7 mio. kr., hvilket er meget tæt på det forventede forbrug i budgetkontrollen på 32,4 mio. kr. 3.4 RESSOURCEFORLØB Der er for ressourceforløb estimeret et forventet forbrug på 27,7 mio. kr. Hvilket er 0,3 mio. kr. højere end ved sidste budgetkontrol og ca. 5,7 mio. kr. over budgettet på 22 mio. kr. Årsagen hertil er at netto tilgangen til ydelsen har været større end forventet. Grundlag for vurdering Der er ved budgetkontrollen indregnet en forventet nettotilgang på 10 personer pr. måned resten af året. I de første 8 måneder af året, har der været en nettotilgang på 9,6 fuldtidspersoner. Det forventes at denne udvikling fortsætter resten af året. Området følges tæt i forhold til niveau og udvikling. Side 7 af 15
Tabel 4: Ressourceforløb, antal fuldtidspersoner juli-14 juli-15 Udvikling I pct. 2014-2015 Næstved 100 263 163 163% Hele landet 5176 12451 7275 141% Næstved har de sidste 12 måneder haft en højere stigning end landet med en stigning på 163 % i forhold til et landsgennemsnit på 141 %. KL vurderer i deres midtvejsskøn en forventet udgift på 32,7 mio. kr. for både ressourceforløbs- og jobafklaringsydelse, budgetkontrollens skøn er 10,6 mio. kr. højere end landsgennemsnittet. 3.5 JOBAFKLARINGSFORLØB Dette ydelses- og sagsområde er nyt og gældende fra 1.7.2014 og er første gang budgetteret i 2015. Der forventes et merforbrug på 8,1 mio. kr. i forhold til budgettet på 16,7 mio. kr., hvilket er 8,6 mio. højere end ved sidste budgetkontrol pr. 1.7. Årsagen til de stigende udgifter, er en fortsat meget høj både tilgang og andel af sager med en varighed over 52 uger (uden refusion). Ved sidste budgetkontrol blev det forudsat, at der blev iværksat en særlig tværfaglig indsats i forhold til de langvarige sager mhp. at vurdere muligheden for raskmeldinger og for at overgå til enten uddannelse eller yderligere afklaring, som ressourceforløb. Denne indsats har ikke kunnet iværksættes i fuld udstrækning på grund af manglende rekruttering af nye medarbejdere, idet der flere gange er aftalt ansættelser med nye medarbejdere, som efterfølgende er sprunget fra, umiddelbart før tiltræden. Som beskrevet under sygedagpengeområdet er der foretaget en overordnet gennemgang og screening af samtlige borgeres sygedagpengesager med en varighed over 52 uger. Gennemgangen viser, at der er en forventning om at ca. 13 % af sagerne over 52 uger vil kunne overgå til jobafklaringsforløb og ca. 16% af sagerne forventes, efter en bred vurdering, at kunne delvis raskmeldes. Dette forudsætter dog rekruttering af medarbejderressourcer, som forventes gennemført hurtigst muligt eller udlægning af sager til anden aktør. Jobafklaringsforløbene følges nøje, idet sigtet med disse forløb er, at en tværfaglig og sammenhængende indsats skal bringe den syge i arbejde eller i gang med en uddannelse. Det er væsentligt at fokusere på kvalitet, udvikling og progression i forløbene. Jobafklaringsforløbene vil ligeledes blive gennemgået med henblik på en vurdering af, hvorvidt borgerne kan overgå i ressourceforløb, hurtigst muligt. Jobafklaringsforløb, antal fuldtidspersoner Jan 2015 Aug 2015 Ændring I pct. Næstved 90 219 129 143% Hele landet, gns 5060 9639 4579 90% Klynger, gns. 51 97 46 90% Som det fremgår af figuren, har Næstved haft en stigning i forløb, fra januar til august måned 2015 på 143 %, som ligger over både landsgennemsnittet og klyngegennemsnittet på 90%. Side 8 af 15
Det vurderes fagligt, at der bør være et reelt potentiale for en reduktion i antallet af sager på dette område, som vil overgå til raskmelding, uddannelse eller afklaring i ressourceforløb. KL har som noget nyt udarbejdet deres midtvejsskøn samlet for både ressourceforløbs- og jobafklaringsydelse. I forhold til dette skøn ligger vurderingen fra budgetkontrollen 10,6 mio. kr. over landsgennemsnittet. 3.6 TILBUD TIL UDLÆNDINGE Resultater og bemærkninger Udgifterne til integrationsindsatsen viser et samlet forventet merforbrug på 1,5 mio. kr. På forsørgelsesdelen forventes et merforbrug på 6,2 mio. kr. til kontanthjælp og integrationsydelse til borgere omfattet af integrationsloven. Merforbruget skyldes stigningen i flygtningekvoten fra 77 til 225 personer, som nævnt i afsnit 3.1.1. samt den afledte stigning i antal familiesammenføringer. Den stigende flygtningekvote medfører også et merforbrug på udgifter til danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud til flygtninge på 4,7 mio. kr. Dette merforbrug opvejes dog af et forventet mindre forbrug på indsatsen til indvandrere og selvforsørgere. Årsagen til det begrænsede forventede merforbrug, trods den stigende flygtningekvote, skyldes en forventet kraftig stigning i indtægten fra grundtilskud til flygtninge. Der er budgetlagt med grundtilskud til 144 helårspersoner i 2015. Dette ligger dog væsentligt under det nuværende kendte niveau på 315 helårspersoner. Tillægges stigningen i flygtningekvoten for resten af året forventes det samlede antal at blive godt 330 helårspersoner. Det giver et samlet tilskud på 10,2 mio. kr. eller 5,7 mio. kr. mere end budgetlagt. Kommunen modtager i 2015 ekstra tilskud på integrationsområdet i form af et særligt investeringstilskud på 2,3 mio. kr. til boligplacering af flygtninge samt et ekstraordinært integrationstilskud på 3,5 mio. kr. Disse tilskud er disponeret til pavillonløsningen til boligplacering samt til øgede administrative ressourcer som konsekvens af den større tilgang af flygtninge. Dermed forventes disse særlige tilskud ikke at have effekt på mer- eller mindreforbruget. Der er foretaget en opnormering af området med henblik på at kunne håndtere den stigende sagsmængde som følge af den stigende flygtningekvote. Ligeledes er der taget initiativer til at udvikle indsatsen på området, eksempelvis med branchepakker som skal resultere i en hurtigere og mere effektiv indsats for den enkelte borger. Antallet af kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsloven steg i perioden juli 2014 til juli 2015 på landsplan med 98 %. I samme periode steg antallet i Næstved med 62 % Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, antal fuldtidspersoner Jul 2014 Jul 2015 Ændring I pct. Næstved 149 242 93 62% Hele landet 7.504 14.843 7.339 98% Side 9 af 15
3.7 ØVRIGE OVERFØRSLER (SYGEDAGPENGE, FLEKSJOB, SENIORJOB OG MENTOR- RAMME): forventet merforbrug øget tilgang På området øvrige overførsler forventes et samlet forbrug på 201,1 mio. kr. og et forventet merforbrug på 22,3 mio. kr. Skønnet er opjusteret med 1,6 mio. kr. siden sidste budgetkontrol. Sygedagpengeområdet står for det største merforbrug på 14,2 mio. kr. Se udviklingen på området øvrige overførsler i nedenstående diagram: Øvrige overførsler 178 200 201 212 (juli) (okt) 160 180 200 220 3.7.1 Sygedagpenge: merforbrug flere langvarige sager Der forventes et merforbrug på 14,2 mio. kr. i forhold til budgettet på 100 mio. kr. eller samme resultat, som ved sidste budgetkontrol. Som det fremgår af nedenstående figur, så var udgifterne i regnskab 2014 på 121 mio. kr., eller 21 mio. kr. højere end budget 2015. Sygedagpenge 115 115 100 121 0 50 100 150 (juli) (okt) Som det fremgår af oven- og nedenstående tabel, så viser prognosen og den faktiske udvikling på budgetkontrol tidspunktet et forventet fald dels i nettoudgifterne og i det samlede sagsantal fra 2014 til 2015, med undtagelse af de langvarige sager over 52 uger. De langvarige sager har været kraftigt stigende. Alle sager over 52 uger er nu gennemgået/screenet, og der var ved sidste budgetkontrol en forventning om, at disse langvarige sager ville blive reduceret markant resten af året, som følge af dels overgang til jobafklaringsforløb (ca. 13%) og mhp bred vurdering/delvis raskmelding (16%). Men denne indsats er endnu ikke blevet iværksat, på grund af manglende mulighed for rekruttering af nye medarbejdere. Der har således flere gange været aftalt an- Side 10 af 15
sættelser, hvor medarbejderne er sprunget fra umiddelbart før jobstart. Tiltagene forsøges iværksat hurtigst muligt. Antal sygedagp.modtag. (5-156. uge) ialt og forløb m. varighed over 52 uger (juli) 946 156 (okt) 932 175 Antal SDP-modtagere 818 965 132 169 Forløb med varighed o/52 uger 50 250 450 650 850 105012501450 Sammenhæng mellem sygedagpenge og jobafklaringsforløb Sygedagpenge og Jobafklaringsforløb bør ses i sammenhæng, da en større andel af sager forventes at overgå fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb efter sygedagpengereformen 1.7.2014. Områderne udgør i alt 116,7 mio. kr. i budget 2015, og det forventede forbrug i regnskab 2015 skønnes til ca. 139,5 mio., eller et forventet merforbrug på ca. 22,8 mio. kr. svarende til ca. 19,5 %. Andre årsager Herudover skal det bemærkes, at indsatsen i sygedagpenge teamet i slutningen af 2014 og starten af 2015 bl.a. har været påvirket af 5 barsler og 3 langtidssygemeldinger, kombineret med en omorganisering. Samtidig viser statistikken af sagerne, at der er en stigende tendens til en øget tilgang af sager med langvarige sygdomsforløb (livstruende sygdomme, hjerneskadede som følge af blodpropper og hjerneblødninger, psykisk syge etc.) Alle disse forhold har medvirket til, at varigheden i sagerne og antallet af langvarige sager er steget og har medført stigende udgifter og et forventet merforbrug. Ledelsen har på baggrund heraf, taget initiativ til forskellige tiltag med henblik på, at afkorte varigheden i sagerne fremadrettet, samt begrænse og reducere antallet generelt. Tiltagene er følgende: Der er allerede gennemført en screening af samtlige sager over 52 uger med henblik på vurdering af muligheden for raskmelding eller overgang til jobafklaringsforløb, som afventer opfølgning (forudsætter rekruttering af medarbejdere) Der iværksættes nødvendige indsatsmuligheder for en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarked/beskæftigelse generelt At fremrykke indsatsen (forudsætter rekruttering af medarbejdere) At optimere indsatsen i forhold til tilgang af sagsbehandlerressourcer, som forventes på plads ca. 1.11.2015 eller udlægning af sagerne til anden aktør. Side 11 af 15
Sygedagpenge, antal fuldtidspersoner Jul 2014 Jul 2015 Ændring I pct. Næstved 1043 953-90 -9% Hele landet 69373 57916-11457 -17% Som det fremgår af figuren har Næstved, fra 2014 til 2015, med et fald på 9%, haft et betydeligt lavere fald i antallet af sygedagpengemodtagere end landet som helhed. Forskellen kan bl.a. skyldes lokale forhold, som angivet i bemærkningerne. Næstved ligger på baggrund af skønnet ved budgetkontrollen ca. 17 mio. kr. over KLs landsskøn på sygedagpengeområdet, svarende til 17,2 %. 3.7.2 Fleksjob: Stigende forbrug Der forventes et merforbrug på fleksjob (både ny og gammel ordning) på 4,7 mio. kr. I forhold til budgetkontrollen pr. 1/7 er det en forværring på 1,4 mio. kr. Ligesom sidste år er tendensen fortsat at der er flere borgere på den gamle, og for kommunen dyrere, fleksjobordning end budgetteret. Pr. 1. oktober 2015 var der 556 borgere på ordningen og ved årets slutning forventes der fortsat at være flere på ordningen end forudsat. I de nye fleksjob (fleksløntilskud) er der pr. 1. oktober ansat 464 borgere. Siden 1. januar er der en nettotilgang på 100 borgere. Niveauet resten af årets forventes fortsat at være en tilgang på ca. 10 personer om måneden. Dette giver en prognose på 431 helårspersoner i 2015, hvilket er en del højere end budgetteret. Selvom tilgangen til ordningen gennemsnitligt er som forventet ved sidste budgetkontrol forventes der alligevel et større forbrug på ordningen denne gang. Dette skyldes at tilgangen er kommet lidt i klumper henover månederne og det har betydning for udgifterne, hvor stor en del af 2015 ansættelsen vedrører. Grundlag for vurdering Udover det højere antal borgere i fleksjob falder udgifterne på de gamle fleksjob desuden meget ujævnt året igennem, da virksomhederne selv kan bestemme, hvornår de vil indhente refusion for deres fleksjobansatte medarbejder. Skønnet er derfor også vurderet på baggrund af de kendte måneders udgifter sammenholdt med virksomhedernes forbrugsmønster i 2014. Udviklingen på fleksjob skal ses i tæt sammenhæng med andre områder, særligt ledighedsydelse (forventet mindreforbrug på 3,3 mio. kr.) og førtidspension (forventet mindreforbrug på 13,7 mio. kr.). Det anses på denne baggrund for positivt at der etableres fleksjobs. Det forventede forbrug på fleksjob i budgetkontrollen er 13 mio. kr. højere end Næstveds andel af KLs midtvejsskøn. I forhold til Kommuneaftalen forventer KL en lavere vækst i fleksjob end der vurderes at være i Næstved Kommune i 2015. 3.7.3 Seniorjob: Samme forventning som ved sidste budgetkontrol Der er budgetteret med 65 helårspersoner i seniorjob. Afgangen fra ordningen i sidste halvdel af 2014 var dog højere end forventet og primo januar var der 60 personer ansat i ordningen. Side 12 af 15
På grund af reglerne om hvilken (stigende) alder borgerne skal have for at kunne overgå til efterløn, har der i årets første halvdel ikke været den store ændring i antal seniorjob. I årets anden halvdel er der indlagt de kendte seniorjobberes afgangstidspunkt. Derudover blev der ved sidste budgetkontrol også indlagt en mindre stigning, da det forventes at de første borgere, der ikke længere kan modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal tilbydes seniorjob. Med denne ændring er der nu er forventet antal helårspersoner på 60, hvilket giver et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. Det er i samme størrelsesorden som ved sidste budgetkontrol. Der er meget faste retningslinier for hvornår seniorer skal tilbydes seniorjob (når muligheden for at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse udløber). Da ydelsen er forholdsvis ny og retten hertil altså først skal opbruges, har der i en periode været en pause i tilgangen til seniorjob. De første udløb af midlertidig arbejdsmarkedsydelse sker i 2. halvdel af 2015. Vurderingen fra budgetkontrollen ligger 2,7 mio. kr. under KLs midtvejsskøn. 4. FORSIKREDE LEDIGE MEDFINANSIERING AF A-DAGPENGE, LØNTILSKUD, MID- LERTIDIG ARBEJDSMARKEDSYDELSE SAMT BESKÆFTIGELSESINDSATS FOR LEDIGE: På det samlede område forsikrede ledige, udgør de forventede udgifter i alt 160 mio., svarende til godt 2,4 mio. kr. over det budgetterede for området. I nedenstående diagram vises udviklingen i udgifterne på området: Forsikrede Ledige 158 158 160 172 (juli) (okt) 150 155 160 165 170 175 4.1 Medfinansiering af a-dagpenge: forventet merforbrug Udgiften til medfinansiering af a-dagpenge forventes at udgøre 140,1 mio. kr. eller 10 mio. kr. mere end budgetteret. Antallet af dagpengemodtagere er i budgettet for 2015 fastsat til 943 helårspersoner. Fra juli 2014 til juli 2015 er antallet faldet fra 1.167 til 1.033 eller et fald på godt 13 % Budgetforudsætningen på 943 helårspersoner har således vist sig at være meget ambitiøs og vil ikke kunne opfyldes i 2015.. Udviklingen i a-dagpengemodtagere er på landsplan faldet med 7,4 %, mens der i Næstved har været et fald på 13 % fra juli 2015 til juli 2015. Side 13 af 15
Såvel KL som STAR forventer et fortsat fald i antallet af dagpengemodtagere i 2015. 4.2 Midlertidig arbejdsmarkedsydelse: forventet mindreforbrug Administrationen forventer et mindre forbrug på 3,5 mio. kr. ud af et budget på 11,8 mio. kr. Der er tale om en ordning som udfases frem mod sommeren 2016. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse blev indført 1.1.2014 og det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere udviklingen på landsplan sammenlignet med Næstved. 4.3 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige: forventet mindreforbrug Området omfatter diverse løntilskudsordninger for forsikrede ledige, herunder modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Udgiften til beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige forventes at udgøre 11,6 mio. kr. eller 4,2 mio. kr. mindre end budgetteret. Mindreforbruget afspejler den generelle tendens til færre antal borgere i løntilskudsjob. Denne tendens er mere markant end oprindeligt budgetteret. Samtidig skal det bemærkes at tilskudssatsen for offentlige løntilskudsjob er reduceret væsentligt i 2015. 2. Førtidspension m.m. 5.1 Personlige tillæg m.v.: Lille mindreforbrug Der er anslået et årsforbrug på ca. 10,7 mio. kr., hvilket er 0,7 mio. kr. mindre end budgetteret. Det er en forværring på 0,2 mio. kr. ift. sidste budgetkontrol. Vurderingen ligger ca. 2,1 mio. kr. over KLs forventede niveau. 5.2 Førtidspension: Væsentligt færre end budgetteret Der forventes et samlet mindreforbrug (på både de nye og de gamle førtidspensioner) på 13,7 mio. kr. Det er primært på de nye førtidspensioner, hvor udviklingen forventes at være væsentligt anderledes end budgetteret. I budgettet er der indlagt en forventning om en nettotilgang på 5,7 personer om måneden, men der forventes nu i stedet et fald set over hele året. Fra januar til august er antal nye førtidspensionister faldet med netto 16 personer, hvilket dækker over stigning i nogen måneder og fald i andre faldet har primært været de sidste 4 måneder. Dette giver en forventning om et mindre forbrug end vurderet ved sidste budgetkontrol, hvor der var indlagt et skøn for tilgang på +1 om måneden. De sidste 4 måneder af året er der dog fortsat indlagt en forventet tilgang på +1 om måneden. Tendensen følger udviklingen fra 2014, hvor der set over hele året endte med at være en nettoafgang på ordningen og regnskabsresultatet udviste også et stort mindreforbrug på førtidspension. Udviklingen har sammenhæng med førtidspensions og fleksjobreformen, men også et generelt lavt antal tilkendelser i Næstved Kommune. I forhold til de gamle førtidspensioner starter året ud med den største belastning af budgettet. Der er dog konstant afgang på ordningerne (tilgang er ikke længere muligt) og forbruget vil derfor gennem året hele tiden være faldende. Det forventede samlede mindreforbrug på førtidspension på 13,7 mio. kr. er en forbedring på 0,5 mio. kr. i forhold til sidste budgetkontrol. Udviklingen på førtidspension skal ses i tæt sammenhæng med andre områder, herunder ledighedsydelse/fleksjob, ressourceforløb og sygedagpenge/jobafklaringsforløb. Det lave antal tilkendelser af førtidspension anses som positivt. Der er dog fokus på afledte virkninger, Side 14 af 15
f.eks. på sygedagpengeområdet, hvor der forventes stort merforbrug (særligt på de langvarige sager uden refusion herunder jobafklaringsforløb). Udgifterne til førtidspension i Næstved Kommune ligger meget over KLs skøn (22,7 mio. kr.). Dette skyldes et højt antal tilkendelser i tidligere år, som betyder at udgiftsniveauet er højt sammenlignet med hele landet. I midtvejsskønnet forventer KL et fald på ca. 8 mio. kr. ift. kommuneaftalen dette niveau følger skønnet fra budgetkontrollen, når der tages højde for at en del af forbedringen skyldes mellemkommunale indtægter. 5.3 Boligydelse og -sikring i alt: Lidt forbedret skøn Der forventes et merforbrug på 1,9 mio. kr. på boligstøtteområdet, hvilket i forhold til sidste budgetkontrol er en forbedring på 0,4 mio. kr. Forventningen til budgetoverskridelsen er nedjusteret lidt, da forbruget på boligsikring de seneste måneder ikke har været helt så stort som skønnet. Det vurderes at en del af merforbruget skyldes den stigende flygtningekvote. Det er dog kun muligt at få boligsikring til permanente boliger på integrationsområdet og disse boliger er der mangel på. Der forventes derfor en vis opbremsning i udgifterne på boligstøtteområdet på denne baggrund. Der er usikkerhed om størrelsen på de løbende efterreguleringer som Udbetaling Danmark foretager samt om den årlige mellemkommunale afregning i november af boligydelse. Beløbsstørrelsen på afregningen er først kendt senere. Området administreres og udbetales af Udbetaling Danmark og der er faste retningslinjer for retten til boligstøtte. Handlemulighederne for kommunen er derfor begrænsede. Der er dog sammenhæng med f.eks. indsatsen ift. at finde permanente boliger til flygtninge og størrelsen på husleje i kommunale udlejningsejendomme. Området er derudover i høj grad indtægtsbestemt og har derfor sammenhæng med ydelsernes størrelse og de ændringer der kan komme i forbindelse med reformer og lignende. Næstved Kommune ligger ca. 2 mio. kr. over KLs midtvejsskøn. Side 15 af 15