TÅRNBY KOMMUNE REGNSKABSBERETNING 2017

TÅRNBY KOMMUNE REGNSKABSBERETNING 2017

Indhold Borgmesterens forord...3 Velkommen til en overskuelig gennemgang af Regnskab 2017...3...3 Fortsat sund økonomi...3 På Kommunalbestyrelsens vegne, god læselyst...3 Teknik- og miljøområdet...4 Grønt Danmarkskort...4 Projekt Vandvejen, Bredagervej...4 Opgradering af busstoppesteder...4 Børne- og skoleområdet...5 Den åbne skole...5 Ungdomsskolens valgfagsordning...5 Sprogforskningsprojekt...5 Sprogvejlederuddannelse...6 Spiregruppen, et lokalt mini pilotprojekt...6 Kunstgræsbaner...7 Korsvejsbadet, renovering...7 Kastrup Gymnastikhal, indskudt etage...7 Vestamager Svømmehal...7 Ved Diget 21, AK Viking...7 Renovering af skaterbanen i Byparken...8 Mini naturskole for de 0-6 årige...8 Sundheds- og ældreområdet...9 Det nære sundhedsvæsen og Sundhedsplatform...9 Udvidet pleje- og træningskapacitet...9 Moderniseret og døgndækket Televænget...9 Omlægning af omsorgstandplejen...9 Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet...10 Afmatning på beskæftigelsesområdet...10 Stabil indkvartering af flygtninge...10 Økonomisk beretning...11 Skatter - kommunens vigtigste indtægtskilde...11 En generel forbedring af økonomien...12 Kommunens tilgodehavender...12 Fuldtidsansatte i kommunen...13 Oversigt over fagudvalgene...13 Udviklingen i egenkapitalen...14

Borgmesterens forord Velkommen til en overskuelig gennemgang af Regnskab 2017 Regnskabsberetning 2017 tjener som et supplement til det autoriserede regnskabsmateriale, som findes på kommunens hjemmeside. Det er Kommunalbestyrelsens ønske, at denne beretning kan give et mere overskueligt indtryk af kommunens økonomiske handlinger og de kommunale aktiviteter i øvrigt i det forgangne år. Fortsat sund økonomi I 2017 blev skatten sat ned - og skatten var i forvejen en af landets laveste. Samtidig har vi fortsat ingen gæld og en pæn formue. Regnskabsresultatet rokker ikke ved Tårnby Kommunes økonomiske status. En sund økonomi er forudsætningen for, at vi kan finansiere kommunens aktiviteter. I 2017 havde kommunen et driftsregnskab på næsten 2,5 mia. kr. og et anlægsregnskab på godt 117,2 mill. kr. Regnskabsresultatet rokker ikke ved Tårnby Kommunes økonomiske status" Regnskabsberetningen giver indsigt i, hvordan midlerne er anvendt i 2017. Der kan naturligvis være delte meninger om, hvilke opgaver, der skal prioriteres, og hvor mange penge, der skal anvendes men jeg mener overordnet set, at vi får meget for pengene. Det er mit håb, at du vil finde det interessant at læse om de områder, som er beskrevet i regnskabsberetningen. På Kommunalbestyrelsens vegne, god læselyst. Allan S. Andersen Borgmester 3

Teknik- og miljøområdet Grønt Danmarkskort I 2017 blev Grønt Danmarkskort startet op, hvor Tårnby er sekretariatskommune for Rådet i Område 14, som består af Tårnby Kommune, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Rødovre Kommune, Hvidovre Kommune og Brøndby Kommune samt frivillige organisationer. Grønt Danmarkskort skal sikre en forstærket indsats for større og mere sammenhængende naturområder. Rådet skal komme med anbefalinger til kommunalbestyrelserne om forhold, der skal indarbejdes i den kommende kommuneplanlægning. Arbejdet afsluttes i 2018. Projekt Vandvejen, Bredagervej Projekt Vandvejen udføres på Bredagervej fra Nordmarksvej mod øst. Projektets formål er, at kunne håndtere vejafvandingen, således at vandet ikke belaster kloakken. Kommunen har stået for udførelsen af projektet, men det er Markedsmodningsfonden under erhvervsstyrelsen, som afholder udgiften til projektet. Projektet er startet op i 2017 og forventes færdig i starten af 2018. Opgradering af busstoppesteder Linje 5Cs stoppesteder blev opgraderet i 2016 og 2017. Stander og læskærme er opgraderet til, at modtage ledbusser og indeholder realtidstrafikinformation. Der er etableret to nye fremrykkede stoppesteder på Saltværksvej og buslommen på Amager Strandvej er tilpasset. En del af projektet er finansieret af Erhvervsstyrelsens fremkommelighedspulje. 4

Børne- og skoleområdet Den åbne skole Med indførelsen af en længere skoledag i forbindelse med skolereformen i 2014 blev det vigtigere end nogensinde at satse på en varieret skoledag for eleverne. I kommunen er skolerne optaget af, hvordan det omgivende lokalsamfund kan bidrage til en varieret skoledag for eleverne, hvor de får mulighed for at lære på anderledes måder i nye omgivelser gennem en mere anvendelsesorienteret tilgang til skolens fag. På portalen www.skolenivirkeligheden.dk finder lærere og pædagoger tilbud om åbne skoleforløb fra kommunens kulturtilbud, foreninger, sportsklubber og virksomheder. Der har også været arrangeret møder mellem skolens personale og aktørerne i åben skole med henblik på at fremme samarbejdet - til gavn for elevernes læring og trivsel, men også for at gøre eleverne bekendt med mulighederne i deres lokalmiljø. Ungdomsskolens valgfagsordning I kommunen administreres og tilrettelægges valgfagene for 7.-9. klasse af Ungdomsskolen. Valgfagene udbydes på tværs af alle kommunens skoler for at give eleverne flest mulige fag at vælge imellem. Der udbydes en valgfagspakke på 52 hold fordelt på de 3 årgange. Ungdomsskolen udbyder en bred og varieret valgfagspakke, der giver eleverne mulighed for at indgå i læringsfællesskaber på tværs af skolerne og dermed indirekte styrke skolernes tilknytning til fritids- og det lokale erhvervsliv. Der samarbejdes med Tårnby Gymnasium, erhvervsskolerne TEC og NEXT, Tårnby Naturskole m.m. Det betyder i praksis, at nogle fag udbydes lokalt på skolerne, på Kulturzonen, TEC i Hvidovre og Frederiksberg, NEXT på Brønderslev Alle og på Ungdomsskolen. Valgfagene bliver afviklet som 10 hele valgfagsdage for at skabe mulighed for faglig fordybelse og er fordelt hen over hele skoleåret. Sprogforskningsprojekt Daginstitutionsafdelingen deltager i forskningsprojektet: Vi lærer sprog i vuggestuen og dagplejen, Forskningsprojektet handler om børns tidlige sprogtilegnelse og hvorledes det påvirker barnet igennem resten af deres liv. Formålet er at styrke børnenes sprogudvikling gennem en øget sprogindsats i dagtilbuddet. Indsatsen bygger på forskningens viden om hvordan børn lærer sprog, og hvilke områder der er særlig vigtige for barnet i den senere sprogudvikling og når barnet om nogle år skal lære at læse. Indsatsen består af pædagogiske aktivitetsforløb, som har bestemte læringsmål. Pædagoger og dagplejere vælger selv aktiviteterne, sådan at de passer til børnenes verden, udvikling og interesser. Pædagoger og dagplejere får dog inspirationsmaterialer og redskaber, som støtter dem i at nå de fastsatte læringsmål, f. eks. at lære ord for følelser. Indsatsen er lavet for at styrke det sproglige samspil mellem voksen og barn, sådan at barnets naturlige evne til at lære sprog får de bedste muligheder for at udfolde sig. Det sker igennem lege, læsning i billedbøger, dagligdagsrutiner og i den nære omsorg for barnet. 5

I efteråret 2017 blev indsatsen udbygget i nogle af de deltagende dagtilbud med et samarbejde mellem dagtilbud og forældre om barnets sprog. Det sker fordi forskning viser, at et godt samarbejde mellem forældre og dagtilbud om sprogindsatsen styrker barnets sproglige udvikling. Denne del af indsatsen er under udvikling i samarbejde med en række vuggestuer og dagplejegrupper i de deltagende kommuner. Projektet kører i perioden 2016-2018 med deltagelse af ca. 300 vuggestuer og dagplejegrupper i 13 kommuner. Herfra deltager 5 daginstitutioner og 5 dagplejegrupper. Sprogvejlederuddannelse På daginstitutionsområdet fortsættes den løbende uddannelse af sprogvejledere via UCC (Professionshøjskolen UCC - University College Capital). Målet er at alle sprogvejledere har tre sprogmoduler. Hensigten med denne uddannelse er, at sikre en kvalificering af sprogarbejdet og hvor pædagogerne får tilegnet sig viden, får kendskab til værktøjer, som i større grad trækker på evidensbaseret tiltag. I 2017 gennemførte 30 pædagoger (som er sprogvejledere/sprogansvarlige i daginstitutionerne) sprogmoduler: 12 sprogvejledere fra 0-6 års området afsluttede i 2017 tredje modul i sprogvejlederuddannelsen fra UCC 18 sprogvejledere fra 0-6 års området afsluttede i 2017 første modul i sprogvejlederuddannelsen fra UCC I 2018 bliver der afholdt sprogmodul 2. Målet er at alle daginstitutioner med tiden har 1-2 sprogvejledere som har 3 sprogmoduler fra UCC. Spiregruppen, et lokalt mini pilotprojekt Spiregruppeprojektet er en form for samskabelse mellem forældre, dagtilbud og aktører på småbørnsområdet. Spiregruppens mål og forhåbning er: Giv dit barn et forspring og ikke mindst en god start i livet. I dette mini pilotprojekt deltog vuggestuen Tårnbyparken og 6 børn med deres fædre og mødre. Spiregruppeprojektet har til formål at skabe en større bevidsthed omkring forældrenes muligheder for at stimulere deres barn og være medskabende til at udligne social ulighed. Borgeren som medskaber af egen velfærd udøves i stor stil. Tilbagemeldingerne fra forældrene var blandt andet: Forældrene oplevede forløbet som en slags professionel mødre gruppe, Forløbet var praksisnært og forældrene kunne gå hjem med det samme og bruge de faglige greb de blev præsenteret for og Forældre fik etableret en god kontakt til leder og personale i den pågældende institution. Evalueringen viste, at alle involverede forældre var meget begejstrede for Spiregruppeprojektet. 6

Kultur- og Fritidsområdet Kunstgræsbaner Der er i 2017 etableret en ny kunstgræsbane på Tårnby Stadion. Det er en træningsbane til både fodbold og amerikansk fodbold. Udover etableringen af en ny bane, er tæppet på de 3 eksisterende baner på Tårnby Stadion, Kastrup Idrætsanlæg Ved Diget og Vestamager Idrætsanlæg blevet skiftet, således at alle 4 kunstgræsbaner i Tårnby kommune nu har fået nyt og mere slidstærkt græstæppe på. Korsvejsbadet, renovering Grundet en ny bekendtgørelse for svømmebade var det nødvendigt at renovere Korsvejsbadet. Renoveringen indebar en del renovering af rør og ikke synlige installationer, men dette har også påvirket meget af det synlige i bassinet. Der er blandt andet kommet overløbsrender på bassinet og bassinet har fået en flot blå bund med tydelige svømmelinjer. Kastrup Gymnastikhal, indskudt etage I et samarbejde mellem Gymnastikklubben KG66 og kommunen er det blevet muligt at etablere en indskudt etage i foyeren i Kastrup Gymnastikhal. Den indskudte etage kommer til at indeholde et loungeområde, mødelokale samt kontor. Der vil fra mødelokalet og loungen være kig ud i gymnastikhallen. Derudover er der blevet etableret en balkon i gymnastikhallen, hvor der er udgang fra den nye etage. Vestamager Svømmehal I 2017 blev der afholdt licitation på Vestamager Svømmehal, der kom 4 meget forskellige og spændende bud på en svømmehal. Udover økonomi og arkitektur, har det også været vigtigt for kommunen at vægte kvalitet og driftsomkostninger højt i bedømmelsen af de indkommende bud. Vinderen blev G.V.L., som havde tegnet et byggeri med en afslappet og rolig atmosfære, hvor man føler sig velkommen og godt tilpas. Kvalitet og den efterfølgende drift var også i højsædet. Vinderteamet er nu er i gang med at projektere og få myndighedsgodkendt projektet. Det forventes at første spadestik vil ske i 2018. Ved Diget 21, AK Viking I samarbejde med vægtløfterklubben AK Viking er træningsfaciliteterne Ved Diget 21 udvidet i 2017. Udvidelsen af lokaleforholdene vil gøre en stor forskel for de samtidige aktiviteter, AK Viking træner med. Udvidelsen, der er på ca. 80 m 2, er udført i samme stil som 1. salen på Ved Diget 21 og tænkes primært benyttet til vægt- og styrkeløft. Udvendig er der etableret et overdækket område, som kan benyttes som terrasse eller udvendigt træningsområde, derudover er der etableret udendørs træningsområde med træningsredskaber og gummibelæging. Café Café Lix & Kerner åbnede på Tårnby Hovedbibliotek mandag den 23. januar 2017. Caféen har fra første dag været særdeles velbesøgt. Samspillet med biblioteket og arealerne udenfor fungerer godt. 7

Det har dog vist sig, at nogle af brugerne har svært ved at aflæse, at indgangen til bibliotek og café ikke er ind over terrasse-området. Det skal der arbejdes med. Der skal også arbejdes med det forhold, at en del brugere ryger på terrasse og forplads, selvom der er rygeforbud her. Café Lix & Kerner har løbende arbejdet med at implementere et socialøkonomisk aspekt i driften. Tårnby Hovedbiblioteks i forvejen høje besøgstal steg med ca. 25 % til næsten 500.000 gæster i 2017. En stor del af denne stigning må, ud over et aktivt og levende bibliotek, tilskrives Café Lix & Kerner. Kastrupgårdsamlingen På Kastrupgårdsamlingen blev det pr. 1. januar 2017 gratis for alle at komme ind. Umiddelbart har den gratis adgang bevirket en besøgstals stigning på 9 %. Det er dog vanskeligt helt at sammenligne, da udstillingerne fra år til år er forskellige. Renovering af skaterbanen i Byparken Kultur- og Fritidsudvalget ønskede, at der skal findes en ny placering til skaterbanen. På den baggrund blev projektet udskudt, og der er i 2018 afsat 150.000 kr. til undersøgelse af andre placeringsmuligheder med videre. Mini naturskole for de 0-6 årige Blandt andet på grund af manglende lodsejertilladelse til byggeriet fra Naturstyrelsen blev projektet med budget på 2,0 mill. kr. udskudt til 2018. 8

Sundheds- og ældreområdet Det nære sundhedsvæsen og Sundhedsplatform Udviklingen med opgaveglidning fra Regionen til kommunen, pga. flere ambulante behandlinger og tidligere udskrivninger, er forsat i 2017. Dette stiller stadig højere krav til den kommunale plejekapacitet og øger såvel omfang som dybden i den kommunale hjemme- og sygepleje indsats. Efter implementeringen af Sundhedsplatformen er der sket et fald i antallet af behandlinger og faktureringer i Region Hovedstaden, hvorved der i 2017 skete en markant lavere opkrævning af den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering af sygehusvæsenet. Det er forventningen, at både aktivitet og registreringer vil finde et mere naturligt niveau i 2018, og medfinansieringen dermed stige ift. 2017, når Region Hovedstaden får implementeret Sundhedsplatformen fuldt ud. Udvidet pleje- og træningskapacitet Som følge af udviklingen i det nære sundhedsvæsen er plejehjemmet Irlandsvej gennem en årrække udbygget og moderniseret og blev i 2017 færdig. En del af moderniseringen har resulteret i energirenovering af administration og fælleslokaler beliggende i bygning A og D. Energirenovering omfatter udvendig efterisolering på tunge bygningsdele, facader og tage samt udskiftning og nogle steder udvidelse af lette tage. Desuden er døre og vinduespartier udskiftet. Udvendige arbejder har omfattet etablering af træningshave, samt fornyelse af opholdsgårdrum. Væsentligst er det, at udbygningen har resulteret i, at der er åbnet 10 dagflekspladser og derudover 38 midlertidige døgnpladser. Den øgede kapacitet af midlertidige og fleksible pladser giver bedre mulighed for at kunne hjælpe hjemmeboende borgere, der har midlertidigt øgede plejebehov efter f.eks. hospitalsindlæggelse. Moderniseret og døgndækket Televænget Renoveringen af Televænget er afsluttet, og tilbuddet blev genåbnet medio 2017. Kommunens tilbud på Televænget har med nye tidssvarende rammer og opnormering af personalet fået mulighed for at huse i alt 29 psykisk syge borgere og rumme mere krævende borgere end tidligere. Televænget er dermed med til at afhjælpe den øgede efterspørgsel efter midlertidige botilbud. Omlægning af omsorgstandplejen Sidst på året i 2017 blev kommunens omsorgstandpleje - efter et succesfuldt forsøg med beboere fra Plejehjemmet Ugandavej - samlet i Den fælles Tandklinik på Amager Landevej. Samlingen sikrer et kvalitetsløft i tandbehandlingen af Omsorgstandplejens patienter og sikrer en mere effektiv ressourceudnyttelse. 9

Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet Afmatning på beskæftigelsesområdet Antal overførselsmodtage og ledige faldt i første halvår af 2017, men siden august er den overordnede udvikling på området vendt, idet der har været en stigning i antallet af overførselsmodtagere frem til årsskiftet. Det er særligt antallet af sygedagpengemodtagere og personer på ressource- og jobafklaringsforløb, der er steget. Udviklingen er bekymrende og forventningen til, at antallet af overførselsmodtagere i 2018 vil være en smule lavere end i 2017 er udfordret. Stabil indkvartering af flygtninge Som følge af den internationale flygtningekrise i 2015, forventede kommunerne et højt antal flygtninge i 2017. Kommunens oprindelige flygtningekvote var således 73. For at imødekomme presset på midlertidige boliger til flygtningene, investerede kommunen i 2016-17 i egne boliger til midlertidig indkvartering af flygtninge. Ved at investere i egne boliger, kunne kommunen undgå dyr og uhensigtsmæssigt indkvartering på hoteller og campingplader. Udgiften til midlertidig boligplacering blev i 2017 på 0,4 mill. kr. mod 4,4 mill. kr. i 2016. Antallet af flygtninge er reduceret og kommunens seneste flygtningekvote nedsat til 24. 10

Økonomisk beretning Skatter - kommunens vigtigste indtægtskilde Udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat svarer til borgernes samlede skattepligtige indtægter fratrukket personfradrag m.v. Staten har givet kommunerne mulighed for at vælge mellem selvbudgettering og en garantiordning, hvad angår forventningerne til personskattegrundlaget samt tilskud og udligning. Kommunen har for 2017 valgt garantiordningen - altså statsgaranti. Udskrivningsprocenten for indkomstskat 2017 23,1% 24,9% Tårnby Kommune Landsgennemsnittet Oversigt over skatteudskrivninger og skatteprocent 2014 2015 2016 2017 Udskrivningsprocenten for indkomstskat - Tårnby 23,5% 23,3% 23,3% 23,1% Udskrivningsprocenten for indkomstskat - landsgen. 24,9% 24,9% 24,9% 24,9% Kirkeskat - Tårnby 0,61% 0,61% 0,61% 0,61% Kirkeskat - landsgennemsnittet 0,88% 0,88% 0,87% 0,87% Grundskyldspromillen - Tårnby 24,0 24,0 24,0 24,0 Grundskyldspromillen - landsgennemsnit 26,25 26,18 26,13 26,12 Skatter er kommunens vigtigste indtægtskilde. Derfor har bl.a. udviklingen i antal skatteydere stor betydning for kommunens finansieringsmuligheder. Opgørelsen af antal skatteborgere kan først endeligt opgøres af SKAT 2 år efter indkomståret. 11

En generel forbedring af økonomien Regnskabsresultatet i alt for 2017, viser en ændring i den finansielle stilling på 32,4 mill. kr. i forhold til det budgetlagte. Regnskabet udgør -12,5 mill. kr., mod et oprindeligt budgetteret resultat på 19,9 mill. kr. Regnskabssammendrag I mill. Kr. Regnskab Budget Afvigelse Drift 2.482,9 2.483,1-0,2 Anlæg 117,2 131,0-13,9 Renter -13,8-13,7-0,1 Finansforskydninger 27,5 34,6-7,0 Afdrag på lån 0,1 0,1 0,0 Tilskud og udligning -587,2-579,1-8,0 Udligning af købsmoms 0,4 0,8-0,4 Skatter -2.039,6-2.036,7-2,8 I alt -12,5 19,9-32,4 Kommunens tilgodehavender Kommunen har to slags tilgodehavender: Kortfristede tilgodehavender Langfristede tilgodehavender De kortfristede tilgodehavender er bl.a. ejendomsskatter, betaling for institutions- og plejehjemspladser m.m. De langfristede tilgodehavender består bl.a. af pantebreve, aktier og tilgodehavender hos grundejere. 1200 1000 Tilgodehavender i perioden 2014-2017 1.088 1.101 958 1.111 Mill. kr. 800 600 400 200 0 445 135 105 8 2014 2015 2016 2017 Kortfristede tilgodehavender Langfristede tilgodehavender 12

Fuldtidsansatte i kommunen Der var i 2017 ansat 2.989 (omregnede) fuldtidsansatte i kommunen fordelt som følger: Fuldtidsansatte i 2017 Fællesudgifter og administration 11% [KATEGORINAVN] [PROCENTDEL] Transport og infrastruktur 1% Undervisning og kultur 32% Sociale opgaver og beskæftigelse (børn og voksne) 49% Sundhedsområdet 3% Lønsummen i 2017 udgjorde 1.314,8 mill. kr. Oversigt over fagudvalgene Nedenfor er de samlede udgifter og indtægter på driftssiden for fagudvalgene. Oversigt over fagudvalgene I mill. kr. Udgifter Indtægter Netto Økonomiudvalget 291,9-72,8 219,1 Teknik- og Miljøudvalget 91,4-39,5 51,9 Beredskabskommissionen 14,5-1,2 13,3 Børne- og Skoleudvalget 1.010,7-147,1 863,5 Kultur- og Fritidsudvalget 140,3-17,4 122,9 Sundheds- og Omsorgsudvalget 818,3-85,0 733,3 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget 647,6-168,8 478,8 Driften er tandhjulene der får vores kommune til at køre rundt. Driftssiden dækker over vores skoler, daginstitutioner, plejehjem, kulturelle institutioner, overførelsesudgifter og meget mere. Det er alt det der driver vores kommune. 13

Udviklingen i egenkapitalen Nedenfor finder du et diagram over udviklingen af kommunens egenkapital. Af diagrammet ovenfor fremgår det, at kommunens egenkapital i 2017 udgør 64.513 kr. pr. indbygger, hvilket svarer til 2.778 mill. kr. i alt. Vores egenkapital består af: Anlægsaktiver der udgør 2,0 mia. kr omfatter bl.a. vores ejendomme, grunde, varebeholdning og inventar. Likvide aktiver udgør 0,7 mia. kr. og omfatter vores kontante beholdninger, bankindestående og obligationer. Langfristede tilgodehavender udgør 1,1 mia. kr. og omfatter bl.a. vores værdipapirer, pantebreve og ejerandele i bl.a. Hovedstadsregionens Naturgas og TÅRNBYFORSYNING. Hensatte forpligtelser omhandler stort set udelukkende kommunens beregnede pensionsforpligtelser vedrørende tjenestemænd for 1,0 mia. kr. Kapitalværdien af tjenestemandspensionsforpligtelsen opgøres minimum hvert 5. år udfra forsikringsmæssige beregninger (aktuarmæssigt). Der har fra forrige opgørelse i 2012 til 2017 været tale om en stigning på næsten 42 %. Stigningen skyldes dog primært ændrede regler for såvel beregningsgrundlag som beregningsmetode. Gældsforpligtelser - Kommunen har stort set ingen gæld, og der er ikke optaget lån i 2017. Hvis du vil vide mere om Regnskab 2017, er det samlede regnskabsmateriale tilgængeligt på kommunens hjemmeside: http://www.taarnby.dk/om-kommunen/oekonomi/kommunens-regnskab 14