Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport 2016/2017 Tårnby Kommune Skottegårdsskolen Saltværksvej 65, 2770 Kastrup 2770 Kastrup Skoleleders navn Kia Juul Vilhelmsen 32 50 40 37 kjv.sk.bk@taarnby.dk Nærmere oplysninger om skolens åbningstider, værdigrundlag, skolebestyrelse, elever, lærere, klassestruktur m.v. kan læses på skolens hjemmeside: http://sk.skoleporten.dk/sp 1
Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Skolevæsenet i Tårnby Kommune...3 3. Mål og resultatmål...4 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan...5 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test...5 4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år...5 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater..5 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år...6 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis...6 6.1. Elevernes trivsel skal øges...6 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen...7 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik...7 9. Særlige fokusområder for Tårnby Kommune...7 9.1. Undervisningen i folkeskolen varetages hovedsageligt af lærere med specifik undervisningskompetence lærere med linjefag eller kompetencer svarende hertil. Målet er et niveau på mindst 90 pct. i 2018...8 9.2. I Tårnby Kommune ønsker vi stærke børnefællesskaber, hvor flest mulige børn er en del af det almene lærings- og trivselsfællesskab...8 9.3. Betydningen af etnisk baggrund skal mindskes, og der skabes større chancelighed mellem et- og tosprogede elever...9 9. 4 Anvendelsen af it og digitale læremidler skal medvirke til at hæve elevernes faglighed, trivsel og udvikling...9 9. 5 Lærernes arbejde i MinUddannelse understøtter den læringsmålstyrede undervisning...10 9. 6 Årgangsteamene samarbejder og bruger teamets samlede kompetencer til fremme af elevernes læring, trivsel og udvikling...11 9. 7 I Tårnby Kommune arbejder vi med åben skole som en integreret del af skoledagen for at fremme elevernes læring, trivsel og udvikling...11 2
1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). 2. Skolevæsenet i Tårnby Kommune Tårnbys skolevæsen er som skolevæsnerne i hele landet stadig i udvikling for at få folkeskolereformens mange nye tiltag sat godt i spil i en hverdag, hvor alle elever lærer, trives og udvikler sig maksimalt. Mange tiltag er ved at være en helt naturlig del af medarbejdere og elevers skole-hverdag. På andre områder er vi stadig i gang med at afprøve, hvilke metoder der virker bedst. Vi er ikke i mål, og vores elever opnår stadig ikke helt de faglige og trivselsmæssige resultater, vi ønsker og har opsat kommunale effektmål for. Flere børn og unge trives at målingen på temaet Støtte og inspiration stiger fra 3,2 til 3,3 eller derover (inden 17/18) Flere unge gennemfører prøven i dansk og matematik med en fastsat minimumskarakter ingen elever forlader folkeskolen med under 02 i dansk og matematik antallet af elever, der får 02 eller derunder i dansk og matematik falder år for år Flere unge ved folkeskolens prøver opnår bedre faglige kompetencer karaktergennemsnittet for de bundne prøver skal nærme sig og ligge på eller over landsgennemsnittet fra og med skoleåret 17/18 Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse antallet af ikke uddannelsesparate i 8 klasse skal nærme sig landsgennemsnittet på 24 % 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse antallet af elever, der efter 6 år har gennemført en ungdomsuddannelse skal være stigende år for år Derfor skal vi fortsat udvikle vores praksis, lære af både hinanden og omverdenen og løbende justere og kvalificere vores indsatser og praksis, så vi gør vores gode skoler endnu bedre. Vores fokusområder i Tårnby har i både skoleåret 2016-2017 og skoleåret 2017-2018 været følgende: Teamsamarbejde: Vi ønsker, vores team på skolerne samarbejder professionelt med fokus på læring og trivsel. Videndeling og faglig udvikling: Vi ønsker en kultur, hvor vi lærere af hinanden, kapacitetsopbygger den enkelte skole og kompetenceudvikler vores praksis 3
Variation i skoledagen: Vi ønsker, at vores elevers faglighed, trivsel og udvikling fremmes gennem et varieret og alsidigt læringsmiljø Inklusion og trivsel: Vi ønsker stærke børnefællesskaber, hvor alle børn lærer, trives og udvikler sig ud fra det enkelte barns muligheder. I kvalitetsrapporterne kan I derfor læse ikke alene om vores elevers faglige og trivselsmæssige resultater, men også om, hvordan skolerne arbejder med disse fokusområder, og hvilke erfaringer vi har gjort os til gavn for vores elever. Fremadrettet vil det særligt være indsatsområdet Teamsamarbejde, der er fokus på. Tårnby Kommune har nemlig fået en bevilget 9 mio. kr. fra A.P. Møller Fondens folkeskoledonation. I samarbejde med professionshøjskolen Metropol vil Tårnby de næste tre år gennemføre et storstilet udviklingsprojekt, hvor alle lærere, skole-pædagoger, skoleledelser og skolekonsulenter får kompetenceudvikling og praksisnær vejledning med henblik på at gøre vores team til det, der i fagterm kaldes professionelle læringsfællesskaber til gavn for vores elever. Anja Ougaard - skolechef * * * Kvalitetsrapport for Skottegårdsskolen. 3. Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. 4
4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Vi har haft en udfordring i dansk på en enkelt årgang, hvor resultatet gav anledning, at skolen foretog en uddybende læsetest. Ud fra denne udbyder vi særligt tilrettelagte læsekurser, der er organiseret, så alle elever på årgangen tilbydes særligt tilpassede forløb. De øvrige resultater er tilfredsstillende, og vi er tæt på at nå målet på de 80 %. Vi arbejder på at løfte endnu mere og tester alle årgange i dansk og matematik i maj/juni for at kunne arbejde målrettet fra starten af det næste skoleår - både i forhold til MinUddannelse og som grundlag ved eventuel lærerskift. 4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Vi løfter godt på visse årgange. Vi har fra næste skoleår valgt at give alle elever et ekstraordinært fagligt løft (FF) to lektioner om ugen. FF-timerne er lagt som et bånd på skemaet for alle klasser (1.-9. årgang) på samme tid. FF-timerne læses på tværs af klasserne i afdelingerne (indskoling, mellemtrin og udskoling). Kursusudbuddene tager udgangspunkt i elevernes faglige behov og interesser ud fra lærernes professionelle vurdering og erfaringer samt deres kendskab til eleverne. 5
5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Vi er blevet tilgodeset med 0,4 lærerstilling i skoleåret 17/18. Denne ressource muliggør holddeling, så der i endnu større grad kan tages højde for den sociale sammensætning på skolen. Ledelsen har møde med ALT-koordinatoren 1 gang ugentlig, hvor indsatsen tilpasses det aktuelle behov, samtidig med at vi holder fast i de fra årets start planlagte tiltag. For at få mulighed for en hurtig indsats, som kan tilgodese alle elever på de enkelte årgange, er der tilført ressourcer for at understøtte holddeling og optimere faglige og sociale indsatser. 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6.1. Elevernes trivsel skal øges Social trivsel Faglig trivsel Støtte og Ro og orden inspiration Kommunen Skolen Kommunen Skolen Kommunen Skolen Kommunen Skolen 14/15 4,0 3,9 3,7 3,6 3,2 3,2 3,6 3,6 15/16 4,1 4,0 3,7 3,6 3,2 3,2 3,6 3,6 16/17 4,1 4,0 3,7 3,6 3,2 3,2 3,7 3,6 Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Faglig trivsel Vi har haft indsats omkring læringsmiljø og undervisningsparathed. Her har vi i samarbejde med eleverne fået skabt læringsmiljøer, der skal appellere til elevernes lyst til at lære. Vi har i undervisningen haft fokus på medbestemmelse og demokrati, således at eleverne har haft en stemme med i valg af metode og emner, og som har kunnet tilgodese de faglige mål. Ro og orden 6
Vi har arbejdet med begrebet undervisningsparathed, hvor vi bl.a. har lavet spørgeundersøgelser omkring mobiler, kost og søvnvaner. Dette har resulteret i udarbejdelse af en mobilpolitik, således at der er skabt ro til læring under de bedste vilkår. Som et andet element har vi arbejdet med de sociale medier, hvor vi har haft et tæt samarbejde med Børns Vilkår. Børns Vilkår har haft et indledende møde med udviklingsgruppen og været med i alle klasser på 3.-9. årgang, og de har holdt oplæg for personale og for forældre. Vores AKT-team har været rundt på samtlige årgange for i samarbejde med teamene at tilrettelægge forløb, der understøtter klasseledelse. I den forbindelse bliver der arbejdet med pædagogiske redskaber så som stoplyset mm. Social trivsel Vi har to tværsuger om året. I disse uger er alle elever sammen på tværs af årgangene, således at alle elever får mulighed for at kende skolens øvrige elever. Vi har også haft arrangeret et fælles morgenbord i aulaen i forbindelse med et tema om kost i alle klasser. Vi har indført en årlig Tour du chambre, hvor eleverne besøger hinandens klasserum og afslutningsvis kårer de mest spændende læringsrum. Støtte og inspiration i undervisningen Skolen har stor glæde af at have fået pædagogerne ind i skolen. I indskolingen (hvor der er flere timer til pædagogerne) er arbejdet struktureret, og næste skoleår vil pædagogerne i indskoling varetage undervisningen i de obligatoriske emner. På mellemtrinnet og i udskolingen, hvor der er færre timer, arbejder pædagogerne med ad hoc opgaver. På mellemtrinnet har de i samarbejde med lærerne haft flere forløb. Klubledelse og skolens ledelse arbejder tæt sammen for at understøtte denne proces. 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Omhandles i kommunens samlede kvalitetsrapport. 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Mål: alle elever skal forlade folkeskolen med mindst 02 i dansk og matematik Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har skolens resultater givet anledning til? Vi har haft 33 elever til vores afgangsprøver i skoleåret 16/17. Heraf er der en elev, der har 01 i gennemsnit i dansk, tre elever har fået 00 i matematik, alle andre elever har minimum 02 i snit. Vi har løbende både på baggrund af prøveresultaterne og lokale test allokeret ressourcer og indsatser i den retning, hvor der ses særlige behov. Vi har fra kommende skoleår valgt at teste samtlige klasser lige op til sommerferien, så den specifikke indsats kan blive kvalificeret. Hvert skoleår har vejlederne fra december og frem til prøverne en særlig intensiv tilrettelagt indsats omkring det at gøre eleverne prøveklar. 7
Vejlederområderne er dansk, matematik og DSA. Dette skulle gerne skabe et ekstra rum for også at løfte i toppen. 9. Særlige fokusområder for Tårnby Kommune Kommunens kvalitetsrapport fungerer som et værktøj til at styre mål og resultater, der kan understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau. Det sker med baggrund i de data, som kommunerne og skolerne har adgang til og ved en evaluering af de særlige fokusområder, Tårnby Kommune har haft i det beskrevne skoleår. For at styrke kvalitetsrapportens funktion som styringsværktøj har vi i Tårnby Kommune valgt at beskrive skolernes arbejde med fokusområderne ikke alene for skoleåret 2016/2017, men frem til efteråret 2017, hvor kvalitetsrapporten er udarbejdet. 9.1. Undervisningen i folkeskolen varetages hovedsageligt af lærere med specifik undervisningskompetence lærere med linjefag eller kompetencer svarende hertil. Målet er et niveau på mindst 90 pct. i 2018 Hvad er skolens linjefagsdækning i procent? 74,3% Hvilke indsatser har skolen for at sikre målet på 90 % linjefagsdækning i alle fag inden 2018? Vi har i 17/18 lærere af sted på linjefagsuddannelse i tysk, praktikvejlederuddannelse, matematikvejlederuddannelse, sprogvejlederuddannelsen og bevægelsesvejleder. Herudover har vi ansat to Teach First lærere, så vi i skoleåret 17/18 samlet har tre. Dette skyldes den store udfordring med at rekruttere matematiklærere. Da vi skal kunne varetage kerneydelsen (undervisning), har vi med vores skolestørrelse ikke mulighed for i kommende skoleår at sende flere af sted på linjefagsuddannelse. Det er en høj prioritering i forbindelse med skoleårets planlægning. Der er en stor divergens mellem fuld linjefagsdækning, behovet for en tæt relation til det enkelte barn og årgangsteamtanken. Dette gælder særligt på årgange med kun to klasser. 9.2. I Tårnby Kommune ønsker vi stærke børnefællesskaber, hvor flest mulige børn er en del af det almene lærings- og trivselsfællesskab Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har målene givet anledning til? Vi har haft projekt BootCamp på vores 4. årgang samt to tværsuger, hvor alle elever har arbejdet på tværs af årgange og faglighed. Herudover har vores indskoling hvert år en samfundsuge, der er med til at styrker elevernes mulighed for at se kvaliteter hos alle. Erfaringer fra BootCamp og tværsugerne bliver brugt som grundlagt for, hvordan elever og personale skal /kan omgås hinanden, så vi i fællesskab får skabt et læringsklima, der giver alle elever deltagelsesmuligheder. Vi har igennem de to sidste skoleår haft særligt fokus på undervisningsmiljø med alt, hvad dette indebærer. Vi har haft et tæt og givtigt samarbejde med vores elevråd for på den måde at sikre, at elevernes stemme er med i forhold til, hvad et godt børnefællesskab er, og hvad der skal til for at understøtte dette. Vi har i samarbejde 8
med klubben en særlig indsat i skolens spisepause. Denne indsats strækker sig ud over skolens matrikel for at sikre elevernes færden i lokalområdet. På hvilken måde har skolen gjort brug af vejlederkorpset? Vi har haft god brug af vejlederkorpset i dette og forrige skoleår. VI har haft korpset med på vores 0. årgang til at lave processer med personalegruppen for at blive klædt bedre på til at kunne skabe den bedste pædagogiske ramme for vores børnegruppe. Vi har haft korpset omkring vores 5. årgang (såvel elever som personale). Som skole har vi haft store og komplicerede udfordringer i forhold til den elevgruppe, der har været og er på årgangen. I begge forløb har der været supervision og deltagelse på forældremøde. Dette har helt sikkert været med til at styrke teamsamarbejdet og fællesskabet omkring disse årgange. Hvordan oplever skolen AKT og vejlederkorpsets roller, kompetencer og muligheder for at understøtte arbejdet med at skabe styrkede børnefællesskaber? Vi oplever, at de er gode til at iværksætte processer, så personalet i deres pressede hverdag får flyttet fokus fra det, der ikke fungerer til det, der fungerer, så der kan arbejdes ud fra den positive synsvinkel. At der ved sparring bliver skabt et rum for, hvordan klassen og undervisningen skal / kan tilrettelægges, så disse elementer understøtter et godt og konstruktivt børnefællesskab, hvor der er plads til forskelligheder og opmærksomhed på, hvilke kvaliteter forskellighed kan have. Desværre kan det være en udfordring at forbinde teori og praksis, hvilket betyder, at det man har diskuteret på møderne ikke altid afspejles i praksis i klasserummet. 9.3. Betydningen af etnisk baggrund skal mindskes, og der skabes større chancelighed mellem et- og tosprogede elever Hvilke overvejelser, drøftelser og tiltag har målene givet anledning til? Vi har diskuteret, om det vil være optimalt for nogle nyankomne elever at begynde i en normalklasse frem for en M-klasse. Vil det skabe større chancelighed? Vi har endvidere drøftet, hvorledes vi kan kvalificere og optimere udslusningssamtalerne med henblik på, at eleven bedre kan tilegne sig viden om kultur og sprog, således at de bedst muluigt kan udnytte deres potentialer. Vi har på skolen lagt stor vægt på, at elever fra M-klasserne deltager i vores tværsuger. Det er vores erfaring, at dette har haft en yderst positiv effekt for både de et- og tosprogede elever. Hvor mange lærere, der underviste i DSA, havde linjefag eller længerevarende kurser i DSA (40 timer eller derover) dannet i DSA? 4 ud af 4 I hvor høj grad er den nyreviderede Handleplan for DSA i Tårnby Kommune 2016 implementeret på skolen? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke 9
9. 4 Anvendelsen af it og digitale læremidler skal medvirke til at hæve elevernes faglighed, trivsel og udvikling Hvilke tiltag har skolen i forhold til vejledning af personale i medieproduktion og digitale platforme Der har været afholdt en række kurser og seminarer om MinUddannelse med fokus på enkelt dele af platformen alt efter behov. Herudover har der løbende været afholdt småkurser og vejledningsforløb. Hvilke tiltag har skolen i forhold til kompenserende digitale læremidler (f.eks appwtriter) Skolen har i samarbejde med kommunens it-konsulent afholdt kursus for læsevejlederne i AppWriter.Læsevejlederne har efterfølgende afholdt forløb for elever med behov for appwriter Hvilke andre tiltag har skolen foretaget i forbindelse med anvendelsen af digitale læremidler? Skolen har under et faneblad i Personaleintra præsenteret lærerne for et overblik over, hvilke digitale læremidler skolen har til rådighed. Derudover har PLC i samarbejde med it-konsulenten vist interesserede elever e-reolens anvendelsesmuligheder (e-reolen er et tilbud om elevernes digitale adgang til fritidslæsning). PLC har været på henholdsvis 2. årgang og 7. årgang for at vejlede elever og lærere i Tinkercad og Scratch (kun 7. årg.). På fællesarealer har PLC sat 4 pc er op. (Dette tal er netop nu reduceret til 2). Lærerne ved, at de kan henvende sig til PLC og få vejledning Hvilke udfordringer har skolen i forhold til at realisere målet? Vi mangler hardware til at dække skolens behov, da BYOD på vores skole er en udfordring. Mange elever har ikke egen pc. Vi oplever ofte vanskeligheder med at logge på nettet. Det er en udfordring, at undervisningsprogrammer afvikles forskelligt på lærerpc er og Chromebooks. Den største udfordring er dog ændring af mindset. 9. 5 Lærernes arbejde i MinUddannelse understøtter den læringsmålstyrede undervisning Hvor langt er skolen i forhold til at realisere målet? Vi er stort set i hus i forhold til kommunens minimumskrav. Op til sommerferien 2017 lagde skolens SFO pædagoger forløb og mål ind i forhold til den understøttende undervisning. Det er tanken, at der i den understøttende undervisning særligt bliver arbejdet med de obligatoriske emner som en kanon for derved at sikre, at alle elever inden for disse emner har været igennem det samme og derved får lagt et ens og fælles grundlag for den almene dannelse, der gerne skal være en del af den danske folkeskole. 10
Hvilke muligheder giver Minuddannelse? Elevernes læring bliver mere synlig for lærere, forældre og eleven selv. Der bliver skabt grundlagt for at hjemmet nemmere kan følge med i barnets læringsprocesser samt mulighed for at understøtte denne proces hjemmefra. Det giver endvidere mulighed for, at årgangsteamet i højere grad kan målrette de faglige og sociale tiltag, der bør tilrettelægges for den enkelte elevgruppe. Hvilke udfordringer har skolen i forhold til realisering af målet? Det er en udfordring, at personalets IT- kundskabet er på et så forskelligt niveau, hvilket for nogle kan bevirke, at brugen af programmet i sig selv er en udfordring. For andre er det at skulle opstille evaluerbare mål, så disse mål kan danne grundlag for planlægning af de næste forløb, en udfordring. Det er endvidere en udfordring at få skabt en ramme og kultur for, hvordan der kan evalueres, så eleverne er inddraget i denne proces, dette er særligt i forhold til små elever. Det er for forældredelen en udfordring at kunne finde rundt i deres barns mange mål, og vi har rigtig mange forældre, der ikke orienterer sig i MinUddannelse. 9. 6 Årgangsteamene samarbejder og bruger teamets samlede kompetencer til fremme af elevernes læring, trivsel og udvikling Hvad er skolens erfaringer og læringer i forhold til realisering af målet? Vice- og skoleleder er med til at fremme teamsamarbejde ved at opstille mål og klare forventninger til samarbejdet og dets indhold. Alle team udfærdiger en teamkontrakt ud fra en skabelon. Vice- og skoleleder har deltaget i ca. tre teammøder på alle årgange, hvor der har været særligt fokus på elevernes læring og trivsel. Teamene deltager i en TUS (teamudviklingssamtale) med vice- og skoleleder. Lærerne deltager herudover i et fagligt samarbejde, og alle er medlem af to fagteam for at understøtte arbejdet med fagene. Hvert fagteam mødes en gang om måneden. Hvordan har skolen arbejdet med at fremme samarbejdet mellem lærere og pædagoger? På teammøderne er børnene i fokus og her får pædagogerne mulighed for at bringe deres faglighed i spil. Pædagogerne er med til at planlægge indhold i undervisningen, hvor det giver mening. Områdelederen og leder af klubben deltager i pædagogiske ledelsesmøder, og daglig leder af SFO en er med i det omfang, det giver mening. Som noget nyt varetager pædagogerne i indskolingen fra dette skoleår undervisningen i de obligatoriske emner. Indskolingspædagoger og lærere mødes hver dag sammen med børnene for at skabe en sammenhæng mellem skole og fritidsdelen. Pædagogerne er med til en skole-hjem-samtale om året. Hvad kan understøtte, at målet opnås? Vi er godt på vej, men der er en udfordring med samarbejdet mellem lærere of klubpædagoger på grund af det lille timetal, som klubpædagogerne har i skolen 11
godt 1000 på et år. Vores tætte samarbejde på ledelsesplan afspejles hele vejen ned. 9. 7 I Tårnby Kommune arbejder vi med åben skole som en integreret del af skoledagen for at fremme elevernes læring, trivsel og udvikling Hvad kendetegner jeres arbejde med den åbne skole? Uddyb På Skottegårdsskolen benytter vi os især af Naturskolen, Den blå base samt Den blå planet, som løbende gennem skoleåret udbyder forskellige sæsonafhængige kurser for alle klassetrin. Ydermere kommer alle klasser en tur i Kastrup bio gennem Med skolen i biffen. Vi bruger ligeledes meget lokale aktører, enkelte tilbud i Københavns kommune samt besøg fra børneteatre. Generelt kendetegnes skolens arbejde med den åbne skole meget af, hvad lærerne kender til i forvejen, samt hvad der udbydes i forbindelse med lærernes årsplan. I hvor høj grad gør I brug af lokale samarbejdspartnere, herunder skolens venner? Skolen benytter sig primært af lokale samarbejdspartnere, såsom Naturskolen, Vandværket, Politiet etc. Disse aktører tilbyder oftest undervisningsforløb, der lægger sig op af lærernes årsplaner, hvorved det er nærliggende at benytte disse. Vi benytter endnu ikke Skolens venner. Alle forældre er introduceret til denne del af Skolen i virkeligheden, så der arbejdes fortsat på, at man som forældre/bedsteforældre/ venner osv. kommer i gang med at lægge forløb ind. Hvilken rolle spiller SIV- portalen i forhold til at finde tilbud om åbne Skole? Det har generelt været svært at få lærerne til at benytte sig af SIV af følgende primære årsager: Mange har allerede etableret et samarbejde med aktører på SIV, nogle kontakter aktøren direkte og ikke gennem SIV-portalen, nogle finder ikke lige det faglige forløb, de skal bruge på portalen. Det kan være omstændigt at bruge portalen i stedet for blot at kontakte aktøren direkte, eller man modtager måske i forvejen nyhedsmails fra eksterne aktører, hvorved man derigennem ser nogle spændende tilbud. Generelt ser mange ikke SIV-portalen som et integreret redskab ifm. Ens årsplanlægning. Selv om der gentagne gange bliver gjort opmærksom på portalen fra den Åben skole-ansvarlige, holder mange stadig fast i tidligere praksis. 12
Hvilken rolle har PLC på jeres skole i relation til åbne Skole? Skolens Åben skole-ansvarlige har ligeledes timer på PLC, hvorved lærerne nemt kan kontakte den ansvarlige for gode råd og tips. Dette gøres der oftest opmærksom på, så alle er velvidende om dette. Ydermere har PLC og Åben skole info-punkter på dagsordenerne til lærermøder, hvor nye forløb på SIV samt tiltag på PLC bliver gennemgået. Vi ønsker dog en langt aktivere rolle, hvilket vi ser muligt i det kommende skoleår, hvor den Åben skole-ansvarlige har flere timer placeret på PLC. Hvilke tiltag vil I iværksætte for at fremme brugen af åben Skole i undervisningen? I dette skoleår er den Åben skole-ansvarlige på Skottegårdsskolen en større del af PLC, hvorved vores info-flade forhåbentligt bliver større i kraft af den øgede brugerflade på PLC. Den Åben skole-ansvarlige deltager i netværksmøder, hvorved vidensdelingen bliver større. PLC-medarbejderne deltog ligeledes før ferien i et netværksmøde med de resterende skoler i kommunen, konsulenter samt eksterne aktører. Vi ser gerne et sådant tiltag afholdt på vores egen skole, da man her havde mulighed for at diskutere eksakte undervisningsforløb. 13