Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen og implementeringen af den nye folkeskolereform i Lolland Kommune igangsættes en lang række initiativer heriblandt 6 arbejdsgrupper, der tager udgangspunkt i de 6 arbejdsgrupper, som KL har etableret: Arbejdsgruppe om kommunalpolitiske beslutninger Arbejdsgruppe om skolens indhold Arbejdsgruppe om økonomi og styring Arbejdsgruppe om dokumentation Arbejdsgruppe om ledelse i folkeskolen Arbejdsgruppe om kompetenceudvikling Derudover har vi valgt at nedsætte en 7. arbejdsgruppe, der hedder Koordinerende ledergruppe. Den kommunale baggrund Den kommunale baggrund for arbejdet med folkeskolereformen tager afsæt i Lolland Kommunes planstrategi fra 2013. 1. Styrkelse af normalområdet Det er afgørende at skabe og fastholde kvalificerede tilbud, der hvor hovedparten af kommunens børn og unge kommer. Mange har brug for et løft uden at have særlige behov. Der er for eksempel mange familier, hvor der ikke er tradition for at tage en uddannelse. Det løft kan de kun få i stærke dagtilbud og skoler. God kvalitet i dagtilbud og skoler er samtidig forudsætningen for, at de kan rumme børn med særlige behov. 2. Mere kvalitet i tilbuddene Forudsætningen for at komme i mål og få succes på arbejdsmarkedet for hver enkelt ung lægges allerede i dagtilbuddene og skolerne. Det er dem der, sammen med forældrene, skal gøre de unge klar til arbejdsmarkedet og et selvbærende liv. Derfor skal tilbuddene på børne- og ungeområdet indrettes med det antal institutioner og skoler, der kan være bæredygtige. Vi skal ikke komme i en situation, hvor udgifterne til bygningsdrift fylder så meget på budgetterne, at vi ikke har råd til den rigtige faglige og pædagogiske indsats. Hvis den sociale arv skal brydes, er der tværtimod brug for, 1
at den faglige kvalitet og den pædagogiske indsats opprioriteres. Antallet af børn og unge falder hurtigere end det samlede befolkningstal. Det betyder, at den nuværende servicestruktur kommer under et voldsomt pres i de kommende år. 3. Aktivering af unge under 30 Der er en klar sammenhæng mellem, hvor længe en borger har været væk fra arbejdsmarkedet, og hvor svært det er at komme tilbage igen. Byrådet har allerede vedtaget, at ingen unge må gå ledige uden at være i aktivering eller under uddannelse. Dette initiativ skal videreføres, og Lolland Kommune vil yderligere arbejde for at styrke overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse og fra uddannelse til arbejdsmarked. Det ambitiøse mål er at få 95 % af hver årgang til at tage en ungdomsuddannelse. Det forudsætter adgang til gode og relevante uddannelsesmiljøer. Derfor vil Lolland Kommune arbejde for at bevare og styrke de lokale uddannelsestilbud. Organisering Hver arbejdsgruppe har en central tovholder, der er ansvarlig for proces og produkt. Rammen for arbejdet i alle arbejdsgrupper er Forandringsmodellen som mål- og planlægningsværktøj i arbejdet med implementeringen af ny skolereform. Fælles overordnede mål for alle arbejdsgrupperne For at sikre transparens i arbejdet med folkeskolereformen i forhold til de mål, der er sat på det nationale scene, arbejder alle arbejdsgrupperne med samme overordnede mål. Det betyder, at de virkninger på længere sigt, som vi ønsker at se i Lolland Kommune, peger op imod de nationale. De fælles overordnede mål er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Udover de 3 fælles og overordnede mål er der også formuleret 11 kommunalpolitiske pejlemærker, som sætter rammen for arbejdsgruppernes arbejde med reformen. For arbejdsgruppen Skolens indhold er det særligt følgende politiske pejlemærke, der skal sigtes mod: Beskrivelse af en fremrykket intensiveret lektiehjælp og beskrivelse af hvordan der sætte fokus på også at stimulere den faglige fordybelse. Beskrivelse af hvordan skolebiblioteket kan indgå i ressourceanvendelsen til lektiehjælp og faglig fordybelse. Beskrive mulighederne for styrkelse af forældreinddragelse og øget elevinddragelses (Undergruppen Forældreindflydelse og elevinddragelse ). Skolerne skal udvikle undervisning som medfører at eleverne i større udstrækning indgår i undervisning fysisk ude af klasserummet. Dette skal ske i tæt samarbejde med musikskoler, kulturinstitutioner, arbejdsmarked og foreningsliv (Undergruppen Den åbne skole ). 2
Beskrivelse af mulighederne for øget holddeling skal fremlægges, herunder holddeling som gennemføres på tværs af alderstrin. Beskrivelse af hvordan kost og bevægelse kan prioriteres, herunder hvordan det kan ske i samarbejde med foreningslivet (Undergruppen Den åbne skole ). Beskrivelse af hvordan udskolingen kan indgå i yderligere samarbejde med gymnasier og erhvervsskoler, herunder mulighederne for udveksling af lærerressource på tværs af institutionerne. Aktiv inddragelse af frivillighedsområdet i strategi og proces allerede i de administrative arbejdsgrupper (Undergruppen Den åbne skole ). Beskrivelse af muligheden for elevernes inddragelse i læringssituationen eksempelvis som formidlere mv. Fælles overordnet formål for alle arbejdsgrupper Alle arbejdsgrupper arbejder også med et overordnet fælles formål, der er opdelt i tre step. De fælles formål for alle arbejdsgrupper i 3 step er: Step 1: Step 2: Step 3: At biddrage til politik- og strategidannelsen for folkeskolen i Lolland Kommune i efteråret 2013. At udarbejde og omsætte en implementeringsstrategi for reformen med fokus på at der sikres sammenhæng og fælles retning i skolernes indsatser i overensstemmelse med vedtagne politikker og strategier i foråret 2014. At opfølge og evaluere på mål og implementering i forhold arbejdsgruppernes arbejde med folkeskolereformen i efteråret 2014. Formål for arbejdsgruppen om skolens indhold Folkeskolereformen skal sikre, at alle børn får de helt centrale, faglige færdigheder og får udfoldet deres fulde potentiale, så de bliver så dygtige, som de kan. Eleverne skal have et større udbytte af undervisningen og motivationen for læring skal styrkes og bevares gennem hele skoletiden. Udover flere undervisningstimer indeholder den længere skoledag timer, som understøtter og supplerer undervisningen og gør dagen mere spændende og afvekslende. Folkeskolereformen forventes at påvirke hele børne- og ungeområdet med et ændret samspil mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud. Reformen kræver en ændret planlægning, tilrettelæggelse og organisering af skoledagen med udgangspunkt i elevernes læring og trivsel. Gruppens arbejde vil i høj grad være påvirket af den konkrete lovgivning samt de muligheder, der ligger for kommunerne i ændrede regler. Vi er i nedenstående inspireret af Ministeriets 16 hovedpunkter, som ramme for alle arbejdsgruppernes arbejde. I denne arbejdsgruppe er det fortrinsvis punkt 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 13 og 15. Det betyder, at denne arbejdsgruppe arbejder med næsten alle ministeriets hovedpunkter og derfor er der under arbejdsgruppen nedsat 2 undergrupper henholdsvis Den åbne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse. Undergruppen Den åbne skole arbejder fortrinsvis med hovedpunkterne 8 og 9 og undergruppen Forældreindflydelse og elevinddragelse arbejder med hovedpunkt 15. 1. Skolens indhold: 3
a. En længere og varieret skoledag. Der skal drøftes samspil og synergi mellem de pædagogiske kompetencer på skolen, mere og bedre undervisning i dansk og matematik, styrkelse af engelsk, de praktiske/musiske fag, natur og teknik og valgfag, mere anvendelse af it og digitale læringsformer, evidensbaseret viden som udgangspunkt for læring. Der henvises her til ministeriets hovedpunkt 1,5, 6, 7 og 8. b. Understøttende undervisning. Timerne skal primært anvendes til at understøtte de faglige undervisningstimer bedst muligt til leg, bevægelse og lektiehjælp og til aktiviteter, der skal fremme elevernes alsidige udvikling. Den understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger og personale med andre kvalifikationer og kan variere i tid og er ikke omfattet af reglerne om holddannelse. Et sigte med den understøttende undervisning er også, at timerne anvendes til samtaler mellem elever og lærere. Der henvises her til ministeriets hovedpunkt 2, 3, 4. 2. Planlægning og skoledagens organisering a. Arbejdsgruppen skal drøfte organiseringsmuligheder i indskoling, mellemtrin og udskoling og på tværs af de enkelte klassetrin herunder skoleledelsens opgave med at planlægge en sammenhængende skoledag. Også mulighederne for fælles forberedelse blandt lærere og pædagoger skal drøftes. Der henvises her til ministeriets hovedpunkt 10 vedrørende udskoling samt 13. 3. Undergruppe: Den åbne skole a. Tid og aktiviteter flyttes fra fritidsordninger og klub over i skolen, og det medfører et behov for at nytænke området herunder i relation til åbningstider og takster. b. Arbejdsgruppen skal desuden drøfte samarbejde med fritids- og foreningslivet og et fælles læringssyn på hele børne- og ungeområdet. Der henvises her til ministeriets hovedpunkt 9. c. Reformen lægger op til et øget fokus på overgange både med 95 % målsætningen i forhold til eleverne i udskolingen og med hensyn til børns udvikling og læring i forhold til overgang fra dagtilbud til skole. 4. Undergruppe: Forældreindflydelse og elevinddragelse a. Arbejdsgruppen skal bidrage til udvikling af konkrete metoder og redskaber i forhold til skole-hjem-samarbejde og tilrettelæggelse af skolebestyrelses samarbejde. Der henvises her til ministeriets hovedpunkt 15. b. Elevindflydelse. For at styrke elevernes engagement og deltagelse er elevinddragelse og elevdemokrati en væsentlig faktor. Der henvises her til ministeriets hovedpunkt 15. Den langsigtede virkning er svaret på, hvad kommunen forventer, at forandringsprocessen vil føre til i forhold til eleverne. I arbejdet med skolereformen tager vi afsæt i de nationale mål, men der kan også være kommunespecifikke pejlemærker, der er relevante at formulere som virkninger på længere sigt. Virkninger for den nye skolereform på længere sigt er: 1. Sammenhæng mellem de fag-opdelte timer og den nye tid til understøttende undervisning styrker elevernes faglige niveau, sociale kompetencer og alsidige udvikling 2. Ressourcerne anvendt til lektiehjælp og faglig fordybelse har styrket såvel de svage som de dygtige elevers faglige niveau 3. En øget kvalitet i undervisningstilbuddet i udskolingen sikrer, at alle elever gennem-fører en ungdomsuddannelse 4. Arbejdet med undervisningsmiljø og elevernes trivsel mindsker undervisnings-forstyrrende uro og understøtter elevernes sociale og faglige udvikling 4
Arbejdsform og tidplan Det er vigtigt med en tæt koordinering af arbejdet i de forskellige arbejdsgrupper, der gennem processen vil være dybt afhængige af andre arbejdsgruppers overholdelse ad deadlines, beslutninger, produkter og ikke mindst deltagelse. En lang række af de elementer hver arbejdsgruppe arbejder med er i praksis ikke mulige at skille ad, hvorfor der i høj grad vil være tale om udprægede samarbejder på tværs. Derfor er der er udarbejdet en overordnet tids- og procesplan for planlægnings- og implementeringsarbejdet med reformen. Arbejdsgruppernes individuelle arbejdsplaner skal spille tæt sammen med den overordnede. Hovedbelastningen i arbejdsgruppen forventes på den baggrund at komme til at ligge i perioden september 2013 april 2014. 1. møde Det første møde indledes med et fælles kick-off møde for alle arbejdsgrupper i uge 35. Der er planlagt arbejdsgruppemøder i uge 37, 40, 44 samt i uge 49. Rapport og materiale til brug for kvalitetsrapportens fremadrettede dele og skolepolitik afleveres i uge 44. Sammensætning af arbejdsgruppen Arbejdsgruppens arbejde kommer til at dreje sig om, hvad der skolefagligt er relevant og hvad der er politisk relevant. Derfor er arbejdsgruppen sammensat af følgende: Skoleleder (tovholder) SFO-leder PPR-leder Skolesektor HR UU Ungdomsskole Dagtilbud Børn og Unge Sammensætning af undergrupper Undergruppen Den åbne skole SFO-leder (tovholder) 5
PPR Ungdomsskole Dagtilbud Børn og Unge Repræsentant for forening Repræsentant for musikskole Undergruppen Forældreindflydelse og elevinddragelse Skoleleder (tovholder) SFO-afdelingsleder PPR Skolesektor Ungdomsskole Dagtilbud Børn og Unge 6