SKOLE OG PÆDAGOGIK SUNDHED ERNÆRING SOCIALT ARBEJDE NATUR OG TEKNOLOGI LEDELSE OG ADMINISTRATION FORSKNING OG UDVIKLING GRUNDUDDANNELSER EFTER- OG VIDEREUDDANNELSER Årsrapport 2012 INTERNATIONAL
Indhold 2 Forord................................................. 3 Institutionsoplysninger.................................. 4 Ledelsesberetning Metropols hoved- og nøgletal....................... 5 Indledning......................................... 8 Grunduddannelser................................. 11 Efter- og videreuddannelser....................... 18 Forskning og udvikling............................20 Finansiel redegørelse.............................. 22 Anvendt regnskabspraksis............................. 26 Resultatopgørelse for 2012.............................30 Balance pr. 31.12.2012................................... 31 Pengestrømsopgørelse for 2012........................ 33 Noter................................................. 34 Særlige specifikationer................................. 39 Ledelsespåtegning..................................... 41 Den uafhængige revisors erklæringer................... 42 PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL
Forord Årsrapport 2012 tegner et tværsnit af de mange vigtige aktiviteter og resultater i årets løb. I 2012 fik professionshøjskolerne og erhvervsakademierne i Danmark en fornyet politisk opmærksomhed, idet finansloven tilførte en treårig bevilling til forskning og udvikling, heraf knap 270 mio. kr. til professionshøjskolerne. Sammen med en ny bevilling til innovation på 40 mio. kr., er der tegnet et samlet billede af en styrkelse af praksisnær forskning, udvikling og innovation i sektoren. Det er løfterigt. På Metropol ser vi forskningsbevillingen som et ridderslag, der signalerer, at forskning og udvikling er et afgørende middel til bedre uddannelser. Altså ikke et mål i sig selv, men et væsentligt middel. Med Metropols allerede store fokus på at styrke organiseringen og den praksisnære retning af forskningsarbejdet og ønsket om at koble forskning og uddannelse tættere sammen, er der lagt spor ud til en lovende udvikling af professionerne. På trods af krisen har Metropol formået at sætte en række vigtige initiativer i gang og samtidig konsolidere udviklingsprojekter, som nu er stærke strategiske sigtepunkter i vores daglige virke. Campusstrategien er et eksempel på et langsigtet arbejde, som skal give ansatte og studerende de bedste rammer for læring, samarbejde og trivsel. Ved fortsat at investere betydelige midler til et moderne og attraktivt campusmiljø, tror vi på at kunne tiltrække de bedste studerende og de mest kvalificerede medarbejdere. En campus- og bygningsstrategi, som udfoldes ved, at Metropol også tager aktivt del i byudviklingen på ikke mindst Nørrebro og ydre Østerbro, hvor Metropol sammen med bl.a. Rigshospitalet, Københavns Universitet og Københavns Kommune tager ansvar for at sikre udviklingen af et sammenhængende og attraktivt miljø. 2012 blev også et år med stor intern aktivitet for at udvikle en helt ny fælles strategi for Metropol. En strategi med stor fokus på institutionens indre liv, på de processer der skaber værdi i vores omverden. I en intens intern proces hvor medarbejdere og studerende havde mulighed for at bidrage, fik en række mål for arbejdet frem til 2020 en fast form. Forskning og udvikling har naturligvis en betydelig plads i strategien, som allerede i løbet af 2012 gav anledning til at ændre Metropols organisering af forsknings- og udviklingsarbejdet, der med nedlæggelsen af stabsenheden for forskning og udvikling nu er tættere knyttet til fakulteterne og de enkelte uddannelser. Hermed sikrer vi, at forskning og udvikling udvirkes med fast bånd til uddannelse og undervisning, ligesom vi i årene fremover skal sikre, at mange flere undervisere involveres i arbejdet og flere forskningskvalificeres. Endelig er forskning, udvikling og innovation på Metropol altid tæt knyttet til professionel praksis, hvilket betyder, at partnerskaberne med kommuner, regioner, private virksomheder og forskellige organisationer får en endnu større betydning. Forskning er på ingen måde et sesam for en stærkere fremtid. Den nye strategi sætter derfor også realistiske og ambitiøse mål for, hvordan Metropol kan styrke integrationen af praksis i uddannelserne, og hvordan de studerende kan få bedre mulighed for at træne og øve sig på deres metier, ligesom Metropol aktivt og i forståelse med Studenterrådet går efter at udfordre og støtte de studerende i videre omfang end hidtil. Endelig har bestyrelsen målsat en fuld digitalisering af institutionen, som drivkraft for kvalitetsudvikling. Siden 2008 er Metropols ansøgertal til grunduddannelse fordoblet, og Metropol har vundet en vigtig plads i hovedstadens uddannelsesudbud. Det er perspektivrigt for den langsigtede udvikling af professionerne. Tendensen for efter- og videreuddannelse har været stagnerende, og en stærkere mobilisering på dette felt bliver væsentligt de kommende år, da efter- og videreuddannelse kan bidrage med langt hurtigere strategiske bidrag til professionerne end grunduddannelse, der i sin natur er langsigtet. Det overordnede økonomiske billede for Metropol tegner imidlertid en fortsat stigning i aktiviteterne, der kombineret med fokus på udviklingen i omkostninger giver et stærkt afsæt for Metropols strategi de kommende år. Helt på linje med status for 2012, der gav et overskud på knapt 13 mio. kr. God læsning! René van Laer Formand Stefan Hermann Rektor 3 ÅRSRAPPORT 2012
Institutionsoplysninger 4 Institution Professionshøjskolen Metropol Tagensvej 18 2200 København N Professionshøjskolen Metropol er en selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i København. Skolekodenummer 219.417 CVR-nr. 30 89 17 32 Regnskabsår 01.01. 31.12.2012 Telefon 72 48 75 00 Internet www.phmetropol.dk E-mail info@phmetropol.dk Formål I henhold til vedtægterne har Professionshøjskolen Metropol til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse, der på et internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som den offentlige sektor. Professionshøjskolen skal dække behovet for udbud af professionsbacheloruddannelser samt videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil i Region Hovedstaden. Bankforbindelse Danske Bank Bestyrelse René van Laer, formand Vibeke Schaltz, næstformand Hanne Berg Henrik Busch Peter Kay Mortensen Torben Möger Pedersen Charlotte Rønhof Peter Torstensen Bjarne Bruun Jensen Henning Bach Christensen Mikkel Haarder Irene Nørlund Charlotte Kristensen David Pepke Henrik Michael Jørgensen Rektor Stefan Hermann Revision Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Weidekampsgade 6 2300 København PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL
Metropols hoved- og nøgletal Metropol har gennemført organisationsændringer i 2010 og 2011. Regnskabstallene på detaljeniveau vedrørende årsværk og lønomkostninger er derfor først sammenlignelige fra 2010 og frem. 5 Hovedtal (t.kr.) Resultatopgørelse 2012 2011 2010 * 2009 2008 Omsætning i alt 736.941 734.585 711.637 651.398 617.984 Driftsomkostninger -709.585-718.073-733.033-644.698-613.519 Driftsresultat 27.356 16.513-21.396 6.700 4.465 Finansielle poster -14.362-13.729-12.964-3.371-12.182 Resultat før ektraordinære omkostninger mv. 12.995 2.784-34.360 3.328-7.717 Ekstraordinære poster mv. 0 0 0 0 67.208 Årets resultat 12.995 2.784-34.360 3.328 59.491 Balance Anlægsaktiver 669.086 688.431 636.884 545.784 560.325 Omsætningsaktiver 148.610 101.726 131.379 222.538 444.149 Balancesum 817.696 790.158 768.263 768.322 1.004.474 Egenkapital 204.325 195.519 208.543 247.074 243.032 Langfristede gældsforpligtelser 245.756 247.429 250.527 253.570 96.107 Kortfristede gældsforpligtelser 365.116 345.387 307.249 264.120 661.672 Pengestrømsforhold Driftsaktivitet 48.672 35.886 49.604-96.667 300.126 Investeringsaktivitet -7.647 24.493-155.082-6.949-91.823 Finansieringsaktivitet -950-2.789-2.794 144.386-215.284 Årets ændring i likviditet 40.075 8.604-108.272 40.771-6.981 Regnskabsmæssige nøgletal Overskudsgrad Årets resultat før ekstr.poster mv. x 100 Omsætning Likviditetsgrad Omsætningsaktiver x 100 Kortfristede gældsforpligtelser Soliditetsgrad Egenkapital x 100 Samlede aktiver Finansieringsgrad Langfristede gældsforpligtelser x 100 Materielle anlægsaktiver 1,76 0,38-4,83 0,51-1,25 40,70 29,45 42,76 84,26 67,13 24,99 24,74 27,14 32,16 24,19 37,33 36,50 39,85 40,33 17,26 ÅRSRAPPORT 2012
2012 2011 2010 * 2009 2008 6 Årsstuderende (STÅ) opgjort pr. uddannelse Antal teori - stå ordinær undervisning 5.278 4.964 4.805 4.606 4.395 Antal praktik - stå ordinær undervisning 1.851 1.805 1.764 1.808 1.710 Antal stå i alt ordinær undervisning 7.129 6.769 6.569 6.414 6.105 Antal stå - åben uddannelse 1.176 1.221 1.084 957 958 Antal ressourceudløsende stå i alt 8.305 7.990 7.653 7.371 7.063 Indeks antal årsstuderende (STÅ) i alt 113 113 108 104 100 Ikke-ressourceudløsende stå - teori 93 111 119 128 137 Ikke-ressourceudløsende stå - praktik 28 34 36 39 58 Ikke ressourceudløsende stå - åben 109 90 52 36 20 Udenlandske selvbetalere (opgjort pr. kalenderår) 21 40 68 59 123 Ikke-ressourceudløsende stå i alt 251 275 275 262 338 Ikke-ressourceudløsende stå - merit 64 7 32 9 15 Danske studerende i udlandet 139 126 149 76 59 Udenlandske studerende i Danmark 140 156 110 73 46 International studenterudveksling i alt 279 282 259 149 105 STÅ i alt 8.835 8.547 8.187 7.782 7.506 Antal færdiggørelses STÅ ordinær uddannelse 1.765 1.748 1.708 1.663 1.705 Ikke-ressourceudløsende STÅ færdiggørelse 41 20 67 48 48 Omkostninger pr. 100 STÅ Undervisningens gennemførelse (t.kr.) 4.859 5.171 5.171 - - Indeks 94 100 100 - - Markedsføring (t.kr.) 155 143 224 - - Indeks 69 64 100 - - Ledelse og administration (t.kr.) 1.452 1.564 2.072 - - Indeks 70 75 100 - - Bygningsdrift (t.kr.) 1.259 1.390 1.308 - - Indeks 96 106 100 - - Medarbejdere, antal nettoårsværk Professionshøjskolen i alt ekskl. ansatte på sociale klausuler 913 961 944 824 813 Ansatte på sociale klausuler 31 36 40 27 22 Professionshøjskolen i alt 944 997 984 851 835 Antal årsværk, sociale klausuler i % 3,26 % 3,59 % 4,05 % 3,24 % 2,67% Antal årsværk, sociale klausuler fordelt på: Fleksjob 29,50 32,75 36,57 24,89 20,40 Jobtræning for dagpengemodtagere 1,26 3,02 3,26 1,80 1,92 PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL
2012 2011 2010 * 2009 2008 Medarbejdere, antal nettoårsværk fordelt på Ordinær uddannelse 463 523 508 - - Åben uddannelse og efteruddannelse 103 65 45 - - Ikke-videregående uddannelse 60 47 17 - - Uddannelse i alt 627 635 570 - - 7 Ledelse og administration, intern service og information 294 323 366 - - Markedsføring 9 11 13 - - Bygningsdrift 14 28 34 - - Fællesformål mv. i alt 317 362 414 - - Institutionen i alt 944 997 984 851 835 Årsværk pr. 100 STÅ Undervisningens gennemførelse 8 8 7 - - Indeks 101 107 100 - - Fællesformål mv. 4 5 5 - - Indeks 71 84 100 - - Institutionen i alt 11 12 13 12 12 Indeks 96 106 109 98 100 Lønomkostninger opgjort pr. uddannelse (t.kr.) Ordinær uddannelse 248.008 231.551 217.749 - - Åben uddannelse 55.435 53.373 30.224 - - Ikke-videregående uddannelse 32.353 59.814 73.650 - - Uddannelse i alt 335.796 344.738 321.623 - - Ledelse og administration, intern service og Information 100.779 111.164 135.810 - - Markedsføring 5.161 4.980 6.933 - - Bygningsdrift 11.931 12.083 13.021 - - Fællesformål mv. i alt 117.870 128.228 155.764 - - Lønomkostninger i alt 453.666 472.966 477.387 380.182 373.841 Lønomkostninger pr. 100 STÅ (t.kr.) Lønomkostninger til uddannelse 4.043 4.315 4.203 - - Indeks 96 103 100 - - Lønomkostninger til fællesformål mv. 1.419 1.605 2.035 - - Indeks 70 79 100 - - Lønomkostninger i alt 5.463 5.919 6.238 5.158 5.293 Indeks 103 112 118 97 100 *2009 Nøgletal efter ændring af regnskabspraksis. Institutionen har i 2010 ændret regnskabspraksis jf. årsrapport 2010, under anvendt regnskabspraksis. ÅRSRAPPORT 2012
Indledning 8 Metropol har i 2012 fortsat sit fokus på at udvikle organisationen, styrke uddannelserne og arbejdet på at styrke opbygning af retning og kapacitet i forsknings-og udviklingsmiljøerne. Samtidig har Metropol arbejdet på at konsolidere efter- og videreuddannelser samt sikre en bedre studieadministrativ understøttelse af dem. Et fortsat fokus på at effektivisere administrationen i almindelighed via digitale løsninger samt en målrettet strategiudviklingsproces danner ligeledes overskrifter for 2012. Organisation der både støtter og udvikler I efteråret 2012 foretog Metropol en organisationsændring. Som led i den fortsatte udvikling blev organisationen ændret på to punkter: dels blev stabsfunktionen Forskning & Udvikling nedlagt og opgaverne reorganiseret i de to fakulteter, de øvrige stabe og Koncernadministration, dels blev en fælles samlet studieserviceenhed for efter- og videreuddannelserne etableret som en del af den eksisterende studieservice i Koncernadministrationen. Den nye organisation trådte imidlertid først endelig i kraft pr. 1. januar 2013. I 2012 så Metropols organisation derfor således ud (figur 1). Strategi med rigtig pejling Ved udgangen af året vedtog Metropols bestyrelse en ny strategi for årene 2013-2020. Strategien er blevet til på baggrund af en omfattende proces i og med hele organisationen. Alle uddannelser og enheder har deltaget i arbejdet med at udvikle og formulere en fælles retning, strategiske mål og konkrete handleplaner, som peger frem mod en mere konkret fornyelse af visionen om at skabe viden, der Figur 1: Organisationsdiagram for Metropol 2012 Rektor Ledelsessekretariatet Kommunikation Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Koncernadministration Institut for Rehabilitering og Ernæring Institut for Socialt Arbejde Biblioteket Institut for Sygepleje Institut for Skole og Læring Bygninger Institut for Teknologi Institut for Ledelse og Forvaltning HR og Løn Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk EVU Institut for Socialfaglig og Pædagogisk EVU It Studieservice Økonomi PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL
virker og viden, der udfordrer. Metropol skal være en aktiv medskaber og fornyer af centrale professioner i samfundet, og en strategi, der dels er tættere på de processer, hvor Metropol skaber værdi, dels tager bestik af forandringer i de eksterne vilkår, var derfor ikke alene oplagt, men også påtrængende og motiverende. De fem strategiske mål, der skal styrke Metropol som uddannelsesinstitution og som attraktiv samarbejds- og videnpartner er i overskriftsform: Flere undervisere der forsker Bedre integration af praksis i undervisningen De studerende træner og øver sig mere og læser ikke kun til professionen Stærkere studerende og højere krav Adgang til viden 24/7 fuld digitalisering af eksamener og opgaver Med en ny strategi som netop peger i retning af styrket forskningskompetence, blev 2012 et vigtigt år for Metropol, idet professionshøjskolerne fik en årlig bevilling på knap 270 mio. kr. til forskning og udvikling på finansloven gældende i perioden 2013-15. Denne treårige bevilling passer i særdeleshed godt til Metropols ambition om at styrke den anvendelsesorienterede og praksisnære forskning på professionernes virkefelter, idet vejen til bedre uddannelser ikke mindst baserer sig på en styrkelse af uddannelsernes videngrundlag. I 2012 er der på alle uddannelser og i koncernadministrationens afdelinger lagt en betydelig arbejdsindsats i at få formuleret indhold til de vigtige forskningsmiljøer, som i årene fremover skal varetage den praksisnære forskning i samarbejde med Metropols samarbejdspartnere, herunder universiteter, regioner, kommuner, institutioner, organisationer og virksomheder. Campusstrategi og bygningsstrategi I 2012 fortsatte Metropol arbejdet med den campusstrategi, bestyrelsen tiltrådte tilbage i 2009. I det forgangne år har de største delprojekter handlet om at indrette særlige uddannelsesspecifikke hjemområder i Sigurdsgade, renovere kælderen på Nyelandsvej og skabe konceptet for et madhus på Tagensvej 18. Hjemområderne i Sigurdsgade giver de mange studerende på det største og mest tværfaglige campus mere varierede studiefaciliteter og synliggør med møbler, redskaber og artefakter de fagligheder og professionelle miljøer, huset rummer. Den gennemgribende renovering af kælderen under den ældste bygning på Nyelandsvej har skabt nye udfoldelsesmuligheder til uddannelsesstedets rige foreningsliv. Sidst men ikke mindst var 2012 året, hvor konceptet for Metropols Madhus blev udviklet. Et hus, der både skal fungere som aktivitetshus og spisested for kursister på efter- og videreuddannelserne, og som frokost- og mødested for medarbejdere og studerende. Erfaringerne fra arbejdet med at implementere campusstrategien var baggrunden for, at direktionen i februar 2012 tog det næste skridt i bestræbelserne på at optimere den måde, Metropol udnytter sine bygninger, nemlig ved at udforme en decideret bygningsstrategi. Med campusstrategien har Metropol samlet flere uddannelser og miljøer på færre adresser. Denne geografiske tæthed inviterer til tværfaglige samarbejdsrelationer og gør det lettere at dele fælles faciliteter. Bestyrelsen tiltrådte i oktober 2012 oplægget til bygningsstrategi, der bl.a. indebærer, at ernærings- og sundhedsuddannelserne flytter fra de traditionsrige lokaler i Pustervig og Købmagergade til Campus i Sigurdsgade, hvor der vil blive investeret i fagkøkkener, laboratorier, studie- og opholdszoner og udbygning af kantinen. Atter stigende søgning til grunduddannelser I 2012 kunne Metropol byde velkommen til mere end 3.000 nye studerende og dermed til det højeste antal siden dannelsen i 2008. Med 9.466 studerende placerer Metropol sig som den 6. største institution for videregående uddannelser i Danmark. I 2012 søgte 11.442 unge en studieplads på en af Metropols uddannelser, og med en fortsat stigning i andelen af 1. prioritetsansøgninger kunne stort set alle uddannelsespladser besættes af studerende, der har Metropol som højeste prioritet. Årets studentertilfredshedsundersøgelse og aftagerundersøgelse viste et stærkt fokus på praktiske færdigheder og høj faglighed som centrale kompetencer hos dimittenderne. Et fokus som også danner tydeligt aftryk i Metropols strategiske indsatser i de kommende år, hvor integration af praksis i uddannelserne samt mere forskning og udvikling blandt underviserne udgør konkrete indsatsområder, der skal styrke uddannelserne og dermed de dimittender fra Metropol, der skal virke og udfordre den dag, de er færdige med deres studium og uddannelse. Fortsat fokus på digitalisering IntraPol og MatchPol Et centralt fokusområde for Metropol er digitalisering af alle administrative arbejdsgange. I løbet af 2012 er to vigtige digitale satsninger kommet tættere på realisering. Arbejdet med at skabe IntraPol, et kombineret intranet og studienet for alle medarbejdere og studerende, har i løbet af året nået vigtige milepæle. IntraPol skal afløse eksisterende systemer, herunder læringsplatformen Fronter, Intranettet for ansatte, 9 ÅRSRAPPORT 2012
10 StudiePol og andre mindre uddannelsesspecifikke systemer. IntraPol bliver en fælles platform med fælles information og kommunikation, men det bliver også et individuelt system målrettet den enkelte studerende eller ansatte med læringsgrupper, undervisningsmateriale og værktøjer for digital håndtering af en række administrative processer og workflows. IntraPol udvikles i en snæver dialog med studerende og undervisere, så det bedst muligt afspejler de ønsker og behov, som eksisterer. IntraPol er således ikke et standardsystem men et system, som nøje udvikles præcist til Metropols aktuelle og fremtidige behov. En anden vigtig digital satsning, MatchPol, så dagens lys i 2012. Formålet med det webbaserede matchpol. dk er at styrke Metropols arbejde med at udviklingsbasere og praksisrelatere professionsuddannelserne, herunder øge andelen af studerende, der deltager i forsknings- og udviklingsaktiviteter samt øge andelen af BA-projekter, der tager udgangspunkt i problemstillinger i praksis. MatchPol er dermed et tilbud til praksis, Metropols studerende og vejledere om at skabe et projekt sammen. Et projekt, der kan rykke ved, udforske og udfordre praksis på en måde, der ligger inden for rammerne af et professionsbachelorprojekt. Metropol er endvidere rykket et skridt nærmere den fulde implementering af Moderniseringsstyrelsens digitale systemer, som skal forbedre og forenkle en række administrative arbejdsgange og processer i statens institutioner den såkaldte Firkløverimplementering. Metropol har således ved udgangen af 2012 implementeret alle fire systemer: Navision Stat, Moderniseringsstyrelsens Lokale Datavarehus (ØS LDV), faktureringssystemet IndFak og systemet til rejsebestillinger RejsUd. Fælles ledelsesudvikling Som led i en samlet organisationsudvikling iværksatte Metropol i starten af 2012 en fælles, intern ledelsesuddannelse for samtlige ledere i organisationen. Det stærke fokus på udvikling af ledelseskompetencer skal være med til at sikre den strategiske udvikling af Metropol og understøtte en fælles retning i organisationen. Ledelsesforløbet er udfoldet sideløbende og i samspil med udviklingen af Metropols nye strategi 2020 og bidrager dermed til, at strategiens målsætninger kan realiseres i alle dele af organisationen. I 2013 er der fortsat fokus på udviklingen af ledelseskompetencer med et længere forløb om kommunikation og ledelse, Den Kommunikerende Leder. Ledelsesudviklingen skal ikke mindst ses i lyset af det forøgede fokus på at styrke båndene til omverden og at kvalificere ledelsen i en uddannelsesinstitution, hvor forskning og udvikling ikke alene er ønskelig og mulig, men nødvendig og uomgængelig. Ledelsesudviklingen skal naturligvis også ses i lyset af, at Metropol helt og fuldt fra august 2012 implementerede nye retningslinjer for arbejdstid. De nye retningslinjer stiller nye krav til ledelsesformen, da de ikke baserer sig på standardiserede og forhandlede normer, akkorder og faktorer for undervisernes opgaver. Hermed adskiller de sig fra en historisk tradition, der også administrativt og ledelsesmæssigt har været rodfæstet. De nye retningslinjer afspejler principper og målsætninger for arbejdet frem for standardiserede, individuelt tilskrevne retligt baserede tidsudmålinger af forskellige opgaver. Og stiller dermed også nye og anderledes krav til planlægning, dialog mellem medarbejdere og ledere samt til prioritering, da nye ordninger med større ledelsesrum for mange medarbejderes arbejdsliv dels kan medføre usikkerhed hos medarbejderne, dels sætter lederne i en ny situation. De nye retningslinjer planlægges evalueret allerede i 2013 med udgangspunkt i samarbejdsorganisationen. Statusrapportering på udviklingskontrakt 2010-12 Ved statusrapporteringen i april 2012 blev en række positive bevægelser noteret i relation til at opfylde de centrale indikatorer i udviklingskontrakten gældende for perioden 2010-2012. Dette gælder bl.a. indsatsen for at reducere Metropols frafald blandt førsteårsstuderende og det generelle frafald på uddannelserne. Metropol har ligeledes arbejdet med at øge antallet og udbyttet af strategiske partnerskaber og ekstern finansiering og styrket ledelsesinformationen på bl.a. forsknings- og udviklingsaktiviteter. Statusrapporteringen viste i øvrigt, at Metropol har en høj grad af målopfyldelse, og ni ud af 13 resultatmål for rækken af centrale indikatorer er opfyldt. Herudover er to delvist opfyldte, mens to indikatorer ikke er opfyldt Metropol har indgået en ny udviklingskontrakt for årene 2013-14, hvor en række pligtige mål netop støtter op om Metropols egen strategi. Målene peger bl.a. i retning af bedre kvalitet i uddannelserne, øget innovation og styrket forskning og udvikling, Derudover har Metropol valgt ét supplerende mål: stærkere studerende. Overordnet handler dette mål om at lave uddannelse både for og med de studerende, som i endnu højere grad skal opfatte sig som selvstændige studerende, der tager et ansvar for egen uddannelse, deltager velforberedte i undervisningen og bliver udfordret til kanten af deres potentiale. Samtidig skal deres organisering styrkes. PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL
Grunduddannelser Stadig flere kvalificerede unge søger og starter en uddannelse på Metropol. Ultimo 2012 var 9.466 studerende indskrevet på én af Metropols 16 grunduddannelser på Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet og Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet. Stødt stigende efterspørgsel 11.442 unge søgte i 2012 ind på Metropols uddannelser. Det udgør en stigning på 12 % sammenlignet med søgningen i 2011. Årets stigning er udtryk for en stabil positiv udvikling i en periode præget af afmatning i den eksplosive uddannelsessøgning, som har præget uddannelsessektoren og ikke mindst Metropol de senere år. I 2011 udgjorde stigningen i ansøgere 29 %. Reaktionerne på finanskrisen er aftaget, men på trods af dette opfylder Metropol dimensioneringerne på alle uddannelser og modtager et overtal af kvalificerede ansøgere. For en ambitiøs uddannelsesinstitution er ønsket dog klart flere kvalificerede og motiverede ansøgere. De mindre uddannelser oplever fortsat markant fremgang, administrationsøkonom med 46 % og PB i offentlig administration med 39 % flere ansøgere end året før. Også de store uddannelser til sygeplejerske og socialrådgiver oplever stigninger på 25 og 6 %. Selvom professionerne oplever midlertidig arbejdsløshed, fastholder Metropol i 2012 en stærk søgning til disse uddannelser. Uddannelserne er blandt Metropols største og sikrer dermed en væsentlig del af organisationens økonomiske grundlag. Enkelte steder brydes den positive udviklingskurve i 2012. Læreruddannelsen og Ernærings- og Sundhedsuddannelsen har oplevet en nedgang i søgningen på henholdsvis 10 og 18 %. Uddannelser der tidligere har oplevet markant stor søgning og dermed også har været nødsaget til at afvise dygtige ansøgere. En hypotese kan være, at det i 2012 har afholdt nogle potentielle kandidater fra at søge de populære uddannelsessteder. 11 Figur 2: Fordeling af studerende på Metropols uddannelser pr. 1/10 2012. Antal studerende pr. 1/10 2012 Socialt arbejde Sundhed Sygeplejerske, 2.699 Fysioterapeut, 733 Ergoterapeut, 444 Jordemoder, 242 Skole Natur og teknologi Ernæring Ernæring og sundhed, 784 Global Nutrition and Health, 185 Ledelse og administration Offentlig administration, 296 Administrationsøkonom, 175 Katastrofe- og Risikomanager, 180 Natur og teknologi Bioanalytiker, 415 Laborant, 355 Radiograf, 248 Procesteknolog, 50 Laboratorie, fødevarer og procesteknolog, 27 Ernæring Skole Lærer, 1253 Socialt arbejde Socialrådgiver, 1380 Socialt arbejde ÅRSRAPPORT 2012
12 Tabel 1: Udvikling i ansøgere til grunduddannelser 2011-2012 Ansøgere 2011 Heraf 1. prioritet Ansøgere 2012 Heraf 1. prioritet Ansøgere ændring i % 2011-2012 1. prioriteter ændring i % 2011-2012 Administrationsøkonom 190 66 277 85 46 % 29 % Bioanalytiker 443 214 618 277 40 % 29 % Ergoterapeut 389 162 565 184 45 % 14 % Ernæring og sundhed 1.145 504 935 464-18 % -8 % Katastrofe- og Risikomanager 264 182 400 237 52 % 30 % Lærer 1.284 541 1.151 408-10 % -25 % Fysioterapeut 1.407 797 1.584 780 13 % -2 % Jordemoder 569 339 624 363 10 % 7 % Laborant 275 137 273 110-1 % -20 % Global Nutrition and Health 255 85 277 124 9 % 46 % Offentlig administration 234 85 325 112 39 % 32 % Procesteknolog 55 30 50 27-9 % -10 % Radiograf 343 148 419 133 22 % -10 % Socialrådgiver 1.646 787 1.752 781 6 % -1 % Sygeplejerske 1.748 947 2.192 1.119 25 % 18 % Total 10.247 5.024 11.442 5.204 12 % 4 % Flere vælger Metropol som 1. prioritet I 2012 steg andelen af første prioritetsansøgninger til Metropols uddannelser samlet set med 4 %. En udvikling der fortsat sikrer, at der på en stor del af Metropols uddannelser i 2012 er flere første prioritetsansøgninger end udbuddet af studiepladser, hvorved pladserne tilbydes kvalificerede og målrettede studerende. Fordelt på uddannelserne viser udviklingen i 2012 et sammensat billede. Et overordnet træk er, at de mindre uddannelser oplever stigninger i antallet af 1. prioriteter til deres uddannelser. En række større uddannelser oplever færre første prioritetsansøgninger end i 2011, hvor andelen af første prioriteter var markant stor. Af samme grund har Metropol de senere år afvist mange ansøgere med første prioritet, hvilket kan have en afsmittende effekt, som registreres i årets nedgang i antallet af første prioriteter på udvalgte uddannelser. Solidt optag og fremgang på enkelte uddannelser I 2012 optog Metropol 3.066 nye studerende og dermed kunne 3 % flere end året før starte på en af Metropols uddannelser. Sidste års optag udgjorde 2.975 studerende, og det øgede optag skal ses i sammenhæng med den stigende efterspørgsel fra kvalificerede kandidater til uddannelser, hvor der ikke er fast dimensionering, fx administrationsøkonom og PB i offentlig administration. En anden faktor er et øget optag på den ny socialrådgiveruddannelse i Hillerød, som havde opstart i 2011. PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL
Figur 3: Udviklingen i optag 2011-2012 på Metropols uddannelser. 13 1000 800 Antal personer Optag 2012: 3.066 studerende Optag 2011: 2.975 studerende + 2 % 600 + 10 % 400 0 % 200 + 15 % 0 % - 1 % 0 % 0 % + 1 % 0 % - 18 % - 8 % + 29 % 0 % - 2 % 0 Uændret frafald trods vækst i uddannelser Grunduddannelserne udgør et kolossalt aktivitetsområde i såvel faglig som økonomisk henseende. Det har derfor en høj uddannelses- og forretningsmæssig prioritet, at Metropols studerende gennemfører uddannelserne. Ved opgørelse af frafald opereres i denne årsrapport med frafald efter første studieår og absolut frafald. Frafald på første studieår er andelen, der er faldet fra på en bestemt årgang i løbet af det første år. Måleperiodens start er først fra 1. oktober, da en tom studieplads før denne periode kan skiftes ud med en ansøger fra ventelisten (måleperiode fra okt-okt). Absolut frafald bliver målt hvert halve år og er en opgørelse af, hvor mange i alt på en uddannelse, uanset hvilket modul eller semester de går på, der i denne periode er faldet fra i løbet af det halve år. De senere år er der gennemført en række systematiske tiltag for at nedbringe frafaldet så vel første studieår som senere i uddannelsen. Disse frafaldsaktiviteter har haft succes på enkelte uddannelser. Det er i 2012 lykkedes at fastholde et uændret frafald på trods af væksten i uddannelserne. Overordnet set er det absolutte frafald uændret i forhold til 2011 og 2010 på henholdsvis 4 og 6 % afhængigt af vinter- og sommerperioder. Tabel 2: Absolut frafald for hvert halvår fra oktober 2010 til og med oktober 2012 Okt. 2010 - marts 2011 Marts 2011 - okt. 2011 Okt. 2011 - marts 2012 Marts 2012 - okt. 2012 Antal studerende 8.715 8.518 9.167 9.017 Frafald antal 364 494 398 507 studerende Frafald, procent 4 % 6 % 4 % 6 % Note: Antal studerende er opgjort på måleperiodens startdato. Studerende som indskrives i måleperioden (overflyttere) tælles med i antal studerende ved måleperiodens start. Nyoptag i måleperioden og frafald blandt disse tælles med i efterfølgende periode. ÅRSRAPPORT 2012
14 Mere frafald på første år Andelen af frafald på første studieår er generelt højere end det absolutte frafald, der måler det samlet på tværs af studieforløb. For Metropol samlet set er der i 2012 en stigning på 2 % point på frafald på første studieår på henholdsvis vinter- og sommeropgørelsen sammenlignet med året før. I det omfang frafaldet er udtryk for et forkert match mellem studerende og uddannelse er det af både uddannelsesmæssige og økonomiske årsager hensigtsmæssigt, at det sker tidligt i uddannelsesforløbet, så studiepladsen kan overtages af en anden. Indsatserne for at reducere frafaldet handler i høj grad om at rekruttere og fastholde de bedst egnede studerende til professionen, hvilket har et stærkt fokus i den nye udviklingskontrakt med ministeriet, som sætter retning for Metropols arbejde i 2013. Også reformen af den ny læreruddannelse skal sikre flere kvalificerede og motiverede studerende og dermed styrke matchet mellem studerende og uddannelse. Tabel 3: Frafaldsstatistik på 1. studieår Styrket vejledning skal fastholde studerende Metropol arbejder målrettet for, at flere studerende gennemfører deres uddannelse. Det foregår blandt andet gennem lokale fastholdelsesstrategier på de enkelte uddannelser. Strategier der matcher lokale udfordringer, og som bygger på målinger og erfaringer i de uddannelsesspecifikke miljøer. På tværs af Metropol tager indsatserne udgangspunkt i de systematiske opfølgninger på aftager-, dimittend, og studentertilfredshedsundersøgelser. Specifikke vejledningsindsatser i 2012 har forbedret hjælpen til Metropols studerende. En konvertering af Metropols studievejledere fra deltids- til fuldtidsvejledere samt en målrettet indsats for at intensivere interaktionen på sociale medier og integrere nye platforme i vejledningen har professionaliseret og styrket studentervejledningen. Lanceringen af en ny studieaktivitetsmodel i 2012 skal endvidere tydeliggøre forventninger og krav til de studerendes prioritering af studietid og arbejdsindsats. Initiativer som forhåbentlig vil afspejles i en øget fastholdelse af studerende på Metropols uddannelser de kommende år. Marts 2010 - feb. 2011 Okt. 2010 - sep. 2011 Marts 2011 - feb. 2012 Okt. 2011 - sep. 2012 Administrationsøkonom Ikke optag 18 % Ikke optag 23 % Bioanalytiker 20 % 27 % 30 % 26 % Ergoterapeut 22 % 18 % 16 % 21 % Ernæring og sundhed 11 % 17 % 10 % 21 % Fysioterapeut 8 % 10 % 15 % 9 % Global Nutrition and Health Ikke optag 13% Ikke optag 21 % Jordemoder 15 % 21 % 6 % 9 % Katastrofe- og Risikomanager Ikke optag 9 % 9 % 11 % Laborant 14 % 18 % 22 % 23 % Lærer Ikke optag 13 % Ikke optag 16 % Offentlig administration Ikke optag 23 % Ikke optag 18 % Procesteknolog Ikke optag 26 % Ikke optag 41 % Radiograf 30 % 34 % 33 % 28 % Socialrådgiver 12 % 13 % 16 % 22 % Sygeplejerske 11 % 19 % 15 % 19 % Metropol i alt 13 % 17 % 15 % 19 % Antal optagne 1.065 1.722 1.076 1.813 Antal frafaldne 138 294 164 350 Note: Tabellen viser frafaldet blandt studerende, der er optaget ved måleperiodens start. Sidste kolonne viser eksempelvis andelen af frafaldne i perioden 1. oktober 2011 til 30. september 2012 blandt studerende, der er optaget 1. oktober 2011. PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL
Øgede indtægter Aktiviteten har været stødt stigende siden Metropols dannelse i 2008. Investeringer i nye uddannelser og nye udbud har øget undervisningsaktiviteten og medført stigende taxameterindtægter på grunduddannelserne. I 2012 er STÅ-indtægterne steget med 8,7 %. Den markante stigning er resultatet af de senere års investeringer i nye uddannelsesudbud, som over tid udløser øgede STÅ-indtægter i takt med, at de studerende gennemfører uddannelserne. Figur 4: STÅ-udvikling samlet for Metropol i perioden 2008-2012. 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 6105 6414 6569 6769 7129 kompetencer hos de nyuddannede dimittender. I 2012 har Metropol gennemført to større undersøgelser med henholdsvis Metropols aftagere og studerende. I aftagerundersøgelsen vægtes dimittendernes praktiske færdigheder og høje faglighed som centrale kompetencer hos de professionelle medarbejdere. Metropol har understreget og styrket sit fokus på disse kompetencer i den nye strategi, som indeholder mål for at studerende træner og øver sig mere til kerneopgaverne i professionen, at integrationen af praksis i uddannelserne øges samt at flere undervisere forsker og inddrager nyeste viden i undervisningen. Også studentertilfredshedsundersøgelsen for 2012 viser et markant positivt fokus på uddannelsernes praktikforløb, som sammen med de teoretiske studier styrker de studerendes faglighed. Metropols uddannelser testes løbende på en række parametre via løbende turnusakkrediteringer. I 2012 blev Bioanalytikeruddannelsen positivt akkrediteret. 15 1000 0 Stå 2008 Stå 2009 Stå 2010 Stå 2011 Stå 2012 Vi lytter til interessenterne Systematiske undersøgelser og grundige løbende dialoger med organisationens nøgleinteressenter danner grundlag for, at Metropol på et oplyst grundlag kan udvikle uddannelserne og sikre relevante Professionshøjskolen Metropol Professionshøjskoler samlet Figur 5: I studentertilfredshedsundersøgelsen opnår spørgsmålet om praktikken giver de studerende øget faglighed en gennemsnitlige score 87. Dette er på en skala fra 1-100, og årets resultat udgør en stigning på 3 point i forhold til 2010 100 80 60 40 20 86 (+2) 87 (-3) 84 (+1) 85 (-3) 87 (+1) 89 (-3) 87 (+3) 88 (-3) 0 Praktik 72. Mine praktikophold sætter mine tidligere fag i perspektiv 70. Mine praktikophold er relevant i forhold til uddannelsen 71. Mine praktikophold giver mig en øget faglighed ÅRSRAPPORT 2012
16 Internationale aktiviteter I juni 2012 traf direktionen beslutning om at styrke opbygningen af Metropol som en stærk, internationalt orienteret uddannelsesaktør med fokus på kvaliteten af de internationale aktiviteter. Det indebærer en strategisk satsning på de internationale partnerskaber og samarbejdspartnere, der bidrager specifikt til et fagligt og professionelt løft af studerende og medarbejdere. 2012 viser en markant stigning i studerende, som styrker deres professionskompetencer ved at tage på internationale ophold som led i uddannelsesforløbet. I 2012 har 36 % flere studerende valgt at tage et studieophold på Metropol sammenlignet med 2011. De 218 internationale studerende, som i 2012 har besøgt Metropol er fortrinsvis fra europæiske lande, og det største afsenderland er fortsat Norge. Uden for Europa kommer et stort antal studerende fra Australien og Kina. Den udgående mobilitet er igen omtrent dobbelt så stor som den indgående. 445 studerende fra Metropol tog på udlandsophold af kortere eller længere varighed i løbet af 2012. Der er i 2012 en markant stigning i antallet af udrejsende studerende på i alt 45 % sammenlignet med 2011. Det er i overvejende grad sygeplejerskestuderende, som i stigende grad vælger et udlandsophold som led i uddannelsen. Den geografiske spredning i de studerendes udlandsophold er stor. Især vælger mange praktik i udviklingslandene, for en dels vedkommende som led i det tværfaglige valgfag Global Health eller som led i en valgfri praktikperiode. 2012 viser en øget stigning i søgningen mod USA og Canada, formodentlig forstærket af Uddannelsesministeriets stipendieprogram USA/CA-programmet. PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL
Figur 6: Metropol sendte i 2012 445 studerende på internationale ophold 17 1 22 1 Udgående studentermobilitet fordelt på destination Europa: Belgien (8), Bulgarien (1), Finland (1), Frankrig (1), Færøerne (12), Grækenland (1), Holland (8), Island (2), Litauen (1), Norge (25), Portugal (3), Slovenien (2), Spanien (9), Storbritanien (24), Schweiz (1), Sverige (21), Tyskland (12) Afrika: Ghana (43), Kenya (38), Nigeria (1), Sierra Leone (3), Somalia (2), Sydafrika (6), Tanzania (6), Uganda (25) Asien: Filippinerne (6), Forenede Arabiske Emirater (1), Indien (28), Indonesien (4), Iran (2), Israel (7), Japan (1), Kina (22), Libanon (1), Nepal (13), Palæstina (1), Sri Lanka (1), Thailand (9), Tyrkiet (6), Vietnam (5) Oceanien: Australien (21), New Zealand (1) Nordamerika: Canada (9), Grønland (10), Honduras (4), Mexico (4), USA (31) Sydamerika: Venezuela (1) ÅRSRAPPORT 2012
Efter- og videreuddannelser 18 De professioner, Metropol uddanner til, er under stadig forandring. De er udsat for betydelige krav og pres, men også for løfterige udfordringer. Det stiller kontinuerligt krav om kompetenceudvikling af dimittender og deres kolleger, og derfor søger mange ind på Metropols efter- og videreuddannelser (EVU). De seneste års besparelser og effektiviseringer i det offentlige og det private har desværre på én og samme tid mindsket budgetterne til efter- og videreuddannelse og gjort det sværere for arbejdsgiverne at give deres medarbejdere tid til efter- og videreuddannelse. Det kan mærkes i efterspørgslen efter Metropols efter- og videreuddannelser. Derfor var omsætningen på EVUområdet i 2012 11 % lavere end året før. Efterspørger uddannelser frem for kurser Regnskabsmæssigt falder indtægterne på EVUaktiviteter i to kategorier. Den ene kategori er åben uddannelse (ÅU), hvor indtægterne består af dels de studerendes egen betaling, dels et offentligt taxametertilskud baseret på antallet af studenterårsværk (STÅ). Metropols vigtigste aktivitet inden for åben uddannelse er diplomuddannelser. Den anden kategori er indtægtsdækket virksomhed (IDV), hvor hele indtægten kommer fra deltagerne i EVU-aktiviteten. Den indtægtsdækkede virksomhed indeholder aktiviteter som kortere kurser og konferencer samt rekvirerede forløb og uddannelser henlagt på virksomheder. Tabel 4 viser, at den flerårige tendens fortsætter. Arbejdsgiverne foretrækker i stigende grad de længerevarende og kompetencegivende åbne uddannelser, som i 2012 udgjorde 77 % af omsætningen på EVUområdet. Den slags aktiviteter udgjorde for to år siden blot 59 % af omsætningen. Tabel 5: STÅ fordelt på faglige områder Tabel 4: EVU-indtægter (mio kr.) på henholdsvis åben uddannelse og indtægtsdækket virksomhed 2008 2009 2010 2011 2012 ÅU 74,1 82,5 102,4 127,3 118,2 IDV (kun EVU) 80,4 85,3 70,4 45,1 32,9 I alt 154,5 167,8 172,8 172,4 151,1 Eksempler på vigende efterspørgsel Tabel 5 viser, hvordan omsætningen på EVU-området målt i antal studenterårsværk (STÅ) fordeler sig på de faglige områder. Alt i alt betød den vigende efterspørgsel i 2012 en tilbagegang i STÅ på 4 % i forhold til året før. En af de væsentlige årsager er udløbet af trepartsaftalen fra 2007, der betød, at en række offentlige institutioners strategiske satsning på efterog videreuddannelse af ledere og medarbejdere er begyndt at aftage. Det har eksempelvis været mærkbart på Diplomuddannelsen i Ledelse. Trods denne afmatning og en betydelig konkurrenceudsættelse, idet udbuddet af diplom i ledelse er blevet mere eller mindre frisat til andre institutioner og institutionstyper, er Metropol dog stadig landets største udbyder af diplomuddannelser i ledelse. Det socialfaglige område har oplevet vigende søgning til kortere kurser. I stedet efterspørger aftagerne i højere grad henlagt uddannelse (kurser der afvikles ude på rekvirenternes arbejdspladser). Derved kan kompetenceudviklingen af medarbejdere i højere grad støtte op om en lokalt forankret organisationsudvikling og/eller fx metodeimplementering. Apropos ønsket om henlagt uddannelse oplever Metropol generelt en øget konkurrence på efter- og videreuddannelsesområdet fra interne kursus- og uddannelsesaktiviteter arrangeret og afholdt af staten, kommunerne og regionerne selv. 2008 2009 2010 2011 2012 Lærerfaglig 73,7 74,7 86,4 105,4 106,4 Socialfaglig 79,7 75,0 152,4 222,0 208,2 Erhvervspædagogik 50,2 39,2 54,8 92,4 95,8 Ledelse 283,0 316,2 345,8 390,4 354,1 Forvaltning 360,9 340,8 323,2 251,6 283,1 Sundhed og Teknologi 111,5 111,2 121,5 158,8 128,3 I alt 959,0 957,1 1084,2 1220,6 1175,8 Note: Tabellens tal for STÅ viser de ressourceudløsende STÅ og afspejler således ikke den samlede aktivitet. PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL
Stigning på det lærerfaglige område To af de tre faglige områder, der har oplevet stigende omsætning i efter- og videreuddannelser er det lærerfaglige felt. Udbuddet af efter- og videreuddannelserne til lærerne i grundskolerne har nydt godt af den store politiske opmærksomhed, der er rettet både mod uddannelsessektoren generelt og folkeskolen i særdeleshed. Det gav sig blandt andet udslag i et vigtigt samarbejde med Professionshøjskolen UCC om udvikling og afholdelse af Københavns Kommunes Sommeruniversitet for kommunens 3000 folkeskolelærere og deres ledere. Sådanne store projekter og strategiske samarbejdsrelationer har en tendens til efterfølgende at føre mange mindre opgaver med sig og styrke båndene til aftagerne. Hertil kommer det betydelige læringsudbytte, der er i planlægning, afvikling og ikke mindst evaluering af sådanne projekter. Metropol har således udvidet sit marked i København på det lærerfaglige område. Det erhvervspædagogiske område har også oplevet en mindre vækst, som først og fremmest skyldes, at erhvervsskolerne har taget godt imod den nye diplomuddannelse i erhvervspædagogik. Skolerne melder mange lærere til uddannelsen, og de lærere, der tager uddannelsen, er foreløbig kommet ud med overbevisende karaktergennemsnit. Med afsæt i forskning og udvikling Metropols strategi om at flere undervisere skal forske, har til formål at skabe og sikre omsætning af viden, der kan bruges til at udvikle professionerne og skabe et stærkt videngrundlag på både grund-, efter- og videreuddannelser. Et eksempel er projektet Tidlig Matematikindsats, der har kørt i Frederiksberg Kommune i et samarbejde med Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) på Aarhus Universitet. Dette projekt har ført til udviklingen af et efteruddannelseskursus for matematiklærere, der klæder lærerne på til at hjælpe de elever der, i de mindre klasser, har vanskeligt ved at lære matematik. Også internationalt er der bud efter Metropols kompetencer inden for efter- og videreuddannelse. For eksempel deltager en række konsulenter fra Nationalt Center for Erhvervspædagogik i et EU-finansieret Twinning-projekt, der kompetenceudvikler såvel undervisere, ledere og embedsmænd med ansvar for erhvervsuddannelserne i Ukraine. Opsøgende arbejde og partnerskaber Den skarpe konkurrence med såvel private som offentlige udbydere af efter- og videreuddannelse stiller til stadighed krav om, at Metropol udvikler udbud af uddannelser og tilpasser markedsstrategier. Ambitionen er derfor at blive stadig bedre til at aflæse de politiske og professionelle miljøers efterspørgsel og deres behov. Det sker blandt andet ved at indgå partnerskaber, lave mere opsøgende arbejde og deltage i referencegrupper og formelle netværk. På det sundhedsfaglige område har det blandt andet hjulpet til fagligt at stille skarpt på seks borgernære fokusområder, hvor der er skabt et stærkt udbud af efter- og videreuddannelsesmuligheder. De seks fokusområder er rehabilitering, kræft, socialpsykiatri, palliation, kommunikation og kroniske sygdomme. Det socialfaglige område har indgået et tæt samarbejde med SPUK (Social og Pædagogisk Udviklings- og Kursuscenter) om udvikling af kurser i socialpædagogik til pædagoger, socialrådgiver, lærere og andre faggrupper, der arbejder med udsatte børn og unge. På skoleområdet har et strategisk partnerskab med Albertslund Kommune med det formål at udvikle kommunens naturfagsundervisning, ført til at lærere fra Albertslund Kommune tager to moduler af den pædagogiske diplomuddannelse i naturfagenes didaktik. Alt i alt er partnerskaber, henlagt uddannelse og opsøgende arbejde overfor aftagere vigtige elementer i Metropols bevægelse fra primært at være en traditionel udbyder af kurser og uddannelser til også at være en aktiv samarbejdspartner om kompetence- og organisationsudvikling. Fra leverandør til partner. 19 ÅRSRAPPORT 2012
Forskning og udvikling 20 Med finansloven for 2013 blev der for første gang afsat en decideret bevilling til forskning og udvikling på professionshøjskolerne. Metropol har arbejdet målrettet efter at opnå denne situation, og ser dermed finanslovsbevillingen som en anerkendelse af de resultater, Metropol og de øvrige professionshøjskoler har opnået over de seneste år og som en erkendelse af sektorens betydning for fornyelse og udvikling på væsentlige samfundsområder. Bevillingen er således en markering af, at praksisnær forskning og udvikling er et afgørende middel til at opnå gode professionsuddannelser. Der er således tale om en bevilling, der indebærer både en stærk arbejdsdeling og et stærkt samarbejde med universiteter, der har aktiviteter på de felter Metropol uddanner til. Metropol opbygger derfor kapacitet til bæredygtige forsknings- og udviklingsmiljøer, som kan bidrage til stærkere og mere praksisnære uddannelser. Vejen hertil går gennem forsknings- og udviklingssamarbejde med praksis, samarbejde med universiteter og forskningsinstitutioner om projekter og kapacitetsopbygning blandt medarbejderne på institutterne og en tæt kobling til projekt- og forskningsområder og uddannelsernes behov. Ny organisering med fokus på kapacitetsopbygning på institutterne I efteråret 2012 implementerede Metropol en tilpasning og omstrukturering af organisationen, som havde til formål at højne forsknings- og udviklingsarbejdet på fakulteter og institutter og at øge sammenhængen mellem Metropols uddannelser og forsknings- og uddannelsesaktiviteter. Forskning og Udvikling blev nedlagt som stabsfunktion, og arbejdet med at understøtte institutternes forsknings- og udviklingsaktiviteter er nu integreret i de områder af organisationen, hvor de bedst kan bidrage til opgaveløsning og udvikling. Hermed er der bl.a. på de to fakulteter blevet skabt bedre rammer for prodekanernes arbejde med at fremme forsknings- og udviklingsarbejdet og dets nærhed til uddannelsesmiljøerne. Ved at decentralisere store dele af ansvaret for forskning og udvikling til fakulteter og institutter er der skabt en bedre platform for koordinering af de mange forskellige typer af uddannelses- og forskningsaktiviteter, som foregår på institutterne. Og der er skabt en større enkelhed i organisationen, der ledelsesmæssigt er blevet yderligere slanket. En stor del af kapacitetsopbygningen knytter sig til at styrke undervisernes forskningskompetencer. I 2012 blev der iværksat en række kompetenceudviklingsforløb, som støtter op om Metropols målsætning om, at alle undervisere skal deltage i forsknings- og udviklingsarbejde. Eksempelvis har en del undervisere gennemført kursus i systematisk litteratur-review og kompetenceforløb i akademisk skrivning. Endelig er det Metropols ambition kontinuerligt at øge andelen af undervisere med en ph.d.-grad over de kommende år, både ved at rekruttere ph.d.-uddannede undervisere og ved at skabe ph.d.-forløb for nuværende undervisere. Metropol igangsatte i 2012 ni nye ph.d.-projekter. Således er der nu i alt 34 ph.d.-studerende bredt fordelt på alle fagområder. Figur 7: Antal tilknyttede ph.d.-stipendiater tilknyttet Metropol 40 30 20 10 0 19 2010 35 34 2011 2012 Strategisk samarbejde om forskning og udvikling Metropol har indgået en række strategiske forskningssamarbejder med både kommuner, hospitaler og forskningsinstitutioner. Denne form for samarbejde tager tid at opbygge, da det kræver et indgående kendskab til, hvad partnere kan tilføre hinanden. Metropol kan nu begynde at høste frugten af, at forsknings- og udviklingssamarbejde med praksis har været et strategisk indsatsområde siden Metropols dannelse i 2008. PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL
Som illustrative eksempler på samarbejder bør nævnes: Samarbejdsaftale med Københavns Kommune om Projekt Telemedicin: I 2012 indgik Metropol et samarbejde med Social- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital om et forsknings- og udviklingsprojekt, hvor forskere fra Metropol undersøger patienter med lungelidelsen KOL for at klarlægge, hvordan de oplever at blive udskrevet med telemedicinsk udstyr i hjemmet. Formålet er at få viden om, hvordan den telemedicinske indsats påvirker patientens egenomsorg, sygdom og livskvalitet. Denne viden kan bruges i efterfølgende telemedicinske indsatser og til visitation af borgere, ligesom projektets resultater inddrages i sygeplejerskeuddannelsen og på diplomuddannelserne på Metropol. Projektet har et samlet budget på 375.000 kr. Første radiograf i Danmark med en ph.d.-grad: Lektor Carsten Lauridsen fra Metropol blev i 2012 den første radiograf i Danmark med en ph.d.-grad. I et tæt samarbejde med Herlev Hospital og Syddansk Universitet udviklede Carsten Lauridsen som led i sit ph.d.-forløb et efteruddannelsesforløb for radiografer i beskrivende radiografi, som gjorde dem i stand til efterfølgende at varetage tyktarmsscanninger lige så effektivt som radiologer. Spotlight EU-projekt om årsagerne til fedmeepidemien: Sammen med forskere fra otte europæiske lande deltager forskere fra Metropols uddannelse Global Nutrition and Health i et EU-støttet forskningsprojekt om årsager til den stigende overvægt i befolkningen. Projektet hedder Spotlight og skal identificere de bedste muligheder for at reducere den sociale ulighed i fedmeepidemien i Europa ved at undersøge de fysiske og sociale faktorer, som former folks spisevaner. Projekter med fokus på innovation og udvikling Metropol er en uddannelsesinstitution og bevillingen til forskning hverken ændrer eller svækker dette forhold. Ikke desto mindre er opgaven for Metropol at sikre, at uddannelse og forskning ikke bliver fraspaltet hinanden, men at de kan befrugte hinanden og står i intim relation til hinanden. Med organisationsændringen i 2012 har Metropol sat de organisatoriske rammer for bedre videnomsætning mellem forskning og uddannelse. Det kommende år skal der implementeres de ledelses- og samarbejdsformer, der skal til for at sikre den optimale organisationskapacitet til at realisere forsknings- og udviklingsområdets potentiale på Metropol. Metropol har i 2012 kortlagt egne innovationsaktiviteter og -ressourcer. Vi deltager i innovationsalliancer og projekter med stor faglig relevans for ny vidensskabelse og for en styrket indsats, der skal sikre innovationskraft og entreprenørskab i uddannelserne. Som et led i regeringens innovationsstrategi er Metropol bevilget 3,7 mio kr. I 2013-14 vil disse midler blive anvendt til en række praksisnære innovationsprojekter, som skal skabe nye løsninger på centrale velfærdsudfordringer i offentlige og private virksomheder. Projekt Technucation Sammen med en række partnere deltager Metropol i det fireårige forskningsprojekt Technucation, som er støttet af det Strategiske Forskningsråd med i alt 12. mio. kr. Projektet udvikler et nyt læringsredskab, der skal styrke de professionsbachelorstuderendes teknologiforståelse, så de kan blive bedre til at håndtere samspillet mellem deres faglighed, ny teknologi, læring og innovation på arbejdspladsen. Som led i projektet forsker en af Metropols ph.d.- studerende i sygeplejerskers teknologiforståelse, mens en anden ph.d.-studerende, som er løsere tilknyttet projektet, forsker i simulationsbaseret undervisning på Sygeplejeuddannelsen. Technucation-projektet har bevirket, at Sygeplejerskeuddannelsen i 2012 kunne udbyde to toningsmoduler i teknologi. Partnerskab med Albertslund Kommune om udvikling af naturfagsundervisning: Metropol indgik i 2012 en femårig partnerskabsaftale med Albertslund Kommune, som skal udvikle og kvalificere naturfagsundervisningen i folkeskolen og derigennem bidrage til, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Det centrale element i partnerskabet er et følgeforskningsprojekt, som skal bidrage til at udvikle skolevæsenet i Albertslund og samtidig generere ny viden inden for naturfagspædagogik og didaktik på læreruddannelsen på Metropol. Partnerskabsaftalen beløber sig til 375.000 kr. årligt for følgeforskningsprojektet, og dertil kommer deltagerbetaling for kommende efter- og videreuddannelsesforløb for lærerne i Albertslund Kommune. Uddannelseslaboratoriet UDDX Metropol er sammen med Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) initiativtager til det innovative projekt Uddannelseslaboratoriet UDDX, som har til formål at ændre uddannelsestænkningen i retning af at være mere eksperimenterende - både i forhold til læring, undervisning, organisation og ledelse. Projektet er finansieret af Region Hovedstaden og Den Europæiske Socialfond og har et samlet budget på 50 mio. kr. Uddannelseslaboratoriet er et samarbejde mellem 14 af Hovedstadsregionens største uddannelsesaktører og vil omfatte 27.000 studerende og 3.000 ansatte, hvoraf 25 % vil være direkte involveret. 21 ÅRSRAPPORT 2012
Finansiel redegørelse 22 Metropols samlede indtægter i 2012 udgjorde 737 mio. kr. Fordeling af indtægter mellem ordinær (OU), åben uddannelse (ÅU), indtægtsdækket virksomhed (IDV) samt øvrige indtægter er vist i nedenstående tabel 6. Tabel 6: Metropols indtægter 2009-2012 2009 2010 2011 2012 OU indtægter 342.728.237 350.370.771 357.138.472 388.088.586 ÅU indtægter* 92.136.122 102.376.110 127.316.333 118.237.964 IDV indtægter 85.316.899 85.141.822 61.412.950 51.401.305 Øvrige** 136.232.897 173.747.925 188.717.686 179.213.139 I alt 656.414.156 711.636.627 734.585.441 736.940.994 * Indtægter ÅU 2009 og 2010 er reguleret, idet indtægter for hhv. erhvervspædagogisk grundforløb, sundhedsplejerskeuddannelsen og tolkeuddannelsen er inkluderet i ÅU kategorien. I 2009 og 2010 har disse uddannelser været inkluderet under ordinær uddannelse. ** Øvrige indtægter indeholder bygnings- og fællestaxameter, tilskudsprojekter samt globaliseringsmidler. Set i forhold til det oprindelige budget 2012 hvor forventningerne til indtægterne var på 711 mio. kr. må niveauet for de samlede indtægter anses som værende yderst tilfredsstillende. Budgettet var lagt an på et ambitiøst indtægtsniveau, og dette niveau blev indfriet for 2012. Tabel 7: Metropols resultatopgørelse Resultatopgørelsen 2009 (t. kr.) 2010 (t. kr.) 2011 (t. kr.) 2012 Omsætning i alt 656.414 711.637 730.251 736.940.994 Driftsomkostninger -644.698-733.033-713.738-709.584.514 Driftsresultat 11.716-23.396 16.513 27.356.480 Finansielle poster -3.371-12.964-13.729-14.361.799 Resultat før ekstraordinære 8.345-34.360 2.784 12.994.881 poster mv. Ekstraordinære poster mv. 0 0 0 0 Årets resultat 8.345-34.360 2.784 12.994.881 Driftsresultatet for Metropols samlede aktiviteter i 2012 er på 27,4 mio. kr. før finansielle poster. Den samlede balancesum pr. 31. december 2012 udgør 818 mio. kr., heraf udgør egenkapitalen 204 mio. kr., svarende til en soliditetsgrad på 25 pct. I 2012 udgjorde Metropols samlede driftsomkostninger 710 mio. kr. fordelt med hhv. 454 mio. kr. til personaleomkostninger og 256 mio. kr. til øvrige driftsomkostninger. Personaleomkostningerne udgør i alt 64 pct. af de samlede omkostninger, hvilket er et fald på 2 pct. points fra 2011. Samlet set har Metropol fra 2011 til 2012 reduceret antallet af årsværk med 55 årsværk fra 997 til 944 svarende til en reducering på 5 pct. Metropol har trods et stigende aktivitetsniveau formået at fastholde effektiviseringer og derved sikre et fortsat faldende udgiftsniveau og hertil kommer resultatet af de seneste års effektiviseringer, der nu viser sig at bære frugt. Metropols målrettede indsats omkring at få en drift i balance trods vigende taxametersatser, er således lykkes, og der er skabt et økonomisk råderum til fremtidige udvikling af rammerne til de studerende. Tabel 8: Løn og driftsomkostninger (før finansielle poster) 2009 2010 2011 2012 Lønomkostninger 406,6 477,3 472,8 453,7 Driftsomkostninger 238,1 255,7 245,2 255,6 Metropol budgetterede i 2012 med et overskud på 0,3 mio. kr. inklusiv investeringer i campusstrategi. I Budget 2012 var Metropols tidligere underskud vendt til et overskud og budgettet var et udtryk for den udvikling, der blev igangsat på baggrund af underskuddet i 2010. Forudsætningerne om at skabe overskud i 2012 blev realiseret, og det viste sig, at alle de besluttede tiltag i forbindelse med den turn-a-round, der blev lagt for dagen, havde den ønskede positive resultateffekt, og at de forventede usikkerheder viste sig at være ubegrundede Dermed endte resultatet på et overskud på 13 mio. kr. Metropols resultat på 13 mio. kr. i overskud afviger således positivt med 11 mio. kr., i forhold til budget 2012, hvilket primært skyldes at der igennem hele 2012 har været et stabilt fokus mod at sikre en drift i balance. Dette store fokus har medført en mådeholdenhed i forhold til nyansættelser, hvilket har medført et mindre forbrug på godt 10 mio. kr. i forhold til budget 2012. PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL
Regnskabstekniske forklaringer Lønomkostninger I forhold til regnskab 2011 er der tale om en reduktion i lønomkostninger på 19,9 mio. kr. svarende til et fald på 53 årsværk. Årsagen til faldet i årsværk er de rationaliseringer, der er foretaget i november 2010 og september 2011 har opnået fuld effekt i 2012. Faldet i årsværk er både sket på fastansatte og timeansatte, dog har det procentvise fald været størst på timeansatte, grundet det planlagte skifte fra eksterne undervisere til egne undervisere på flere uddannelser. Hensættelser vedrørende løn Der er i regnskabet for 2012 foretaget en række budgetterede hensættelser vedrørende de aktiviteter, der er sket i 2012. Det være sig hensættelser i forbindelse med en række fratrædelser, der er en konsekvens af de gennemførte organisatoriske ændringer i 2012. Der er totalt set hensat 3,4 mio. kr. vedrørende løn til fratrådte medarbejdere. Ligeledes er der i lighed med 2011 hensat til udbetaling af resultatlønskontrakter for 2012, Der er hensat 3,2 mio kr. svarende til 80 % indfrielse af de indgåede kontrakter for 2012. Endelig er der foretaget en regnskabsmæssig korrektion på hensættelsen til feriepenge der er reguleret til 61,8 mio. kr. Tab på debitorer Metropol købte i 2010 Turkisvej 14 af Undervisningsministeriet for 52,5 mio. kr. efter en særlig betalingsevnemodel. Region Hovedstaden gjorde brug af en tilbagekøbsdeklaration med henblik på overtagelse af ejendommen pr. 1 juli 2011. Salgsprisen blev aftalt til den offentlige vurdering, der forelå foråret 2011. Vurderingen på 52 mio. kr. er påklaget og behandlet i Landsskatteretten, idet vurderingen er opgjort efter forkerte principper. Metropol har en forventning om et merprovenu, hvilket blandt andet begrundes i tidligere ejendomsvurderinger. Det er forventningen, at sagen afsluttes i løbet af 2013. Globaliseringsmidler Globaliseringsmidlerne har igennem 2012 været genstand for en øget fokusering og prioritering. Grundet de organisatoriske ændringer i 2012, med nedlukning af afdelingen Forskning og Udvikling, blev det besluttet at gennemgå alle globaliseringsprojekter og sikre, at de levede op til de projektmæssige forventninger og formål. Det resulterede dels i en opbremsning i forbruget i 2. halvår 2012, dels i en frigørelse af midler fra projekter, der blev lukket ned. Dette har været medvirkende til, at Metropol har realiseret et mindre forbrug i 2012 og først primo 2013 forventes alle igangværende projekter at være i fuld drift. Der er i 2012 forbrugt 22 mio. kr. af globaliseringsmidlerne og der henstår stadig 72 mio. kr. til forbrug de kommende år. I 2013 er der forventning om et forbrug på 45 mio. kr., der dækker over nye igangsatte projekter og en fuld drift på de eksisterende projekter. Særlige indsatsområder i 2013 på økonomiområdet Budgettering og budgetopfølgning: Metropol har i 2012 stadigt haft et fast fokus på budgettering og budgetopfølgning, og derigennem en stram omkostningsstyring. Hele budgetdelen og budgetopfølgningsdelen vil også i 2013 være et kerneområde, hvor de løbende forecast vil hjælpe med til at sikre en stram budgetstyring. Ledelsesrapportering: For at sikre bedst mulig understøttelse til den stigende grad af F&U aktiviteter, herunder projektøkonomi på de enkelte fakulteter, arbejdes der med at sikre de enkelte ledere et bedre styringsoverblik, både over den daglige drift samt projektøkonomi. Dette er et fokusområde for Økonomi i 2013. EVU EVU markedet er generelt et marked, der gennem de seneste par år har været under et stort pres, dette pres mærker Metropol ligeledes. Efter pæne stigninger tilbage i 2009 og 2010 vendte udviklingen, og der er set moderate fald i markedet i de seneste år. Yderligere har især bortfaldet af trepartsmidler, jf. afsnit omkring Efter- og videreuddanelse, som bevirker at STÅ-indtægterne reduceres som følge af nedgang i takster, har ramt ÅU området hårdt. Den øgede deltagerbetalingsandel, der er nødvendig som konsekvens af tab af trepartsmidlerne, har kun delvis kunne 23 ÅRSRAPPORT 2012
24 kompensere for de faldende indtægter. Set i lyset af de seneste års udvikling i indtægterne fra EVU samt Metropols bevidsthed om markedssituationen, er der for budget 2013 valgt en konservativ tilgang til indtægtsforventningen gældende for EVU området, både i forhold til ÅU og IDV aktiviteter. Tabel 9: EVU-indtægter opdelt på hhv. åben uddannelse og indtægtsdækket virksomhed 2010-2012 (mio. kr.) 2010 2011 2012 ÅU indtægter* 102,4 127,3 118,2 IDV indtægter** 70,4 45,1 32,9 **IDV indtægter her er det kun indtægter registreret under de tre EVU-institutter. Bygningsstrategi Metropol har i det forløbne år arbejdet med en ny bygningsstrategi. Strategien har som målsætning at samle Metropols uddannelser på færre adresser og at blive endnu bedre til at udnytte mulighederne i de enkelte lokationer. Hovedformålet med strategien er at få færre, men klogere kvadratmetre. Strategiens kerne er, at besparelserne som følge af reduktionerne i kvadratmeter investeres i opdatering og optimering af den øvrige lokalemasse, i første omgang bygningerne på Sigurdsgade. Budget 2013 I budget 2013 opererer Metropol med en drift i balance og et forventet resultat på 0,5 mio. kr. i overskud. Der budgetteres ligesom de tidligere år med investeringer i campusstrategien. I 2013 investeres 20 mio. kr., hvoraf det forventes, at resultatpåvirkningen vil være knap 6,4 mio. kr. Samlet vurdering af resultatet for 2012 Resultatet i 2012 vurderes at være tilfredsstillende, og den positive afvigelse er konsekvensen af rettidig omhu i form af stram omkostningsstyring kombineret med, at Metropol formåede at realisere sit ambitiøse indtægtsniveau. Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten. PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL
ÅRSRAPPORT 2012 25
Anvendt regnskabspraksis 26 Regnskabsgrundlag Årsrapporten for Professionshøjskolen Metropol for 2012 er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper, som fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om regnskab (regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning (www.oav.dk) med tilhørende vejledninger. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Overgangen til statens regnskabsregler har således ikke påvirket regnskabstallene. Generelt om indregning og måling Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og -gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen. Tilskud indregnes i takt med indberetning af aktiviteten. Bygningstaxameter og fællesudgiftstilskud indregnes dog forskudt, da disse tilskud beregnes ud fra tidligere års aktivitetsniveau. Øvrige indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Afgørelsen af, om indtægter anses som indtjent, baseres på følgende kriterier: Der foreligger en forpligtende salgsaftale, salgsprisen er fastlagt, levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb, og indbetalingen er modtaget, eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget. Indtægter indregnes herudfra i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes i resultatopgørelsen alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Leasing Leasingkontrakter vedrørende materielle anlægsaktiver, hvor institutionen har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), indregnes i balancen til dagsværdi af leasingaktivitet, hvis denne findes. Alternativt, og hvis denne er lavere, anvendes nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser på anskaffelsestidspunktet. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne. Finansielt leasede aktiver af- og nedskrives som institutionens øvrige materielle anlægsaktiver. Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse indregnes i balancen som en gældsforpligtigelse, og leasingydelsens rentedel omkostningsføres løbende i resultatopgørelsen. Alle øvrige leasingkontrakter betragtes som operationel leasing. Ydelser i forbindelse med operativ leasing indregnes i resultatopgørelsen over leasingperioden. Leasingforpligtigelsen oplyses i en note. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta er i årets løb omregnet til transaktionsdagens kurs. Gevinster og tab, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL
betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Materielle og immaterielle anlægsaktiver, varebeholdninger og andre ikke-monetære aktiver, der er købt i fremmed valuta, omregnes til historiske kurser. Segmentoplysninger I de særlige specifikationer gives resultatoplysninger på følgende segmenter: Indtægtsdækket virksomhed IDV Poster, som fordels både ved direkte og indirekte opgørelse, omfatter omkostninger i alt. De poster, som fordeles ved indirekte opgørelse, sker ud fra fordelingsnøgle fastlagt ud fra en omsætnings fordelingsnøgle. Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter måles ved første indregning i balancen til kostpris og efterfølgende til dagsværdi. Afledte finansielle instrumenter indregnes under henholdsvis andre tilgodehavender og anden gæld. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige transaktioner, indregnes direkte på egenkapitalen. Når de sikrede transaktioner realiseres, indregnes de akkumulerede ændringer som en del af kostprisen for de pågældende regnskabsposter. For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi løbende i resultatopgørelsen som finansielle poster. Resultatopgørelsen Statstilskud, deltagerbetaling samt andre indtægter mv. Statstilskud vedrørende grunduddannelser indregnes på grundlag af den foretagne studenterårsindberetning vedrørende undervisningsperioden 1. september - 31. august. Øvrige tilskud periodiseres, hvilket vil sige, at tilskuddene indregnes i det relevante regnskabsår, uanset hvornår betalingen er modtaget. En række tilskud til eksempelvis fællesomkostninger udbetales tidsmæssigt forskudt i forhold til aktiviteten. Disse tilskud indregnes i det finansår, som Uddannelsesministeriet henfører tilskuddet til udbetalingsmæssigt dvs. finanslovsåret. Deltagerbetaling og andre indtægter indregnes i resultatopgørelsen, når levering af ydelsen mv. til køber har fundet sted. Deltagerbetaling og andre indtægter periodiseres, hvilket vil sige, at indtægterne indregnes i det relevante regnskabsår, uanset hvornår betalingen er modtaget. Omkostninger, generelt Omkostninger indregnes i takt med afholdelsen. Omkostningerne omfatter de omkostninger, der er medgået til at opnå årets omsætning (indtægter), herunder løn og andre lønafhængige omkostninger, afskrivninger og øvrige omkostninger. Omkostningerne er fordelt på formålene: Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Omkostningerne er så vidt muligt henført direkte til de enkelte formål. Hvor det ikke har været muligt at henføre omkostningerne direkte, er der anvendt fordelingsnøgler. Finansielle indtægter Finansielle indtægter omfatter renteindtægter, realiserede og urealiserede kursgevinster vedrørende værdipapirer, kontantrabatter mv. Finansielle omkostninger Finansielle omkostninger omfatter renteomkostninger, herunder rentedelen af finansielle leasingydelser og andre finansielle omkostninger samt amortisationstillæg/-fradrag vedrørende prioritetsgæld samt realiserede og urealiserede kurstab vedrørende værdipapirer. Ekstraordinære indtægter og omkostninger Ekstraordinære indtægter og omkostninger indeholder indtægter og omkostninger, som hidrører fra begivenheder eller transaktioner, der klart afviger fra den ordinære drift, og som ikke forventes at være af tilbagevendende karakter. 27 ÅRSRAPPORT 2012
28 Balancen Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med tillæg af opskrivninger (med virkning fra 01.01.2011, kan der kun foretages opskrivninger med specifik tilladelse fra Moderniseringsstyrelsen) og med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til lønforbrug, materialer, komponenter og underleverandører. For finansielt leasede aktiver udgør kostprisen den laveste værdi af dagsværdien af aktivet og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Renteomkostninger på lån til finansiering af fremstilling af materielle anlægsaktiver indregnes i kostprisen, såfremt de vedrører fremstillingsperioden. Alle øvrige finansieringsomkostninger indregnes i resultatopgørelsen. Det tidligere CVU Øresunds grunde og bygninger er før fusionen værdireguleret, således at den opskrevne værdi svarer til 70 % af ejendomsværdien pr. 1. oktober 2004, mens det tidligere Frederiksberg Seminariums ejendomme er værdiansat til den offentlige vurdering pr. 1. januar 1997. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Restværdien udgør maksimalt 50 % af værdien ved første indregning. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Bygninger med fradrag af 30-60 år 1 anslået scrapværdi Almindelige og særlige 10-20 år installationer Indretning af lejede lokaler lejemålets løbetid dog maksimalt 10 år Undervisningsudstyr 3-5 år Andet udstyr og inventar 3-20 år 1 For bygninger og grunde anskaffet før 1. januar 2011, og hvor afskrivningshorisonten afviger fra 50 år fastholdes den hidtil anvendte afskrivningsprofil indtil aktivet er afskrevet. For bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 2011 anvendes en afskrivningshorisont på 50 år. Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis undervisningens gennemførelse, ledelse og administration, bygningsdrift samt aktiviteter med særlige tilskud. Aktiver med en kostpris under 50.000 kr. ekskl. moms pr. enhed indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen på anskaffelsestidspunktet. Materielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen sammen med af- og nedskrivninger eller under andre driftsindtægter, i det omfang salgsprisen overstiger den oprindelige kostpris. Nedskrivning af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse udover det, som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes nedskrivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien. Finansielle anlægsaktiver Deposita måles til kostpris. Ejendomme til salg Ejendomme til salg er værdiansat til kostpris fratrukket af- og nedskrivninger frem til salget gennemføres. Eksternt finansierede projekter Projekter med ekstern finansiering måles til værdien af det på balancedagen udførte arbejde. Værdien måles på baggrund af færdiggørelsesgraden og de samlede forventede indtægter på det enkelte igangværende projekt. Færdiggørelsesgraden for det enkelte projekt er normalt beregnet som forholdet mellem det anvendte ressourceforbrug og det totale budgetterede ressourceforbrug. For enkelte projekter, hvor ressourceforbruget ikke kan anvendes som grundlag, er der i stedet benyttet forholdet mellem afsluttede delaktiviteter og de samlede delaktiviteter for det enkelte projekt. Det enkelte igangværende projekt indregnes i balancen under tilgodehavender eller gældforpligtelser afhængig af, om nettoværdien, opgjort som salgssummen med fradrag af modtagne forudbetalinger, er positiv eller negativ. PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL
Tilgodehavender Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel nedskrivning baseret på institutionens erfaringer fra tidligere år. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Værdipapirer Værdipapirer værdiansættes til statusdagens børskurs. Såvel realiserede som urealiserede kurstab samt realiserede kursgevinster medtages i resultatopgørelsen. Egenkapital I henhold til Undervisningsministeriets vejledning af 11. november 1992 opdeles egenkapitalen på følgende måde: Egenkapital pr. 31.12.1990, opgjort i henhold til bekendtgørelse nr. 774 af 19.11.1990 om selvejende uddannelsesinstitutioners formueopgørelse pr. 31.12.1990 mv. (vedrører den andel af egenkapitalen, der i tilfælde af institutionens ophør skal anvendes i henhold til institutionens vedtægter). Egenkapital i øvrigt (omfatter opskrivningshenlæggelser, markedsværdi af finansielle instrumenter til sikring af fremtidige transaktioner og egenkapital i øvrigt) omfatter de akkumulerede overskud siden professionshøjskolens (inkl. de indfusionerede institutioners akkumulerede resultater) overgang til selveje (vedrører den andel af egenkapitalen, der i tilfælde af professionshøjskolens ophør skal anvendes til undervisningsog uddannelsesformål efter Undervisningsministerens bestemmelse). Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter måles ved første indregning i balancen til kostpris og efterfølgende til dagsværdi. Afledte finansielle instrumenter indregnes under henholdsvis andre tilgodehavender og anden gæld. Finansielle gældsforpligtelser Fastforrentede lån, som realkreditlån og lån hos kreditinstitutter, indregnes ved lånoptagelsen det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles lånene til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi (kurstabet) indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden. Leasingforpligtelser Leasingforpligtelser vedrørende finansielt leasede aktiver indregnes i balancen som gældsforpligtelser og måles på tidspunktet for indgåelse af kontrakten til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Efter første indregning måles leasingforpligtelserne til amortiseret kostpris. Leasingydelsernes rentedel indregnes over kontrakternes løbetid i resultatopgørelsen som en finansiel omkostning. Andre finansielle forpligtelser Andre finansielle forpligtelser indregnes til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Pengestrømsopgørelsen Pengestrømsopgørelsen for professionshøjskolen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt professionshøjskolens likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter samt ændring i driftskapital. Pengestrømme vedrørende investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfatter optagelse af lån samt afdrag på rentebærende gæld. Likvider omfatter likvide beholdninger og værdipapirer. 29 ÅRSRAPPORT 2012
Resultatopgørelse for 2012 30 Note 2012 (kr.) 2011 (kr.) Statstilskud 1 559.158.805 558.945.553 Deltagerbetaling og andre indtægter 2 177.782.189 175.639.888 Omsætning 736.940.994 734.585.441 Undervisningens gennemførelse 3-403.534.046-413.176.649 Markedsføring 4-12.840.870-11.438.773 Ledelse og administration 5-120.608.912-124.926.796 Bygningsdrift 6-104.551.293-111.067.641 Aktiviteter med særlige tilskud 7-68.049.393-57.462.969 Driftsomkostninger -709.584.514-718.072.827 Resultat før finansielle poster 27.356.480 16.512.614 Finansielle indtægter 8 156.981 378.052 Finansielle omkostninger 9-14.518.581-14.106.563 Finansielle poster -14.361.599-13.728.511 Årets resultat 12.994.881 2.784.102 Resultatdisponering Overført til egenkapital i øvrigt 12.994.881 2.784.102 Overført til opskrivningshenlæggelse 0 0 12.994.881 2.784.102 PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL
Balance pr. 31.12.2012 31 Note 2012 (kr.) 2011 (kr.) Indretning af lejede lokaler 2.617.175 5.439.903 Grunde og bygninger 592.524.174 553.519.295 Forudbetalte og uafsluttede anlægsaktiver 14.890.753 67.947.878 Undervisningsudstyr 3.387.421 4.232.210 Andet udstyr og inventar 44.867.346 46.822.020 Materielle anlægsaktiver 10 658.286.868 677.961.306 Deposita 10.798.645 10.469.851 Finansielle anlægsaktiver 11 10.798.645 10.469.851 Anlægsaktiver 669.085.514 688.431.157 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 31.430.448 26.459.522 Andre tilgodehavender 5.128.859 5.340.808 Periodeafgrænsningsposter 11.116.274 9.066.515 Tilgodehavender 47.675.580 40.866.845 Likvide beholdninger 100.934.746 60.859.553 Omsætningsaktiver 148.610.327 101.726.398 Aktiver 817.695.840 790.157.555 ÅRSRAPPORT 2012
32 Note 2012 (kr.) 2011 (kr.) Egenkapital pr. 31.12.1990 16.379.673 16.379.673 Opskrivningshenlæggelser 23.530.863 23.530.863 Nettoreguleringer af sikringsinstrumenter -40.378.314-36.189.791 Egenkapital i øvrigt 204.793.213 191.798.331 Egenkapital 12 204.325.435 195.519.076 Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser 2.498.414 1.822.486 Hensatte forpligtelser 2.498.414 1.822.486 Realkreditgæld 13 245.756.395 247.429.011 Langfristede gældsforpligtelser 245.756.395 247.429.011 Kortfristede del af langfristede gældsforpligtelser 13 3.937.240 3.214.732 Skyldig løn 9.743.870 10.094.167 Feriepengeforpligtelse 61.834.985 61.385.129 Kreditorer 71.299.993 66.879.661 Mellemregning med Undervisningsministeriet 65.481.078 75.831.997 Igangværende arbejder, acontobetalinger 9.798.216 7.449.783 Andre kortfristede gældsforpligtelser 51.278.315 40.622.655 Periodeafgrænsningsposter 14 91.741.899 79.908.858 Kortfristede gældsforpligtelser 365.115.596 345.386.982 Gældsforpligtelser 613.370.405 594.638.479 Passiver 817.695.840 790.157.555 Pantsætninger 15 Andre forpligtelser 16 PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL
Pengestrømsopgørelse for 2012 33 2012 (kr.) 2011 (kr.) Årets resultat 12.994.881 2.784.102 Regulering af pengestrømsforhold: Afskrivninger og andre ikke-kontante driftsposter 24.568.036 23.502.354 Regnskabsmæssige reguleringer: Ændring i hensættelser 675.928-122.365 Regnskabsmæssige reguleringer 2.424.150 2.108.794 Pengestrømme fra driftsaktivitet før driftskapitalændringer 40.662.995 28.272.885 Driftskapitalændringer: Ændring i driftskapital vedrørende tilgodehavender og varebeholdninger -6.808.735-1.302.856 Ændring i driftskapital vedrørende kortfristede gældsforpligtelser mv. 14.817.583 8.916.072 Pengestrømme fra driftsaktivitet 48.671.843 35.886.101 Køb af materielle anlægsaktiver -8.439.169-73.496.237 Køb af finansielle anlægsaktiver, netto -674.775-4.396.506 Salg af materielle anlægsaktiver 1.121.421 1.400.000 Salg af finansielle anlægsaktiver 345.981 52.000.000 Pengestrømme fra investeringsaktivitet -7.646.542-24.492.743 Tilbagebetaling af gældsforpligtelser -950.108-2.789.014 Tilgang ved fusion 0 0 Tilgang af værdipapirer 0 0 Kurstab 0 0 Pengestrømme fra finansieringsaktivitet -950.108-2.789.014 Dagsværdiregulering på egenkapitalen 0 0 Ændring i likviditet 40.075.193 8.604.344 Likvider 01.01.2012 60.859.553 52.255.209 Likvider 31.12.2012 100.934.746 60.859.553 ÅRSRAPPORT 2012
Noter 34 1. Statstilskud 2012 (kr.) 2011 (kr.) Undervisningstaxameter 404.083.485 390.608.941 Fællesudgiftstilskud 73.758.693 77.882.794 Bygningstaxametertilskud 52.447.137 49.387.578 Særlige tilskud 28.869.491 41.066.239 559.158.805 558.945.553 2. Deltagerbetaling og andre indtægter Deltagerbetaling, uddannelser 99.121.023 88.906.208 Anden ekstern rekvirentbetaling 55.383.132 66.586.117 Andre indtægter 23.278.034 20.147.562 177.782.189 175.639.888 3. Undervisningens gennemførelse Personaleomkostninger -290.105.934-304.783.464 Øvrige omkostninger -112.011.428-106.874.741 Afskrivninger -1.416.685-1.518.444-403.534.046-413.176.649 4. Markedsføring Personaleomkostninger -5.160.625-4.980.454 Øvrige omkostninger -7.009.330-5.787.401 Afskrivninger -670.914-670.918-12.840.870-11.438.773 5. Ledelse og administration Personaleomkostninger -100.778.812-111.164.333 Øvrige omkostninger -17.923.291-11.914.327 Afskrivninger -1.906.810-1.848.136-120.608.912-124.926.796 6. Bygningsdrift Personaleomkostninger -11.930.841-12.082.760 Øvrige omkostninger -72.046.825-79.520.023 Afskrivninger -20.573.627-19.464.858-104.551.293-111.067.641 PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL
35 7. Aktiviteter med særlige tilskud 2012 (kr.) 2011 (kr.) Personaleomkostninger -45.690.048-40.047.647 Øvrige omkostninger -22.359.345-17.415.323 Afskrivninger 0 0-68.049.393-57.462.969 8. Finansielle indtægter Renteindtægter og andre finansielle indtægter 156.981 378.052 Kursgevinster på værdipapirer 0 0 156.981 378.052 9. Finansielle omkostninger Renteomkostninger og andre finansielle omkostninger -6.598.662-6.410.233 Renter af prioritetsgæld -5.655.477-7.502.506 Kurstab på værdipapirer -2.264.442-193.824-14.518.581-14.106.563 ÅRSRAPPORT 2012
36 10. Materielle anlægsaktiver Indretning af lejede lokaler (kr.) Grunde og bygninger (kr.) Anlæg under opførelse (kr.) Undervisningsudstyr (kr.) Andet udstyr og inventar (kr.) Kostpris 01.01.2012 7.425.182 609.057.166 67.947.876 15.244.535 70.534.946 Tilgang i årets løb 0 54.299.314 22.125.487 543.496 6.653.482 Afgang i året -2.659.146 0-75.182.610-231.006-3.270.191 Kostpris 31.12.2012 4.766.037 663.356.480 14.890.753 15.557.025 73.918.238 Opskrivninger 01.01.2012 0 23.530.861 0 0 0 Reklassifikation af anlæg 0 0 0 0 0 Korrektion via egenkapitalen 0 0 0 0 0 Korrektion til tidligere år 0 0 0 0 0 Opskrivninger 31.12.2012 0 23.530.861 0 0 0 Af- og nedskrivninger 01.01.2012-1.985.279-79.068.731 0-11.012.325-23.712.926 Tilgang i året -433.971-15.294.436 0-1.388.284-7.451.345 Afgang i året 270.388 0 0 231.006 2.113.379 Af- og nedskrivninger 31.12.2012-2.148.862-94.363.167 0-12.169.603-29.050.892 Regnskabsmæssig værdi 31.12.2012 2.617.175 592.524.174 14.890.753 3.387.421 44.867.346 I den bogførte værdi af grunde og bygninger indgår aktiver for 38 mio. kr der er solgt i 2013. Ejendommen Pustervig 8 er behæftet med hjemfaldsforpligtelser over for Suhr s Madakademiet. kr. Offentlig vurdering af grunde og bygninger 01.10.2012 Bygninger 886.900.000 Grunde 206.831.000 I alt 1.093.731.000 11. Finansielle anlægsaktiver Deposita kr. 2012 Deposita kr. 2011 Kostpris 01.01.2012 10.469.851 8.166.384 Tilgang 674.775 4.396.506 Afgang -345.981-2.093.040 Regnskabsmæssig værdi 31.12.2012 10.798.645 10.469.851 PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL
37 12. Egenkapital 2012 (kr.) 2011 (kr.) Egenkapital 31.12.1990 Saldo 01.01.2012 16.379.673 16.379.673 Egenkapital 31.12.1990 pr. 31.12.2012 16.379.673 16.379.673 Opskrivningshenlæggelser Saldo 01.01.2012 23.530.863 23.530.863 Reklassificering til tidligere år 0 0 Opskrivningshenlæggelser pr. 31.12.2012 23.530.863 23.530.863 Nettoreguleringer af sikringsinstrumenter Saldo 01.01.2012-36.189.791-20.382.231 Årets værdiregulering af sikringsinstrumenter -4.188.523-15.807.560 Egenkapital 31.12.1990 pr. 31.12.2012-40.378.314-36.189.791 Egenkapital i øvrigt Saldo 01.01.2012 191.798.332 189.014.229 Årets resultat 12.994.881 2.784.102 Egenkapital i øvrigt 31.12.2012 204.793.213 191.798.331 Egenkapital i alt 31.12.2012 204.325.435 195.519.076 Forfald inden for 1 år Forfald efter 1 år Amortiseret gæld i alt Nominel gæld i alt 13. Realkreditlån Realkreditlån 3.937.240 245.756.395 249.693.635 252.735.132 Efter mere end 5 år forfalder 232.064.891 ÅRSRAPPORT 2012
38 14. Periodeafgrænsning 2012 (kr.) 2011 (kr.) Globaliseringsmidler*: Ikke forbrugt 01.01 56.444.210 46.173.945 Tilgang 37.967.845 40.777.658 Forbrugt -21.579.648-30.507.394 Ikke forbrugt 31.12 72.832.407 56.444.209 Øvrige Periodeafgrænsningsposter 18.909.492 10.475.678 Periodeafgrænsningsposter i alt 91.741.899 66.919.888 15. Pantsætninger Prioritetsgæld er sikret ved pant i ejendomme. Regnskabsmæssig værdi af pantsatte ejendomme 31.12.2012 418.176.166 Kr. Prioritetsgæld 31.12.2012 252.735.132 16. Andre forpligtelser Kontraktlige forpligtelser og lejeforpligtelser For 2012 og frem er indgået operationelle lejeaftaler vedrørende leje af lokaler til undervisning og administration samt diverse servicekontrakter. Huslejeforpligtelser 133.207.653 Servicekontrakter mv. 3.572.153 Samlet restforpligtelse 136.779.806 Årlig omkostning til leje 18.993.552 * De ikke forbrugte globaliseringsmidler er, som det fremgår af ledelsesberetningen, planlagt anvendt til en række konkrete projekter, hvor der enten er indgået konkrete bindende aftaler, der forpligter skolen til omkostninger de næste 3 år eller som er øremærket til en række konkrete projekter, hvor skolen gennemfører projekterne ved anvendelse af interne og eksterne ressourcer. Øremærkning til de allerede bindende aftaler svarende til 79 % af de samlede periodiserede midler. PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL
Særlige specifikationer Personaleomkostninger 2012 (kr.) 2011 (kr.) Lønninger og gager 413.697.288 429.945.374 Pensionsbidrag 59.855.558 61.697.052 Bidrag til fleksordninger 2.312.326 3.731.859 Lønrefusioner -22.198.912-22.315.627 453.666.260 473.058.658 39 Antal ansatte (årsværk) 944 997 Andel i procent ansat på sociale vilkår 3,26 % 3,59 % Honorar til revisor I omkostninger til ledelse og administration er indeholdt honorar til Deloitte vedrørende: 2012 (kr.) 2011 (kr.) Revision for regnskabsåret 598.000 600.000 Andre ydelser end revision 1.544.371 1.687.626 Midlertidig assistance til økonomiafdelingen 1.146.345 300.138 3.288.716 2.587.764 Selvforsikringsudgifter 2012 (kr.) 2011 (kr.) Udgifter vedrørende bygninger og løsøre 144.128 - Afholdte selvforsikringsudgifter i alt 144.128 - Beløb for ikke genanskaffede genstande Bygninger og løsøre 0 - Ikke genanskaffede genstande i alt 0 - Opgørelse af institutionens indtægtsdækkede virksomhed - IDV 2012 (kr.) 2011 (kr.) 2010 (kr.) 2009 (kr.) Total Indtægter 51.401.305 61.412.950 85.141.822 85.316.899 283.272.976 Direkte og indirekte lønomkostninger -13.098.185-19.766.481-23.680.351-30.360.041-86.905.059 Direkte og indirekte andre omkostninger -32.355.110-36.645.311-59.840.228-52.232.437-181.073.086 Resultat 5.948.010 5.001.158 1.621.242 2.724.421 15.294.831 Akumuleret egenkapital IDV periode 2008-2012: 27.003.904 Ved fordelingen af indirekte omkostninger er anvendt følgende fordelingsnøgle: omsætning. ÅRSRAPPORT 2012
40 Økonomisk opgørelse vedrørende fripladser til visse udenlandske studerende* Antal personer Forbrug af beholdning vedrørende fripladsmidler i regnskabsåret Supplerende egenbetaling af studieafgift ved delvis friplads Uddannelse Sygeplejerske 0 0 0 Global Nutrition & Health 15 483.773 0 I alt 15 483.773 0 År Beholdning primo Overførsel fra Undervisningsministeriet Overført overskud vedrørende udenlandske betalingsstuderende Forbrug i regnskabsåret Beholdning ultimo 2010 54.388 1.379.060 0 413.569 1.019.879 2011 1.019.879 1.115.343 0 266.362 1.868.860 2012 1.868.860 1.020.435 0 483.773 2.405.522 Økonomisk opgørelse vedrørende stipendier til visse udenlandske studerende* Antal personer Forbrug af beholdning vedrørende stipendiemidler i regnskabsåret Uddannelse Global Nutrition & Health 13 310.000 I alt 13 310.000 Beholdning primo Overførsel fra Undervisningsministeriet Overført overskud vedrørende udenlandske betalingsstuderende Forbrug i regnskabsåret Beholdning ultimo År 2010 20.708 911.387 0 85.316 846.779 2011 846.779 762.151 0 92.916 1.516.014 2012 1.516.014 703.748 0 310.000 1.909.762 * Opgjort pr. finansår PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL
Ledelsespåtegning Vi har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 2012 for Professionshøjskolen Metropol. 41 København, den 21. marts 2013 Stefan Hermann Rektor Årsrapporten er godkendt på bestyrelsesmødet den 21. marts 2013. Rektor Stefan Hermann Årsrapporten er godkendt på bestyrelsesmødet den 21. marts 2013. Endvidere erklærer bestyrelsen på tro og love at opfylde habilitetskravene i 14, stk. 6 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. ÅRSRAPPORT 2012