Økonominotat for Familieområdet Notatet redegør for årsager til det nuværende økonomiske pres på familieområdet i Halsnæs Kommune. Først præsenteres generelle forklaring med tilbageblik fra 2013. Dernæst gennemgås de udgiftstungeste områder. Familieområdets samlede budget og forbrug 2013-2017 Familieområdets udgifter har været stigende, hvis man ser tilbage fra 2013 og frem. Fra 2013 til midten af 2015 lå forbruget under budgettet. I 2015 blev der indlagt en række effektiviseringer, mens udgifterne steg markant og har siden ligget ca. 15 millioner over budgettet. Nedenstående graf og tabel viser budget og forbrug fra 2013 til forventet 2017 for hele familieområdet. 110.000 105.000 100.000 95.000 90.000 85.000 80.000 75.000 Samlet driftbudget for hele familieområdet 2013 2014 2015 2016 F.R. 2017 Oprindeligt budget F.R. betyder forventet resultat. Tabel over samlet driftsbudget og forbrug for hele familieområdet. 2013 2014 2015 2016 F.R. 2017 84.240 89.806 90.683 97.932 107.490 Oprindeligt budget 85.867 88.589 89.667 82.652 92.042 90.059 92.749 88.919 81.948 94.673 Nedenstående tabel viser budgetændringer fra 2013 til 2021. På en lang række områder er der sket budgetreduktioner. For fremadrettet at have budgetter, som matcher det forventede forbrug er der lagt tre millioner ind til merudgifter, 2,1 million til tilbageførsel af effektiviseringsforslag og 9,5 million i teknisk korrektioner i 2017. De tekniske korrektioner er faldende til 6,5 million i 2021. 1
Familieområdet/tekniske korrektioner 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 Inkluderende dagbehandling 2014-2017 -0,90-0,90-0,90-0,90-0,90-0,90-0,90-0,90 Områdegennemgang -2,50-4,00-6,00-6,00-6,00-6,00 Div. Effektiverseringsforslag 2014-2,64-2,64-2,64-2,64-2,64-2,64-2,64-2,64 Konsekvens vedr. Analyse vedr. specialiseret socialområde -1,40-3,50-5,60-5,60-5,60-5,60 Forebyggende tiltag på familieområdet -0,15-3,00-3,00-3,00-3,00-3,00-3,00 Reduceret udgift til unge på sikrede afdelinger -1,20-1,20-1,20-1,20-1,20-1,20-1,20 Efterslæb underbudgettering 3,50 Budgetrevision 31.5.15 3,50 3,50 3,50 3,50 3,50 3,50 3,50 Budget til Voksen som led i organisatiosændring -3,30-3,30-3,30-3,30-3,30-3,30-3,30 Budget overført til voksen -1,00-1,60-1,60-1,60-1,60-1,60-1,60 Flyttet løn fra fam. behandlerteamet til udfordringen -0,35-0,35-0,35-0,35-0,35-0,35-0,35 Merudgifter 3,00 3,00 3,00 3,00 3,00 Tilbageførsel af effektiveringsforslag 2,10 2,10 2,10 2,10 2,10 Teknisk korrektion 2017-2021 9,50 8,50 7,50 6,50 6,50 Demografiregulering forebyggende foranstaltninger -0,30-0,40-0,40-0,50-0,60-0,60-0,60-0,60-0,60 Ungehybler -3,30-3,30-3,30-3,30-3,30 I alt -0,30-0,44-6,44-13,89-6,29-11,39-12,39-13,39-13,39 Indarbejdet akkumulerede ændringer 2013-2021 -6,00-7,45 7,60-5,10-1,00-1,00 0,00 Generel forklaring på stigningen på forbruget Fra 2013 til 2015 gennemgik Familieafdelingen i Halsnæs Kommune et forløb med Social- og Ankestyrelsens Task Force for at genoprette Familieafdelingen. Forløbet blev iværksat på baggrund af en undersøgelse fra Task Force, som viste alvorlige fejl og mangler i sagsbehandlingen. 2
Genopretningen blev fulgt økonomisk i forhold til bemandingen i Familieafdelingen og udgifter til foranstaltninger. I forhold til bemanding fik man en ekstra bevilling på kr. 3,8 million til opnormering af sagsbehandlerstaben med otte årsværk pr. 1. januar 2014. Det var kun på sagsbehandlerniveau, at man øgede normeringen. Der blev ikke truffet beslutning om samtidig at etablere en fremskudt forebyggende og tidlig indsats. Nedenstående tabel viser opnormeringen, og at der efterfølgende er sket en nednormering. Årstal 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 Opnormering i mio. kr. 3,8 3,3 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 På foranstaltningssiden var forventningen, at udgifterne ville stige på grund af efterslæb og underforanstaltning. Ved udvalgsmøde den 30. oktober 2013 oplyses der om, at man forventer et udgiftspres. Det blev redegjort for, at genopretningen både kan medføre billigere, dyrere og flere indsatser, hvis samlede størrelse var svær at forudsige. Derudover påpeger man, at gennemslaget er svært at forudsige hen over årene. Notatet konkluderer: Worst case scenariet er et udgiftspres på 21,7 mio. kr. Best case scenariet kunne være 7-11 mio. kr. for 2014 (svarende til 33-50% af worst case), henset til, at dele af udgiftspresset formentlig forplanter sig ind i 2015 (ligesom i Esbjerg Kommune). Esbjerg Kommune havde gennemgået et Task Force-forløb året før. Man anbefaler derfor, at udviklingen følges tæt, så der løbende kan iværksættes de nødvendige tiltag. Som grafen øverst viser, så kom stigningen i udgiftspresset senere, end man havde forventet. Fra 2013 til 2014 steg udgifterne med kr. 5,5 million, mens udgifterne fra 2013 til 2016 steg med kr. 13,7 million. Forklaringer på dette er gennemgås nedenfor. Genopretning og implementering af lovpligtig og socialfaglig kompetent sagsbehandling Forløbet med Task Force havde fokus på en juridisk genopretning af sagsbehandlingen. Der var fokus på at få håndteret alle liggende underretninger og håndtering af nye underretninger. Derudover blev sagerne ajourført med børnefaglige undersøgelser, handleplaner og iværksat nye foranstaltninger som en konsekvens af den tidligere under-foranstaltning. Alle medarbejderne var igennem et omfattende kompetenceløft, hvor de blev uddannet i judiske forhold til sagsbehandlingen, samtaleteknik i forhold til samtaler med børn og familier og opkvalificering i at afdække børns behov. Task Force-forløbet gav forudsætningerne for god og lovmedholdelig sagsbehandling, som Familieafdelingen fra 2015-2017 har arbejdet for at få implementeret i hverdagen. Det er i denne periode, at udgifterne er steget markant. God og lovmedholdelig sagsbehandling giver en øget opmærksomhed på barnet og familien. Flere besøg, grundigere undersøgelser, flere børnesamtaler gør, at flere og de reelle - behov kommer frem. God og lovmedholdelig sagsbehandling giver også større tillid mellem barn/familie og sagsbehandler, som derfor fortæller mere. Der er derfor en bedre mulighed for større kendskab til barnets liv, udfordringer og omsorgssituation. I denne proces er der f.eks. blevet opsporet mistrivsel hos mindst 8-10 anbragte børn og unge, som derefter er blevet omplaceret. Udgifterne til omplacering med udbetaling med udbetaling af feriepenge og nogle gange dobbeltudgifter i opsigelsesperioden, hvis omplaceringen er sket med det samme. Før genopretningen var der sket et svigt både fra Familieafdelingen og almenområdets side. Familieafdelingen har svigtet ved ikke altid at handle på underretninger, hvilket bl.a. har bevirket, at almenområdet holdt op med at underrette. Samtidig ser det ud til, at der i almenområdet har været et andet normalitetsbegreb i forhold til, hvornår børn var i en social udsat position. Det har sandsynligvis bevirket, at man ikke konsekvent har reageret, hvis børn har haft brug for hjælp og 3
støtte. Dette er også en del af en landsdækkende tendens, hvor der er langt mere fokus på børns trivsel, og hvor der underrettes i langt højere grad end tidligere. Det tager meget lang tid at ændre historien om Familieafdelingen og genoprette tilliden til, at bekymringer rent faktisk bliver undersøgt og handlet på, hvor det er nødvendigt. Derfor sker genopretningen af samarbejdet med almenområdet først senere end Task Force-forløbet. Man ser desværre stadig konsekvenserne ved dette, ved at der bliver underrettet om børn og familier, hvor man kan se, at der for mange år siden også er underrettet, uden at der dengang blev fulgt op og handlet, hvor det var nødvendigt. Eller der bliver underrettet nu om børn og familier, hvor man ud fra deres fortælling kan se, at der burde have været underrettet for mange år siden. De økonomiske konsekvenser er, at børn som mange år har levet i omsorgssvigt er skadede og kræver derfor større og dermed langt dyrere foranstaltninger. F.eks. har man i en række sager været nødsaget til at skride direkte til anbringelse, fordi det har været vurderet, at det er for sent at sætte en forebyggende indsats i gang i familien. Flere underretninger, sager og sager med foranstaltninger Som rapporteret flere gange tidligere har Halsnæs Kommune som mange andre kommuner de senere år, oplevet en kraftig stigning i antallet af underretninger. Det giver et stort arbejde i Familieafdelingen at vurdere og evt. handle på baggrund af underretningerne. Sagstallet er også steget, men ikke så samme omfang, da der er fokus på kun at oprette sager, når det er nødvendigt, og at få lukket sager, hvor barn og familie ikke længere har behov for støtte. Derudover regnes 11-forløb ikke længere som sager, da det ikke er en foranstaltning. Antallet af foranstaltninger er steget fra 202 i 2014 til i vinteren 2016-2017 at være på 223. Desværre kan man se, at tendensen slår igennem på antallet af anbringelser, som efter et år af været nedafgående, begynder at stige igen i løbet af 2016. Fra foråret 2016 til foråret 2017 er der tyve flere anbragte børn og unge. Anbringelsesmønstre Samtidig med de senere par års implementering af god og lovmedholdelig sagsbehandling i Familieafdelingen er brug af indsatstrappen også indført. Indsatstrappen kan ikke forklare udgiftsstigningerne, men den kan være med til at forklare omlægningen i typen af udgifter. Når man arbejder efter indsatstrappen, søger man at finde løsninger så tæt på en almindelig opvækst som mulig og dermed så langt nede af indsatstrappen som muligt. Det betyder, at man gør en stor indsats for at forebygge anbringelser, og i de sager, hvor det er nødvendigt at anbringe, sker det hvis muligt hos barnets netværk eller i plejefamilie. Dette sker på baggrund af forskning, som viser, at opvækst i så familielignende forhold som muligt giver barnet mulighed for at danne nære og stabile relationer til voksne. Ovenstående var en generel forklaring på den overordnede udvikling på familieområdet de seneste år. Nedenfor gennemgås de udgiftstungeste områder på familieområdet for at forklare de konkrete forhold grundigere. Gennemgang af de udgiftstungeste områder De tungeste poster på udgiftssiden på familieområdet er: Udgifter til opholdssteder Udgifter til forebyggende foranstaltninger Udgifter til plejefamilier 4
Udgifter til døgninstitutioner Udgifter til sikrede institutioner Udgifter til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Indtægter via refusion Nedenstående graf er en samlet oversigt over budgettet mv. på ovenstående funktioner i perioden 2013 til forventet regnskab 2017. Frem til 2015 var der det meste af tiden et lille mindreforbrug i forhold til det budgetterede. Man havde en forventning om, at der efter Task Force-forløbet ville være færre udgifter, hvorfor budgettet blev nedjusteret. Som redegjort ovenfor har det vist sig, at udgiftspresset først kom efter forløbet med Task Force, hvorfor forbruget ligger langt over det budgetterede også på trods af tilførsler af ekstra midler. Nedenfor gennemgås de udgiftsområderne enkeltvis. Budget 2013-2017 105.000 100.000 95.000 90.000 85.000 80.000 75.000 70.000 65.000 60.000 2013 2014 2015 2016 F.R. 2017 Oprindelig Budget I mio. kr. 2013 2014 2015 2016 F.R. 2017 80.840 84.791 82.883 89.078 99.021 Oprindelig Budget 83.378 83.720 84.844 74.844 84.837 86.886 87.374 81.430 73.975 80.853 5
Opholdssteder Opholdssteder 25.000 23.000 21.000 19.000 17.000 15.000 13.000 11.000 9.000 7.000 2013 2014 2015 2016 F.R. 2017 Oprindelig Budget Et opholdssted er et privat anbringelsessted, der yder en socialpædagogisk indsats over for socialt udsatte børn og unge. Fra 2014 og frem til 2017 ligger udgiften og antallet af børn og unge anbragt på opholdssteder stabilt. Når man arbejder efter indsatstrappen, kunne man forvente en nedgang i antallet af anbragte på opholdssteder, men på grund af de førstnævnte forhold er dette ikke sket. I mio. kr. 2013 2014 2015 2016 F.R. 2017 19.841 13.964 13.529 12.772 14.841 Oprindelig Budget 21.208 20.145 15.500 9.303 16.937 21.207 23.267 13.618 9.303 16.937 Nøgletalsrapport Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gennemsnit 2013 28 28 29 29 28 29 27 28 29 29 27 28 28 2014 20 26 26 25 26 24 20 20 18 18 18 20 22 2015 22 20 21 22 22 24 23 23 21 21 22 20 22 2016 19 19 19 23 25 25 26 28 28 21 20 22 23 2017 22 25 25 25 24 6
Forebyggende foranstaltninger 40.000 35.000 Forebyggende foranstaltninger 30.000 25.000 20.000 Oprindelig Budget 15.000 10.000 2013 2014 2015 2016 F.R. 2017 Forebyggende foranstaltninger er de indsatser, som sættes i værk for at forebygge anbringelser. I Halsnæs Kommune er de oftest benyttede forebyggende foranstaltninger familiebehandling, døgnophold for både forældre og børn, aflastning, kontaktpersoner, økonomisk støtte, støtteperson til forældre ved anbringelse og brug af børnehus. Ovenstående graf viser, at forbruget siden 2013 har været kraftigt stigende og omfattet langt flere borgere. I mio. kr. 2013 2014 2015 2016 F.R. 2017 19.628 24.900 33.645 35.824 34.728 Oprindelig Budget 13.620 16.610 22.622 27.462 33.199 Korrigeret budget 20.238 18.391 28.610 27.140 34.472 Årstal Antal borgere har modtaget en indsats Gennemsnitsudgift i mio. 2013 204 kr. 96.216 19.628 2014 240 kr. 103.750 24.900 2015 339 kr. 99.248 33.645 2016 355 kr. 100.913 35.824 Familieområdet bruger i højere og højere grad interne leverandører. Dette sker ud fra tre begrundelser: Bedst mulighed for tæt opfølgning, så indsatsen løbende tilrettes og afsluttes, når behovet er slut. Bedst mulighed for tilretning af indsatsen efter det konkrete barn Ofte den billigste løsning Det er i høj grad Familiestøtten i Familiehuset, som leverer de forebyggende foranstaltninger i form af familiebehandling og kontaktpersoner. Der er også indgået et samarbejde mellem familieområdet 7
og Indkøb om at undersøge muligheder for at forhandle lavere priser hos vores eksterne leverandører. En af udgifterne under forebyggende foranstaltninger er udgifter til Børnehus. I sager hvor der er viden eller mistanke om, at et barn har været udsat for vold eller overgreb har kommunen siden den 1. oktober 2013 været forpligtet på at benytte et børnehus som led i den børnefaglige undersøgelse. Halsnæs Kommune var i 2016 den kommune i Nordsjælland med flest sager i børnehuset i Hillerød. Udgifterne er steget år for år, og pr. 1. juni er udgifterne for 2017 har allerede oversteget udgiften for hele 2016. Der er budgetteret med kr. 500.000 for 2017 svarende til 31 sager. 2013 2014 2015 2016 2017 fra januar til primo juni 20.120 111.270 215.878 253.317 278.683 Plejefamilier En plejefamilie er i udgangspunktet en ganske almindelig familie, der giver plads til et barn, der har behov for særlig støtte og omsorg. Ifølge indsatstrappen søges der så vidt muligt at anbringe barnet under familielignende forhold. Derfor undersøges det altid først, om anbringelsen kan ske i plejefamilie eller hos barnets eget netværk. Udgiften til plejefamilie er steget på grund af: Implementering af indsatstrappen, hvor man søger så familielignende en anbringelse som muligt En stigning i antallet af anbringelser det sidste års tid En stigning i udgiften per anbringelse, som tabellen over gennemsnitspriser viser. Hvor man før anbragte behandlingskrævende børn og unge på opholdssteder og døgninstitutioner, anbringes flere i familiepleje. Så selvom der er stort fokus på at forhandle antal vederlag med plejeforældrene, så kan følgeudgifterne til supervision, aflastning og kursus være høje, fordi opgaven er mere krævende for plejeforældrene. 8
2013 2014 2015 2016 F.R. 2017 15.927 18.223 21.245 20.482 25.411 Oprindelig Budget 14.775 14.856 17.011 16.797 19.476 14.680 14.856 16.961 16.797 19.476 Nøgletalsrapport: Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gennemsnit 2013 39 39 41 39 42 41 41 42 40 39 41 41 40 2014 40 39 39 42 41 39 43 43 43 43 44 44 42 2015 44 43 44 45 45 44 45 43 44 45 46 45 44 2016 44 42 43 41 40 42 41 41 43 46 47 45 43 2017 46 48 48 46 47 Ud over de 47 i 2017 første måneder, forventes yderligere anbringelse af fem børn i familiepleje. Gennemsnitsudgift: Årstal 2013 2014 2015 2016 2017 Kr. pr. anbringelse 398.175 433.881 482.841 476.325 488.673 9
Døgninstitutioner Døgninstitutioner 31.000 29.000 27.000 25.000 23.000 21.000 19.000 17.000 15.000 2013 2014 2015 2016 F.R.2017 Oprindelig Budget En døgninstitution er en offentlig institution, der kan have forskellige målgrupper. Ofte er støttebehovet hos de børn og unge, som er anbragt på døgninstitution større end ved anbringelse på opholdssted. Det er ofte meget behandlingskrævende børn enten fysisk eller psykisk. Udgiften til døgninstitution har været kraftigt stigende fra 2015 til 2016, hvorefter den er faldet igen. Samtidig er der ikke store udsving i antallet af anbragte børn og unge på døgninstitution. Som gennemsnitspriserne viser, er stigningen knap kr. 200.000 pr. anbringelse. Udgiften er steget på grund af stigende priser via takstreguleringer. Derudover kan udgiften pr. anbringelse også stige, hvis den unges behov ændres. Ligesom med udgifterne til opholdssteder kunne man forvente en nedgang i antallet af anbragte på døgninstitution, men på grund af de førstnævnte forhold er dette ikke sket. I mio. kr. 2013 2014 2015 2016 F.R.2017 22.941 24.429 24.419 29.741 27.856 Oprindelig Budget 28.484 26.743 27.134 24.114 16.971 26.817 26.743 27.134 24.444 16.971 Nøgletalsrapport: Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gennemsnit 2013 22 21 20 20 19 21 21 23 22 21 25 25 22 2014 23 24 24 23 27 26 28 26 26 26 26 26 25 10
2015 26 27 24 24 25 23 21 21 20 19 20 22 23 2016 22 22 22 21 23 20 25 28 28 27 26 24 24 2017 25 24 24 25 25 Det er inklusiv unge anbragt i Ungehyblerne Halsnæs. Årstal 2013 2014 2015 2016 Gennemsnitspris i mio. pr. anbragte 1.059 961 1.077 1.239 Sikrede institutioner 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 - Sikrede institutioner 2013 2014 2015 2016 F.R.2017 Oprindelig Budget En sikret institution er en døgninstitution, hvor der er låset yderdøre og vinduer, og som modtager borgere i henhold til dom eller retskendelse. Udgiften pr. ung pr. måned er ca. kr. 180.000. Fra december 2016 til april 2017 har Halsnæs Kommune kontinuerligt haft borgere på sikrede institutioner. Det er første gang siden 2013, at vi har haft anbragt unge på sikrede institutioner længere tid end to måneder. I 2017 forventes i alt tre anbringelser på sikret institution. I mio. kr. 2013 2014 2015 2016 F.R.2017 1.649 1.102 836 741 1.230 Oprindelig Budget 4.095 4.147 3.234 2.078 880 4.095 4.147 2.034 2.078 880 Nøgletalsrapport: 11
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 2013 0 0 1 1 0 0 0 0 0 1 1 0 2014 0 0 0 0 0 1 1 0 0 0 0 0 2015 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 2016 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 2 2017 2 1 1 1 På grund af de lave tal er der ikke udregnet gennemsnit. Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste mv. 4.500 Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste 4.000 3.500 3.000 Oprindelig Budget 2.500 2.000 2013 2014 2015 2016 F.R. 2017 Kommunen skal dække nødvendige merudgifter ved forsørgelse af handicappede børn og unge i hjemmet. Det samme gælder i forhold til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med handicap. et har været meget stabilt i perioden fra 2013 til 2017, og det forventes at holde året ud. 2013 2014 2015 2016 F.R. 2017 3.453 3.728 3.838 3.716 3.716 Oprindelig Budget 3.490 3.449 3.368 3.404 4.048 3.490 2.309 3.340 3.404 4.048 Kommunen modtager 50 % i refusion på dette område, som er fratrukket ovenstående tal. Det vil sige, at tallene afspejler kommunens reelle udgift. Årstal Antal børn Gennemsnitsudgift i mio. 2013 142 kr. 24.317 3.453 12
2014 152 kr. 24.526 3.728 2015 159 kr. 24.138 3.838 2016 142 kr. 26.169 3.716 Refusion: Refusion - -2.000-4.000-6.000 2013 2014 2015 2016 F.R. 2017 Oprindelig Budget -8.000-10.000-12.000 Kommunerne har ret til refusion på en række områder deriblandt på særligt dyre enkeltsager. Man skal være opmærksom på, at refusion på særligt dyre enkeltsager ikke påvirker servicedriftsrammen. Ovenstående graf viser indtægter ved refusioner. Indtægterne er stigende, fordi familieområdet har fået flere omkostningstunge sager. I mio. kr. 2013 2014 2015 2016 F.R. 2017 Modtaget -7.714-3.186-8.448-9.177-10.965 Oprindelig Budget -7.624-4.097-2.914-2.947-6.729-8.861-4.097-4.914-2.947-6.726 Uafklarede potentielt dyre sager På familieområdet er der i øjeblikket to uafklarede sager, som potentielt kan give Halsnæs Kommune store udgifter. Den første sag handler om to børn, hvor det er uafklaret, hvorvidt de har opholdstilladelse i Danmark. Familien har klaget over afgørelse om udvisning til Udlændingestyrelsen. Halsnæs Kommune søger om ikke at skulle betale for udgifter til de to børn i klagetiden. Det er i alt kr. 716.000, som Halsnæs Kommune i så fald vil få betalt tilbage. Børnene er anbragt, og hvis de får opholdstilladelse har Halsnæs Kommune fremadrettet en månedlig udgift på kr. 80.000 for anbringelserne. 13
Den anden sag drejer sig om et barn, som tidligere har boet i Halsnæs, senere flyttet til en anden kommune og nu boende i en tredje kommune. Her er barnet over et år efter tilflytningen blevet anbragt, og kommunen mener, at Halsnæs Kommune skal holde udgiften, da kommunen mener, at barnet allerede dengang burde have været anbragt. Kommune har fået medhold i Ankestyrelsen, men Halsnæs Kommune har klaget og kræver en genbehandling. Hvis Halsnæs Kommune taber sagen, skal der betales kr. 2,7 millioner bagudrettet og for anbringelsen fremadrettet. Budget 2018 Nedenfor vises det forventede forbrug i 2018. Det anslås til at være kr. 99.245.000. Det oprindelige budget er på kr. 84.858.000. Som det blev vist først i notatet foreslås en tilførsel af midler, så det korrigerede budget når kr. 98.558.000. Det forventes, at der kan hjemtages yderligere refusioner. FR. budget 2018 99.245 Oprindeligt budget 84.858 incl. teknisk korrektion 98.558 14