Ledelse af implementering af reformer og forandring: Folkeskolereformen som case

Relaterede dokumenter
Velkommen til HR-dag 2017

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

GØR SKOLELEDELSE EN FORSKEL?

GØR SKOLELEDELSE EN FORSKEL?

Offentlig ledelse der virker: Skoleledelse som case

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning

Kompetenceudviklingsstrategi

Mellemtid for folkeskolen: Hvad gør en forskel i praksis?

SKOLELEDELSE I FOLKESKOLEREFORMENS FØRSTE ÅR

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

Hvad betyder det for børns læring og trivsel at motion og bevægelse indgår som en integreret del af skoledagen?

Skoleledernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: Q.351

Skoleledelse i folkeskolereformens andet år

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent

Hvordan gik det så i projektet? - og hvad viser. følgeforskningen?

Ny skole Nye skoledage

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

2½-årigt kompetenceudviklingsforløb i elevinddragelse

Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april april 2015

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Esbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Undervisning: Udøvelse af professionel

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Dataliteracy - fra data til god undervisning

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Status på den nye skoledag

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Mannaz Lederuddannelse

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/ Den politiske udfordring

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

ÅRSPLAN FOR SKOLELEDELSESAKTIVITETER

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Organisering af LP-modellen

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Viden om Folkeskolereformen

Lundehusskolens Værdigrundlag

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017

FOLKESKOLEreformen er en FAGLIG reform der skal FORANDRE praksis. Skolebestyrelsesmedlemmer Skole og Forældre København 22.

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

DEN KOMMUNALE MÅLSTYRING I FOLKESKOLEREFORMEN

Tilsynsrapport. Hjembækskolen Efterår Afsnit 1: Tilsynsbesøg (Udfyldes af tilsynskonsulenten i tilknytning til tilsynsbesøget)

Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer

Kompetenceudviklingsplan Skoler i Haderslev Kommune

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Pædagogisk ledelse i EUD

Samskabelse - hvad siger forskningen. Skolebestyrelsernes dag, d. 30. marts 2017 Simon Calmar Andersen Søren Serritzlew

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Temamøde 6: Investér i det der virker

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER

Ledelse & Organisation/KLEO. Om at anvende og inddrage EKSTERN viden

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Oplæg for deltagere på messen.

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Samfundsvidenskaben og dens metoder

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Børne- og Undervisningsudvalget BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Mere om at skabe evidens

Ledelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik

Medarbejderinddragelse og distribueret ledelse

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Transkript:

Ledelse af implementering af reformer og forandring: Folkeskolereformen som case LEAP konference Aarhus Universitet 31. oktober 2017 Søren Winter Professor VIVE DET NATIONALE FORSKNINGS- OG ANALYSECENTER FOR VELFÆRD

Implementering af reformer Implementeringsforskning (Winter & Nielsen 2008): Eksempel på implementering: Folkeskolereformen Bl.a.: Læringsmålstyret undervisning, varieret skoledag, ro og orden, Implementering sker ikke automatisk Implementering tager tid Ofte bias i implementering Implementeringsbarrierer på forskellige niveauer Opbakning hos myndigheder og organisationer Samspil mellem organisationer Frontpersonalets adfærd Ledelse af frontpersonale TITEL 02-11-2017 2

Kun lidt forskning om ledelseseffekter på implementering Vanskeligt at lede frontpersonale Stor skønsudøvelse, ofte skjult, omfattende autonomi (Lipsky 1980) Hidtidig forskning viser beskedne og ofte indirekte effekter af ledelse på implementering (May & Winter 2009, Andersen & Pallesen 2008) Måske er de direkte effekter af ledelse på implementering undervurderet TITEL 02-11-2017 3

SFI har testet teorier om ledelseseffekter på implementering med Folkeskolereformen som case Formålet er ikke alene at vurdere betydningen af ledelse for implementering af folkeskolereformen Men at sige noget mere generelt om, hvilken rolle offentlig ledelse spiller i implementering af politiske reformer Foreløbigt rapporteret i Winter, Skov & Kjer Gør skoleledelse en forskel? - Ledelse af implementeringen af folkeskolereformen SFI 2017 4

Kritisk case: Folkeskolereformen i Danmark Meget omfattende reform Reform påtvunget udefra og mødte meget stor modstand hos lærerne og deres organisation Især pga. lockout, afskaffelse af arbejdstidsregler, mere undervisning, mindre forberedelsestid Reform havde kun været gældende i godt 1½ år ved dataindsamlingen I gennemsnit ingen implementeringsfremskridt! Normalt tager det 5-15 år, før skolereformer implementeres og virker blandt elever (Åsén 2013) Meget dårlige forhåndsbetingelser for implementering Hvis ledelse af reformer/forandringer virker her Så virker det nok også på andre politiske sagsområder Især på sektorområder, hvor frontpersonale afleverer 02-11-2017 politikken til borgerne TITEL 5

Relativt stærke metoder Forløbsundersøgelse 2014-16 Skole-fixed effekt Ledsages en ændring i ledelse over tid af en ændring i implementering på den enkelte skole? Surveys af 140 skoleledere og 3.432 lærere Registerdata om skoler og elever Undersøger implementering af 6 forskellige reformelementer Fokuserer på robuste resultater på tværs af disse elementer Ikke helt så metodisk stærkt som et eksperiment som LEAP Men meget stærkere end en undersøgelse på ét givet tidspunkt Og foregår i en naturlig kontekst uden manipulation 6

Forandringsledelsesteori Et af de teoretiske elementer, som vi tester Omfattende litteratur, betydelig konsensus Især om privat sektor (Kotter 1996) Dog også offentlig sektor (Fernandez & Rainey 2006; Kuipers m.fl. 2014) Meget normativ Bruges ofte af konsulentfirmaer Overvejende undersøgt vha. kvalitative case-studier Tilsyneladende ikke tidligere nogen systematiske, kvantitative undersøgelser af effekter TITEL 02-11-2017 7

Ledelseskommunikation Ledelsen har præsenteret medarbejderne for en kort og klar vision for, hvad skolen vil opnå med reformen præsenteret medarbejderne for en klar handleplan for, hvordan reformen skal føres ud i livet på skolen talt med hver enkelt underviser om, hvad en gennemførelse af reformen vil betyde for vedkommende? What is in it for me? Tryghedsskabende samtaler Øget ledelseskommunikation heraf forøger lærernes implementering af reformen i deres undervisning med 6-22% Dvs., at når denne ledelseskommunikation øges fra minimum til maksimum, øges implementeringen med 6-22% 8

Forandringsvillighed Oplevelse blandt personalet af, at Forandring i organisationen er nødvendig Brændende platform Reformen vil medføre en bedre skole Opbakning/ commitment Øget opbakning bag reformen hos lærerne øger implementeringen Men kun marginalt (ca. 1%) Og stort set ingen effekt af oplevet nødvendighed af reform Overraskende lille effekt af personalets forandringsvillighed og støtte 9

Opbygning af en støttende koalition - eksternt Støtte og pres fra overordnede myndigheder Oplevet støtte fra kommunen til implementering på skolen Kommunal mål- og resultatstyring Påvirker kun én ud af 6 undervisningspraksisser (med ca. 5%). Skolelederne bruger megen tid og energi på kontakt med og styring fra kommunen, men med meget beskeden effekt på implementeringen 10

Opbygning af en støttende koalition - internt Intern støtte Involvering af personalet i implementeringen Fx via repræsentation i implementeringsudvalg Ideen er, at medindflydelse vil udbrede ejerskabet til reformen og overvinde modstand Statistisk sikker, men substantielt en meget lille, positiv effekt på implementeringen (1-2%) 11

Blandet støtte til klassisk forandringsledelsesteori Betydelig effekt af lederkommunikation af Visioner Handleplan Tryghedsskabende samtaler med den enkelte Bemærk den klare betydning af ledelsesvisioner ligesom i LEAPprojektets analyse af transformationsledelse Men meget lille eller ingen - effekt af de øvrige forandringsledelseselementer Personalets forandringsvillighed Opbygning af en støttende koalition vha. Ekstern støtte & pres fra kommunen Intern personale-involvering i implementering Men en anden form for personaleinvolvering distribueret faglig ledelse - har stor betydning, jf. senere 12

Men andre former for reformledelse har stor effekt: Faglig ledelse Faglig ledelse: Overvære frontarbejdet (observation i klasseværelser) Give feedback til frontpersonalet (lærere) Drøfte faglige metoder med dem Øget faglig ledelse øger implementering meget (13-33%) Men bruges meget lidt. Stort potentiale. Faglig ledelse især feedback har fællestræk med transaktionsledelse, som også i LEAP-projektet har en positiv betydning 13

Distribueret faglig ledelse Distribueret faglig ledelse Er også faglig ledelse, men er distribueret til kollektiver af medarbejdere Teamsamarbejde mellem frontarbejdere (lærere) Overvære hinandens arbejde (undervisning) Feedback Drøfte metoder samt udvikle og teste nye metoder Drøfte målgruppens resultater i fællesskab (testresultater) Kaldes Professionelle læringsfællesskaber Distribueret ledelse har stor effekt på implementering (oftest 15-32%) Lærerne mere positive over for nogle reformmetoder end selve reformen Inddragelse i implementering af metoder giver medejerskab Langt større effekt end personalets involvering i implementeringsudvalg 14

Lederkompetencer Formelle lederkompetencer Gennemførelse af generelle diplom- eller masteruddannelser i ledelse Deltagelse i specifikke kurser om reformen Uformelle lederkompetencer Ledervurdering af egne kompetencer Personalets vurdering af ledelsens kompetencer Ingen effekt af diplom- eller masteruddannelser på implementering Andre undersøgelser viser ej heller effekt på læring eller trivsel! Deltagelse i kursus om reformen påvirker ikke implementering robust Ingen effekt af lederes selvvurderede kompetencer Betydelig effekt på implementering af ledelseskompetencer, som de opleves af personalet (lærerne) (6-12%) 15

Konklusion Folkeskolereformen er en stor og vanskelig reform at implementere 1½ år efter folkeskolereformens start var der i gennemsnit ikke sket noget implementerings-fremskridt Men nogle få ledelsesformer har meget stor effekt på implementering Ledelseskommunikation af vision, handleplan og tryghed Faglig ledelse med observation, feedback og metodediskussion Distribueret faglig ledelse (professionelle læringsfællesskaber) Uformelle ledelseskompetencer (personalevurderede) Langt størst effekt af ledelsesforhold tæt på organisationens tekniske kerne (lærerne og deres undervisning) Ingen eller svag effekt af ekstern målstyring og støtte fra kommunen 16

Konklusion 2 Vigtigt med ledelse både Oppefra (visioner, handleplaner, faglig ledelse Nedefra (distribueret ledelse) - Og kommunikation Visse fællestræk med LEAP-resultater, hvilket styrker begge undersøgelser Effekter af ledelsesvisioner, jf. transformationel ledelse Effekter af faglig ledelse med feedback, jf. transaktionel ledelse Udvikling af bedre lederkompetencer vigtig, men hvordan? For mange ineffektive lederuddannelser Behov for mere forsknings- og evidensbaseret indhold samt pædagogiske metoder, der integrerer teori med praksis ude i organisationerne Og lyt til medarbejdernes vurderinger af ledelseskompetencer 17

Konklusion 3 Endnu ingen ledelseseffekter på performance/outcomes (læring og trivsel) Hvorfor mon? Implementering og virkning på målgruppen tager tid Er det for tidligt at måle ændringer i læring og trivsel? Har ellers prøvet at måle ændringer heri med ét års forsinkelse forhold til ledelsesændringer, men er det nok? Virker folkeskolereformen ikke som forventet? Er programteorien bag reformen mangelfuld? Jf. Operationen lykkedes, men patienten døde Eller forstyrres virkningen af folkeskolereformen af andre samtidige reformer og ændringer, fx inklusionsreform? Men under alle omstændigheder vigtigt at belyse implementering og ledelsens betydning herfor ud fra et demokratisk perspektiv, at landets love skal gennemføres 18