NYHEDSBREV UDSKOLINGEN Forældresamarbejde/fagcafe OKTOBER 2014 Et nyt tiltag i forbindelse med skolereformen er fagcafeen i Udskolingen. Af afdelingsleder Lina Birgitte Indhold: Forældresamarbejde/fagcafe forsiden Klasseråd forsiden Gruppe 8 fra Centerafdelingen side 2 Valgfaget Industrial design side 3 9.b i Prag side 5 9.a i Dublin side 5 Skolebestyrelsens principper side 8 Valgfaget Design og konstruktion side 9 Læsebånd side 10 Kalender side 10 Formålet med forældresamarbejdet på Tåsingeskolen er at fremme elevernes læring og trivsel, hvilket bl.a. sker gennem et gensidigt og ligeværdigt samarbejde mellem hjem og skole, når der skabes et rum for gensidig interaktion. Elevens læring og trivsel omfatter hele barnets udvikling: Fysisk, psykisk, socialt og fagligt. Forældresamarbejdet er grundlæggende organiseret omkring 4 former for aktiviteter: 1. Samtale dialog mellem elev, hjem og skole 2. Forældremøde dialog-/ og temamøder med forældregrupper 3. Sociale arrangementer fokus på fællesskab og sammenhold 4. Fagcafe præsentation af andre end fagene dansk og matematik Velkommen til nye elever i Udskolingen: Siden august har vi modtaget: 9.b Jakob Mazanti 9.b Joakim Mazanti Klasserådets rolle: Klasserådet er valgt blandt klassens forældre og er forældrenes eget organ. Klasserådet har ingen formel kompetence set i relation til skolens pædagogiske dagligdag. De typiske områder klasserådet står for: - Planlægning og afvikling af klassearrangementer/ aktiviteter udenfor skoleregi - Oprettelse af en klassekasse, der kan støtte klasseaktiviteter - En hjælpende hånd til bl.a. klassens eller delskolens sociale arrangementer Onsdag d. 26. november kl. 17-20 præsenteres en række af Udskolingens traditionelle fag samt valgfag på cafeer: Design og konstruktion, tysk, science, industrial design, fysik/kemi, historie, medieproduktion, boldspil, fra jord til bord, dans, hollywoodskrivning, engelsk, kristendom og madkundskab. Særskilt invitation udsendes i november. Fortsættes på side 2 1
Fortsat Formålet med fagcafeen er at give vores forældre en mulighed for at stifte bekendtskab med andre fag end dansk og matematik samt at tale med en faglærer. Det er også en lejlighed til at præsentere fagets nye materialer, systemer og anvendelse af de digitale medier. Den lidt anderledes måde at organisere forældresamarbejdet er en følgevirkning af skolereformen. Målene er Eleverne i stigende grad oplever sig inddraget, aktive og kommunikative bidragende i forhold til deres egen læring og trivsel. Forældrene i stigende grad oplever, at alle forældrearrangementer/aktiviteter/samtaler på skolen er præget af målrettethed, organisering, forældre- og elevinddragelse samt mødeledelse. Lærerne i stigende grad oplever deres målrettede didaktiske og ledelsesmæssige kompetencer komme i spil på en mere retningsgivende facon i forældresamarbejdet samt, at dette styrker og øger forældre- og elevinddragelsen. Gruppe 8 fra Centerafdelingen i Udskolingsbygningen Gruppe 8 fra Centerafdelingen har siden sommerferien modtaget al undervisning i et klasselokale i Udskolingen. Artikel af lærer Thomas Lauenborg Klassen består af 8 friske unge drenge, der går i 7. - 9. klasse. De fleste har ADHD eller lignende diagnoser og har derfor brug for et roligt overskueligt miljø og tydelige strukturer, for at få orden på hverdagen. Bortses fra det er drengene fuldstændigt almindelige drenge med almindelige interesser og behov. Vi er tilknyttet 2 lærere og 2 pædagoger til klassen. Vi har været så heldige at få muligheden for at få et klasselokale på 8. klassesgangen, så drengene kan blande sig lidt mere i det ungdomsmiljø, der er her. Et par af drengene, Victor og Andreas, har desuden undervisning i enkelte fag i de andre 8. klasser. 8 friske drenge udenfor deres undervisningslokale i Udskolingen. Drengene er alle glade for at være her i "almenskolen", men de fleste synes fortsat, at det er en lidt stor mundfuld og lidt grænseoverskridende at blande sig med "almen-eleverne" i frikvarterene. Ideen er, at eleverne gerne gradvist skal komme til at føle sig mere og mere som en del af Udskolingen, så på sigt vil vi gerne have et meget tættere samarbejde med de andre klasser. 2
Industrial Design udfordrer og begejstrer 12 elever og lærer Jens Lassen leger og lærer i to ugentlige lektioner hver mandag i valgfaget Industriel Design, hvor idéer bliver til produkter ved hjælp af 3Dteknologi Af Grete Kronborg Mens eleverne fra valgfagene Industriel Design og Science i fysiklokalet er fuldstændig optaget af DR udsendelsen, Nørd, hvor unge opfinder en kraftig græsslåmaskine, giver lærer Jens Lassen mig en indføring i, hvad valgfaget Industriel Design går ud på. Og det er sindssygt spændende og en anelse abstrakt for en årgang 1952. Jens Lassens faglige begejstring og evner for formidling af ny teknologi smitter af og indfanger mig. Det var dog langtfra alle elever, der var lige så interesserede, da han startede op med valgfaget Industriel Design i august 2014. - Når elever har lavet et fravalg af andre fag og er endt på mit valgfag, så må jeg jo med min faglighed forsøge at inspirere og motivere, så alle på valgholdet bliver grebet af fagets muligheder, konstaterer Jens Lassen. Derfor tog han udgangspunkt i elevernes virkelighed, da han i de første lektioner præsenterede dem for en opgave, som gik ud på at tegne en lille mobiltelefonholder i et 3D-program, som efterfølgende kunne printes ud på skolens 3D-printere. Nu er eleverne i gang med at bygge en vanddrevet raket af en sodavandsflaske. Første trin er at tegne en prop til en PETflaske i computerprogrammet TinkerCad. Og så er vi ude i anvendt matematik, når der skal måles ud til indvendige gevind mv. Fortsættes på side 4 3
Fortsat I ReplikatorC-programmet skal proppen kunne slices i tiendedele mm i højden. Og når det altsammen er på plads i tegneprogrammerne, er eleverne klar til at printe proppen på en af skolens 3D-printere. Her skal det så vise sig, om målestoksforholdene er ok, for ellers er det tilbage til tegneprogrammet og få defineret de rigtige størrelser. - Vi kan her på skolen være på forkant i forhold til de unges debut i erhvervslivet. Når eleverne oplever begrænsningerne i 3D-printeren, så tvinges de til at tænke i løsninger og lade kreativiteten blomstre. Det er innovation, når det lykkes at få eleverne til at tænke ud af boksen, og det kan de, forsikrer Jens Lassen begejstret. - Mit håb er, at eleverne i mit valgfag får afprøvet og udfordret deres kreativitet! Vidste du, at Industrial Design er. et valgfag med to ugentlige lektioner, hvor eleverne kan designe og printe dele til et valgt produkt en mulighed for at lære at programmere og tegne i 3Dprogrammer i samarbejde med valgfaget Science, som går ud på at give eleverne en forståelse for opbygningen af komplekse maskiner ved at nedbryde, problemløse og opbygge undervisning i at tegne i 3D. Denne færdighed kan på sigt komme DK til gavn i form af produkter og nye arbejdspladser. Consectetuer: 4
9.b på skolerejse i Prag 9.b i Kotna Hora uden for Prag i den sidste uge af august. Følg linket og se 9.b s mange oplevelser Karlsbroen, krudttårnet, Czech Paradise m.fl. på den fine video med highlights fra lejrskolen: https://www.youtube.com/watch?v=iysiclrqxei&feature=youtu.be 9.a på skolerejse i Dublin Mandag d. 25. august, klokken kvart i seks om morgenen skulle vi mødes på Nyborg togstation. Vi blev alle kørt af de forskellige forældre hvoraf vi var delt i grupper ugen før. Vi tog toget fra Nyborg klokken 10 minutter over seks, stemningen var træt, selv hos lærerne. Vi kørte i tog i cirka halvanden time, indtil vi nåede vores første endestation på Københavns hovedbanegården. Vi havde mindre end fem minutter til at komme over på det næste spor, hvor vi skulle tage det næste tog til Kastrup lufthavn. Der var stress, rulletrapperne var ikke hurtige nok og 9.a blev nødt til at gå i sports-mode. Vi nåede toget, næsten uskadte. Aputsiaq fik dog en kuffert i hovedet, ups. Vi kørte i plus minus ti minutter, inden vi skulle igennem en travl Fortsættes på side 6 5
Fortsat lufthavn. Vores håndbagage var fyldt med slik, spillekort og andet til at få seks lange timer til at gå. Men efter blot en halv times tid, hvor vi havde prøvet at få tiden til at gå, begyndte vi at tjekke vores bagage ind, hvor vi selv skulle printe vores billet. Der begyndte de fleste af os at gå i panik. De seks timer gik ret hurtigt, nogle shoppede og andre hvilede sig. Vi skulle mødes igen omkring klokken et, og da vi alle var samlet gik der ikke lang tid før vi alle var om bord på flyet. Vi fløj i to timer, men på grund af tidsforskel fik vi en time ekstra, og fløj derfor kun i en time. Da vi ankom til Dublin var vi ikke særlig begejstret over vejret. Det regnede, og det regnede, og det regnede. Vi blev transporteret til hotellet i tre minibusser, som vi blev delt imellem. Vandrerhjemmet vi boede på i Dublin hedder Jacobs Inn. Det ligger lige i midten af Dublin, så vi skulle ikke gå mere end et par minutter før vi nåede ind til byen. Pigerne og drengene boede separat fordelt på 3 værelser. Drengene havde 1 værelse hvor de alle 10 boede, mens pigerne var fordelt ud på 2 værelser. Morgenmad var inkluderet i opholdet, så det spiste vi sammen hver morgen. Den bestod af toastbrød med marmelade og smør, eller cornflakes med mælk. Der var juice, kaffe og te som drikkelse. På Jacobs inn har de et opholdsrum, hvor der er sofaer, tv, computere osv. Der var der også et par stykker der opholdte sig, men mest pga internet. Dem som arbejde der var rigtig venlige og imødekommende, og man følte sig hurtigt godt tilpas og velkommen. Vi blev dog en smule skuffede, da det på billederne så noget mere lækkert ud, end det gjorde i virkeligheden. Irland er et relativt nyt land pga. de først blev selvstændige i 1801.De har været koloniseret først af os (vikingerne) og siden af den store nabo England. Vigtige årstal: I 1609 Derry bliver til Londonderry. I 1690 William af Oranien - en hollænder bliver engelsk konge, indfører protestantisme igen igen, og erobrer Irland igen igen. I 1850 The Great Famine var en hungersnød og udvandring grundet kartoffelskimmel, samtidig med der eksporteres mad til England. Vi besøgte et emigrantskib der sejlede til Nordamerika med emigranter fordi at der ikke var nok mad i Irland. Derfor faldt Irlands befolkning og siden da har befolkningstallet aldrig kommet sig igen. Fortsættes på side 7 6
Fortsat Tirsdag morgen, tog vi toget fra Dublin - til Howth. Howth er primært baseret på fiskeri- & industri. Mikkel havde nogle dage forinden planlagt en vandretur gennem Howths flotte bjerge. Gåturen varede omkring 2 timer med udsigt ud over Irske hav, samt flot terræn. Mange kilometer blev gået - dog havde Mikkel lagt for dagen at det var i orden at følge sit eget tempo - hvilket virkede rigtigt godt. Langs togturen - oplevede vi flere forskellige områder af Irland, bla. nogle områder med slumkvarterer. Hele turen var stærkt plaget af fiskelugt og kulde. Omkring middag gik turen tilbage til Dublin - hvor den stod på McDonalds & shopping. Vi besøgte museumsskibet Jeanie Johnston. Jeanie Johnston er en model at det rigtige skib som fragtede mennesker, skibet forliste ud for USA, men de fleste passagerer blev reddet at et portugisisk skib. Jeanie Johnston var oprindeligt et fragtskib der fragtede træ, men da kartoflerne i Irland fik skimmelsvamp, begyndte skibet at fragte mennesker fra Irland til USA. Krisen var så slem, da irere levede primært at kartofler d.v.s at en almindelig irere spiste 7,2 kg kartofler om dagen. Så hvis der ikke var nogen kartofler, var der ikke noget at spise. Skibet nåede mange ture frem og tilbage over atlanten. Jeanie Johnston var oprindelig ikke bygget til mennesker, men der måtte maks være 70 personer,, men der var ca. 300 mennesker, da de skulle fragte mennesker fra Irland til USA. Vi skulle køre med bus fra hotellet til Nordirland. Det tog omkring 3 timer at køre dertil. Vi havde vores første stop lige på den anden side af grænsen, hvor vi havde mulighed for at strække ben, gå på toilettet og købe mad og vand, og så kørte vi videre. Det næste stop var ved Giants Causeway. Giants Causeway fyldt med en masse basaltsøjler som er gammelt lava der stille og roligt størknede og formede sig. Giants Causeway ligger lige ud til havet, og på en klar dag kan man skimte Skotland i horisonten. Efter 2 timer ved Giants Causeway skulle vi videre til Belfast. Vi havde lige et lille stop hvor vi skulle se et gammelt slot ud til vandet som var blevet ødelagt af nogle store bølger. Efter stoppet kørte vi videre mod Belfast. I Belfast havde vi tid til at udforske byen, shoppe og få noget at spise. Efter et par timer skulle vi hjem, vi var alle meget trætte og nogen af os faldt i søvn på turen hjem. Fredag d. 29. august, fik vi lov til at gå rundt i Dublin by indtil klokken tolv, hvor vi skulle mødes på hotellet. Vi blev hentet af to minibusser omkring klokken halv et, og blev kørt til Dublin lufthavn. Sluttes på side 8 7
Fortsat Vi tjekkede vores bagage med det samme, da vi kom til lufthavnen. Og vi var alle spændt på om Lines kuffert vejede for meget. Vi havde lidt tid tilovers og fik derfor lov til gå rundt i butikker eller spise noget mad. Da vi blev samlet igen, ventede vi længe før vi kunne boarde. Flyveturen varede igen to timer, men vi mistede en time, på grund af tidsforskellen I Danmark blev vi modtaget af regn, og atter regn. Vi ventede et godt stykke tid på vores kufferter, men efter det havde vi endnu længere tid vi skulle have til at gå. Nogen af os fik lov til at forlade lufthavnen og sætte kursen mod McDonald, mens andre blev i lufthavnen og fandt et sted at spise der. Skolebestyrelsens princip for skolerejser Skolerejser på Tåsingeskolen Skolerejser indebærer mindst en overnatning. I modsætning til lejrskoler er det væsentligste formål med en skolerejse ikke undervisning i et emne eller lignende som led i en daglige undervisning. Formålet er i højere grad at skabe et supplement af mere samværs- og oplevelsesmæssig karakter til den daglige undervisning. Det indebærer, at formålet med rejsen skal ligge inden for folkeskolelovens formål og rammer uden at være en integreret del af den klasse- eller holdbaseret undervisning. Det er det enkelte klasseteam, der indenfor de af skolen fastsatte administrative rammer bestemmer rejsemålet. Mål med skolerejsen at klassens undervisning og fællesskab styrkes gennem rejsens planlægning, afvikling og indhold at eleverne får glæde ved at rejse. Principper Det er hensigten med rejsen, at eleverne præsenteres for forhold, som de ellers ikke ville få indsigt i. Eleverne bør inddrages i planlægning, så de er medansvarlige for rejsens positive afvikling. Skolerejsens økonomiske grundlag skal give alle elever mulighed for at deltage. 8
At arbejde med træ pirrer kreativiteten Syv elever i udskolingen er i fuld gang med at konstruere mistbænke i valgfaget Design og Konstruktion Af Grete Kronborg I det store lyse sløjdlokale på Tåsingeskolens Sundhøjafdeling finder jeg mandag over middag lærer Jens Lehrman og syv elever fra udskolingen. Det er tidspunktet for deres to ugentlige lektioner i valgfaget Design og Konstruktion. Fire piger fra 7. årgang og tre drenge fra 8. årgang er hver især og sammen i gang med at konstruere mistbænke. Nogle har valgt at genbruge gamle sprossede vinduer, og andre laver låg af fulddækkende glas. Daniella fra 7.C og Cecilie fra 7.A, som begge i år er kommet til udskolingen fra Lundbyafdelingen, hjælper hinanden med deres mistbænke. En udluftningsordning med to pinde, der kan holde det sprossede vindueslåg lidt åben, udfordrer dem. - Jeg kan godt lide at lave noget i træ, siger Cecilie, og Daniella supplerer: Jeg er kreativ, og derfor har jeg valgt at arbejde med træ. I den anden ende af lokalet er Katrine og Camilla fra 7. A i gang med at arbejde på hver deres mistbænk. De glæder sig til at blive færdige og få dem hjem i haven, hvor planen er at fylde mistbænkene med grøntsager. Drengene er optaget af lokalets udvalg af manuelle og mekaniserede værktøjer, og de unge elever udveksler lidt spørgsmål og kommentarer med hinanden og lærer Jens Lehrman. Da de syv før sommerferien skulle ønske ét ud af 11 mulige valgfag var Design og Konstruktion en 1. prioritet for flere af dem, men for Katrine fra 7. A var valgfaget en 3. prioritet, men hun er ok tilfreds med indholdet. Når projekt mistbænke er færdigt, er det lærer Jens Lehrmans plan at følge op med design og byggeri af et mini drivhus. Og de planer spiller helt fint sammen med valgfaget Fra Jord til bord, hvor et samarbejde ligger lige for med gensidig inspiration og forståelse af såvel håndværk som landbrug. Vidste du at Design og Konstruktion er.. Ét af i alt 11 valgfag for eleverne i Tåsingeskolens udskoling i 2014/15 et 1-årigt forløb to ugentlige timer et blandet valghold for elever fra 7.- 9. klasse et valgfag, hvor eleverne lærer, hvordan en tømrer arbejder fra idé til produkt, og der er lagt op til at besøge en lokal tømrer. 9
Læsebånd i Udskolingen KALENDER FOR UDSKOLINGEN 21/10 Trivselssamtaler 8.d 22/10 Informationsaften 8. årgang 23/10 Trivselssamtaler 8.c 27/10 7/11 Læsebånd 7.-9. årgang 30/10 Trivselssamtaler 8.c Tåsingeskolens lærere vil alle gerne være med til: At give eleverne gode læsevaner og styrke elevernes læselyst At eleverne opdager at læsning kan give oplevelser og viden At styrke deres læsekompetence og ordforråd At speede læsehastigheden op og arbejde med faglig læsning At tilegne sig relevante læseforståelsesstrategier At skabe ro/hygge og tid til fordybelse i forbindelse med læsning Derfor har vi 2 x 2 uger med læsebånd i ugerne 44-45 og 9 10, hvor hver dag starter med 20 minutters læsning i alle klasser på skolen. 31/10 Koncert for 7.-9.årgang 4/11+5/11 Trivselssamtaler 9.c 5/11 Trivselssamtaler 7.c 10/11 Orientering om 10. kl. 9. årgang 11/11+12/11+13/11 Trivselssamtaler 9.c 12/11 Trivselssamtaler 7.c 13/11 Matematikkens dag 14/11 Morgengry 7.-9. årgang 17/11 Trivselssamtaler 8.b 26/11 Fagcafe for 7.-9. årgang 27/11 Terminsprøve dansk 9. årgang 28/11 Terminsprøve mat. 9. årgang 1/12 Morgengry 7.-9. årgang 1/12 Fællessamling 7.-9. årgang 13/12 Luciaoptog 18/12 Elevplaner, karakterer 9. årgang 22/12 Morgengry 7.-9. årgang 22/12 Sidste skoledag 23/12 4/1 Juleferie 10