Endnu bedre skole i Varde Kommune

Relaterede dokumenter
Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

Velkommen til valgmøde

Hyldgård Ny folkeskolereform

Folkeskolereform 2014

Oplæg for deltagere på messen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Folkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Spørgsmål og svar om den nye skole

Assentoftskolen skoleåret

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole

Skolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Dialogaften d. 13.juni.2018 oktober Program

Skolereform En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

FOLKESKOLEREFORMEN.

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

Skolereform din og min skole

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Skolereform har tre overordnede formål:

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Velkommen til kontaktforældremøde

Institutions- og Skolecentret

#Spørgsmål og svar om den nye skole

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

MØLLESKOLEN August 2014

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen Torsdag den

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Folkeskolereform 2014

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Spørgsmål og svar om den nye skole

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Orienteringsmøde om skolereformen

Information til forældre og elever

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Spørgsmål og svar om den nye skole

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Hvad er der med den der skolereform?

SKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Mødet blev holdt torsdag den 20. juni 2013 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 17:30 og sluttede kl. 20:00.

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

Folkeskolereformen i København

Skolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014

Det grafiske overblik

Hvornår skal vi i skole?

Transkript:

Endnu bedre skole i Varde Kommune Status for implementeringen af skolereformen Dok.nr. 60238-14

Program Skolebestyrelsesformandens årsberetning Folkeskolereformens mål Reformens fase 1 og 2 på Alslev Skole En længere og mere varieret skoledag på Alslev Skole Den åbne skole ForeningsSFO i Alslev KAFFE Lærere og pædagogers arbejdstid Kompetenceudvikling til 2020 Skolebestyrelsens rolle.

Folkeskolereformens tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

LOVGRUNDLAG Folkeskolereformen er udmøntet i tre lovforslag. To af lovforslagene er allerede vedtaget af Folketinget, mens det tredje fortsat er under behandling i Folketinget. Lov nr. 1640 af 26. december 2013 (pdf): http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/folkeskolereformhjemmeside/lovte kster/140321%20lov%201640.ashx Lov nr. 1641 af 26. december 2013 (pdf), som først skal træde i kraft efter et folketingsvalg: http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/folkeskolereformhjemmeside/lovte kster/140321%20lov%201641.ashx Lov nr. 406 af 28. april 2014 (pdf): http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/folkeskolereformhjemmeside/1404 30%20Lov%20406.ashx

Processen i Varde Kommune Endnu bedre skole i Varde Kommune : For at understøtte implementeringen af den nye folkeskolereform og sikre involvering af centrale parter, er projektet Endnu bedre skole sat i værk. Der er udarbejdet en drejebog for projektet og nedsat 23 arbejdsgrupper, som har haft til opgave, at udarbejde inspirationsmateriale, beslutningsoplæg mm. til forskellige dele af reformen. Arbejdsgrupperne har været i gang siden oktober 2013 og de fleste arbejdsgrupper har på nuværende tidspunkt afsluttet deres arbejde, som har været til behandling i Udvalget for Børn og Undervisning og Byrådet i foråret 2014. Samtidig har skolerne haft egne processer i skolebestyrelsen, i ledelsen, med personalegrupper og blandt eleverne hvormed den lokale implementering er understøttet af de fælles kommunale indsatser. http://www.vardekommune.dk/borger/skole-og-uddannelse/endnu-bedre-skole.aspx Visionsstrategi for folkeskolerne: Sideløbende med Endnu bedre skole er der i foråret 2014 udarbejdet en visionsstrategi for Varde Kommunes folkeskoler. I processen har elevråd, skolebestyrelsesformænd, skoleledere, tillidsrepræsentanter samt Partnerskabet for Børn og Unge været involveret. Den endelige vision er godkendt Byrådet d. 1. april 2014.

Den gode skole ifølge eleverne - En del af visionsprocessen

Visionsstrategi for Varde Kommunes folkeskoler Elever i Varde Kommunes folkeskoler skal: lære mere - hver enkelt elev lærer så meget han/hun kan i en mere varieret skoledag, som inddrager det omkringliggende samfund trives bedre hver elev møder en mangfoldig skole, der satser på glade og motiverede elever og en skole, som elever, forældre og medarbejdere er stolte af møde større chancelighed den negative sociale arv skal brydes, så alle elever får lige muligheder. Eleverne skal møde en skoledag, der tager afsæt i viden om, hvad der virker, som stiller høje forventninger til alle, og som styrker den enkeltes muligheder.

Elever med særlige forudsætninger/særlige talenter Arbejdsgruppen har udarbejdet et inspirationskatalog, som er starten på en fælles pædagogisk værktøjskasse. Heri skelnes mellem: a) Børn med særlige kognitive forudsætninger b) Børn med særlige specifikke talenter Det er sejt at være klog! Lokale indsatser skal skabe en kulturforandring, hvor det er sejt at være klog. Det sker bl.a. ved at styrke: - Differentieringen af undervisningen, med fokus på alle elevers læreprocesser - Inklusionen, hvor man udnytter styrkerne ved børn og unges forskelligheder Det er besluttet: At der oprettes særlige toninger og profillinjer i Varde Kommune og der skal oprettes en toning med naturfaglig science på en overbygningsskole.

Indskoling og samarbejde med dagtilbud Med fokus på den gode og sammenhængende overgang mellem dagtilbud og skole, er der udarbejdet et inspirationskatalog, med eksempler på overgange både udenfor og fra Varde Kommune, som skal sættes i spil i institutioner og på skolerne. For at skabe sammenhæng mellem dagtilbud og skole er det besluttet, at: de gældende rammer for overgange mellem tilbud i kommunen revideres og opdateres. der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal udarbejde en fælles ramme for sammenhængen mellem pædagogiske læreplaner i dagtilbud og elevplaner i indskolingen

Indskoling og samarbejde med dagtilbud Der er udarbejdet en række prioriterede anbefalinger. På den baggrund er det besluttet, at: Mål- og indholdsbeskrivelserne for SFO skal revideres Der nedsættes en arbejdsgruppe, som udarbejder anbefalinger til engelsk i dagtilbud og indskoling, samt metoder for engelsk i 1. klasse. Gruppen planlægger en fælles workshop i foråret 2015.

Elever på mellemtrinnet Der er udarbejdet inspirationsmateriale til udvikling af gode læringsmiljøer for elever på mellemtrinnet, som skal bringes i spil på skolerne. Materialet indeholder inspiration til: De nye fag Håndværk og Design samt Madkundskab Tysk i 5. klasse Understøttende undervisning Lektiehjælp - hos os ( Fut i fagene ) Det er besluttet, at: kompetenceudvikling i faget tysk prioriteres de tværgående temaer at sætte tydelige mål og feedback samt mulighederne for øget holddannelse og niveaudeling videreudvikles på skolerne.

FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP og UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Alslev Skole 2014/2015. Fra skoleåret 2014/2015 indføres en række nye ting i folkeskolen bl.a. Faglig fordybelse og lektiehjælp samt Understøttende undervisning (UU). På Alslev Skole omdøber vi Faglig fordybelse og lektiehjælp til Fut i fagene (FIF). I 0.-3. klasse vælger vi i et vist omfang at knytte Fut i fagene og Understøttende undervisning sammen. I 4.-6. klasse er der stort set kun tid til Fut i fagene. Den Understøttende undervisning tillægges faget dansk i skoleåret 2014 2015 på disse årgange. Disse aktiviteter kommer i 2014/2015 til at ligge sidst på skoledagene. Eksempler på, hvordan vi i grove træk organiserer det, kunne se sådan ud: 0. 3. klasse Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 13.18 14.03 Fag (f.eks dansk) UU 30 min UU 30 min UU 30 min 3. kl. = fag. 14.03 15.03 Fut i fagene Fut i fagene 0. 2. kl. = UU i 30 min 4.-6. klasse Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 13.18 14.03 Fag (f.eks dansk) Fag Fag Fag Fag 14.03 15.03 Fut i fagene Fut i fagene Fut i fagene UU

FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP og UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Alslev Skole 2014/2015. Pr. 1.8.2014 arbejder vi for at blive en skole med lektieintegreret undervisning. Dvs. at der som udgangspunkt ikke længere gives opgaver for, som skal være lavet til en senere lektion. Arbejdet i de fagopdelte lektioner kan følges op af træning og fordybelse, som enten kan foregå i lektionerne med fut i fagene, den øvrige Understøttende Undervisning eller hjemme. I Fut i fagene og UU organiserer vi børnene i klasser, men også i hold. Lektioner med FUT I FAGENE. Lektionerne indeholder træning og faglig fordybelse (da lektier jo som udgangspunkt er integreret i den fagopdelte undervisning). Som udgangspunkt deltager både pædagoger og lærere i 0.-3. klasse og lærere i 4.-6. klasse. Den/de, som har opgaven, tilrettelægger indholdet i lektionerne. Forud for tilrettelæggelsen opsøges informationer om, hvad klassen/klasserne arbejder med i de fagopdelte lektioner (kan f.eks. ske på teammøder), og der vælges et indhold, som har sammenhæng med den fagopdelte undervisning og elevernes målsætninger. Eleverne skal have mulighed for at være med i drøftelserne af indhold. Holdene beskæftiger sig med forskellige emner, som ændrer sig hen over skoleåret. Ud over emnerne vil der fast være et tilbud om træning, som børnene kan vælge, eller som de voksne vælger for børnene, hvis der er behov for det. I en overgangsperiode (indtil der har været folketingsvalg) er Fut i fagene frivillig herefter bliver det obligatorisk. Skolebestyrelsen og skolen opfordrer til, at alle elever deltager, fordi det giver bedst sammenhæng i aktiviteterne. Hvis nogen fravælger fut i fagene opfordres der til, at det sker for en periode, så skolen kan planlægge med faste hold. Som udgangspunkt regner vi med, at børnene deltager, så der skal ikke ske tilmelding. Evt. framelding skal foretages af forældrene ved besked til klasselæreren.

Målstyret undervisning og læring Alle børn skal blive bedre fagligt. Derfor iværksættes en fokuseret indsats for at udvikle kvaliteten af undervisningen og forbedre elevernes læring og trivsel. Et vigtigt redskab til at bakke op om bedre læring er at arbejde målstyret med undervisning og med elevernes læring. Elevernes progression, arbejdet med mål og dokumentation er centrale områder. Folkeskolen tre mål er operationaliseret ved følgende: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste lever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges Dette betyder, at vi går fra de nuværende relative test til kriteriebaserede test: Varde Kommune (forvaltningen og Alslev Skole) deltager i nationalt pilotprojekt for udvikling af de nye kriteriebaserede test.

Elevernes trivsel skal øges Løbende målinger i Varde Kommune: DCUM-undersøgelser gennemføres i dag hvert andet år på alle skoler. Skolesundhedsprofiler - Fremover vil der være et endnu bedre værktøj til måling af elevernes sundhed og trivsel (både mentalt og fysisk) i form af Skolesundhedsprofiler. Nationale målinger på vej: Trivselsmålinger - I efteråret 2014 gennemfører Undervisningsministeriet en spørgeskemaundersøgelse på alle landets skoler, hvor eleverne skal svare på spørgsmål om trivsel/tilfredshed.

Kvalitetsudvikling evaluering og dokumentation Brugertilfredshedsundersøgelse (BTU) blandt forældre i efteråret 2014 (Brugeroplevet kvalitet): Tilmeldt KLs Tilfredshedsportal http://www.tilfredshedsportalen.dk. KLs spørgeskema + lokale spørgsmål om aftalestyringens 3 mål Målgruppe: Forældre til elever i folkeskoler (inkl. Tippens interne skole) 0. 10. klasse. Eleverne spørges ikke (national undersøgelse). Resultater: Kommuneniveau sammenlignes med andre kommuner Skoleniveau bør ikke rangordnes, men anvendes til intern læring i MED-udvalg og bestyrelser/forældregruppen NB: Efterbehandling af resultaterne lokalt er afgørende, hvis de skal anvendes til udvikling og forbedring Fordele: Afprøvede spørgsmål Sammenligning med andre kommuner Netværks- og videndeling mellem kommuner

Kvalitetsudvikling evaluering og dokumentation Projekt i samarbejde med revisionsfirmaet BDO: Udvikling af effektbaseret styringsmodel på skole og dagtilbudsområdet Proces: Valg og udvikling af effektmål (fx brydning af den negative sociale arv) Målnedbrydning og forandringsteori (hvilke tiltag virker?) Dokumentationsmodel hvilke målepunkter/indikatorer skal vi måle på? Inddragelse af medarbejdere og ledere samt forskning. Støtte ved Dansk Clearinghouse for læring.

45 minutters bevægelse Der er udarbejdet et inspirationskatalog, Mere bevægelse i skolen, Varde Kommune, som skal bringes i spil på skolerne. Kataloget er opdelt i to dele: 1. del indeholder konkrete ideer og henvisninger til, hvordan skolerne kan leve op til målet om, at alle elever skal bevæge sig mindst 45 min. hver dag. 2. del beskriver skolernes nuværende status for bevægelse Afviklingen af 45 minutters bevægelse om dagen planlægges lokalt på skolerne. Motion og bevægelse kan indgå både i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning ved at integrere motion, bevægelse og leg i undervisning. Motion og bevægelse kan således tilrettelægges som særskilte bevægelsesmoduler eller som aktiviteter, hvor bevægelse og fagligt indhold kobles.

Den åbne skole Der er arbejdet med følgene emner under temaet den åbne skole: Formaliseret samarbejdsaftale med Musik & Billedskolen Samarbejde med lokale idræts- og fritidsforeninger Samarbejde med erhvervslivet Samarbejde med NaturKulturVarde, Museet og Biblioteket

Formaliseret samarbejdsaftale med Musik & Billedskolen Der er udarbejdet et samarbejdsgrundlag, som det er besluttet danner baggrund for samarbejdet mellem folkeskolerne og Musikskolen. Der er også udarbejdet forskellige modeller til inspiration for etablering af samarbejdet. Det er besluttet, at: Samarbejdet skal udmøntes inden for det vedtagne budgets rammer det vil sige skolernes og musikskolernes budget. Forvaltningen skal igangsætte et arbejde omkring harmonisering af musikundervisningen på skolerne, så budgetmidlerne kommer alle elever til gode. Fælles samarbejdsaktiviteter mellem skolen og Musikskolen er som den øvrige undervisning i folkeskolen gratis. Den nuværende individuelt forældrebetalte musikundervisning kan foregå sidst på skoledagen, som en del af den understøttende undervisning.

Samarbejde med lokale idræts- og fritidsforeninger Der er udarbejdet et samarbejdsgrundlag, som danner rammen om samarbejdet mellem folkeskoler og foreningslivet. Det er besluttet, at: Der nedsættes en følgegruppe med repræsentanterne for interessenter på området i skoleåret 2014/2015 Der afholdes et stormøde for de implicerede foreninger og skoler ved udgangen af skoleåret 2014/2015 til erfaringsudveksling Der udarbejdet 4 konkrete modeller for etablering af forenings-sfo: Nr. Felding-modellen Paraply-modellen Gæste-aktivitets-modellen SFO-profil-modellen Modellerne skal godkendes i Byrådet d. 6. maj 2014.

Samarbejde med erhvervslivet Der er udarbejdet mål og rammer for samarbejdet mellem skolen og erhvervslivet samt inspirationsmateriale, som danner rammen for samarbejdet Det er besluttet, at: Der i skoleåret 2014/2015 nedsættes en følgegruppe med repræsentanterne for interessenter på området, til at understøtte og følge implementeringen af arbejdet med den åbne skole. Der udarbejdes budgetforslag om, hvordan dette kan boostes gennem bistand til skolerne for således at optimere samarbejdet.

Samarbejde med NaturKulturVarde, Museet og Biblioteket Der er udarbejdet en beskrivelse af hvad NaturKulturVarde, Museet for Varde og Omegn og Varde Bibliotek kan bidrage med i folkeskolen. Dette skal bringes i spil på skolerne og yderligere udvikles. http://www.vardekommune.dk/borger/skole-og-uddannelse/natur- Kultur-Sundhed.aspx Det er besluttet, at: Arbejdet med udviklingen af Den naturfaglige rygsæk skal fortsætte og at denne skal videreudvikles.

Fase 1 Første fase Fra august 2014: En lektion med idræt, motion og bevægelse hver dag. Flere timer til dansk og matematik fra 4.-9. klasse. Eleverne får engelsk allerede fra 1. klasse. Eleverne får tysk eller fransk fra 5. klasse. Håndværk og design bliver nyt fag og erstatter sløjd og håndarbejde. Hjemkundskab fornys til madkundskab. Nyt Nationalt videncenter for historie og kulturarv. Flere valgfag fra 7. klasse. Folkeskolens afgangsprøver skal have øget betydning for optagelse på ungdomsuddannelserne. Øget forældreindflydelse og elevinddragelse. Styrket klasseledelse og mindsket uro i folkeskolen. Mere fleksible holddannelsesregler med tydeligere vægt på stamklassen. Alle lærere skal senest i 2020 have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Efteruddannelse af skoleledere, lærere og pædagoger i skolen.

Fase 1 Lektiehjælp bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt for eleverne at deltage i. Lektiehjælpen placeres om eftermiddagen i ydertimerne. Timetallet hæves, så en skoleuge udgør 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i 4.-6. klasse og 35 timer i 7.-9. klasse. Eleverne vil dog hvis de fravælger lektiehjælp kun skulle have en skoleuge på 28 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 30 timer i 4.-6. klasse og 33 timer i 7.-9. klasse. Dette gælder kun i perioden frem til næste folketingsvalg. Ny tid til understøttende undervisning. Mere idræt, motion og bevægelse svarende til 45 minutter i gennemsnit om dagen. Pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer vil kunne varetage den understøttende undervisning. I indskolingen vil pædagoger også kunne varetage afgrænsede undervisningsopgaver (permanentgørelse og afgrænsning af skolestartforsøgene). En række regelforenklinger, der skal øge kommunernes og skolernes frihed og fleksibilitet. For eksempel lempelse af holddannelsesreglerne, enklere timestyringsmodel, præcisering af Fælles Mål med videre. Mål om fuld kompetencedækning i 2020: Samtlige lærere skal i 2020 have undervisningskompetence (svarende til linjefag) i de fag, de underviser

Fase 2 efter folketingsvalg En skoleuge på 30 timer fra børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i 4.-6. klasse og 35 timer i 7.-9. klasse. Faglig fordybelse og lektiehjælp inden for skoletiden.