Faglige overgange temaer og udfordringer

Relaterede dokumenter
Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang

- Hvordan kan man styrke den faglige overgang mellem grundskolen og de gymnasiale uddannelser?

Overgangen fra grundskole til gymnasium

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser

FoU-projekt om gymnasiefremmede 2.0

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer

FoU-projekt om gymnasiefremmede 4. runde

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem?

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser

ARBEJDSSEMINAR NYBORG

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Netværksprojekter om skriftlighed

Analysespørgsmål og rapportering

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Negativ social arv i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer

Forberedelse af møde for skolekoordinatorer

37 Overgangsproblemer. Overgangsproblemer mellem. Overgangsproblemer

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

Nationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?

Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober Kl Helle Mathiasen, professor, Aarhus Universitet

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

København, 18. juni 2013

Brobygning mellem grundskole og gymnasium i praksis. Konference for Faglige Fora Vejle, den 13. november 2014 Brian Krog Christensen, bc@sg.

Ny Nordisk Skole. Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole

Foreløbige resultater af forskningsprojekt om overgangsproblemer mellem grundskole og gymnasium Faglige Fora 13. november 2014

Udviklingsprojekter om skriftlighed

Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk

Alle fire gymnasieretninger Elevernes udsagn giver ideer om indsatsområder

Elevforudsætninger og faglig progression

Oplæg om læreplaner og præsentation af dagens program

Gymnasiefremmede øget fagligt udbytte

Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018

Nye Naturfagslæreres Netværk. runde /2013 Evalueringrapport projekt

Sociologiske aspekter

Startseminar. 12. September Innovative kompetencer og fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. Forskningsdelen af projektet.

Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Uddannelse som talentvejleder

10.00: Fagkonsulenternes bud på problematikker i KS 10.35: Workshop 1 hvilke problematikker har I hos jer? 11.20: Pause

Det samme eller helt forskelligt?

Feedbackformer med effekt: vejledning og formativ evaluering opsamling på et igangværende udviklingsprojekt

Tilføj hjælpelinjer: Program 10.00: 10.35: 11.20: Tekstniveauer: 11.30: 12.30: 13.30: 14.15: 14.20: 15.05: Ca :

Udvikling af faglærerteam

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere

Forståelsesorienteret feedback i matematik og fysik på htx og stx - med henblik på øget gennemførelse og afbødning af den negative sociale arv

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Referat for bestyrelsesmøde nr. 9,

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

ikke har gået i gymnasiet, en øget risiko for ikke at gennemføre gymnasieuddannelsen,

Konference Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser

Almen Sprogforståelse

Ansøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale.

Forandringteori Rybners

Indbydelse til at deltage i

den kommunale indsats

Nyhedsbrev for Ny Nordisk Skole juni 2013

Guide til v-team og klasselærer

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Overgangen fra grundskolen til gymnasiet

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål

Gymnasiefremmede elever i gymnasiet hvad virker?

MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.:

Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt

Samleanalyse for kredsenes inklusionsundersøgelser

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området

Kort præsentation af et forsknings-/udviklingsprojekt

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Hvad er realistiske mål for kommunal naturfagsudvikling- - og hvordan evalueres de?

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

I handlingsplanen for lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning


AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode

Teamstruktur og netværksledelse - Lemvig Kommune 2014

Transkript:

Faglige overgange temaer og udfordringer Startseminar for udviklingsprojekter om faglig overgang Silkeborg Gymnasium, 17. september 2013

Hvem er vi i forskergruppen? Aase B. Ebbensgaard Jens Christian Jacobsen Lars Ulriksen Dorte Christiansen Elmeskov Besøger skoler og producerer empiri på skoler Koordinator, spørgeskemaer Britta Jessen Lone Svarstad Faglige konsulenter for hhv. matematik (BJ) og engelsk (LS) Christine Holm Erfaringsoverdrager - Sparring og facilitering - Empiriproduktion Vi vender tilbage til organisering sidst på dagen

Udviklingsprogrammet fase 2 Institut for Naturfagenes Didaktik

Hvorfor overgange? Fra skoleprojekternes problemformuleringer - Der er en tilpasningsperiode for eleverne - Men der er forskel på, hvor store udfordringer eleverne oplever - Har eleverne et tilstrækkeligt niveau når de begynder? - Har lærerne i grundskolen og gymnasiet en tilstrækkelig viden om undervisningen de to steder? - Har gymnasierne og lærerne en tilstrækkeligt klar formulering af de forudsætninger, undervisningen går ud fra?

Fra et projekt om overgangsproblemer (2009) Sammenfattende viser projektet, at systemerne i uddannelsesforløbet lukker sig om sig selv i den forstand, at grundskolen, gymnasiet og universitetet opererer inden for deres egen selvforståelse uden i nævneværdig grad at kommunikere med naboniveauerne. [ ] Den traditionelle brobygning kommer ikke ind i fagene og skaber fælles begreber og metoder og det bliver derved stadig i høj grad den enkelte elevs egen opgave at konstruere en bro (Mathiasen m.fl., s. 165f)

Overgangsproblemer hvordan kan vi forstå dem? - Uddannelse er kultur og derfor er uddannelse også socialisering - Uddannelse og undervisning er ikke neutrale formidlere af en viden, som er produceret andre steder de er også knyttet til magt og privilegier - Uddannelsessystemet som helhed - Grundskolen skal ikke kun forberede til gymnasiale uddannelser - Hvor ligger kravet om at justere? Organisationsforandring Individtilpasning

Overgangsudfordringer - indholdet Hvad taler man om (indhold)? - Hvilke elementer indgår i faget? - Hvad er legitimt indhold? - Hvordan er forholdet mellem fagene og omverdenen? - Hvilken rolle har erfaringer? Hvordan taler man om det (formen)? - Terminologi - Formaliseringsgrad - Hvad er legitime bidrag? Hvorfor taler man om det? - Begrundelser for indhold (relevans) - Begrundelser for at ville gå i gymnasiet (motivation) - Begrundelser for at undervise (motivation)

Overgangsproblemer deltagerne Hvad ved eleverne i forvejen? Hvad får de mulighed for at bruge? Hvad forventer eleverne at møde? Hvordan er de vant til at arbejde? Hvad ved lærerne om hvad eleverne ved? Hvad ved lærerne om elevernes forventninger? Hvad forventer lærerne? Hvordan ser den implicitte elev ud?

Udfordringer for projekterne Pædagogiske teknikker og ideer - Afdække deltagerforudsætninger - Differentiering af undervisningen - Udvikle forløb som kan formidle de vanskelige faglige spring Didaktiske indsigter - Eksplicitere kriterier og krav - Afdække begrundelser og implicitte forventninger Kulturelle forandringer - Ændringer i synet på fagene - Ændringer i synet på eleverne Koordinering, erfaringsudveksling, samarbejde - At få de praktiske ender til at mødes - At få konkretiseret de to niveauer

Første gruppearbejde Hvert skoleprojekt mødes for at diskutere deres egne projekter. Punkter til drøftelse: a. Problemformulering b. Hvorfor er det et relevant problem? c. Succeskriterier hvad vil I opnå med projektet, og hvordan kan man afgøre om tiltag har virket eller ej? d. Indholdet i projektet e. Organiseringen af projektet. Hvordan kan de forskellige dele af projektet spille sammen i en travl hverdag? Produktkrav: en flipover med hovedpunkter som kan præsenteres på 3 minutter og stadig forstås. Fokus på pkt. a, c og d Tid: 30 min

Projektets design Egaa Sorø Tørring Rybners Forskning (IND) Nyborg Sorø Randers

Formål med forskningsdelen - Kvalificere de enkelte skoleprojekter i forhold til den overordnede ramme - To skolebesøg møder med projektgruppe - To arbejdsseminarer - Producere empiri - Spørgeskemaundersøgelse - Interview med elever, lærere, ledelse - Observation - Dokumentation fra projekterne (logbøger, undervisningsmaterialer, elevprodukter, optagelser, osv.) - Skabelon for rapportering - Evidens Forskningsbaseret belæg

2. Gruppearbejde: Fagspecifikke grupper Formål: - Hvilke fagdidaktiske udfordringer arbejder I hver især med? Hvorfor har I taget fat i dem? - Udveksl ideer til hvordan man kan undersøge og udvikle - Hvad kan netværker bruges til? Dansk Næstved, Silkeborg, Egaa, Tørring, Sorø Engelsk Egaa, Sorø, Rybners, Randers, Brøndby Matematik Næstved, Egaa, Nyborg, Randers, Sorø, Brøndby, (Nyborg) Form: - Tag først runder: - Fortæl 3-5 min. uden afbrydelse - Hver af de øvrige stiller et spørgsmål - Derefter den næste - Åben diskussion og udveksling af ideer I tager kaffepausen i skolegrupper og samler op på ideer og input Hvornår vil det passe med besøg?

Videre frem i følgeforskningen Vi - Fordeler skolerne mellem Christian (4), Aase (4) og Lars (1) - Overvejer hvordan empiriproduktionen bedst finder sted - Mødes med fagkonsulenterne Inden efterårsferien skal de første aftaler mellem følgeforsker og skoler været lavet (og være gennemført senest 1. februar) Vi er afhængige af at I bistår med at - Organisere besøgene - Sikre adgang til interviewpersoner og observationer - Sikre at elever, lærere og ledere svarer på de spørgeskemaer eller andre forespørgsler som vi fremsender (inden for rimelighedens grænse )