Den 23. april 2015 blev der i sag nr. 96/2013 A A/S og til dels B A/S mod registreret revisor C afsagt sålydende B e s l u t n i n g Ved skrivelse af 16. juli 2013 har advokat D på vegne A A/S og B A/S, i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret revisor C for Revisornævnet. B blev taget under konkursbehandling den 19. februar 2014 og kurator, advokat E, meddelte den 9. april 2014 Revisornævnet, at konkursboet ikke ønsker at indtræde i klagepunkterne vedrørende B A/S. A A/S, der nu repræsenteres af advokat F, har efterfølgende meddelt, at denne klager ønsker at indtræde i de klagepunkter, der vedrører B A/S. Klagen: Revisornævnet forstår den tilbageværende klage således, at der klages over: - at der i flere år er afgivet erklæring på årsregnskabet for B A/S på trods af, at C eller hans ægtefælle har været direkte eller indirekte medejer af selskabet (klagepunkt 1), og - at der er afgivet erklæring på årsregnskabet og tillige datterselskabets årsregnskaber, uden at der er foretaget nedskrivninger på datterselskabets ejendomme og dermed på værdien af selskabet i moderselskabets årsregnskab, ligesom moderselskabets tilgodehavende burde have været nedskrevet væsentligt (klagepunkt 2) Sagsfremstilling: Indklagede har, for så vidt angår B, afgivet påtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger på årsrapporten for 2009/2010 den 17. maj 2011. 1
Det fremgår af årsrapporten for B A/S for regnskabsåret 2009/2010 under aktiver, herunder af punktet om kapitalandele i tilknyttede virksomheder, at værdien heraf var på 850.000. Under note 3 er det anført, at A A/S ejes 100 % af B A/S. Indklagede har endvidere for A A/S afgivet erklæringer uden forbehold eller supplerende oplysninger på årsrapporten for regnskabsåret 2009/2010. For årsrapporterne for 2009/2010 er samtlige ledelsesmedlemmer for henholdsvis B A/S og A A/S de samme. Årsrapporterne for begge selskaber er ligeledes godkendt på generalforsamlingen. Ved klagens indgivelse var begge klagere repræsenteret af advokat D. Den 11. marts 2014 meddelte hun dog, at hun ikke længere repræsenterede klagerne. B A/S blev den 19. februar 2014 taget under konkursbehandling. Nævnet bad derfor kurator om at oplyse, hvorvidt konkursboet ville indtræde i klagen for B. Kurator oplyste den 9. april 2014, at konkursboet ikke ønskede at indtræde i klagen, og den 16. juni 2014 traf nævnet beslutning om formandsafvisning for så vidt angår den del af klagepunkterne som vedrørte indklagedes erklæringer på årsrapporterne for B A/S. Forinden beslutningen om formandsafvisning af klagepunkterne for B A/S, havde nævnet bedt advokat D om at præcisere klagepunkterne. Den 23. oktober 2013 fik nævnet derfor fra advokaten meddelelse om, at man ønskede at frafalde de klagepunkter, som vedrørte regnskaberne for A A/S. Nævnet fik herefter meddelelse om, at A A/S nu var repræsenteret af advokat F. Den 27. august 2014 oplyste advokat F på ny, at klagepunkterne vedrørende A A/S frafaldtes, men at A A/S til gengæld ønskede at indtræde i klagepunkterne vedrørende B A/S. Nævnet besluttede på den baggrund at genoptage sagen for så vidt den var afvist og besluttede samtidig, at afgørelse skulle træffes på nævn. I den forbindelse bad nævnet den 15. september 2014 A A/S om, at redegøre for sin retlige interesse i at indtræde i klagepunkterne vedrørende B A/S. Den 2. september 2014 anførte A A/S således om sin retlige interesse: Spørgsmålet er således, om det har været nødvendigt, at kurator skulle indtræde i sagen. Jeg henviser her til, at klagegebyr allerede er indbetalt samt, at sagen derfor burde kunne afgøres på det foreliggende grundlag. Det er min opfattelse, at der er væsentlige substantielle forhold, som Revisornævnet bør tages stilling til. Jeg antager her, at Revisornævnet har en selvstændig interesse i, at disciplinære i forhold til eventuelle kritisable forhold. Nævnet bad om yderligere redegørelse for A A/S retlige interesse og modtog derfor den 29. september 2014 endnu et indlæg herom, hvoraf følgende fremgik: 2
En person eller selskab har retlig interesse, dersom klageren er berørt af det forhold der klages over, dog således at interessen må anses som anerkendelsesværdig. [ ] I den forbindelse skal det haves in mente at A ApS og B A/S har personsammenfald i deres bestyrelser. De tilgængelige informationer for bestyrelsen i B A/S blev således anvendt til forretningsførelsen i A, og derfor i forbindelse med A disposition til tredjemand og til selskabet. Dette kan præciseres således, at der var tæt tilknytning og samarbejde i mellem selskaberne henset til deres fælles formål var, at sikre kapitalejernes aktiver. Selskaberne lader sig derfor ikke materielt udskille. [ ] Regnskabet har således berørt A og deres dispositioner, idet A A/S foretog deres dispositioner under hensyntagen til udkast til regnskab for B A/S. Indklagedes egenhændige tilrettelser og tilbageførsel af honorar, har således berørt A væsentlig, hvorfor A har væsentlige anerkendelsesværdige interesse i den videre behandling af nærværdende klage for Revisornævnet. [ ]at dersom Revisornævnet mod forventning skulle finde, at der ikke er retlig interesse for A ApS skal rette klager anses som hovedaktionær i B A/S. Parternes bemærkninger vedrørende retlig interesse: Udover det citerede fra klager i sagsfremstillingen har klager vedrørende spørgsmålet om retlig interesse yderligere anført, at A A/S har den fornødne retlige interesse i at klage over forhold i årsrapporterne for B A/S samt forholdene omkring indklagedes involvering i dette selskab, idet A A/S har disponeret i tillid til de tilgængelige informationer for bestyrelsen i B A/S til forretningsførelsen for A A/S og i øvrigt til udkastet for årsrapporten for B A/S. Der er, efter klagers opfattelse, som følge af personsammenfaldet i selskabernes ledelser en sådan tæt sammenhæng mellem selskaberne, at selskaberne ikke lader sig materielt udskille. Klageren har også påpeget, at indklagedes adfærd har berørt ejerkredsen i dennes dispositioner, således at disse ikke har kunnet udføres på baggrund af et korrekt og retvisende billede. Det er endvidere anført, at indklagede burde have foretaget væsentlige nedskrivninger på datterselskabets ejendomme. Endvidere burde indklagede have foretaget nedskrivning på værdien af 3
moderselskabets tilgodehavende. A A/S har således, efter klagers opfattelse, handlet i tillid til de erklæringer der er afgivet for B A/S. Indklagede har ikke særskilt skriftligt kommenteret spørgsmålet om A A/S retlige interesse. Parterne har givet møde for Revisornævnet og har haft lejlighed til at uddybe deres synspunkter. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: Vedrørende klagen indgivet af B A/S B A/S blev den 19. februar 2014 erklæret konkurs. Allerede fordi kurator advokat E ved brev af 9. april 2014 meddelte nævnet, at kurator ikke ønskede at indtræde i klagen, kan klagen ikke videreføres af dette selskab, idet nævnet herved bemærker, at nævnet ikke på eget initiativ kan behandle en klage over en revisor, hvis klageren ikke længere ønsker at fastholde klagen. Nævnet fastholder derfor sin beslutning af 13. juni 2014 om at afvise sagen for så vidt angår klageren B A/S. Vedrørende klagen indgivet af A A/S For så vidt angår klagen indgivet af A A/S, skal nævnet bemærke, at det fremgår af revisorlovens 44, stk. 6, at nævnet kan afvise klager fra klagere, der ikke har en retlig interesse i det forhold, som klagen angår. Dette krav indebærer blandt andet, at en klager skal have en konkret og individuel interesse i, at klagen behandles, og skal være berørt af det forhold, der klages over på en sådan måde, at klageren har en anerkendelsesværdig interesse i sagen på det tidspunkt, klagen indgives til revisornævnet. Såfremt en klage indgives af andre end den indklagede revisors klient, skal klager have disponeret i tillid til erklæringen. Det påhviler nævnet af egen drift at påse, at en klager har den fornødne retlige interesse i at få en klage behandlet i nævnet. Nævnet bemærker i den forbindelse, at klagen i denne sag er indgivet af selskabet og ikke af kapitalejerne. Nævnet lægger til grund, at tilbageværende klager, A A/S, klager over forhold, som vedrører indklagedes påtegning af årsrapporterne for B A/S. A A/S var på tidspunktet for indklagedes påtegning på årsrapporten for B A/S et 100 % ejet datterselskab til B A/S. A A/S kan således ikke qua eksempelvis en ejerinteresse påberåbe sig retlig interesse og - som indklagedes klient - videreføre klagen over årsrapporterne for B A/S, men må henvises til selvstændigt at dokumentere, at der er handlet i tillid til de afgivne erklæringer. For så vidt angår spørgsmålet om værdiansættelsen af ejendommene og tilgodehavender i årsrapporten for B A/S finder nævnet at A A/S ikke har redegjort tilstrækkeligt for sin retlige interesse. Det lægges således til grund, at ledelsen har godkendt årsrapporterne for såvel A A/S og B A/S for begge regnskabsår, hvorfor det ikke efterfølgende kan anføres af A A/S, at værdiansættelsen ikke har været korrekt. Endvidere finder nævnet, at klager ikke har redegjort tilstrækkeligt for, hvorledes værdiansættelsen skulle være ukorrekt, hvorfor klagepunktet også af denne grund må afvises. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede ikke var uafhængig ved sin påtegning for B A/S som følge af, at indklagede via sit selskab skulle have ejerinteresser i det påtegnede selskab, 4
finder nævnet ligeledes ikke, at klager, til trods for at være opfordret hertil, har redegjort tilstrækkeligt for sin retlige interesse, hvorfor også dette klagepunkt afvises. Klagen over registreret revisor C afvises. Thi bestemmes: Beslutningen offentliggøres, jf. revisorlovens 44, stk. 6. Henrik Bitsch 5