Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud

Jill Mehlbye, AKF og Bente Jensen, DPU Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud Teori og praksis i landets kommuner AKF, Anvendt KommunalForskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole DPU, Aarhus Universitet NIRAS Konsulenterne UdviklingsForum Delrapport 1

Rapporten kan downloades fra hjemmesiderne: www.ism.dk, www.dpu.dk, www.niraskon.dk, www.udviklingsforum.dk og www.akf.dk 2009 Indenrigs- og socialministeriet, AKF, Anvendt KommunalForskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole DPU, Aarhus Universitet, NIRAS Konsulenterne og UdviklingsForum. Forfatterne: Jill Mehlbye, Bente Jensen, Hanne Nielsen, Thomas Thorgaard, John Andersen og Søren Gundelach. Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til AKF. Udgiver: AKF, Anvendt KommunalForskning ISBN: 978-87-7509-883-5 Omslag og foto: Phonowerk, Lars Degnbol I:\..\FORLAGET\JM\Udsatte boern\2800\del1\delrap1_teori_praksis.doc Maj 2009 Indenrigs- og socialministeriet Holmens Kanal 22, 1060 København K Telefon: 33 92 93 00 vfm@vfm.dk www.ism.dk AKF, Anvendt KommunalForskning Nyropsgade 37, 1602 København V Telefon: 43 33 34 00 akf@akf.dk www.akf.dk

Jill Mehlbye, AKF og Bente Jensen, DPU Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud Teori og praksis i landets kommuner Delrapport 1 AKF, Anvendt KommunalForskning 2009

Forord Denne rapport indeholder de første delresultater fra forskningsprojektet Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud. Forskningsprojektet udføres for Indenrigs- og socialministeriet. Formålet med det samlende forskningsprojekt er at undersøge: karakteren og omfanget af indsatser i forhold til socialt udsatte børn i dagtilbud, udformningen af indsatserne i forhold til socialt udsatte børn i praksis, effekten af de anvendte indsatser og metoder på børnene, deres dagligdag og deres videre udvikling, samt hvilke barrierer og fordele der er i forhold til de forskellige indsatser. Forskningsprojektet er opdelt i tre dele: En landsdækkende, kortlæggende kvantitativ undersøgelse af indsatserne i kommunerne; en kvalitativ undersøgelse af indsatsen i ti kommuner; en dybtgående kvalitativ undersøgelse af udviklingen over et halvt år i ti dagtilbud. Forskningsprojektet gennemføres i et samarbejde mellem AKF, Anvendt Kommunal- Forskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU, Aarhus Universitet, NIRAS Konsulenterne og UdviklingsForum. Den foreliggende midtvejsrapport indeholder den første del af forskningsprojektet og indeholder resultaterne af den landsdækkede kortlægning af karakteren og omfanget af indsatser i forhold til børn i dagtilbud belyst gennem en spørgeskemaundersøgelse med de relevante afdelinger og sektorer i alle landets kommuner. Rapporten indeholder endvidere resultater fra kortlægning og analyse af den internationale forskning på området samt kortlægning og analyse af de projekter i kommunerne, som har fået tilskud fra Familie- og Forbrugerministeriets pulje Bedre kvalitet i børnepasningen til indsatsen over for socialt udsatte børn. I den første del af forskningsopgaven har AKF ved programleder Jill Mehlbye haft hovedansvaret for den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse samt for analysen af de projekter i kommunerne, som har fået tilskud fra ministeriet, og DPU, ved lektor Bente Jensen, har haft hovedansvaret for de internationale litteraturstudier. Undersøgelsen er gennemført i foråret 2007. De kommuner, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen og interview, takkes hermed for deres bidrag til undersøgelsens gennemførelse. I øvrigt er der udarbejdet følgende publikationer: Delrapport 2: Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud casestudier i ti kommuner af Hanne Nielsen og Thomas Thorgaard Delrapport 3: Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud casestudier i ni dagtilbud af John Andersen og Søren Gundelach Sammenfattende rapport: Socialt udsatte børn i dagtilbud indsats og effekt af Jill Mehlbye (red.). Jill Mehlbye Marts 2009

Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 7 1.1 Introduktion til forskningsopgaven... 7 1.2 Sammenfatning... 7 1.3 Konklusion... 12 2 Forskningsopgavens formål, metoder og grundlag... 13 2.1 Den samlede forskningsopgaves baggrund, formål og forskningsdesign... 13 2.2 Litteraturstudiet... 15 2.3 Projektkommuneundersøgelsen... 18 2.4 Den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse til kommunerne... 19 3 Indkredsning af centrale teoretiske begreber... 25 3.1 Indledning... 25 3.2 Udsathed hvem er de socialt udsatte børn?... 29 3.3 Indsatser hvad gøres over for socialt udsatte børn?... 35 3.4 Effekt virker det?... 39 3.5 Sammenhænge mellem indsatser, effekt og filosofien bag indsatsen... 42 3.6 Konklusion... 43 4 Nye tiltag og indsatsformer i kommunerne... 45 4.1 Formål og målgrupper i projekterne... 45 4.2 Metoder og indsatser i projekterne... 48 4.3 Evalueringsmetoder og effektmål i projekterne... 49 4.4 Udvikling af en inkluderende pædagogik eksempler... 50 4.5 Styrkelse af det pædagogiske personales kompetencer eksempler... 51 4.6 Indsats over for familien eksempler... 52 4.7 Indsats over for det enkelte barn/børnegruppen eksempler... 53 4.8 Konklusion... 55 5 Udsatte børn, politiske mål og prioriteringer... 56 5.1 Karakteristik og omfang af socialt udsatte børn... 56 5.2 Politiske mål og økonomiske midler... 58 5.3 Politiske prioriteringer i indsatsen... 61 5.4 Konklusion... 63 6 Identifikation, visitationsgrundlag og samarbejdets organisering... 64 6.1 Identifikation af socialt udsatte børn... 64 6.2 Visitationsgrundlag og tværfagligt samarbejde... 64 6.3 Det tværfaglige arbejdes organisering... 67 6.4 Konklusion... 68 7 Indsatstyper og baggrund for valg af indsats... 69 7.1 Baggrund for indsatsen... 69 7.2 Mål med indsatsen... 70 7.3 Typer af indsatser fra de enkelte afdelingers side... 72 7.4 Basis for gennemførelsen af indsatsen... 75 7.5 Konklusion... 75 8 Kommunernes evaluering af deres indsats... 77

8.1 Effektmål... 77 8.2 Metoder til at måle effekt... 78 8.3 Kommunernes evaluering af indsatsen... 79 8.4 Forbedringer af indsatsen... 80 8.5 Perspektiver på den fremtidige indsats... 81 8.6 Konklusion... 81 Bilag 1 Spørgeskemaer... 83 Bilag 2 Direktøren for børn og unge-området... 92 Bilag 3 Lederen af kommunens PPR... 96 Bilag 4 Lederen af familieafdelingen... 102 Bilag 5 Formanden for det politiske udvalg for børn- og ungeområdet... 108 Bilag 6 Kommunekategorisering... 112 Litteraturliste... 114

1 Sammenfatning og konklusion 1.1 Introduktion til forskningsopgaven Denne rapport indeholder de første delresultater af forskningsprojektet Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud. Formålet med forskningsprojektet er at undersøge: karakteren og omfanget af indsatser i forhold til socialt udsatte børn i dagtilbud, udformningen af indsatserne i forhold til socialt udsatte børn i praksis, effekten af de anvendte indsatser og metoder på børnene, deres dagligdag og deres videre udvikling, samt hvilke barrierer og fordele der er i forhold til de forskellige indsatser. Med henblik på at belyse de tre ovennævnte temaer gennemføres der indledningsvist en landsdækkende, kortlæggende kvantitativ undersøgelse af indsatserne i kommunerne. Derefter gennemføres der en dyberegående kvalitativ undersøgelse af indsatsen i ti kommuner, som er udvalgt på basis af den landsdækkende undersøgelse. I de ti udvalgte kommuner udvælges ti dagtilbud, hvor der foretages to undersøgelser med et halvt års mellemrum med henblik på at måle effekten af dagtilbuddenes indsats. Den foreliggende midtvejsrapport, som indeholder den første del af forskningsopgaven, fortæller om resultaterne af den landsdækkede kortlægning af karakteren og omfanget af indsatser i forhold til børn i dagtilbud belyst gennem en spørgeskemaundersøgelse med lederne af de relevante afdelinger og sektorer i alle landets kommuner. I den forbindelse er der indledningsvist dels gennemført en kortlægning af den internationale forskning på området med henblik på en indledende indkredsning af væsentlige begreber, dels en kortlægning af de 44 projekter, der har fået tilskud til kommunens indsats over for socialt udsatte børn i dagtilbud fra Familie- og Forbrugerministeriets pulje Bedre kvalitet i børnepasningen. I den landsdækkende undersøgelse deltog samlet 79% af landets kommuner (77 kommuner). Besvarelsesprocenten inden for de forskellige målgrupper var imidlertid meget forskellig. Den højeste svarprocent (59) var at finde blandt lederne af dagtilbudsafdelingerne. Den laveste svarprocent (37) var at finde blandt de politiske udvalgsformænd for området. Blandt forvaltningschefer samt ledere af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og familieafdelinger var svarprocenten omkring de 50. 1.2 Sammenfatning Indkredsning af centrale begreber Gennemgangen af den internationale litteratur på området viser, at begrebet udsathed oftest defineres på basis af barnets socioøkonomiske baggrund. Den sociale udsathed knyttes samtidig ofte til begrebet social arv, som på den ene side er knyttet til socioøkonomiske, kulturelle og socialt ulige vilkår mellem mennesker og på den anden side til de institutionelle og samfundsmæssige marginaliseringsmekanismer, der er i forbindelse med at tilhøre socialt udsatte grupper. I studierne kan identificeres to grundlæggende forskellige syn på det socialt udsatte barn. 1) Barnet er præget af udviklingsmæssige og indlæringsmæssige fejl og mangler på 7

grund af vanskelige opvækstvilkår i familier præget af risikofaktorer og -adfærd, og 2) barnet er præget af potentielle ressourcer på trods af vanskelige opvækstvilkår. Hvad angår indsatsen over for socialt udsatte børn kan der i den internationale litteratur identificeres tre typer af indsatser: Individorienterede indsatser eller barnecentrerede indsatser, dvs. indsatser rettet mod udvikling af fx barnets læring, sprog, tænkning og kognitive områder og/eller rettet mod en reduktion af barnets adfærdsproblemer eller sproglige mangler. Barne- og forældreorienterede indsatser, dvs. indsatser rettet mod barnets nære omgivelser i form af familie- og dagtilbudsrettede indsatser. Policyorienterede indsatser, dvs. indsatser rettet mod et langsigtet uddannelsesperspektiv og dermed mod, at de socialt udsatte børn får en uddannelse som en måde at bryde den sociale arv på set i dagtilbudsperspektiv ved, at der sættes tidligt ind med en læringsorienteret indsats, som det fx ses i de danske pædagogiske læreplaner. I litteraturen tegner der sig et billede af, at indsatserne falder inden for en af de to hovedkategorier, nemlig henholdsvis en forebyggende og en mere behandlingsorienteret tilgang. Eksempler på forebyggende tilgange er fx pædagogiske læreplaner og inkluderende pædagogik, hvor der arbejdes ud fra en innovations- og ressourceorienteret tilgang. Eksempler på mere behandlende tilgange i indsatsen er fx sprogtræning og pædagogisk støtte til det enkelte barn i form af en støttepædagogordning e.l., hvor der ofte arbejdes ud fra en overvejende kompensations- og fejl og mangel -orientering. Hvad angår effekt, viser litteraturstudiet, at effektbegrebet falder inden for tre hovedkategorier: 1) barnets udbytte, 2) kombination af barn- og forældreudbytte og 3) samfundsmæssige gevinster. Omkring barnet handler det oftest om at styrke barnets sociale, sproglige og kognitive udvikling på kort sigt og på længere sigt undgåelse af kriminalitet o.l. Nye tiltag og indsatsformer i kommunerne Kortlægningen af de 44 projekter i kommunerne, som har fået støtte fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, viser, at der i kommunerne er stort fokus på at udvikle nye typer af indsatser, hvor der sættes tidligere og forebyggende ind over for socialt udsatte børn. I projekterne lægges der især vægt på at undgå eksklusion og stigmatisering i indsatsen over for socialt udsatte børn, dels ved ikke alene at fokusere på det enkelte barn, men på hele børnegrupper, dels ved at udvikle en inkluderende pædagogik, hvor der arbejdes med inklusion af alle børn. Kodeordene i indsatsen i dag er ønsket om inklusion og rummelighed og et andet børnesyn, hvor der tænkes i ressourcer og potentialer frem for mangler og fejl hos det enkelte barn. I indsatsen sættes der især fokus på personaleudvikling, da det er pædagogerne, der skal handle på en anden og anderledes måde end tidligere i det pædagogiske arbejde. Projekterne kan kategoriseres inden for følgende fem hovedkategorier: 1 Udvikling af en inkluderende pædagogik, hvor eksklusion af børn undgås, og hvor der i stedet arbejdes med inklusion og rummelighed. I denne type projekter er det det pædagogiske personale i dagtilbuddene, der er målgruppe. Projekterne handler om, at der arbejdes med ændring af den pædagogiske praksis, hvor det sikres, at de socialt udsatte børn ikke marginaliseres eller ekskluderes af den samlede børnegruppe. 2 Kompetenceudvikling af det pædagogiske personale i forhold til socialt udsatte børn. I denne type projekter er det også personalet, der er målgruppen. I disse 8

projekter sættes der ind med løbende konsulentbistand til personalet efter behov fra pædagoger centralt ansat i kommunen frem for støttepædagoger. 3 Udvikling af en ny måde at yde støtte til børn som alternativ til den individuelle støttepædagogordning. Her er målgruppen det pædagogiske personale. I projekterne ses typisk tilførelse af ressourcer, så det faste personale kan tage sig af barnet. Det betyder, at der ikke ansættes en særlig pædagog til barnet. 4 Udvikling af redskaber til forældreundervisning/-rådgivning for at støtte forældrene i deres forældrerolle, så problemer hos barnet undgås eller forebygges gennem en tidlig indsats. I denne type projekter er det forældrene, der er målgruppen, og indsatsen handler meget om, hvordan forældrene bliver bedre forældre, og at barnets opvækstmiljø styrkes. 5 Udvikling af den direkte indsats over for de socialt udsatte børn. I denne type projekter handler det om nye aktiviteter for børnene, hvor de socialt udsatte børn er en del af gruppen, og hvor aktiviteterne har til formål at sikre inklusion af de socialt udsatte børn. Hvad angår måling af effekt, kunne der opstilles fem forskellige hovedtyper af effektmål, nemlig: Udviklingsmål, dvs. mål omkring barnets individuelle udvikling. Aktivitetsmål, dvs. igangsattes de aktiviteter, man ønskede iværksat? Procesmål, dvs. udvikledes der nye pædagogikker? Læringsmål, dvs. opbyggedes der viden i personalegruppen? Produktmål, dvs. skete der fx økonomiske besparelser som følge af indsatsen? Halvdelen af projekterne var overvejende rettet mod pædagogernes kompetenceudvikling og basis for at arbejde med inkluderende pædagogik. En fjerdedel af projekterne var overvejende rettet mod at støtte forældrene og udvikle forældresamarbejdet, og den sidste fjerdedel var overvejende rettet mod at styrke og udvikle børnenes kompetencer. Den politiske prioritering i kommunerne Den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse viser, at aktivitetsniveauet i kommunerne omkring indsatsen over for socialt udsatte børn er relativt højt. De fleste af undersøgelsens i alt 77 kommuner (94%) har forholdt sig politisk til indsatsen over for udsatte børn og unge i kraft af, at der er blevet opstillet politiske mål for indsatsen, ligesom der i et flertal af kommunerne (71%) er sat en række projekter i gang i et eller flere dagtilbud for at nyudvikle indsatsen. Selv om der er politiske mål for indsatsen, er det dog langtfra alle respondenter, der vurderer, at målene udgør en tilstrækkelig styringsmæssig ramme for indsatsen inden for de enkelte sektorområder, dvs. dagtilbudsområdet, familieafdelingen og PPR. Det er samtidig værd at bemærke, at selv om der er meget fokus på indsatsen over for de socialt udsatte børn, er der forholdsvis få kommuner, der har overblik over omfanget af socialt udsatte børn i kommunen, og hvor mange økonomiske midler der er afsat på området. I forhold til indsatstyper prioriterer de kommunale politikere, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen, fortsat den traditionelle støttepædagogordning. Sideløbende hermed lægger de deltagende politikere også vægt på at udvikle mere innovative forebyggende og fremadrettede indsatstyper, hvor indsatsen sker i den kontekst, barnet lever i i dagtilbuddet og i familien, dvs. ud fra en helhedsforståelse af barnets situation og således, at problemer fanges på et tidligt tidspunkt og dermed, at udskillelse af de socialt udsatte børn undgås. Der er, ifølge de deltagende politikere, også en høj prioritering af indsatsen over for forældrene, hvilket tyder på, at man er orienteret mod at støtte det miljø, barnet lever i. 9

Det stemmer godt overens med, at de interviewede i de kommuner, der har fået projektstøtte fra ministeriet, og hvor man er i fuld gang med at udvikle nye indsatsformer, giver udtryk for, at der fortsat vil være børn, der har behov for en mere behandlende (kompensatorisk) indsats, fordi de udviser alvorlige problemer. Indsatser i form af støttepædagogordninger og særlige gruppeordninger i dagtilbuddene er der således stadig behov for. I en række af landets kommuner er der i områder af kommunen en koncentration af socialt udsatte børn. Kun få kommuner i undersøgelsen angiver, at de arbejder med en spredning af disse børn i kommunens forskellige dagtilbud. I stedet sker der en faglig specialisering af personalegruppen og/eller i en opnormering af personalegruppen i nogle af dagtilbuddene. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen har halvdelen af kommunerne særlige dagtilbud, som har specialiseret sig i indsatsen over for socialt udsatte børn, og næsten halvdelen af kommunerne har gennemført en opnormering af personalegruppen i dagtilbud, hvor der er en koncentration af socialt udsatte børn. I en fjerdedel af kommunerne har man dagtilbud, der har specialiseret sig i arbejdet med socialt udsatte børn og dagtilbud og/eller dagtilbud, hvor der er sket en opnormering af personalet. Visitationsgrundlag og tværfagligt samarbejde I spørgeskemaundersøgelsen spørges der til, om kommunerne anvender systematiske redskaber til at beskrive børns udvikling og trivsel, såsom børnelinealen og bekymringsbarometer og iagttagelsesskemaer. Undersøgelsen viser, at det gør stort set alle kommuner. Hvad angår visitationsgrundlaget til særlige indsatser over for børnene og/eller deres familie, ligger der oftest både en beskrivelse af barnets situation fra dagtilbuddets side og en fra PPR s side. Derimod er familieafdelingen ikke lige så hyppigt inde i billedet. Det kan skyldes, at situationen omkring et barn ikke er af en så alvorlig karakter, at det er nødvendigt, eller at der ikke er grundlag for at oprette en social sag. Denne mulige forklaring skal dog ses i relation til, at kun en fjerdedel af de deltagende kommuners familieafdelinger mener, at dagtilbuddene i høj grad er opmærksomme på deres underretningspligt. Det kan derfor ikke udelukkes, at der ikke er et særligt udviklet samarbejde mellem familieafdeling og dagtilbuddene. Omkring det tværfaglige samarbejde i kommunerne tegner der sig et billede af, at dagtilbuddene har et forholdsvis nært samarbejde med PPR, mens det ikke i samme grad gør sig gældende i forhold til kommunens familieafdeling. PPR derimod synes at være brobyggeren mellem dagtilbud og familieafdelinger, da PPR hyppigt har et nært samarbejde med både familieafdeling og dagtilbud. I stort set alle (96%) af de i alt 77 kommuner, som deltager i spørgeskemaundersøgelsen, er der dog etableret et formaliseret tværfagligt samarbejdsorgan i form af et tværfagligt team, der enten (eller både-og) har en koordinerende og rådgivende funktion omkring indsatsen over for socialt udsatte børn. Der tegner sig således et billede af, at det overordnede tværfaglige samarbejde fungerer, mens det kan knibe i den konkrete sag omkring et barn. Baggrund for indsats og valg af indsatstyper Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der i de deltagende kommuner især sættes ind fra dagtilbuddenes og PPR s side, når et barn udviser problemer. Fra PPR og familieafdelingens side sættes især ind, når forældrene har problemer. Det er samtidig også relativt ofte tilfældet, at der iværksættes en støtte til pædagogerne omkring udvikling af en inkluderende praksis i dagtilbuddet helt på linje med de ovenfor beskrevne projekter i kommunerne. 10

I undersøgelsen fremtræder kommunernes PPR som en central instans i indsatsen, både når det gælder indsatsen over for det enkelte barn og over for forældrene, samt når det gælder supervision af pædagogerne i dagtilbuddet omkring arbejdet med inkluderende pædagogik og nye indsatsformer. PPR har i de deltagende kommuner således et tæt samarbejde med både dagtilbuddene og med familieafdelingen. Hvad angår indsatsformer er det i de fleste kommuner fortsat især støttepædagogordningen, der sættes i værk, når et barn udviser problemer. Derudover er der i flere kommuner, ud fra ønsket om pædagogisk nyudvikling og vægtning af en inkluderende pædagogik, ansat særligt uddannede pædagoger centralt i kommunen, som tager ud i det enkelte dagtilbud og superviserer personalet efter behov. Det vil sige, at der ses en bevægelse væk fra støttepædagogordningen over mod en anderledes pædagogik. Fra familieafdelingernes side iværksættes der især rådgivning over for forældrene, mens samarbejdet med dagtilbuddene omkring indsatsformer, som ovenfor nævnt, er knap så udbygget. Kommunernes evalueringer af deres indsatser Ca. halvdelen (52%) af de 77 kommuner, der samlet set deltager i spørgeskemaundersøgelsen, har gennemført evaluering af deres indsatser. Imidlertid er der i langt de fleste tilfælde tale om individuelle vurderinger af det enkelte barn og den indsats, det har modtaget, fx i forbindelse med handleplaner og støttepædagogordning. I kommunernes evaluering lægges der ifølge spørgeskemaundersøgelsens respondenter især vægt på de bløde effektmål målt på, om barnet trives bedre, og om forældrene er blevet bedre til at varetage deres forældrerolle, samt om der sker en ny udvikling i pædagogikken i dagtilbuddet. PPR-lederne og dagtilbudscheferne vægter også i høj grad, at børnenes adfærd og præstationer forbedres. Derimod er der færre i kommunerne, der nævner mere kontante effektmål, såsom reduktion i antallet af indsatser eller færre henvisninger til PPR. Metoderne til at evaluere effekten hænger naturligt nok tæt sammen med, hvilken effekt man vil måle, og hvilken indsats man vil måle. De fleste forvaltningschefer vægter evaluering ved beskrivelse i dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner og ved drøftelser mellem dagtilbuddene og kommunens pædagogiske konsulenter. Dagtilbudscheferne på deres side mener, at man især skal høre, om forældre og samarbejdspartnere mener, at indsatsen har haft en effekt. Lederne af henholdsvis PPR og familieafdelingen peger på drøftelser i egen afdeling af barnets og familiens situation, som den måde en evaluering kan foregå på, hvilket skal ses i lyset af, at de især evaluerer indsatsen over for det enkelte barn. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at en stor del af kommunerne har evalueret deres indsatser, hvilket har givet resultater i form af forslag til en forbedring af kommunens indsats over for socialt udsatte børn. På spørgsmålet, om kommunen i tilstrækkeligt omfang har iværksat indsatser over for socialt udsatte børn, er det kun en femtedel af alle respondenter i spørgeskemaundersøgelsen, der mener, at kommunen har iværksat en tilstrækkelig indsats over for kommunens socialt udsatte børn. De øvrige respondenter mener, at der især skal ske forbedringer ved kompetenceudvikling af det pædagogiske personale samt etablering af mere faglig viden i kommunen. 11

1.3 Konklusion Undersøgelsen viser, at der er et højt aktivitetsniveau i kommunerne omkring indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbuddene. Der er politiske mål for området, men ikke altid mål, som er lette at styre efter i den konkrete indsats. Her synes der behov for udvikling af mere operationelle politiske mål. I stort set alle kommuner er der etableret et tværfagligt organ med henblik på at organisere og koordinere indsatsen for socialt udsatte børn. I kommunerne fremtræder PPR som den centrale samarbejdspart i indsatsen omkring de enkelte børn, mens samarbejdet er knap så udbygget mellem dagtilbud og familieafdelingen i kommunen. Her synes derfor behov for udvikling af et mere udvidet samarbejde. Der ses i kommunerne en bevægelse væk fra den individuelle støttepædagogordning over mod en nyudvikling af pædagogikken i form af inkluderende pædagogik. Det betyder samtidig, at der synes at ske en udvikling væk fra en kompensatorisk problemfokuseret tankegang over mod en innovativ praksis, der fokuserer på barnets ressourcer og potentialer. I denne udvikling er der behov for nye måder at måle effekt på frem for den traditionelle testning af børnenes problemudvikling eller af sproglige, kognitive og sociale kompetencer. Her er der behov for nyudvikling, og det er en af de problemstillinger, der vil blive taget mere fat på i de næste dele af det foreliggende forskningsprojekt. 12

2 Forskningsopgavens formål, metoder og grundlag 2.1 Den samlede forskningsopgaves baggrund, formål og forskningsdesign Baggrund for forskningsopgaven Nærværende forskningsopgave retter sig mod at gennemføre en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelse af danske dagtilbuds indsatser over for socialt udsatte børn med henblik på at beskrive typer af indsatser og at vurdere effekten af disse. Hvad angår de centrale begreber som socialt udsatte børn, indsatser og effekter af indsatser, findes der ikke entydige definitioner. Derfor er det en del af nærværende forskningsopgave at belyse, hvordan forskningen inden for dagtilbudsområdet behandler disse begreber, hvordan kommunerne anvender begreberne, og hvilken viden og holdninger der foreligger på området. Eksisterende review af den internationale forskning viser, at en tidlig indsats gennem daginstitutioner kan gøre en positiv forskel, når indsatsen bygger på systematiske og målrettede lærings- og stimuleringsprogrammer rettet imod børns kognitive og socioemotionelle udvikling (Mehlbye og Neymark 1993; Melhuish 2003; Zoritch et al. 2002). I resultaterne fra det danske forskningsprogram om social arv (Ploug 2005) peges på mulighederne for og vigtigheden af en tidlig indsats. Programmet har været medvirkende til at øge den politiske og forskningsmæssige bevågenhed i dagtilbuddet om det danske samfunds problemer med at integrere socialt udsatte børn og voksne i skolen, uddannelsessystemet og samfundet i øvrigt. En anden undersøgelse Kan daginstitutioner gøre en forskel? (Jensen 2005) viser, at pædagoger savner viden om socialt udsatte børn, om succesfulde pædagogiske strategier og oplever, at de mangler faglige kompetencer, som gør dem i stand til at udvikle en ny praksis, som også sigter mod at arbejde systematisk med socialt udsatte børn. Samme undersøgelse viser, at der er interesse for at arbejde mere målrettet med nye indsatsformer over for socialt udsatte børn på basis af viden fra den internationale forskning og erfaringer fra udviklingsarbejder og større anlagte projekter. Men der efterlyses samtidig mere tydelighed i faglige begreber og begrundelser for at vælge en strategi frem for en anden. En rapport (Jespersen 2006) om forholdene vedrørende indsatser set ud fra international og national forskning opsummerer tilsvarende resultater og konkluderer, at det er vanskeligt i en dansk kontekst at iværksætte indsatser, som er mere innovativt rettet over for socialt udsatte børn, dvs. som fremmer børns trivsel, udvikling og evner. Der peges i denne rapport på tre temaer, som stadig er ubelyst i danske dagtilbud, nemlig betydningen af sociale uligheder, dvs. børnesammensætningen i dagtilbuddene, marginaliseringsmekanismer, dvs. om pædagogikken i sig selv er en del af problemet, måling af effekt af indsatserne, dvs. hvilke typer effektmålinger der findes. Forskningen viser, at vi stadig savner mere systematisk viden om, hvordan danske kommuner og institutioner selv definerer, begrunder, arbejder med og vurderer indsatser og effekt i relation til indsatsen over for socialt udsatte børn. Det er bl.a. det, denne forskningsopgave handler om. 13

Formål med forskningsopgaven Formålet med forskningsopgaven er på baggrund af en kvantitativ og kvalitativ dataindsamling, at 1 kortlægge og beskrive nuværende indsatser i danske dagtilbud, 2 beskrive karakteren af indsatserne, 3 vurdere effekter af de givne indsatser, herunder at vurdere faktorer af betydning for effekt, 4 opstille et design for formidling og anvendelse af resultaterne med fokus på en bredt sammensat målgruppe: kommunale, institutionelle og professionelle, og pege på eksempler på best practice. Det vil være centralt inden for denne forskningsopgaves rammer at bidrage til at udvikle og afprøve indikatorer og redskaber til måling af effekter målt på børnenes udbytte af de givne indsatser. Desuden er det centralt at udvikle relevante parametre for kvalitet i dagtilbud, dvs. undersøgelsens formål er overordnet på baggrund af effektmålinger at give bud på best practice, dvs. indsatser, som rent faktisk kan fremme socialt udsatte børns livschancer i et lærings- og udviklingsperspektiv. Et overordnet formål er, på baggrund af undersøgelsens resultater, at pege på innovationsmuligheder med udgangspunkt i professionelles egne formulerede mål for forandringer og behov for vilkår, der fremmer forandringspotentialer gennem professionsudvikling og læring det vil sige et formidlingsperspektiv, der indbygger den nødvendige dialog. Overordnet forskningsdesign Figur 2.1 illustrerer det overordnede forskningsdesign for den foreliggende opgave. Figur 2.1 Overordnet forskningsdesign Fase 1. Teori og begrebsafklaring Fase 2. Landsdækkende undersøgelse blandt kommuner - Afdækning af strategier og indsatser Fase 3. Kommuneundersøgelse - Afdækning af indsatser og vurdering af effekter Fase 4. Institutionsundersøgelse - Afdækning af indsatser - Medarbejdernes vurdering af effekter - Afdækning af effekter ift. det enkelte barn vha. observationer og tests Figuren illustrerer, at undersøgelsen indledes med en indsnævring af undersøgelsens genstandsfelt gennem en teoretisk og empirisk begrebsmæssig afklaring. Herefter gennemføres 14