Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Holberghus, Randers Kommune



Relaterede dokumenter
Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune

Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bocenter Syd - Nygårdsvej 1a, Aarhus kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Safranvej og Grønneparken, Viborg Kommune

Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Paderuphus, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering Kløveren, Region Hovedstaden

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bocenter Harridslev, Randers kommune.

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Aktivitetscenter Skovlund, Aarhus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Søstjernen Bocenter Sydvest Aarhus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Gaia, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Gårdhaven, Region Midtjylland

Ekstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Nyholm, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 CSV, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Himmelbjerggården, Region Midtjylland

Ekstern evaluering 2012 Guldblommevej, Lavendelvej og Stokrosevej 2,9 og 11, Viborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Ulriksdal, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Stefanshjemmet, Aarhus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Støttecentrene i Randers

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bihuset, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Møllebakken, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Døgn 1, Silkeborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Blommevej og Åbo Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering Kærvang, Region Nordjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Koglen, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Socialpsykiatrisk boform Visborggaard, Region Nordjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bakkegården, Region Sjælland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Himmelev Behandlingshjem, Region Sjælland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Perron 4, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Else Hus, Region Sjælland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Sct. Mikkel, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Matrikelløse gruppe 3, Randers Kommune

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Hinnerup Kollegiet, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Lilleskov, Handicapcenter Sydøstfyn, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Møllebækken, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012/2013 Platangården, Region Sjælland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Holmstrupgård, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Nørholm Kollegiet, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Fenrishus, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Mellerup Skolehjem, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Stormly, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Engvejen, Region Midt

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Østruplund, Region Syddanmark

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Granbakken Bo og Aktivitetscenter, Region Midtjylland

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Bygmarken, SUA, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Grønnebæk, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bøge Allé, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Organisatoriske standarder

Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Blåkærgård, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Egely, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Sydbo, Region Syddanmark

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bækketoften, Specialområde Autisme Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Den sikrede døgninstitution Grenen, Region Midtjylland

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Ekstern evaluering 2013 CBR Center for Beskæftigelse og Revalidering Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet

Kvalitetsstandarder/Retningsgivende dokumenter. Bøge Alle 16

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Gudenåkollegiet, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne)

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Saustrup Bo- og Aktivitetstilbud, Region Midtjylland

Middelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle planer

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til Boligerne Svalevej

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn)

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer

Handleplan for de socialpsykiatriske bosteder i Randers kommune, Nørrebrogade, Sjællandsgade og Infanterivej

Handleplan for de socialpsykiatriske bosteder i Randers kommune, Nørrebrogade, Sjællandsgade og Infanterivej

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.6 Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Transkript:

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Holberghus, Randers Kommune

Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg... 2 3. Kort præsentation af tilbuddet... 2 4. Metode... 3 5. Konklusion... 4 Standard 1.1 Kommunikation... 4 Standard 1.2 Brugerinddragelse... 5 Standard 1.3 Individuelle planer... 7 Standard 2.1 Kompetenceudvikling... 8 Standard 2.2 Arbejdsmiljø... 9 Standard 2.3 Ledelse... 10 Side 1

1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Det eksterne evalueringsbesøg på døgninstitutionen Holberghus blev foretaget den 21. januar 2013 af surveyor Bente Balling, Silkeborg kommune og surveyor Kirsten Ravnkilde Møller, Silkeborg Kommune. Surveyors var underlagt regler for tavshedspligt. 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Formålet med den eksterne evaluering er at foretage en vurdering af tilbuddets arbejde med de seks standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område med henblik på at sikre kontinuerlig læring og udvikling. Vurderingen vedrører tilbuddets arbejde på standardernes fire trin, som har fokus på om tilbuddet har beskrevet og implementeret fremgangsmåder for praksis på standardernes temaområder, og om tilbuddet løbende kvalitetsovervåger arbejdet, og fra dette afsæt justerer sin praksis for yderligere at udvikle kvaliteten. Det eksterne evalueringsbesøg er et øjebliksbillede af dialog, observationer og diverse skriftligt baggrundsmateriale, som tilvejebringes gennem en stringent dataindsamlingsproces. Dette øjebliksbillede sammenholdes med fastlagte kriterier til vurdering af de enkelte standarders opfyldelsesgrad. Den færdige rapport med surveyornes indstillinger forelægges et evalueringsnævn, der har til opgave at samstemme afgørelserne på tværs og dermed sikre en ensartet vurdering på tværs af tilbud. Det er dermed også nævnets rolle at lægge den linje, der ligger til grund for de vurderinger, der foretages på de eksterne evalueringsbesøg. Der tages forbehold for, at såvel surveyors som nævnsmedlemmer kan være inhabile i konkrete sager. Surveyorne evaluerer således ikke i egen kommune, ligesom nævnsmedlemmerne undlader at deltage i afgørelser vedrørende tilbud i egen kommune. 3. Kort præsentation af tilbuddet Lovgrundlag Holberghus er en institution som hører under 67 stk. 1-3 i Serviceloven. Målgruppe Målgruppen på Holberghus er børn og unge i alderen 0-25 år, der har en betydelig og varig nedsat funktionsevne samt børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Medarbejdersammensætning Medarbejdergruppen består af pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogstuderende, social- og sundhedsassistenter samt praktisk og administrativt personale. Fællesarealer Der er legeplads og grønne områder. Boliger Holberghus har tre afdelinger: Stella/Nova, Ludvig fastboende og Ludvig aflastning. Antal pladser Holberghus institutionen består af 8 områdepladser, 8 pladser for børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og 8 aflastningspladser, som benyttes af ca. 32 aflastningsbørn. Side 2

4. Metode Det eksterne evalueringsbesøg blev foretaget med afsæt i det vejledende dagsprogram og ved gennemførelse af de forskellige sessioner, metoder og kilder, som dér er angivet. Der blev foretaget ledelsesinterview med Dorte Juhl Hansen, områdeleder, Ellen Julsgaard, afdelingsleder for Stella og Nova og Lotte Uldbjerg, afdelingsleder for Ludvig fast og Ludvig aflastning. Der blev desuden foretaget interview med medarbejdere. Medarbejderne var alle pædagoger, men fra forskellige afdelinger på Holberghus. Der blev ikke gennemført beboerinterview da dette ikke var muligt. Surveyorteamet foretog rundgang på boformen og aktivitetstilbuddet. Surveyorteamet havde derudover følgende materiale til rådighed: Lokale tilføjelser for alle standarder både ydelsesspecifikke og organisatoriske To individuelle planer, inklusiv skema til kommunikativ strategiplan + individuelt skema for det enkelte barn med spørgsmålene: hvordan, hvornår, hvad og hvem. Børnene bor på henholdsvis Nova og Stella Referater + anbefalinger fra internt audit på de ydelsesspecifikke standarder for to børn/beboere Handleplan for såvel de ydelsesspecifikke som de organisatoriske standarder Anonymiseret individuel kompetenceplan for en medarbejder MUS skema Trivselsmåling i forbindelse med projekt i december 2011. Der er planlægning i gang omkring ny trivselsmåling, forventet foråret 2013 APV handleplan fra november 2012 Referat fra AMR møde 14. november 2012 Værdigrundlag Introduktionsprogram for nye medarbejdere (mentorordning) Side 3

5. Konklusion På baggrund af evalueringsbesøget på Holberghus, vurderes det, at tilbuddets arbejde med standardernes fire trin fører til følgende opfyldelsesgrad: Standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt Standard 1.2 Brugerinddragelse: Opfyldt med bemærkninger Standard 1.3 Individuelle planer: Opfyldt Standard 2.1 Kompetenceudvikling: Opfyldt Standard 2.2 Arbejdsmiljø: Opfyldt Standard 2.3 Ledelse: Opfyldt Vurderingen uddybes i det nedenstående: Standard 1.1 Kommunikation Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 1. Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer retningslinjer for, hvordan viden om de enkeltes kommunikative ressourcer omsættes i daglig praksis på boformen retningslinjer for løbende evaluering og revidering af de enkeltes kommunikative afdækninger. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 2. I interview med ledelsen fremgår det, at de bruger IKT som er en metode til at udrede børnene på Holberghus. Nogle af medarbejderne er uddannede i denne metode, og de sparrer med deres kollegaer. Ledelsen oplyser, at de laver neuropædagogiske screeninger med udgangspunkt i Kuno Beller. Ledelsen fortæller desuden, at kommunikationen med beboerne lykkes godt, men at de kan blive bedre til at bruge PECS. I interview med medarbejderne fremgår det, at det er et stort arbejde at få indsamlet alt relevant viden om en ny beboer. Dette sker blandt andet ved et formøde med pårørende. Herudover bliver der udvalgt en kontaktperson, og der er samarbejde med skole mv. Medarbejderne fortæller, at det er vigtigt at få alt eksisterende viden om beboerens kommunikative behov og udfordringer så hurtigt som muligt. For at lære den nye beboer godt at kende, anvender de eksempelvis Kuno Beller. Medarbejderne lægger vægt på, at det første møde med beboeren er vigtigt. Det handler om at skabe tryghed omkring indflytningen. Alle oplysninger fra hverdagen bliver lagt ind i it-fagsystemet Bosted, hvor der er et skema til kommunikationsafdækning samt arbejdsanamnese. Medarbejderne oplyser, at handleplanen laves hurtigst muligt. I it-fagsystemet Bosted arbejdes der med beboernes delmål, hvor der sker en løbende evaluering. Evalueringen finder sted mindst en gang om året. Der arbejdes ligeledes med selvhjulpenhed, kommunikation og sundhed/personlig hygiejne i it-fagsystemet Bosted. Medarbejderne fortæller, at der arbejdes med neuropædagogisk screening. Dette sker først, når personalet har opnået et grundigt kendskab og skabt en relation til beboeren. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er set to individuelle planer, inklusiv skema til kommunikativ strategiplan + individuelt skema for det enkelte barn med spørgsmålene: hvordan, hvornår, hvad og hvem. Side 4

Ved rundgang observeres, at der på alle indgangsdøre til beboernes værelser hænger en tavle til ophængning af individuelle kommunikationsbehov eksempelvis piktogrammer over dagligdagens struktur. Der observeres ligeledes huskelister til hjemsendelse af beboerne i aflastningen. Derudover ses der en vejledning i, hvordan det enkelte barn skal hjælpes f.eks. i godnat og godmorgen situationer. Der observeres ligeledes Flipmapper tilgængelige i køkkenet med angivelse af, hvad de forskellige beboere spiser og kan lide mm. Flere steder i huset observeres ophæng med MarteMeo principper. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 2 i standarden er helt opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 3. Surveyorne konstaterer ved dokumentgennemgang, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanual. Det fremgår af auditreferat, at der, i overensstemmelse med indikator 3, er vurderet, om der foretages afdækning af kommunikative ressourcer i overensstemmelse med de foreliggende retningslinjer. Det fremgår ligeledes af auditreferat, at det er blevet vurderet, om viden om den enkeltes kommunikative afdækning omsættes i den daglige praksis, så den gensidige kommunikation mellem den enkelte og medarbejderne fremmes, i overensstemmelse med indikator 4. Ligeledes ses det i auditreferat og handleplan, at evaluering og revidering af de kommunikative afdækninger har været vurderet ved auditeringen, i overensstemmelse med indikator 5. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 4. Der foreligger en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realisere, i overensstemmelse med indikator 6. Samlet vurdering for standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at standarden for kommunikation er opfyldt, idet fremgangsmåden vedrørende kommunikation er beskrevet i retningsgivende dokument, implementeret og evalueret ved intern audit og at der er udarbejdet handleplan. Standard 1.2 Brugerinddragelse Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 1. Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for, hvordan den enkeltes forudsætninger for indflydelse afdækkes retningslinjer for, hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de enkeltes forudsætninger for indflydelse. Standarden for brugerinddragelse vurderes delvist opfyldt på trin 2. Side 5

I interview med ledelsen fremgår det, at de indbyder beboerne til handlemøder, hvor det giver mening. Derudover bruger de valgbøger og skemaer. De arbejder efter en metodisk tilgang, der benævnes: TEACCH som er en metode til strukturering af hverdagen med udgangspunkt i, hvad barnet kan magte. I interview med medarbejderne fremgår det, at der arbejdes med valgmapper. Disse valgmapper bliver udarbejdet individuelt. De fleste beboere har ikke et verbalt sprog, så personalet kan ikke tage en direkte samtale med dem. Derfor benytter de sig i stedet af observationer i forhold til beskrivelser og oplevelser af beboernes behov. Medarbejderne fortæller, at der er store udfordringer i gruppen, da de både skal håndtere voksne og børn i et samlet tilbud. Målgruppen er politisk ændret til 0-25 år. Medarbejderne fortæller desuden, at når en ny beboer flytter ind, starter de med at give forskellige muligheder i forhold til f.eks. valg de bruger tænkningen fra TEACCH, som handler om at tage udgangspunkt i barnets situation. Dette sker i samarbejde med pårørende og skole. Her kan der være tale om forskellige oplevelser, alt afhængig af relationen. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der i de sete individuelle planer ikke finder en konkret afdækning sted i forhold til brugerinddragelse. Ved rundgang observeres, at alle værelserne er individuelt indrettede. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 2 i standarden er delvist opfyldt. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 3. Surveyorne konstaterer ved dokumentgennemgang, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanual. Det fremgår af auditreferat, at der, i overensstemmelse med indikator 3, er vurderet om der foretages afdækning af forudsætninger for brugerinddragelse i overensstemmelse med de foreliggende retningslinjer. Det fremgår ligeledes af auditreferat at det, i overensstemmelse med indikator 4, er blevet vurderet, om den enkeltes ønsker til brugerinddragelse afklares og håndteres på en måde, så beboeren sikres størst mulig indflydelse på eget liv. Det fremgår af referatet, at auditpanelet påpeger, at der mangler tydelig afdækning og drøftelse af, hvad brugerinddragelse er for det enkelte barn. Ligeledes ses det i auditreferatet, at evaluering og revidering af afdækningerne af beboernes forudsætninger for brugerinddragelse har været vurderet ved auditeringen i overensstemmelse med indikator 5 og at der er udarbejdet en handleplan. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 4. Der foreligger en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Der er lavet en handleplan om at brugerinddragelse skal være en del af børnekonferencerne på p-møderne. I audithandleplanen skrives der, at de overordnede mål for det enkelte barn revideres i 2013 og 2014, så der kommer et mål, der omhandler brugerinddragelse. Side 6

Samlet vurdering for standard 1.2 Brugerinddragelse: Opfyldt med bemærkninger Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at standarden for brugerinddragelse er opfyldt med bemærkninger, idet der er udarbejdet et retningsgivende dokument med lokale tilføjelser. Der finder dog ingen konkret afdækning sted i de individuelle planer i forhold til brugerinddragelse, men der er planlagt konkrete tiltag til dette i handleplanen ved intern audit. Standard 1.3 Individuelle planer Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 1. Der foreligger lokalt udarbejdet retningsgivende dokument for arbejdet med individuelle planer. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan det sikres at de enkeltes ønsker, mål og behov indgår i de individuelle planer retningslinjer, der sikrer, at arbejdet med at formulere mål og delmål og omsætte disse i konkrete aftaler om indsatser foregår i et samarbejde mellem relevante parter retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de individuelle planer. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 2. I interview med ledelsen fremgår det, at de for få år siden implementerede itfagsystemet Bosted. Dette har gjort det systematiske arbejde med handleplaner og arbejdet med målene betydeligt nemmere. Alle beboerne får en IKT udredning. Ledelsen oplyser desuden, at de dagligt er inde at dokumentere på de tre ydelsesspecifikke standarder i it-fagsystemet Bosted. De er meget målrettede på, at der skal være tre mål pr. beboer. Pårørende er med til at bestemme målene for deres børn. De har haft temadag for at implementere Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område. Ledelsen fortæller, at de har lagt op til, at det er medarbejderne, der skal arbejde med dette i hverdagen. Derfor var det medarbejderne, der skulle på banen til temadagen. Derudover holder de to årlige møder, et almindeligt pædagogisk handlemøde samt et opfølgningsmøde med myndighederne. Ledelsen fortæller, at det for nyligt er blevet bestemt, at de skal have udvidet brugergruppen til unge18-25-årige. Dette har givet nogle udfordringer i forhold til, at der nu er to lovgivninger, der skal overholdes. I interview med medarbejderne fremgår det, at de dagligt arbejder med de individuelle planer i it-fagsystemet Bosted. Dette er med overskifter som for eksempel: aktiviteter, fysisk og psykisk kontakt til forældre mm. Alt dette bliver detaljeret beskrevet i beboernes handleplaner. Der arbejdes med delmål, det er vigtigt at få afprøvet delmålene, inden de sættes ind som et mål. Eksempelvis skal en beboer ikke lære at skifte sengetøj, hvis det fysisk ikke er muligt og aldrig bliver muligt. Medarbejderne fortæller ligesom ledelsen, at enkelte beboere deltager i handleplansmøderne. Beboernes mål er løbende oppe på personalemøderne, hvor det er vigtigt med et fælles fokus. Hver beboer har to kontaktpersoner. Ved dokumentgennemgang ses individuelle planer med mål og delmål for den enkelte beboer På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 2 i standarden er helt opfyldt. Side 7

Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 3. Surveyorne konstaterer ved dokumentgennemgang, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanual. Det fremgår af auditreferat, at der, i overensstemmelse med indikator 3, er vurderet om beboerens ønsker, mål og behov indgår i den individuelle plan i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter. Det fremgår ligeledes at det, i overensstemmelse med indikator 4, er blevet vurderet om den individuelle plan er udarbejdet i et samarbejde med relevante parter og endvidere, i overensstemmelse med indikator 5, er blevet vurderet om mål og delmål omsættes i daglig praksis, samt om evaluering og revidering af de individuelle planer har været vurderet ved auditeringen i overensstemmelse med indikator 6. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 4. Der foreligger en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres i overensstemmelse med indikator 7. Samlet vurdering for standard 1.3 Individuelle planer: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at standarden for individuelle planer er opfyldt, idet fremgangsmåden for individuelle planer er beskrevet i retningsgivende dokument, implementeret og evalueret ved intern audit og at der er udarbejdet handleplan. Standard 2.1 Kompetenceudvikling Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 1. Der foreligger lokalt udarbejdet retningsgivende dokument for arbejdet med kompetenceudvikling. Dokumentet indeholder: retningslinjer for løbende afdækning af, hvilke kompetencer der skal være til stede for at boformen kan løse sine opgaver retningslinjer for, hvordan ledelse og medarbejdere i samarbejde arbejder med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 2. I interview med ledelsen fremgår det, at Randers Kommune har et projekt i gang, hvor de individuelle medarbejderes kompetenceplaner skal foreligge elektronisk. Dette er projekt er endnu ikke sat i gang. Ledelsen fortæller ligeledes, at de arbejder ud fra et rotationsprincip, hvor medarbejderne skal på et otte ugers kursus i neuropædagogik. Det kan være en udfordring at have disse rotationsvikarer, derfor er der i den første tid naturligt fokus på interaktionen mellem beboerne og vikarerne. Ledelsen oplyser, at de afholder MUS. Fremover vil de gerne afholde MUS på samme tid af året, så de efterfølgende på et bestemt tidspunkt på året kan lave kompetenceplan. Dette er endnu ikke implementeret. Medarbejderne på Holberghus er uddannede i MarteMeo, KRAP og flere medarbejdere er også uddannet i TEACCH. Holberghus holder undervisningsdage to gange om året, hvor nye medarbejdere og vikarer bliver opdaterede. Der er ligeledes en mentorordning for nye medarbejdere. Side 8

I interview med medarbejderne fremgår det, at faglig erfaring og en god etik omkring arbejdet er vigtigt for dem. Der har været udskiftning i personalegruppen. Medarbejderne finder det vigtigt, at der er et godt samspil mellem personalets kompetencer, og at viden deles i huset. Medarbejderne fortæller, at de har et MUS koncept, og at der er et nyt på vej. IKU er udarbejdet for al personale. De fortæller ligeledes, at ny viden implementeres via fællesmøder, hvor forskelligt uddannet personale kommer med oplæg. Derudover fortæller de, at der arbejdes meget på at skaffe midler til uddannelse. Der er løbende fokus på husets forskellige behov. Ved dokumentgennemgang ses en anonymiseret individuel kompetenceplan for en medarbejder. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 2 i standarden er helt opfyldt. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 3. Det fremgår af auditreferat, at der er gennemført kvalitetsovervågning i overensstemmelse med auditmanual. Dokumentationsmaterialet indikerer, at det, i overensstemmelse med indikator 3, er vurderet, at der foreligger en afdækning af kompetencebehovet i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter. Ligeledes indikerer dokumentationsmaterialet, at det, i overensstemmelse med indikator 4, er vurderet, om ledelse og medarbejdere arbejder aktivt med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer, så medarbejderne kan levere en kvalificeret indsats. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 4. Der foreligger en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres i overensstemmelse med indikator 5. Samlet vurdering for standard 2.1 Kompetenceudvikling: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at standarden for kompetenceudvikling er opfyldt, idet der forefindes retningsgivende dokument med lokale tilretninger, der afholdes MUS og ved intern audit er der udarbejdet anbefalinger/ handleplan for, at der skal ske en deling af det retningsgivende dokument i forhold til pædagogisk personale og TAP. Standard 2.2 Arbejdsmiljø Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 1. Der foreligger kommunalt udarbejdet retningsgivende dokument med lokale tilføjelser for arbejdet med arbejdsmiljø. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan der arbejdes med de lovpligtige faser i en APV (Arbejds- PladsVurdering) retningslinjer for, hvordan der arbejdes med trivselsmålinger. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 2. I interview med ledelsen fremgår det, at tilbuddet har APV hver andet år, og at brugerundersøgelse sker løbende fra kommunal side. Ledelsen fortæller, at de ønsker at få målrettet deres interne trivselsarbejde i organisationen. Dette ville især give mening for Side 9

de medarbejdere, der har lokale projekter eksempelvis arbejdsplanlægningsgruppen og andre ad hoc grupper. I forhold til vold og magtanvendelse på Holberghus mødes afdelingslederne med de to arbejdsmiljørepræsentanter for at gennemgå vold på medarbejdere og mellem beboerne. Dette afholdes fire gange årligt i forhold til AMG. Derudover er der løbende statusmøder. Ledelsen fortæller, at der er en udfordring med vold mellem beboerne og mod personalet. Dette emne bliver behandlet på personalemøderne. Arbejdsmiljø vægtes højt i organisationen, og der bliver derfor brugt meget tid på fællesmøder og teammøder. I interview med medarbejderne fremgår det, at der lige har været en del omrokering i personalegruppen. Dette har skabt nogle udfordringer. Forandringer som denne bliver håndteret med samtaler mellem personalet og ledelsen. Medarbejderne fortæller ligeledes, at de er gået fra tre afdelinger til to afdelinger og på samme måde gået fra tre afdelingsledere til to. Grundlaget for denne beslutning var, at alle skulle kunne magte de forskellige fagligheder, der er behov for i huset børn og unge med autismespektre - adfærdsforstyrrelse til børn med svær funktionsnedsættelse. Tanken er, at huset skal kunne rumme alt samtidig med, at der stadig er plads til en specifik faglighed i forhold til en meget forskellig børnegruppe. Medarbejderne fortæller, at det har været en organisatorisk forandring, som også har fået betydning for beboerne. Medarbejderne giver udtryk for, at tingene er ved at falde på plads igen. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der foreligger resultater fra MUS, trivselsmåling, APV handleplan og referat af AMR møde. Ved rundgangen observeres, at medarbejderne positivt forsøger at indrette sig i de begrænsede fysiske rammer. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 3. Det fremgår af auditreferat, at der er gennemført kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanual. Det fremgår, at det i auditeringen er vurderet, om der arbejdes med APV på en måde, så medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø udvikles, i overensstemmelse med indikator 3 samt vurderet om der er arbejdet med trivselsmålinger, så det fremmer medarbejdernes trivsel, i overensstemmelse med indikator 4. Ledelsen påpeger, at det ville give god mening at få trivselsundersøgelser lokalt. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 4. Der foreligger en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres i overensstemmelse med indikator 5. Samlet vurdering for standard 2.2 Arbejdsmiljø: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at standarden for arbejdsmiljø er opfyldt, idet man har retningsgivende dokument med lokale tilretninger, der afholdes APV, AMG og at der ved intern audit er udarbejdet anbefalinger/handleplan. Samtidigt er ledelsen meget opmærksomme på et behov for trivselsundersøgelse. Standard 2.3 Ledelse Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 1. Side 10

Der foreligger et lokalt udarbejdet retningsgivende dokument for arbejdet med ledelse. Dokumentet indeholder: retningslinjer for, hvordan medarbejdere introduceres til boformens/institutionens værdier og deres betydning retningslinjer for, hvordan medarbejdere aktivt omsætter boformens/institutionens værdier i den konkrete faglige praksis. Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 2. I interview med ledelsen fremgår det, at medarbejderne får udleveret Holberghus værdigrundlag ved ansættelsen. Hvert år udvælges medarbejdere til arbejdsgrupper, som arbejder med forskellige daglige koncepter og redskaber. Ledelsen fortæller, at de agerer på det, de oplever i dagligdagen. Derfor ser de dem selv som kontante og konfronterende i deres ledelse. Det handler meget om ordentlighed i den fælles hverdag, og de kører efter princippet keep it simple. Ledelsen fortæller desuden, at de har afholdt audit på denne standard og udarbejdet handleplan, som indebærer en temadag. I interview med medarbejderne fremgår det, at de i personalegruppen arbejder med medbestemmelse og indflydelse. Medarbejderne giver udtryk for, at de bliver hørt, og at de føler sig respekterede. Medarbejderne fortæller, at de arbejder i børnenes hjem, og at de derfor skal forene deres faglighed med det private hjem. Det er vigtigt for medarbejderne at skabe gode oplevelser og nogle trygge rammer for beboerne på Holberghus. Alle nye medarbejde kommer på introuddannelse i Randers kommune, her bliver de præsenteret for de overordnede værdier. Ligeledes er der et internt introduktionsforløb på Holberghus. Medarbejderne oplyser, at de har en introduktionsmappe, som pt. er under omskrivning. Den nuværende mentorordning fungerede ikke i forhold til det nuværende budget. Dette blev meget tydeligt i forbindelse med den interne audit. Introplanen tager i dag udgangspunkt i det daglige arbejde med beboerne. Medarbejderne lægger vægt på, at den nære vejledning er vigtig, derfor skal mentorordningen justeres. Arbejdsmiljørepræsentanterne var med til at udvælge medarbejdere til panelet til de interne audits. Der skal arbejdes yderligere med implementering af Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område. Begge arbejdsmiljørepræsentanter er inddragede i denne proces. Ledelsen står som ansvarlig for det hele, hvilket medarbejderne finder meget naturligt. Medarbejderne oplyser, at ledelsen er i gang med at opbygge Årshjul. Derudover fortæller de, at audit har været med til at samle organisationen og give et overblik. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 2 i standarden er helt opfyldt. Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 3. Det fremgår af auditreferat, at der er gennemført kvalitetsovervågning i overensstemmelse med formkravene i auditmanual. Af auditreferatet fremgår det, at det er blevet vurderet, om medarbejderne introduceres til tilbuddets værdier i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter i overensstemmelse med indikator 3, henholdsvis om der løbende arbejdes med at omsætte boformens værdier i medarbejdernes konkrete faglige praksis i overensstemmelse med indikator 4. Side 11

Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 4. Der foreligger en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres i overensstemmelse med indikator 5. Samlet vurdering for standard 2.3 Ledelse: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at standarden for ledelse er opfyldt, idet man har retningsgivende dokument med lokale tilretninger, der afholdes introduktion for nye medarbejder (mentorordning), temadage og følordning. Ved intern audit er der udarbejdet anbefalinger/handleplan. Samtidigt er ledelsen meget opmærksomme på, at der er et behov for en forbedring af mentorordningen. Side 12

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område www.socialkvalitetsmodel.dk