Sidste nyt inden for fodring med majsensilage Fordøjelighed af cellevægge Udnyttelse af stivelse Anbefalet snitlængde Specialkonsulent Rudolf Thøgersen
Høj fordøjelighed af grovfoderet giver højere foderoptagelse og mælkeydelse + 1%-enhed i NDF-fordøjelighed i grovfoder: + 0,17 kg tørstof i foderoptagelse + 0,25 kg EKM Oba & Allen (1999) + 1%-enhed i FK organisk stof i græsensilage (separat fodring): + 0,18-0,26 kg tørstof i foderoptagelse + 0,25-0,36 kg EKM Kristensen & Skovborg (1990) + 1%-enhed i FK organisk stof (fuldfoder): + 0,11 kg EKM + 0,35% i fodereffektivitet Børsting (2001)
Græs har både det højeste indhold af NDF og den højeste fordøjelighed af NDF 60 50 40 FK=74 FK=73 Uford. NDF Ford. NDF FK=64 FK=54 30 20 10 0 Græs Kløvergræs Majs Byghelsæd
Nye sorter af majs har lavere NDF-fordøjelighed end gamle sorter Gamle sorter Nye sorter Tørstofprocent 25,7 30,0 Stivelse, % 19,9 26,8 NDF, % 48,8 46,3 FK organisk stof 66,0 67,6 NDF-fordøjelighed 63,7 50,8 Givens og Deaville, 2001
Fordøjeligheden af stivelse i majsensilage er høj uanset tørstof-%, mens fordøjeligheden af NDF falder med stigende tørstof-% Tørstof, % Organisk stof, % Total Stivelse, (% af stivelse) Vom Total NDF (% of NDF) Total 25,7 71,6 94,2 100 57,9 35,0 40,3 70,6 69,2 92,3 93,0 98,6 98,1 51,8 45,8 Weisbjerg et al., 2002
Forskellige mål for majsensilage Mindst 1/3 græsensilage: Høst ved 32-33% tørstof Sorter med høj energiværdi Højt stivelsesindhold Normal snitlængde Middel til høj fordøjelighed af græsensilage Mindre end 1/3 græsensilage: Tidligere høst, 29 30% tørstof Sorter med høj NDFfordøjelighed Lavere stivelsesindhold Længere snitlængde Lavere fordøjelighed i græsensilage
Valg af majssort ud fra kvalitet Majs i kombination med mindst 1/3 græsensilage: 1. Minimum 30% tørstof 2. Høj energiværdi (få kg tørstof pr. FE) Majs udgør mere end 2/3 af rationen: 1. Minimum 30% tørstof 2. Høj energiværdi (få kg tørstof pr. FE) 3. Høj fordøjelighed af cellevægge (NDF)
Fordele og ulemper ved by-pass stivelse Fordele: Langsommere nedbrydning af stivelse i vommen giver mindre reduktion i ph Højere ph giver højere fordøjelighed af cellevægge og bedre sundhed Højere energiudnyttelse ved absorption af glukose fra tyndtarmen i stedet for forgæring i vommen Ulemper: Lavere total fordøjelighed af stivelse Mindre mikrobiel proteinsyntese i vommen
Teoretisk beregning af den optimale forsyning med stivelse til tyndtarmen Energiudnyttelse, kj/g 12 10 8 6 4 2 0 Energiudnyttelse ved forgæring i vommen Maksimal mængde stivelse i tyndtarmen 0 1 2 3 4 Stivelses passage til tyndtarmen, kg/dag Flachowsky et al., 2000
Dansk in vivo forsøg med majsensilage (Speedy) bekræfter, at der er meget lille passage af stivelse til tyndtarmen Tørstof, % 25,7 35,0 40,3 Foderoptagelse, kg/dag I alt, tørstof 15,2 16,7 15,9 Majsensilage, tørstof 10,2 11,8 11,3 Majsensilage, stivelse 2,08 3,54 3,69 Stivelses passage, kg/dag Duodenum 0,12 0,27 0,27 Ileum 0,02 0,08 0,07 Fæces 0,00 0,05 0,07 Weisbjerg et al., 2002
Britisk in vivo forsøg med majsensilage (Hudson) på lidt højere foderniveau er i god overensstemmelse med det danske forsøg Tørstof, % 22,6 29,0 30,2 39,0 Foderoptagelse, kg/dag Tørstof 19,6 20,7 20,2 21,3 Majsensilage, stivelse 1,46 2,20 2,88 3,39 Kraftfoder, stivelse 1,65 1,65 1,64 1,65 Stivelses passage, kg/dag Duodenum 0,40 0,52 0,60 0,89 Fæces 0,06 0,08 0,09 0,18 Sutton et al., 2000
Nedbrydning i vommen af stivelse fra majsensilage falder med stigende foderoptagelse FK stivelse i vommen 96 94 92 90 88 86 84 82 80 15 16 17 18 19 20 21 22 Foderoptagelse, kg tørstof Weisbjerg et al., 2002 Sutton et al., 2000 Jockmann, 1999
Partikelseparator fra Pennsylvania State University
Inddeling i 3 fraktioner 30% 61% 9% < 8 mm 8 19 mm > 19 mm
Anbefalet partikelfordeling (%) Sold Partikelstørrelse Majsensilage Sammen med græs Eneste grovfoder Fuldfoder Øverste > 19 mm Min. 3 Min. 8 2 8 Mellemste 8 19 mm 45 65 45 65 30 50 Nederste < 8 mm 30-45 30 45 30-55 Heinrichs & Kononoff, 2002
Partikelfordeling ved forskellig snitlængde Claas Jaguar 840 100% 80% 60% 40% > 19 mm 8-19 mm < 8 mm 20% 0% 17 mm 5,0 km/t 17 mm 6,2 km/t 17 mm 6,9 km/t 4 mm 5,4 km/t 9 mm 6,1 km/t anbefalet Hedegaard et al., 2003
artikelfordeling ved forskellig snitlængde New Holland FX 38 100% 80% 60% 40% > 19 mm 8-19 mm < 8 mm 20% 0% anbefalet 15 mm 5,3 km/t 15 mm 7,1 km/t 15 mm 7,8 km/t 4 mm 3,8 km/t 9 mm 6,0 km/t Hedegaard et al., 2003
Partikelfordeling ved forskellig snitlængde og afstand mellem valser på kerneknuseren John Deere 100% 80% 60% 40% > 19 mm 8-19 mm < 8 mm 20% 0% anbefalet 15,7 mm kernekn. 2 mm 15,7 mm kernekn. 5 mm 7,4 mm kernekn. 2 mm 7,4 mm kernekn. 5 mm Hedegaard et al., 2003
100% 80% Partikelfordeling ved forskellig snitlængde Bagmonteret Kemper 60% > 19 mm 40% 8-19 mm < 8 mm 20% anbefalet 0% 11 mm 4,8 km/t 11 mm 6,4 km/t 11 mm 7,1 km/t 4,3 mm 3,2 km/t 6,5 mm 6,3 km/t Hedegaard et al., 2003
Partikellængde i forhold til snitlængde i majs 16 Partikellængde, mm 14 12 10 8 6 4 2 0 0 5 10 15 20 Teoretisk snitlængde, mm Claas Jaguar John Deere New Holland Bugseret JF Bagmonteret Kemper Alle
F-faktor i forhold til snitlængde i majs F-faktor 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Claas Jaguar John Deere New Holland Bugseret JF Bagmonteret 0 0 5 10 15 20 Teoretisk snitlængde, mm
Anbefalede snitlængder i majs til ensilering Majsensilage sammen med græsensilage: Finsnittere med kerneknuser: 9 10 mm Finsnittere med knusebro: 6 7 mm Majsensilage som eneste grovfoder: Finsnittere med kerneknuser: 15-17 mm Finsnittere med knusebro: 6 7 mm Hedegaard et al., 2003