Læreruddannelsen på Fyn

Relaterede dokumenter
Pædagoguddannelsen på Fyn

Socialrådgiveruddannelsen i Odense og Vejle

Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg

Uddannelsesberetning Diplomuddannelse i Offentlig Forvaltning og Administration

14. JUNI Områdeberetning Området for Pædagogik & Samfund. Vicedirektør Charlotte Høy Worm

Uddannelsesberetning Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Uddannelsesberetning Diplomuddannelsen i Beskæftigelse

Uddannelsesberetning Socialfaglig Diplomuddannelse

Uddannelsesberetning Diplomuddannelsen i Ledelse

Uddannelsesberetning Undervisningsfag

Bioanalytikeruddannelsen

Uddannelsesberetning Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Helhedsvurdering. Retningslinje for opfølgning på evaluering af hele uddannelser. i grund- og videreuddannelser

Uddannelseskvalitet i 2017

Uddannelsesberetning Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg

Uddannelsesberetning Den pædagogiske Diplomuddannelse

Uddannelsesberetning Diplomuddannelsen i Offentlig Forvaltning og Administration

Uddannelsesberetning Akademiuddannelsen i Ungdoms- og voksenundervisning

SIDST RETTET Retningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde

Uddannelsesberetning Radiografuddannelsen

Uddannelsesberetning Akademiuddannelsen i Offentlig Forvaltning og Administration

Retningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde

SIDST RETTET Retningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde

UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet

GODKENDT AF VICEDIREKTØR. Helhedsvurdering. Professionsuddannelse i offentlig administration

Afrapportering Kvalitetsområdet

Helhedsvurdering. Vejledning til opfølgning på evaluering af hele uddannelser. i grund- og videreuddannelser

1. Måltal i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles kvalitetssystem

2.3 Kvalitetspraksis frafald og gennemførelse

Helhedsvurdering. Vejledning til helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige. kvalitet i Den sundhedsfaglige diplomuddannelse

Pædagoguddannelsen i Jelling

Kvalitetshåndbogen 2015

Handlingsplan for studentertilfredshedsundersøgelsen og undervisningsmiljøvurdering Pædagoguddannelsen i Randers

Evalueringspraksis. Lederrådet i Området for Sundhed Februar Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert Olsen

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

Uddannelsesberetning Pædagoguddannelsen i Jelling

UCL s målkompleks

Fysioterapeutuddannelsens Evalueringspraksis

Kvalitetskonferencer. Retningslinje for afvikling af kvalitetskonferencer. Kvalitetsafdelingen. Udarbejdet

1. Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem Fra uddannelserne til direktion og bestyrelse

Plan for gennemførelse Informationsmateriale

Evalueringspraksis. Lederrådet i Området for sundhedsuddannelser Januar 2018 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

Evalueringspraksis. Lederrådet i Området for Sundhed September Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert

Årshjul for Studienævn for International Virksomhedskommunikation

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Handleplan for 2018 i tilknytning til Absalons strategiske rammekontrakt

Evalueringsplan: Odense, Svedborg og Jelling

Evaluering af teoretiske moduler

Kvalitetskriterium 3.1 Trivsel. Forklaring af kvalitetskriterium

AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer

Evaluering. Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet?

Referat fra møde i Uddannelsesudvalget for Læreruddannelsen mandag den 24. april 2017 kl Niels Bohrs Allé 1, Odense, lokale B.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

Skriftlig evalueringspraksis

Pædagoguddannelsen i Odense, Svendborg og Jelling: Kvalitetskriterium 3.1 Trivsel. Forklaring af kvalitetskriterium

Vejledning til uddannelsernes kvalitetsarbejde

Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Aarhus

Retningslinje for fælles evaluering

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

SIDST RETTET 18. SEPTEMBER Retningslinje for evaluering af teoretiske studieaktiviteter

Pressekit Fakta om UCL. Opdateret oktober 2015

Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Viborg

Evaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

Rammer for lokal evalueringspraksis:

Modul- og semesterbeskrivelser

Fysioterapeutuddannelsen

Studiemiljøundersøgelsen

Opfølgning på evaluering J.nr.: 4071

1. Uddannelsesstationer

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Afrapportering af Det Teologiske Fakultets kvalitetssikring

Hold: bosf14 J.nr.: Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet?

Fag: Modul 11 evaluering Hold: Erg109 Dato: 17/ Evaluering foretaget af: Anette J. Madsen Udarbejdelse af rapport: Søren Futtrup

Evaluering af resultatkontrakt for direktør Inge Prip godkendt på bestyrelsesmødet den 23. marts 2017.

HANDLEPLAN 2017 Institut for sundhedsuddannelse

Årlig kvalitetsrapport 2018

Den årlige kvalitetsrapport

Integration af den nationale studenterundersøgelse, LEARN, i UCL s kvalitetssystem

Procedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser

Svar til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner

Opfølgning på evaluering

Den årlige kvalitetsrapport

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres

Kvalitetspraksis for område 15: gennemførelse, Læreruddannelsen på Fyn

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

Undervisningsmiljøvurdering i UCL- afrapportering og offentliggørelse

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

KVALITETSPOLITIK OG KVALITETSSYSTEM PÅ ARKITEKTSKOLEN AARHUS

Generel klinisk studieplan

Årlig kvalitetsrapport 2018

Referat fra møde i Uddannelsesudvalget for Pædagoguddannelsen mandag den 30. april 2018 kl Niels Bohrs Allé 1, Odense M, lokale H.

Transkript:

UDARBEJDET I 2017 Læreruddannelsen på Fyn Uddannelsens beretning om uddannelseskvaliteten i 2016 Ansvarlig uddannelseschef: Anders Nørgaard Version: 11-08-2017 13:00:00

1. Helhedsvurdering Helhedsvurderingen er en redegørelse, der viser uddannelseschefens vurdering af den aktuelle uddannelsesfaglige kvalitet ud fra kvalitetssystemets seks områder. Der kan både inddrages resultater af kvantitative målinger og resultater fra uddannelsens løbende kvalitative kvalitetsarbejde. Rekruttering Læreruddannelsen på Fyn er en attraktiv uddannelse med et stigende antal ansøgere, både i kvote 1 og 2 Der er fortsat plads til flere studerende på uddannelsen, da dimensioneringen åbner mulighed for et væsentligt større optag. I 2016 optog Læreruddannelsen på Fyn 227 studerende. Det stigende antal ansøgere er en national tendens, som også gør sig gældende på UCL. Efter nogle år med små optag, forventes det nu at være en tendens, som holder og som vil bringe Læreruddannelsen tættere på at nå et optag på 400 studerende pr. år Udfordringer: Læreruddannelsen på Fyns udfordringer omkring optag er åbenlyse. Der er brug for at øge optaget markant henover de kommende år. Med henblik på at tiltrække flere studerende oppprioteres Åbent Hus arrangementer og forskellige brobygningsaktiviteter. Derudover indføres for første gang i februar 2018 et vinteroptag. Planlægning og gennemførelse Læreruddannelsen har udfordringer omkring planlægning og gennemførelse. I de studerendes vurdering af uddannelsens rammer og støttefunktioner ligger uddannelsen lavt sammenlignet med øvrige uddannelser i UCL. Samlet ligger uddannelsen på 51 % positive svar, hvor måltallet for 2016 er på 77 %. En del af vanskelighederne relateres til faciliteterne på Middelfartvej inden flytningen til Campus. De studerende forventer sig meget af flytningen og håber, at det vil ændre væsentligt på forholdene. Dette bør således have ledernes og medarbejdernes fulde opmærksomhed i 2017 Udfordringer: Der er specielt udfordringer med: - at skabe overskuelig struktur i uddannelsen, så de studerende kan gennemskue, hvorledes deres uddannelse udvikler sig fra start til slut. - at der er for stor fokus på prøver og vurdering og mindre fokus på feedback og vejledning. - at den udgående mobilitet er faldende i forhold til 2015. - at frafaldet er højt. Der arbejdes med at skabe en mere overskuelig model og en mere langsigtet planlægning, så de studerende bedre kan gennemskue og planlægge deres uddannelsesforløb.

Derudover tages der initiativ til drøftelser med de studerende omkring mulighederne ved at være flyttet til Campus. Med henblik på at mindske frafaldet arbejdes der intensivt med at mindske barierre og sikre studiefremdrift. Konkret arbejdes der på, at fokus flyttes fra modulprøver og modulgodkendelser til vejledning og feedback. Der arbejdes desuden på at indføre en studiestartsprøve, således at studerende, som ikke kommer i gang med uddannelsen fra start, opfanges. Studiemiljø Studiemiljøet på Læreruddannelsen på Fyn er godt.de studerende angiver, at de er meget tilfredse med studiemiljøet og med de relationer, som de har med både medstuderende og undervisere. Der er dog udfordringer omkring de studerendes forventninger til faglig feedback. De studerendes oplevelse af feedback på uddannelsen er blevet væsentligt bedre fra 2015 til 2016, hvilket formodes at hænge sammen med den indsats, der blev beskrevet ved sidste uddannelsesberetning. Udfordringer: Der er brug for en forventningsafstemning i forhold til, hvordan og hvornår de studerende modtager feedback. Den indsats, der igangsat, er begyndt at virke, men der er et stykke vej endnu. Indsatsen omkring feedback intensiveres i 2017, hvor der arbejdes på at tydeliggøre i studieplaner, hvad studerende kan forvente i forhold til at modtage feedback. Vidensgrundlag På Læreruddannelsen på Fyn er opkvalificering af medarbejdere med henblik på at få flere forskningskompetencer og mere videnproduktion en naturlig del af hverdagen. Der er en lang tradition og et fint samarbejde med forskningscentret, som løbende sikrer, at videngrundlaget i uddannelsen er i top. Udfordringer: Udfordringen omkring videngrundlaget er dels at sikre, at vores egen videnproduktion deles og anvendes i undervisningen på læreruddannelsen. Derudover er det en løbende opgave at sikre, at de videnprodukter, der produceres, bliver registreret i UC Viden. Kvalitet i studieaktiviteter De studerendes oplevelse af den teoretiske undervisning på Læreruddannelsen på Fyn er positiv på alle parametre, på nær de studerendes studieintensitet. De studerende angiver at være tilfredse med læringsudbytte, fagligt niveau og arbejdsformer. Det er et meget flot resultat og giver et klart billede af engagerede og velfunderede undervisere. Udfordringer: Der er store udfordringer med de studerendes studieintensitet, hvad angår arbejdstid brugt på uddannelsen og på engagement og udviklingsmuligheder. Der er brug for, at forventninger og rammer tydeliggøres, og at de studerende i begyndelsen af uddannelsen får mere støtte til selv at arbejde med studieaktiviteter.

Professionskompetence og professionsudøvelse De studerende fra Læreruddannelsen på Fyn kommer ud med et tilfredsstillende karakterniveau på deres bachelorprojekter. De er velfunderede i deres fag og er klar til nye udfordringer på arbejdsmarkedet. Dimittendledigheden er faldet væsentligt fra 2015 til 2016. Dimittendernes muligheder for at få arbejde øges kraftigt, hvis de gennem deres uddannelse har valgt de rette fagsammensætninger. Udfordringer: Der er brug for, at der fokuseres på, at de studerende allerede tidligt i uddannelsen får god vejledning i planlægningen af deres vej gennem uddannelsen. Med henblik på at kunne give de studerende den rette vejledning er tæt samarbejde og dialog med aftagerne meget vigtigt.

2. Afrapportering på individuelle målepunkter Under afrapporteringen på de individuelle målepunkter analyserer uddannelseschefen uopfyldte mål og foreslår handletiltag. Rekruttering 1.1.1 Uddannelsernes attraktivitet Læreruddannelsen på Fyn er en attraktiv uddannelse med et støt stigende ansøgerfelt. Fra 2014 er uddannelsens relative andel af førsteprioritetsansøgere steget fra 7,8 % til 8,7 % i 2016. Måltallet for 2016 er 8,0 %. Uddannelsen har stadig potentiale til at optage flere studerende, og det forventes, at den relative andel af førsteprioritetsansøgere fortsat vil stige i de kommende år 1. Prioritering af Åbent Hus arrangementer og brobygningsaktiviteter. 2. Udbyde vinteroptag fra februar 2018. 3. Afsøge muligheder for at signalere mere overskuelighed og tryghed. 1.2.1 Adgangskvotient for kvote 1- ansøgere Adgangskvotienten for kvote 1 ansøgere er fastsat til 7,0. Det er en national fastsættelse og kan ikke påvirkes, så længe der stadig er ledige pladser på læreruddannelsen. Der vurderes ikke at være behov for nye tiltag. Planlægning og gennemførelse 2.1.1 Uddannelsens rammer og støttefunktioner 51 % af de studerende på Læreruddannelsen på Fyn har et belastningsniveau under 40 på hovedområdet Uddannelsesinstitutionen. Måltallet for 2016 er 77 % Dette placerer læreruddannelsen næstlavest på UCL. Læreruddannelsen på Fyn ligger generelt lavt på alle underområder, og særligt lavt på underområderne Faciliteter (51 %), Information (34 %), Sociale aktiviteter (23 %) og Studieressorcer (30 %). Det lave niveau og den dårlige placering i forhold til øvrige uddannelser på UCL er utilfredstillende og bør give anledning til handling. De studerende angiver på dialogmøderne, at de savner overskuelig information, f.eks. fra Fronter og i forhold til uddannelsens opbygning. I forhold til studieressourcer, sociale aktiviteter og faciliteter er der en stor forventning til, at flytningen til Campus vil forbedre oplevelsen af disse områder.

1. Der skabes en tydelig visualisering af strukturen på læreruddannelsen, således at de studerende kan se deres samlede uddannelsesforløb for sig. 2. Det drøftes med DSR/studerende, hvorledes flytningen til Campus har bidraget til bedre rammer, og hvorledes det kan påvirke planlægning og gennemførelse i positiv retning. 2.2.1 Udgående mobilitet Den udgående mobilitet på læreruddannelsen er i 2016 på 7,5 %, hvilket er samme niveau som i 2014 (7,4 %). I 2015 var der særligt mange studerende, der var på udlandsophold af minimum 2 ugers varighed (12,9 %). Det betyder, at Læreruddannelsen på Fyn har haft et fald i den udgående mobilitet og er nu 7,4 % fra måltallet på 14,9 %. Der har i 2016 været en del ændringer på det internationale område, og organiseringen er først faldet på plads i foråret 2017. Det vurderes urealistisk at nå måltallet i 2017, selvom der gøres en målrettet indsats. Der bør dog arbejdes målrettet på at øge den udgående mobilitet. Den nye struktur på det internationale område implementeres, og der følges løbende op på, om ændringerne skaber resultater i form af øget udgående mobilitet. 2.3.1 Frafald inden 3. semester Læreruddannelsen på Fyn har i 2016 et frafald på 14 %, hvilket er 2 % mere end måltallet på 12 %. Det er 2 % bedre end i 2015, men 2 % dårligere end i 2014. Der er min vurdering, at frafaldet stadig er for højt, og at der bør gøres en målrettet indsats for at nedbringe frafaldet. Generelt tegnes et billede af 4 grupper studerende, der frafalder uddannelsen: 1. Studerende, der bliver administrativt udmeldt. 2. Studerende, der flytter til en tilsvarende uddannelse et andet sted. 3. Studerende, der vælger en anden uddannelse. 4. Studerende, der falder fra af personlige årsager. Det er relativt store grupper af studerende, og der må analyseres yderligere på årsagerne for at kunne fastslå noget mere kvalitativt. 1. Modulgodkendelser og modulprøver reduceres, og der fokuseres på vejledning og feedback. Dette med henblik på at fjerne barrierer og i stedet fokusere på studiefremdrift. 2. Dialog med studievejledningen om at være mere opsøgende i forhold til studerende, som har det svært i begyndelsen af uddannelsen. 3. Indførelse af studiestartsprøve for på et tidligere tidspunkt at stoppe studerende, som er studieinaktive, og dermed undgå større mængder af administrative udmeldelser.

2.3.2 Frafald og gennemførelse på normeret tid På Læreruddannelsen på Fyn er der i 2016 48 % som har gennemført uddannelsen på normeret tid. Det er 1 % bedre end måltallet. Fra 2015 er der sket et fald fra 51 %. Således er der grund til at være opmærksom på, om det er en udvikling, der går i den forkerte retning. I 2016 måtte der maksimalt være 15 %, der fortsat var indskrevet ud over den normerede tid. Målet er ikke indfriet, da der nu er 18 %, der fortsat er indskrevet. Det betyder, at selv om læreruddannelsen ligger 1 % over måltallet for gennemførelse, er der plads til forbedringer. Årsagerne til stigningen kan handle om, at studerende, som tidligt i uddannelsen kommer bagefter, har svært ved at indhente det tabte. Der bør være et konstant fokus på at understøtte, at de studerende gennemfører uddannelsen på normeret tid. 1. Modulgodkendelser og modulprøver reduceres, og der fokuseres på feedback og vejledning. Dette skal ske med henblik på at mindske barrierer og fokusere på studiefremdrift. 2. Etablering af samlende aktiviteter for læreruddannelsens studerende med henblik på at skabe mere samhørighed mellem de studerende på uddannelsen og på den måde fastholde studerende sammen med de hold, de starter sammen med. Studiemiljø 3.1.1 De studerendes trivsel Generelt er der god trivsel blandt studerende på Læreruddannelsen på Fyn. De studerende har en god relation til deres medstuderende. I trivselsundersøgelsen angiver 83 % af de studerende at have et belastningsniveau på under 40. Målet er en andel på minimum 60 %. Relationen til underviserne er ligeledes høj (69 % positive svar). Alle områder ligger over måltallet, og der er fremgang fra niveauet for 2015. På andre underområder ligger Læreruddannelsen på Fyn over måltallet, f.eks. på "Evaluering og fleksibilitet". Her er der ligeledes fremgang fra et 2015-niveau på 54 % til 2016, hvor niveauet er på 65 %. Resultaterne angiver, at de tiltag, der er taget på læreruddannelsen i løbet af 2016, har virket, og det vurderes som tilfredsstillende, at uddannelsen ligger over måltallet. Der sættes ikke nye tiltag i gang

3.1.1a Feedback De studerende angiver, at der på underområdet "Feedback" stadig er udfordringer. Her ligger uddannelsen på 51 % positive svar, hvor måltallet for 2016 er på 60 %. Der er dog fremgang at spore, da niveauet i 2015 var på 30 %. Noget tyder således på, at de tiltag, der er gjort, har haft den ønskede effekt, og at kurven er knækket i forhold til feedback. Dette vurderes som meget tilfredsstillende og giver kun anledning til at iværksætte mindre tiltag. 1. Der udarbejdes et ensartet koncept for, hvorledes de studerende kan følge med i, hvordan og hvornår de kan forvente at modtage feedback, f.eks. en fælles skabelon i studieplanerne. 2. Det beskrives i studieplanerne, hvorledes de studerende kan forvente at modtage feedback. Det tydeliggøres, hvem der giver feedback, på hvilket tidspunkt i uddannelsen, og i hvilket omfang de studerende kan forvente at modtage feedback. 2.1 Vidensgrundlag 4.2.1 Antal ph.d er og ph.d. studerende Læreruddannelsen på Fyn havde i 2016 4 ph.d. er ansat. Desuden er der 3 medarbejdere, som er i gang med deres ph.d. Det placerer Læreruddannelsen i top blandt UCLs uddannelser i forhold til antallet af medarbejdere med forskningskompetencer. Tendensen er, at der er lidt færre medarbejdere med forskningskompetencer end i 2015. Denne tendens skal ses som et udtryk for, at de pågældende medarbejdere har fået mulighed for ansættelse i forskningsstillinger, dels på UCL og dels andre steder. Det nuværende niveau er tilfredsstillende, men der er brug for at fokusere på identificering af nye ph.d.-studerende, hvis områdets måltal for 2017 skal indfries. 1. Medarbejdere med ambitioner om at skrive ph.d. identificeres, f.eks. gennem MUS samtaler og andre drøftelser med den enkelte medarbejder. 2. Muligheder for finansiering afsøges i samarbejde med forskningscentret. 4.3.2 Antal producerede produkter i UC Viden Læreruddannelsen på Fyn registrerede 46 videnprodukter i 2016. Der er 12 % flere end i 2015. Måltallet var en stigning på 25 %, hvilket betyder, at læreruddannelsen ikke har indfriet målet. Antallet af vidensprodukter placerer dog læreruddannelsen som topscorer blandt UCLs uddannelser. Der er en udfordring i forhold til undervisernes registrering af vidensprodukter, som der bør fokuseres på, ligesom der bør gøres nogle overvejelser om, hvorledes vi anerkender medarbejderes produkter.

1. Biblioteket inviteres med på Uddannelsesforum med henblik på at informere om registrering i UC Viden 2. Der udarbejdes en model for, hvorledes egne videnprodukter anvendes i undervisningen og for, hvorledes vi fejrer vores videnprodukter. Kvalitet i studieaktiviteter 5.1.1 Kvalitet i teoretisk undervisning (modulevalueringer) De studerendes oplevelse af den teoretiske undervisning på Læreruddannelsen på Fyn er positiv på alle parametre. Målet er, at 75 % af de studerende angiver at være tilfredse med læringsudbytte, fagligt niveau og arbejdsformer. På alle tre parametre ligger læreruddannelsen over målet. Der er således 87 %, som angiver, at læringsudbyttet er godt, 92 % angiver, at det faglige niveau er godt, og 92 % angiver, at arbejdsformerne er gode. Det er et meget flot resultat og giver et klart billede af engagerede og velfunderede undervisere. Der er ikke behov for yderligere tiltag i forhold til kvaliteten af den teoretiske undervisning. Der er ikke behov for nye tiltag i forhold til kvaliteten i den teoetiske undervisning 5.2.1 Kvalitet i praksisbaseret studieaktivet (praktikevalueringer) Der er ikke opgjort tal for praksisbaseret studieaktivitet på læreruddannelsen. Der er først data fra beretningen for 2017. - 5.3.1 Høj studieintensitet målt i timer I 2016 er målet, at 70 % af de studerende skal bruge mere end 35 timer på deres uddannelse pr. uge. På Læreruddannelsen på Fyn er der store udfordringer hermed. Her er der således kun 27 %, som angiver at bruge mere end 35 timer pr uge. I 2015 var der 31 %. Der er således en tendens til, at færre af de studerende bruger 35 timer eller mere på uddannelsen. De studerende angiver at bruge 30 timer pr. uge, hvilket er 8,5 timer færre end målet for 2016. Det er foruroligende, og det kan ikke undgås, at dette får effekt på de studerendes udbytte af uddannelsen. I forbindelse med dialogmøderne er der meget forskellige tilbagemeldinger omkring studieintensitet. De studerende angiver en svingende belastning, men der er et generelt billede af, at de ikke har problemer med at nå deres ting. Der er brug for en målrettet indsats for at få de studerende til at prioritere deres uddannelse højere.

1. Med henblik på at tydeliggøre hvilke forventninger, der er til de studerende, specielt i forhold til K3 og K4 aktiviteter, tydeliggøres studieaktivitetsmodellen for de studerende. 2. Studieordningens rammer for deltagelse tydeliggøres og understøttes af klare rammer for undervisernes planlægning. 5.3.2 Høj studieintensitet opgjort ud fra trivselsundersøgelsen I 2016 er målet, at 85 % af de studerende skal have en belastningsgrad under 40 for områderne Engagement og udviklingsmuligheder. Læreruddannelsen på Fyn ligger i 2016 på 69 % positive svar for Engagement og 64 % for Udviklingsmuligheder. På begge områder er læreruddannelsen en af de uddannelser på UCL, som ligger længst fra måltallet. Der har været et lille fald i forhold til engagement og en lille stigning i forhold til udviklingsmuligheder. Det er problematisk, at de studerendes engagement er faldende. Det kalder på en model for, hvordan læreruddannelsen kan komme tættere på at opfylde målet i 2017. En mulig forklaring på et dalende engagement blandt de studerende kan være, at læreruddannelsen i foråret 2016, hvor data blev indsamlet, var igennem en meget turbulent periode, hvad angår forholdet mellem ledelse og medarbejdere. 1. Med henblik på at tydeliggøre hvilke forventninger, der er til de studerende, specielt i forhold til K3 og K4 aktiviteter, tydeliggøres studieaktivitetsmodellen for de studerende. 2. De studerende skal støttes mere i starten af uddannelsen i forhold til selv at kunne tage initiativ til studieaktiviteter. Professionskompetence og professionsudøvelse 6.1.1 Karakterniveau for bachelorprojekt Karakterniveauet for bachelorprojekter på Læreruddannelsen på Fyn ligger på 7,4, hvilket er et lille fald fra 2015, hvor det var på 7,6. Niveauet er passende, tæt på måltallet på mindst 7,0. Det er min vurdering, at det er et udtryk for, at dimittenderne fra Læreruddannelsen på Fyn er klædt godt fagligt på i forhold til at kunne varetage opgaverne i fremtidens skoler. Der er ikke behov for yderligere tiltag omkring karakterniveauet

6.4.1 Dimittendledighed Ledigheden for dimittender fra Læreruddannelsen ved UCL ligger 3 % højere end gennemsnittet for de UC er, som vi normalt sammenligner os med. Der er sket en positiv udvikling fra 2012 optaget, hvor dimittendledigheden lå på 18 % til 2013 optaget, hvor den lå på 10 %. Det er meget positivt, at dimittender fra UCL har fået lettere ved at komme i arbejde. Det ser ud til, at det er en national tendens, men UCL er blandt de UC er, som har flyttet sig mest. Der bør dog være en opmærksomhed på, om UCLs dimittender er lykkedes med at sammensætte deres uddannelse, så det svarer til aftagerbehovet. 1. Dialog med aftagere omkring hensigtsmæssige fagsammensætninger 2. Udarbejdelse af forslag til sammensætninger med henblik på at vejlede de studerende i de valg, de træffer på deres vej gennem uddannelsen.

3. Prioritering af handletiltag Uddannelseschefen har udvalgt og prioriteret følgende (maksimalt 5) handletiltag, som udfoldes nedenfor under relevante kvalitetsområdeoverskrifter. Planlægning og gennemførelse 1. Modulgodkendelser og modulprøver reduceres, og der fokuseres på feedback og vejledning. Dette med henblik på at mindske barrierer og i stedet fokusere på studiefremdrift. Muligheder for ændringer afsøges, og der udarbejdes en ny model for modulgodendelser og modulprøver i første halvår af 2017. Det forventes, at implementering finder sted fra studiestart i september 2017. Det forventes at have positiv effekt på frafald allerede i løbet af efteråret 2017 og i 2018 2. Der skabes en tydelig visualisering af strukturen på læreruddannelsen, således at de studerende kan se deres samlede uddannelsesforløb for sig. Det forventes, at der er skabt en model, som kan tages i anvendelse i løbet af 2017. Studiemiljø 3. Der udarbejdes et ensartet koncept for, hvorledes de studerende kan følge med i, hvordan og hvornår de kan forvente at modtage feedback, f.eks. en fælles skabelon i studieplaner. Konceptet forventes at være taget i brug i forbindelse med planlægning og udarbejdelse af studieplaner til vinteroptaget i februar 2018. Kvalitet i studieaktiviteter 4. Med henblik på at tydeliggøre hvilke forventninger, der er til de studerende, specielt i forhold til K3 og K4 aktiviteter, tydeliggøres studieaktivitetsmodellen for de studerende. Dette indarbejdes i studieplanerne, og med afsæt i studieaktivitetsplanen orienteres de studerende mere detaljeret om forveningerne til dem. Professionskompetence og professionsudøvelse 5. Dialog med aftagere omkring hensigtsmæssige fagsammensætninger. I løbet af 2017 drøftes dette i læreruddannelsens aftagerpanel, og der arbejdes på at kommunikere det til de studerende, så de bliver bedre i stand til at sammensætte deres uddannelsesforløb i retning af det, som aftagerne har brug for.

4. Status på handletiltag for 2015 Nedenfor følger en kort status på handletiltag i forlængelse af afrapporteringen på uddannelseskvaliteten i 2015. 1. Hjælp til studiestart og opfølgning på studieaktivitet: På grund af lederskift og justeringer i organisationen på Læreruddannelse på Fyn i 2016 er der ikke arbejdet målrettet med handletiltaget. 2. Synliggøre studieaktiviteterne: På grund af lederskift og justeringer i organisationen på Læreruddannelse på Fyn i 2016 er der ikke arbejdet målrettet med handletiltaget. 3. Feedback: Der er i 2016 afholdt en fælles temadag med Lærer- og Pædagoguddannelserne i Jelling. Underviserne har arbejdet videre med, hvordan feedback til de studerende kan optimeres. Der er ikke udarbejdet et ensartet koncept for, hvorledes de studerende kan se, hvordan og hvornår de kan forvente at modtage feedback. 4. Praksistilknytning og teori-praksis kobling: På grund af lederskift og justeringer i organisationen på Læreruddannelse på Fyn i 2016 er der ikke arbejdet målrettet med handletiltaget 5. Information: På grund af lederskift og justeringer i organisationen på Læreruddannelse på Fyn i 2016 er der ikke arbejdet målrettet med handletiltaget.

5. Forbedring af kvalitetssystemet Som sidste del af uddannelsesberetning har uddannelseschefen mulighed for at fremsætte forslag til forbedring af kvalitetssystemet og arbejdet med uddannelsesberetninger. Eventuelle forslag følger nedenfor.