SÅDAN GØR VI April/maj 2011 Skrivning som vejen til læsning Side 1 Skrivning og læsning hænger sammen Læsevejledere på de fleste skoler Side 3 Fire læsevejledere skitserer deres arbejdsopgaver Side 4 Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Layout Grafiker Lise Særker Forslag mailes til htp-kultur@aalborg.dk Næste blad udkommer juni 2011 Klara Korsgaard finder det vigtigt, at man anerkender den viden, barnet medbringer ved skolestart. Man udvikles simultant som læser, lytter, taler og skriver. Man kan ikke skille disciplinerne ad. Det fastslog videncenterleder Klara Korsgaard ved et netværksmøde for læsevejledere i Aalborg Kommune. Når et barn skal lære at læse, er der tradition for primært at arbejde med læsebøger altså med selve læsningen, hvor barnet dels skal koncentrere sig om at kende bogstaverne, dels skal sætte dem sammen og forstå det indhold, som bogstaverne danner. Når barnet skriver, er det omvendt. Her kender barnet ordene og skal finde bogstaverne, mens det producerer indholdet. Læsning og skrivning er komplementære størrelser, som understøtter hinanden, fordi man overfører erfaringer fra den ene disciplin til den anden. Man udvikles simultant som læser, lytter, taler og skriver, forklarede videncenterleder Klara Korsgaard, Natio - nalt Videncenter for Læsning, da hun 7. april 2011 holdt foredrag for læsevejlederne i Aalborg Kom - mune. Arrangementet på Læreruddannelsen i Aalborg havde op mod 100 deltagere, idet en del børnehaveklasseledere, skolebibliotekarer og dansklærere også havde taget imod invitationen fra Skoleafdelingen. Vejen til læsning Klara Korsgaard har deltaget i flere nationale forskningsprojekter og skrevet en række artikler med fokus på børns vej til læsning. Senest har hun sammen med adjunkt Monique Vitger, læreruddannelsen i Haslev, og lektor Sara Hannibal, læreruddannelsen i Holbæk, udgivet bogen Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Bogen er baseret på Fortsættes side 2
O RITA ER I SK HAN LE DER EF TER SN ØVSEN VEN A HER ER RIT SNØVSE N DØR HER ER EN HER LD SESSETRO ER EN PRIN RØG I F RUGTBIL EN HAN BL IVER SK UDT ME D FODB OLDEN DE KØR ER EFT ER SNØ VSEN I projektet i børnehaveklassen skrev de voksne med voksenskrivning under børnenes tekst. Børnene begyndte hurtigt at bruge nogle af voksenordene i deres tekster. et pilotprojekt, som blev gennemført over tre år i børnehaveklassen på Søholmskolen i Jystrup. Projektet tog bl.a. afsæt i forskningsresultater, som indikerer, at gode skri- Klara Korsgaard fremhævede literacy-tilgangen, der ser skriftsprogstilegnelsen som en integreret del af børns socialisering ind i kommunikative fællesskaber. Man skal gøre brug af det, børnene har med i bagagen fra vuggestue, vere bliver gode læsere, at gode skrivere læser mere end dårlige skrivere, og børnehave og hjem, fra fjernsyn, computer, billeder, bøger og øvrige multimo- at gode læsere ser ud til at bruge en mere udviklet syntaktisk skrivning end dale udtryksformer. Man skal anerkende, hvad barnet ved i forvejen i stedet for dårlige læsere. Klara Korsgaard refererede ligeledes til Carol Chomsky, tidligere professor at parkere dets viden i garderoben og starte forfra, fordi det er nemmere for lærerne, at børnene følges ad. på Harvard Graduate School Education, som slog til lyd for, at introduktionen til det skrevne ord bør gå gennem skrivning, fordi børn er klar til at skrive, før de er klar til at læse. Faglig skrivning og læsning Klara Korsgaard kom ind på vigtigheden af at holde fokus på elevernes skrivefærdigheder gennem hele skoleforløbet. Tekster dokumenterer skriverens Skrivning som kommunikationsmiddel skrivefærdigheder, men de dokumenterer også skriverens faglige viden om det I projektet på Søholmskolen blev skrivning anskuet som et kommunikations- skrevne. Når man skriver, samles, fastholdes og overføres viden. Derfor skal middel. Bogstaverne var ikke vigtige i begyndelsen, men der blev hængt bog- eleverne udfordres med skriveopgaver, som fremmer refleksion, analyse og staver op i klassen, og eleverne fik en bogstavstrimmel. De satte lyde på ord, syntese. lavede håndfonemer og gættede på et forbogstav, når de havde gættet en lyd. Skrivning er ikke kun en danskfaglig disciplin. Man skal kunne skrive fagets Børnene blev bedt om at lave små tegneserier med børnestavning. De læste det tekster for at forstå faget og kunne meddele sig til andre om faget, ligesom man skrevne op for de voksne og foreslog selv, at de voksne skrev ordene med vok- efter skolen skal kunne forstå og skrive erhvervets tekster. Derfor skal elever- senskrivning nedenunder, så voksne også kunne læse tegneserien. Børnene ne i alle fag præsenteres for skriveopgaver, som udvikler deres lyst til at under- begyndte at sammenligne deres egen tekst med de voksnes. De tog små ord til sig søge antagelser, skabe sammenhænge, fortolke og teste egen forståelse. og begyndte at bruge dem, og de blev stadig mere optagede af at finde bogstaver, Skrivning styrker refleksionen og bringer tænkningen videre, så eleverne som passede til de lyde, de lavede. Børnene lavede seks tegneserier i løbet af tre motiveres til at læse sig til ny viden, som udvikler skrivningen yderligere. Faglig måneder. Alle tegneserier blev lamineret og hængt op, så mor og far kunne se skrivning og faglig læsning hænger sammen præcis som skrivning og læs- dem. Og det var tydeligt for enhver, at skriften udviklede sig fra gang til gang. ning hænger sammen i indskolingen. På videnomlaesning.dk. er der under Projekter link til seks små film, der Hvorfor starte forfra? blev optaget under projekt Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard viste tilhørerne to bogstavtest (se næste side), der var taget i Hjemmesiden indeholder ligeledes en oversigt over Klara Korsgaards og øvri- børnehaveklassen i september og december. Testene viste, at børnene kendte ge forfatteres udgivelser om skrivning og læsning. forbløffende mange bogstaver ved skolestart, og at langt de fleste børn kendte stort set alle bogstaver i december. Fortsættes side 3 2
Børnehaveklassen i september Børnehaveklassen i december Testene viste, at børn kan rigtig mange bogstaver ved skolestart. Så der er ingen grund til at begynde forfra.! Læsevejledere på de fleste skoler Om et års tid forventes alle skoler at have en læsevejleder, der kan rådgive kollegerne om elevernes læseudvikling. Funktionsbeskrivelse for læsevejledere Siden UCN lancerede uddannelsen som læsevejleder i 2007, har 49 lærere fra Vejlede kolleger og ledelse inden for fagligt indhold, metoder og materialevalg vejlede og rådgive klassens/årgangens lærere om læsefremmende aktiviteter og materialer vejlede og rådgive klassens/årgangens lærere i forhold til læse- og skriveudvikling, herunder læseindlæring, læseforståelse, læseteknik, læsestrategi, stavning og faglig læsning vejlede og rådgive ledelsen i forbindelse med skolens valg af indsatsområder for læsning vejlede og rådgive børnehaveklasselederen omkring børns sprogudvikling, herunder den obligatoriske sprogvurdering skolerne i Aalborg Kommune gennemført uddannelsen. I øjeblikket er 19 lærere under uddannelse, så alt tyder på, at samtlige skoler om et års tid vil kunne tilbyde lærere og pædagoger vejledning af en kollega med særlige kompetencer inden for elevers læseudvikling. Uddannelsen som læsevejleder er sammensat af tre moduler. Den udgør en halv diplomuddannelse og gennemføres normalt på halvandet år. Uddannelsen blev oprettet med statslig støtte i kølvandet på bl.a. PISA-undersøgelser, som viste, at danske elever opnåede dårlige læseresultater, og at skolernes evalueringskultur var mangelfuld. I Aalborg Kommune får skolerne dækket deltagerbetalingen på uddannelsen, fordi kommunen ønsker og anbefaler, at alle skoler får en læsevejleder. Kommunalt netværk Da de første læsevejledere var uddannet i 2009, etablerede Skoleafdelingen et kommunalt netværk, hvor læsevejlederne mødes to-tre gange om året for at hente viden og udveksle erfaringer. Foruden Klara Korsgaard har forfatter Ina Borstrøm og lektor, ph.d. Holger Juul, Center for læseforskning ved Københavns Universitet, været blandt foredragsholderne. Netværksmøderne har også budt på indlæg fra bl.a. PPR Aalborg og Pædagogisk MedieCenter. Vi finder det vigtigt, at læsevejlederne får mulighed for at sparre og holde sig ajour med udviklingsarbejder og forskningsresultater. Vi har udarbejdet en funktionsbeskrivelse for læsevejlederne, men rammen er bred. Det er den enkelte ledelse og læsevejleder, der sammen skal definere opgaverne ud fra de lokale forhold og det timeantal, som skolen tildeler læsevejlederfunktionen. Vejlede om evaluering inden for læsning vejlede klassen/årgangsteamene om afviklingen af gruppeprøver vejlede klassen/årgangsteamene ud fra resultaterne af gruppeprøver henvise elever med individuelle læsevanskeligheder til kompetencecentret vejlede og rådgive læreren ud fra resultaterne af de nationale test i dansk/læsning Være ansvarlig for faglige udviklingsarbejder med henblik på at forbedre elevernes læring Være ansvarlig for faglige fora på skolen med henblik på at udvikle en løbende dialog om pædagogiske og didaktiske opgaver i undervisningen sparringspartner i forhold til kompetencecenter, pædagogisk læringscenter og klassens lærere Deltage i kommunale netværk af vejledere i samarbejde med Skoleafdelingens konsulenter Fortsætte den faglige og pædagogiske udvikling ved at følge med i fagdidaktisk forskning og udviklingsarbejder Derfor er det meget forskelligt, hvordan arbejdet er blevet igangsat og tilrettelagt på skolerne, siger skolekonsulent Henrik Vejen. 3
Mange spændende arbejdsopgaver Den lokale handleplan for læsning bli- vejlede lærerne om afvikling af testene og mulig- ver et fokusområde for læsevejlederne hederne for f.eks. at hjælpe læsesvage elever. det kommende år. Nogle gange skal jeg huske, hvilken kasket jeg at det kniber med at få timerne som læsevejleder til at slå til. Derfor vil hun sammen med kollegerne i kompetencecentret og pædagogisk læringscenter har på. Jeg er tilknyttet kompetencecentret, og jeg forsøge at få skabt en tydeligere struktur på opga- oplever ofte, at mine kolleger helst vil tale om ele- vefordelingen, så de samlede ressourcer kan ud- at fortælle om deres hidtidige arbejde og deres ver, der har det svært. Som læsevejleder er det min nyttes endnu bedre. fokusområder for næste skoleår. Deres svar bekræf- opgave at tale om undervisningsdifferentiering, Sådan gør vi har bedt fire læsevejledere om kort Ved fælles hjælp kan vi nå langt i vores indsats ter, at der er lokale forskelle i prioriteringerne, men didaktiske overvejelser, holddeling og andre måder over for eleverne. Pædagogisk læringscenter har alle fire fastslår, at det er meget spændende at være at organisere undervisningen på, men når det er f.eks. udviklet et virkelig godt kursusforløb til faglig læsevejleder. Har indført LUS sagt, er der selvfølgelig også fordele ved, at jeg er læsning, som både omfatter indskoling, mellemtrin på kompetencecentret, siger Maja Mosegaard og udskoling. Det betyder, at jeg kan fokusere på Sørensen. Ledelsen er med til at planlægge fokusområderne den lærerrettede del af den faglige læsning. Inden for dansk som andetsprog har vi også dygtige res- for læsevejledningen. I næste skoleår skal skolen sourcepersoner, som jeg ikke skal gå i bedene, have færdiggjort den lokale læseplan, som Maja siger Helle Reese. Mosegaard Sørensen og ledelsen har lavet et I årets løb har Helle Reese bl.a. fulgt sprogscree- udkast til. Derudover vil Maja Mosegaard Sørensen ningerne i børnehaveklasserne, ligesom hun har bl.a. fokusere på morgenlæsningen. Skolen har i vejledt en dansklærer i 1. klasse om brugen af bør- flere år haft 20 minutters læsebånd hver dag året neskrivning. På mellemtrinnet har hun bl.a. hjulpet rundt, og hun vil gerne have opkvalificeret læsnin- lærerne med at identificere problemfelter i elevernes gen, så den i højere grad inkluderer faglig læsning. læseprøver. Næste år vil jeg også forsøge at kigge mere Jeg har vejledt lærerne i brugen af forskellige nedad. Vores skole er speciel, fordi vi har en bør- læsestrategier. Jeg har også haft elever til særlige nehave i den ene fløj. Jeg vil gerne formidle mere læseforløb, hvor de øvede skimmelæsning og viden til børnehavens personale, som jo også andre strategier. Eleverne var rigtig glade for for- arbejder med sprog og sprogudvikling. løbet, fordi de fik nogle redskaber, som de kan bruge i klassen. I overbygningen har jeg bl.a. intro- Maja Mosegaard Sørensen, Nørholm Skole. Forløb med elever duceret lærerne for forløb med læse- og forståelsestræning ud fra et materiale, jeg selv har lavet, Maja Mosegaard Sørensen har været læsevejleder fortæller Helle Reese. siden august 2009. Hun har 80 timer til funktionen, Sammen med kollegerne fra pædagogisk inkl. tidsforbrug til individuelle prøver i kompeten- læringscenter og kompetencecentret har Helle cecentret og formandshvervet i humanistisk fagud- Reese udarbejdet et udkast til en læsepolitik, der valg. Skolen har ca.125 elever. har været til høring på alle årgange. Vi har fået mange tilbagemeldinger, som nu I mit første år som læsevejleder mødtes ledelsen indarbejdes i læsepolitikken. Vi lægger vægt på, at og jeg med alle klasseteam for at drøfte læsning. Vi det bliver en levende politik, som hele tiden tilføres fik også indført LUS (læseudviklingsskemaer) i ny viden. Den må ikke ende som en skueværdi. indskolingen, fortæller Maja Mosegaard Sørensen. Det samme gælder for Fælles Mål. Vi er gode til at I takt med, at indskolingseleverne kommer forholde os til ordene, men de skal konkretiseres. videre i skoleforløbet, vil LUS-projektet omfatte alle Vi skal have en kontinuerlig progression fra den elever til og med 6. klasse, hvor de forlader os. Vi ene afdeling til den anden. Vi har talt om, at jeg skal deltage i teammøder har allerede lært meget af at arbejde med LUS, fordi systemet indebærer, at man taler om den Helle Reese, Filstedvejens Skole. den fortsatte læseudvikling. Maja Mosegaard Sørensen er med til at analysere resultaterne af klassernes læse- og stave- på alle årgange næste år, så vi bl.a. kan drøfte læsepolitikken. Jeg kunne også godt tænke mig, at enkelte elevs læseudvikling og tiltag, der stimulerer Helle Reese har været læsevejleder siden august vi får aftalt en mere fast procedure for gennem- 2010. Hun er tildelt 160 timer til funktionen. Skolen førelse og analyser af de test, vi har besluttet at har ca. 870 elever. bruge på skolen, siger Helle Reese. prøver, ligesom hun holder sig ajour med forretningsgange og krav i de nationale test, så hun kan Interessen for at trække på Helle Reese er så stor, Fortsættes side 5 4
Nye tiltag i indskolingen Mie Winther Fuglsang, Tofthøjskolen. Mie Winther Fuglsang har været læsevejleder siden august 2010. Hun har 80 timer til opgaven og 50 timer til individuelle test. Skolen har ca. 600 elever. Tofthøjskolen har bygget en ny indskolingsafdeling og skal i gang med et projekt, hvor børnehaveklassebørnene begynder i skolen i januar, altså et halvt år før normal skolestart. Mie Winther Fugl sang er medlem af en arbejdsgruppe, der skal etablere et forpligtende læringsrum for børnene i et ligeværdigt samarbejde mellem pædagoger og lærere. Det er meningen, at lærerne skal undervise i klasserne nogle timer om ugen lige fra skolestarten. Lærertimetallet øges løbende, mens pædagogtimetallet falder tilsvarende. Det er også meningen, at både matematikvejlederen og jeg skal være med i en forebyggende tidlig indsats omkring elevernes læring fra skolestart. Den nye indskolingsafdeling har udelukkende interaktive tavler. Derfor har jeg sammen med ledelsen og it-vejlederen udformet og søgt midler til et projekt, hvor lærerne uddannes til at udnytte mulighederne i de interaktive tavler optimalt til at fremme elevernes læring, siger Mie Winther Fugl sang. I år har Mie Winther Fuglsang brugt en del læse - vejledertid på at bistå med implementering af en ny sprogvurdering i indskolingen ud fra Ina Borstrøms Læseevaluering på begyndertrinnet. Hun er på jagt efter et evalueringsmateriale, der egner sig til brug i den nye indskolingsmodel og har derfor valgt at følge sprogvurderingen tæt. Jeg har også brugt tid på at styrke fagudvalgsarbejdet i dansk i de tre afdelinger og specielt på mellemtrinnet, hvor jeg er fagudvalgsformand. Vores mål er at udvikle og styrke samarbejdet med klasserne, både på årgangene og på trinnet, siger Mie Winther Fuglsang, der også er lærer i kompetencecentret. Afdelingsleder Peter Christensen har til opgave at udvikle vejlederfunktionen sammen med skolens tre vejledere i engelsk, matematik og læsning. Parterne mødes fire gange om året og diskuterer de arbejdsopgaver, de har og skal i gang med som vejledere. Næste år skal jeg bl.a. være med til at udforme skolens handleplan for læsning. Et andet fokusområde bliver at styrke læseundervisningen fra 4.-9. klasse. Jeg er meget optaget af, hvordan vi kan få styrket elevernes læseforståelse via arbejdet med f.eks. læsestrategier og ordforråd. Udstilling for lærerne Mette Risbjerg, Gandrup Skole. Mette Risbjerg begyndte som læsevejleder i august 2010. Hun er tildelt 30 timer til læsevejlederfunktionen. Skolen har ca. 320 elever. Vi har ikke ret mange timer at gøre godt med, så ledelsen har givet mig lov til stille og roligt at definere min rolle. I år har jeg bl.a. arrangeret en udstilling sammen med skolebibliotekaren som optakt til en læseuge på skolen. Jeg fandt materialer og artikler og udarbejdede plancher, hvor indskolingslærerne kunne hente viden om at skrive sig til læsning, mens lærerne på 3.-6. årgang kunne hente viden om bl.a. læseforståelse. Udstillingen rummede også ideer til materialer, der kan bruges i undervisningen, siger Mette Risbjerg. Skolen har planer om at introducere læsebånd. I den forbindelse har jeg deltaget i møder i pædagogisk udvalg. Jeg kunne rigtigt godt tænke mig at få afprøvet effekten af læsebånd, så jeg håber, det lykkes at få det sat i gang. Mette Risbjerg har været med til at udvælge nye materialer til indskolingen, og i de næste uger skal hun have vejledningssamtaler med pædagoger og lærere i børnehaveklasserne og de to 1. klasser. De skal gennemgå klassernes test og drøfte de tiltag, der evt. skal igangsættes. Jeg er lærer på kompetencecentret. Det kan nogle gange være en udfordring, fordi de to funktio - ner kan overlappe hinanden. Som læsevejleder skal jeg ikke kun vejlede i forhold til svage elever. Jeg skal tænke i helheden i klassen og f.eks. også vejlede i forhold til dygtige elever. Jeg synes også, det kan være lidt af en opgave at finde niveauet i vejledningen. I uddannelsen er vi meget optagede af dét, der skal videnskabeligt dokumenteres, men når man er på skolen, handler det meget om, hvad det så er, vi kan gøre i praksis. I næste skoleår vil jeg bl.a. arbejde med faglig læsning. Vi skal også have udarbejdet vores handleplan fra læsning. Jeg håber, det lykkes at få mange kolleger inddraget i arbejdet med handleplanen, så alle oplever, at den har værdi. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf. 99 31 41 00 Fax 99 31 40 87 www.aalborgkommune.dk skole-kultur@aalborg.dk 5