UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE



Relaterede dokumenter
Ældreundersøgelsen i Greve Kommune

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

En ny vej - Statusrapport juli 2013

Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse

Ensomhed i ældreplejen

Kvantitativ Undersøgelse

Kommunal træning 2014

Kampagne og analyse 21. juni Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

LÆSER- OG BRUGERANALYSE

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Landmænds viden om den ny enkeltbetalingsordning

Ref. SOL/KNP Selvstændige Djøf undersøgelser

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.

Digital Service Københavnernes vurdering og brug af Teknik- og Miljøforvaltningens selvbetjeningsløsninger. August 2013

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Borgertilfredshedsundersøgelse test

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse December 2008

Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport

Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013

Flextrafik - brugerundersøgelse Patientbefordring Region Hovedstaden Tekstrapport Maj 2013

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

NaturErhvervstyrelsen

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen Analyse, HR og Udvikling

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2015

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj Ishøj Kommune TNS

Konverteringsgevinster og tillægsbelåning

Patienters oplevelser i Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse blandt indlagte og ambulante patienter

BØRNEINDBLIK 5/15 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR

Kommunal træning af ældre 2012

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem Indledning Kvalitet inden for givne rammer... 3

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

FORBRUGERPANELET APRIL Forbrugerpanelet om pensionsopsparing

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

Faktaark: Studiemiljø

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra danskere

Sammenlignet med december 2008 er der sket en markant positiv udvikling i danskernes villighed til at tage et job i det øvrige Europa.

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

Stress Stress i hverdagen og på arbejdspladsen Den vigtigste kilde til stress Køn og stress Sektor og stress...

Notat om kønsforskelle

Faktaark: Praktik- og studieophold i udlandet

Kommunal træning af ældre 2013

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012

Opfølgende undersøgelse i Korskærparken 2013

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

Tosprogede børn i dagtilbud

NOTAT. Vedr. brugertilfredsheden med madtilbuddet fra Det Gode Madhus

gladsaxe.dk Brugervenlighedstest for perioden

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Hovedrapport. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 2014

Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en befolkningsundersøgelse om offentligtprivat

Holdninger til plejehjem 2012 Kommenteret grafikrapport udarbejdet for Ældre Sagen

Undersøgelse om produktsøgning

Januar Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i målgruppen for reformen af førtidspension og fleksjob

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Kendskabs- og læserundersøgelse

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

Det mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

Læreroplevelser af elever og deres forældre

Selvevaluering af Uddannelsesvejledningen

PARKERING PÅ FREDERIKSBERG Marts 2015

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte

2 ud af 10 oplever desuden, at der er flere børn med alle på fire nævnte kendetegn end for 2 år siden.

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Ren By-kampagnen 2011

Tilfredshed, engagement og passion

Den nationale cyklistundersøgelse

Sund eller usund økonomi 2016? - den økonomiske robusthed er steget. Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

ASE ANALYSE November 2012

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Transkript:

Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde: Vej & Park Njalsgade 13 2300 København S Denne rapport må ikke offentliggøres eller videregives helt eller delvis uden forudgående tilladelse

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning...2 Baggrund og formål... 2 Metodisk resumé... 2 2 Opsummering af hovedresultater...3 3 Tilfredshed med renholdelsen på egen gade...4 4 Holdning til renholdelsens hyppighed...6 5 Holdning til prisen for renholdelsen...9 6 Holdning til renholdelsen af København generelt...12 7 Metode...16 Målgruppe og stikprøve... 16 Spørgeskemaer... 16 Dataindsamling... 17 Databehandling og analyse... 17 Bilag 1 Spørgeskemaer...18 Undersøgelse af holdning til gaderenholdelse i Københavns Kommune. TNS Gallup februar 2006. 1

1 Indledning Baggrund og formål Københavns Kommune har pr. 1. januar 2005 overtaget grundejernes renholdelsesforpligtelser på en række større gader i Københavns Kommune. På den baggrund har Vej & Park ønsket at få gennemført en undersøgelse af tilfredsheden med standarden af og prisen for gaderenholdelsen. For at kunne perspektivere resultaterne ønskede Vej & Park ligeledes at få gennemført en referenceundersøgelse på sammenlignelige gader, hvor Københavns Kommune ikke varetager renholdelsen af fortovene. Den primære målgruppe for undersøgelsen er private beboere (18 år og derover) og erhvervsdrivende i ejendomme på de i alt 17 gader, hvor Københavns Kommune varetager renholdelsen. Referencegruppen består af private beboere og erhvervsdrivende på sammenlignelige gader, hvor Københavns Kommune ikke varetager renholdelsen. Denne rapport indeholder grafiske fremstillinger af undersøgelsens resultater. Der er desuden i december 2005 udarbejdet en rapport uden grafiske fremstillinger, som indeholder alle data. Metodisk resumé De anvendte spørgeskemaer blev udarbejdet i samarbejde mellem Vej & Park og TNS Gallup. Begge spørgeskemaer indeholdt fire moduler: Holdning til renholdelse af fortove i respondentens gade, holdning til pris for renholdelse, holdning til renholdelsen af København generelt og baggrundsoplysninger om respondenten Dataindsamlingen fandt sted som telefoninterview i perioden 17.-25. november 2005. Undersøgelsen var planlagt til at omfatte 500 interview i den primære målgruppe og 250 interview i referencegruppen. Der blev gennemført i alt 506 interview i den primære målgruppe. Disse fordelte sig på basis af en kvotering som 354 private beboere og 152 erhvervsdrivende. I referencegruppen blev gennemført 273 interview, som ligeledes var kvoteret og som følge heraf fordelte sig med 193 private beboere og 80 erhvervsdrivende. Kapitel 2 indeholder en opsummering af resultaterne, som præsenteres nærmere i kapitel 3, 4, 5 og 6. Resultaterne for den primære målgruppe og referencegruppen præsenteres i videst muligt omfang i samme figur, således at der kan foretages sammenligninger. Figurerne viser svarfordelingen, spørgsmål for spørgsmål. Ved ikke -besvarelser er kun illustreret, såfremt de er betydningsbærende. For hver figur kommenteres signifikante sammenhænge med baggrundsoplysninger. Kapitel 7 indeholder en nærmere metodisk redegørelse. Undersøgelse af holdning til gaderenholdelse i Københavns Kommune. TNS Gallup februar 2006. 2

2 Opsummering af hovedresultater Lige under halvdelen af respondenterne i den primære målgruppe er tilfredse med renholdelsen af fortovene i deres gade. Det tilsvarende gør sig gældende for lige over halvdelen af referencegruppen. Tilfredsheden med renholdelsen på egen gade er således en anelse højere i referencegruppen. Størstedelen af både den primære målgruppe og referencegruppen (hhv. 65 % og 70 %) oplever renholdelsen som hverken bedre eller dårligere end før 2005. Henholdsvis 15 % og 13 % oplever den som bedre. Ca. hver tredje i den primære målgruppe er bekendt med, at det er Københavns Kommune, der varetager renholdelsen af fortovene på deres gade. 21 % svarer viceværten/boligforeningen. Næsten hver anden (46 %) i den primære målgruppe mener, at renholdelsen af fortovene finder sted med passende mellemrum, mens 44 % mener, at den finder sted for sjældent. I referencegruppen mener lidt flere (55 %), at renholdelsen finder sted med passende mellemrum, mens 38 % synes, at der renholdes for sjældent. 70 % af den primære målgruppe anser det for vigtigt, at fortovene renholdes alle fem hverdage. Hver anden anser det for vigtigt, at renholdelsen sker alle fem hverdage plus én gang i weekenden, mens ca. hver tredje mener, at det er vigtigt, at renholdelsen finder sted samtlige ugens dage. I referencegruppen mener 65 %, at det er vigtigt, at fortovene renholdes alle fem hverdage, 36 % at det sker alle fem hverdage plus én gang i weekenden, og 24 % at det sker samtlige ugens dage. Behovet for hyppig renholdelse er således større i den primære målgruppe. I dag betaler den primære målgruppe ca. 20 kr. pr. kvadratmeter pr. år for renholdelsen. Præsenteret for den konkrete, individuelle pris for renholdelsen, mener mere end hver anden, at den er tilpas. 20 % mener, at den er høj, mens 14 % synes, at den er lav. Når prisen betragtes i lyset af, at renholdelsen finder sted fem gange om ugen, mener 22 %, at prisen er lav. Lige under halvdelen af respondenterne i referencegruppen vurderer, at den årlige kvadratmeterpris for Københavns Kommunes fortovsrenholdelse er tilpas. 20 % mener, at den er høj, mens 9 % synes, at den er lav. For næsten tre ud af fire (73 %) i den primære målgruppe betyder prisen for renholdelsen lidt eller ingenting. I referencegruppen udgør den tilsvarende andel 68 %. 41 % af den primære målgruppe tilkendegiver, at de er villige til at betale mere for renholdelsen. 25 % er villige til at betale det dobbelte, 8 % er villige til at betale tre gange så meget, og 3 % er villige til at betale fire gange så meget som i dag. Hvad angår renholdelsen af fortovene i Københavns Kommune generelt vurderer 44 % af den primære målgruppe, at den er god. Samtidig vurderer 47 %, at renholdelsen svarer til behovet. I referencegruppen finder 41 % den generelle renholdelse af fortovene i København god, mens 40 % mener, at renholdelsen modsvarer behovet. 35 % af den primære målgruppe mener, at deres bydel er ren sammenlignet med andre københavnske bydele, mens det tilsvarende gør sig gældende for 45 % af referencegruppen. 36 % af den primære målgruppe anser deres gade for at være ren sammenlignet med andre københavnske gader, mens 47 % af referencegruppen tilslutter sig denne holdning. Undersøgelse af holdning til gaderenholdelse i Københavns Kommune. TNS Gallup februar 2006. 3

3 Tilfredshed med renholdelsen på egen gade Dette kapitel omhandler tilfredsheden med renholdelsen af fortovene på respondenternes egen gade. I de to første figurer sammenholdes resultaterne for de gader, hvor Københavns Kommune varetager renholdelsen, den primære målgruppe, med resultaterne for de sammenlignelige gader, dvs. referencegruppen. Figur 1 viser, at 48 % af den primære målgruppe er tilfredse med renholdelsen. Det samme gør sig gældende for 53 % af referencegruppen. Tilfredsheden er således en anelse højere i referencegruppen. Figur 1 Hvor tilfreds er du med renholdelsen af fortovene i din gade? Tilfreds / meget tilfreds 48 53 Hverken eller 14 13 Utilfreds / meget utilfreds 33 38 0 25 50 75 100 % Referencegruppe (n=273) En nærmere analyse af resultaterne i figur 1 viser, at tilfredsheden i den primære målgruppe er signifikant højere blandt de yngste respondenter (18-29 årige), kortuddannede, private beboere og på de sekundære gader. Omvendt er den signifikant lavere blandt ældre respondenter (50-69 årige), erhvervsdrivende, i renholdelsesdistrikt 4 og på brogaderne (Nørrebrogade, Østerbrogade, Vesterbrogade og Amagerbrogade). Der er en signifikant sammenhæng mellem tilfredsheden med renholdelsen på egen gade og holdningen til, hvor ofte renholdelsen bør finde sted. Jo hyppigere renholdelse der ønskes, jo lavere tilfredshed. Blandt referencegruppen er tilfredsheden signifikant højere blandt mænd, de yngste respondenter (18-29 år) og private beboere. Omvendt er den signifikant lavere blandt kvinder, ældre respondenter (50-69 årige) og erhvervsdrivende. Undersøgelse af holdning til gaderenholdelse i Københavns Kommune. TNS Gallup februar 2006. 4

Som det fremgår af figur 2, mener størstedelen af både den primære målgruppe (65 %) og referencegruppen (70 %), at renholdelsen hverken er blevet bedre eller dårligere end før 2005. 15 % af den primære målgruppe og 13 % af referencegruppen synes, at den er blevet bedre. Figur 2 Synes du, at renholdelsen i 2005 er blevet bedre, meget bedre, hverken bedre eller dårligere, dårligere eller meget dårligere? Bedre / meget bedre 15 13 Hverken eller 65 70 Dårligere / meget dårligere 12 10 0 25 50 75 100 Referencegruppe (n=273) % I den primære målgruppe oplever signifikant færre højtuddannede, at renholdelsen er blevet bedre. I referencegruppen mener signifikant flere mænd og erhvervsdrivende, at renholdelsen er blevet bedre. Omvendt er kvinderne og de private beboere mere tilbøjelige til at mene, at den er blevet dårligere. For at belyse den primære målgruppes kendskab til, at det er Københavns Kommune, der står for renholdelsen, er de blevet spurgt, hvem der varetager renholdelsen af fortovene i deres gade. Figur 3 viser, at 35 % er bekendt med, at det er Københavns Kommune, der varetager renholdelsen. Ca. hver femte (21 %) tror, at det er boligforeningen/viceværten. En ganske stor andel på 38 % har ikke noget bud på, hvem der varetager renholdelsen. Figur 3 Hvem varetager renholdelsen af fortovene i din gade? Københavns Kommune 35 Boligforeningen / viceværten 21 Et privat firma Andre 3 4 Ved ikke 38 0 25 50 75 100 % Undersøgelse af holdning til gaderenholdelse i Københavns Kommune. TNS Gallup februar 2006. 5

4 Holdning til renholdelsens hyppighed I forlængelse af kapitlet om tilfredsheden med renholdelsen belyses i dette kapitel holdningen til renholdelsens hyppighed. Figur 4 viser, at 46 % af den primære målgruppe mener, at renholdelsen finder sted med passende mellemrum, mens 44 % mener, det sker for sjældent. Til sammenligning er referencegruppen noget mere positivt indstillet over for renholdelsens hyppighed. Her mener 55 %, at den sker med passende mellemrum. Figur 4 Synes du, at renholdelsen sker med passende mellemrum? Ja 46 55 Nej, for sjældent 38 44 Nej, for ofte 2 0 0 25 50 75 100 % Referencegruppe (n=273) Både i den primære målgruppe og i referencegruppen er der signifikant flere erhvervsdrivende, som mener, at renholdelsen finder sted for sjældent. I referencegruppen mener signifikant færre af de yngste respondenter (18-29 årige) og de private beboere, at den finder sted for sjældent. Af figur 5 fremgår det, at 70 % af den primære målgruppe anser det for vigtigt, at renholdelsen finder sted alle fem hverdage. I sammenligning hermed er det en anelse mindre vigtigt for referencegruppen, hvor 65 % anser det for vigtigt. Figur 5 Hvor vigtigt er det for dig, at renholdelsen finder sted alle fem hverdage? Vigtigt / meget vigtigt 65 70 Mindre vigtigt 26 27 Slet ikke vigtigt 4 5 0 25 50 75 100 % Referencegruppe (n=273) I den primære målgruppe er renholdelse alle fem hverdage signifikant mere vigtigt for ældre respondenter (50-69 årige), erhvervsdrivende, kortuddannede og på brogaderne (Nørrebrogade, Undersøgelse af holdning til gaderenholdelse i Københavns Kommune. TNS Gallup februar 2006. 6

Østerbrogade, Vesterbrogade og Amagerbrogade). Omvendt er det signifikant mindre vigtigt for de private beboere og på de sekundære gader. I referencegruppen er det signifikant mere vigtigt for de ældre respondenter (50-69 årige) og de erhvervsdrivende, mens det er mindre vigtigt for de private beboere. I forlængelse af figur 5 viser figur 6, at 50 % af den primære målgruppe anser det for vigtigt, at renholdelsen finder sted alle fem hverdage plus én gang i weekenden. Til sammenligning er det markant mindre vigtigt for referencegruppen, hvor 36 % anser det for vigtigt eller meget vigtigt. Figur 6 Hvor vigtigt er det for dig, at renholdelsen finder sted alle fem hverdage plus én gang i weekenden? Vigtigt / meget vigtigt 36 50 Mindre vigtigt 36 46 Slet ikke vigtigt 12 15 0 25 50 75 100 % Referencegruppe (n=273) En nærmere analyse af resultaterne i figur 6 viser, at det i den primære målgruppe er signifikant mere vigtigt for de erhvervsdrivende og de ældre respondenter (50-69 årige), at renholdelsen finder sted alle hverdage plus én gang i weekenden. Omvendt er det signifikant mindre vigtigt for de private beboere og på de sekundære gader. I referencegruppen er det ligeledes signifikant mere vigtigt for de erhvervsdrivende, mens det er mindre vigtigt for de private beboere. Spørges der til vigtigheden af renholdelse alle ugens dage, dvs. også både lørdag og søndag, viser figur 7, at 36 % af den primære målgruppe anser det for vigtigt. Også i dette spørgsmål er det markant mindre vigtigt for referencegruppen. Her anser 24 % det for vigtigt. Figur 7 Hvor vigtigt er det for dig, at renholdelsen finder sted alle ugens dage, dvs. også lørdag og søndag? Vigtigt / meget vigtigt 24 36 Mindre vigtigt 43 43 Slet ikke vigtigt 20 29 0 25 50 75 100 % Referencegruppe (n=273) Undersøgelse af holdning til gaderenholdelse i Københavns Kommune. TNS Gallup februar 2006. 7

Blandt den primære målgruppe er det signifikant mere vigtigt, at renholdelsen finder sted alle ugens dage, for de erhvervsdrivende, på brogaderne og i renholdelsesdistrikt 5. Omvendt er det signifikant mindre vigtigt for de private beboere. I referencegruppen er det ligesom i de to foregående spørgsmål signifikant mere vigtigt for de erhvervsdrivende, mens det er mindre vigtigt for de private beboere. Undersøgelse af holdning til gaderenholdelse i Københavns Kommune. TNS Gallup februar 2006. 8

5 Holdning til prisen for renholdelsen I dette kapitel præsenteres respondenternes syn på prisen for renholdelsen samt deres betalingsvillighed. Figur 8 viser, at prisen for renholdelsen betyder meget for 21 % af den primære målgruppe. 73 % svarer, at den betyder lidt eller ingenting. Tendensen er stort set den samme i referencegruppen. Figur 8 Hvor meget betyder prisen for dig i forbindelse med renholdelsen af fortovet betyder prisen meget, lidt eller ingenting? Meget 21 22 Lidt 49 47 Ingenting 24 21 0 25 50 75 100 % Referencegruppe (n=273) En nærmere analyse viser, at i den primære målgruppe betyder prisen signifikant mere for mænd og erhvervsdrivende. Omvendt betyder den signifikant mindre for 30-49 årige og private beboere. Når respondenterne i den primære målgruppe får præsenteret det konkrete årlige beløb for Københavns Kommunes varetagelse af renholdelsen, synes 56 %, at prisen er tilpas, jf. figur 9 herunder. 20 % anser den for at være høj, mens 14 % mener, at den er lav. Figur 9 Det koster [individuelt beløb, svarende til ca. 20 kr. om året pr. m 2 ], at Københavns Kommune renholder ejendommens fortov. Mener du, at denne pris er høj, lav eller tilpas? Høj 20 Lav 14 Tilpas 56 0 25 50 75 100 % Mændene og de erhvervsdrivende er signifikant mere tilbøjelige til at mene, at prisen er høj. Omvendt er højtuddannede og private beboere signifikant mere tilbøjelige til at finde den lav. Undersøgelse af holdning til gaderenholdelse i Københavns Kommune. TNS Gallup februar 2006. 9

Figur 10 uddyber resultaterne i figur 9. Når prisen for renholdelsen betragtes i lyset af, at renholdelsen finder sted fem gange om ugen, finder 54 % prisen tilpas. 22 % dvs. 8 procentpoint mere end ovenfor mener nu, at prisen er lav. Figur 10 Set i lyset af, at fortovet foran din ejendom renholdes fem gange om ugen, men du da, at prisen er høj, lav eller tilpas? Høj 18 Lav 22 Tilpas 54 0 25 50 75 100 % Igen er der signifikant flere mænd og erhvervsdrivende, som anser prisen for at være høj. Omvendt er 30-49 årige, højtuddannede og private beboere mere tilbøjelige til at finde den lav. Der ses en signifikant sammenhæng mellem de, som finder prisen høj, og de, som er utilfredse med renholdelsen på egen gade. I figur 11 ses referencegruppens holdning til prisen for renholdelsen. Præsenteret for den årlige kvadratmeterpris svarer 48 %, at prisen er tilpas. 20 % anser den for at være høj, mens 9 % mener, at den er lav. Det bemærkes, at mens den primære målgruppe er blevet præsenteret for det konkrete, årlige beløb, som de betaler, er referencegruppen blevet præsenteret for en årlig kvadratmeterpris, som andre betaler. Sammenligninger af resultaterne i figur 10 og 11 skal derfor foretages varsomt. Figur 11 Københavns Kommune varetager renholdelsen af en række københavnske gader. Det koster ca. 20 kr./m 2 om året. Mener du, at denne pris er høj, lav eller tilpas? Høj 20 Lav 9 Tilpas 48 0 25 50 75 100 Referencegruppe (n=273) % En nærmere analyse af resultaterne i figur 11 viser, at signifikant flere mænd i referencegruppen mener, at prisen er høj. Omvendt anser signifikant flere kvinder og private beboere prisen for at være lav. Undersøgelse af holdning til gaderenholdelse i Københavns Kommune. TNS Gallup februar 2006. 10

Figur 12 viser den primære målgruppes holdning til at betale mere for en mere grundig renholdelse af fortovet. Som det fremgår af figuren, er 41 % villige til at betale mere. Figur 12 Ville du være villig til at betale mere for at opnå en mere grundig renholdelse af fortovet? Ja 41 Ne j 52 0 25 50 75 100 % Betalingsvilligheden er signifikant større blandt 30-49 årige og blandt højtuddannede. Den er desuden større hos de, som er tilfredse med renholdelsen af egen gade. I figur 13 uddybes betalingsvilligheden hos den primære målgruppe. Figuren viser, at 25 % er villige til betale dobbelt så meget som i dag. 8 % er villige til at betale tre gange så meget, og 3 % er villige til at betale fire gange så meget som i dag. Figur 13 Andel af de, som er villige til at betale mere, der er villige til at betale hhv. to, tre og fire gange så meget som i dag Dobbelt så meget som i dag 25 Tre gange så meget som i dag 8 Fire gange så meget som i dag 3 0 25 50 75 100 % Primær målgruppe (n=206) Undersøgelse af holdning til gaderenholdelse i Københavns Kommune. TNS Gallup februar 2006. 11

6 Holdning til renholdelsen af København generelt Som sidste led i præsentationen af undersøgelsens resultater fremlægges i dette kapitel holdningen til renholdelsen af København generelt. Figur 14 herunder viser, at 47 % af den primære målgruppe mener, at renholdelsen af København generelt svarer til behovet, mens en anelse færre (45 %) mener, at den er under forventning. Holdningen er noget mindre positiv i referencegruppen. Her mener 40 %, at renholdelsen svarer til behovet, mens 55 % mener, at den er under forventning. Figur 14 Hvad er din holdning til renholdelsen af København generelt er den under forventning, svarer den til behovet, eller er den over forventning? Svarer til behovet 40 47 Under forventning 45 55 Over forventning 3 2 0 25 50 75 100 % Referencegruppe (n=273) En nærmere analyse viser, at i den primære målgruppe anser især de ældre respondenter (50-69 årige) renholdelsen for at være under forventning. Omvendt er de yngste (18-29 årige) mere tilbøjelige til at mene, at renholdelsen svarer til behovet. Der er en signifikant positiv sammenhæng mellem de, som finder den generelle renholdelse af København under forventning, og de, som er utilfredse med renholdelsen af deres egen gade. I referencegruppen mener signifikant flere kvinder, at renholdelsen er under forventning, mens mændene er mere tilbøjelige til at mene, at den svarer til behovet. Også de yngste respondenter (18-29 årige) og de højtuddannede er signifikant mere tilbøjelige til at mene, at den svarer til behovet. Ligesom i den primære målgruppe er der i referencegruppen en signifikant positiv sammenhæng mellem de, som finder den generelle renholdelse af København under forventning, og de, som er utilfredse med renholdelsen af deres egen gade. Undersøgelse af holdning til gaderenholdelse i Københavns Kommune. TNS Gallup februar 2006. 12

Figur 15 herunder viser, at 44 % af den primære målgruppe mener, at renholdelsen af fortovene i København er god, mens 29 % anser den for at være dårlig. Holdningen er en anelse mindre positiv i referencegruppen, hvor 41 % mener, at renholdelsen af fortovene er god. Figur 15 Hvor god synes du renholdelsen af fortovene i København er? Meget god / god 44 41 Hverken eller 26 25 Dårlig / meget dårlig 29 30 0 25 50 75 100 % Referencegruppe (n=273) I den primære målgruppe er holdningen til renholdelsen af fortovene i København signifikant mere positiv blandt de yngste respondenter (18-29 årige), private beboere og på de sekundære gader. Omvendt er holdningen signifikant mindre positiv blandt de ældre respondenter (50-69 årige), de erhvervsdrivende og på brogaderne. I referencegruppen er de yngste respondenter (18-29 årige) signifikant mere positivt indstillede over for renholdelsen af fortovene i København generelt. Figur 16 viser, at i en sammenligning af egen bydel og andre københavnske bydele mener 35 % af den primære målgruppe, at deres bydel er ren. 38 % mener det modsatte. Referencegruppen er markant mere positiv. Her mener 45 %, at deres bydel er ren, mens 28 % mener det modsatte. Figur 16 Hvor enig eller uenig er du i, at din bydel er ren sammenlignet med andre københavnske bydele? Helt / overvejende enig 35 45 Hverken eller 24 22 Helt / overvejende uenig 28 38 0 25 50 75 100 % Referencegruppe (n=273) En nærmere analyse viser, at holdningen til egen bydel i den primære målgruppe er signifikant mindre positiv blandt højtuddannede og i renholdelsesdistrikt 4. Samtidig er holdningen signifikant mere positiv blandt de, som er tilfredse med renholdelsen af deres egen gade. Undersøgelse af holdning til gaderenholdelse i Københavns Kommune. TNS Gallup februar 2006. 13

I referencegruppen er holdningen signifikant mere positiv på brogaderne, mens den er signifikant mindre positiv blandt højtuddannede. Den er desuden signifikant mere positiv blandt de, som er tilfredse med renholdelsen af deres egen gade. Figur 17 viser, hvorvidt respondenterne mener, at deres egen gade er ren, sammenlignet med andre gader i København. 36 % af den primære målgruppe anser deres gade for at være ren i sammenligning med andre gader, mens 37 % mener det modsatte. Igen er holdningen mere positiv i referencegruppen. Her mener 47 %, at deres gade er ren i sammenligning med andre gader, mens 28 % mener det modsatte. Figur 17 Hvor enig eller uenig er du i, at din gade er ren sammenlignet med andre gader i København? Helt / overvejende enig 36 47 Hverken eller 22 21 Helt / overvejende uenig 28 37 0 25 50 75 100 % Referencegruppe (n=273) I den primære målgruppe er de erhvervsdrivende, de højtuddannede og respondenter i renholdelsesdistrikt 4 signifikant mindre tilbøjelige til at mene, at deres gade er ren sammenlignet med andre københavnske gader. Samtidig er holdningen også i dette spørgsmål signifikant mere positiv blandt de, som er tilfredse med renholdelsen af deres egen gade. I referencegruppen er holdningen signifikant mere positiv blandt de ældre respondenter (50-69 årige) og blandt de, som er tilfredse med renholdelsen af deres egen gade. Omvendt er holdningen mindre positiv blandt de højtuddannede. Undersøgelse af holdning til gaderenholdelse i Københavns Kommune. TNS Gallup februar 2006. 14

Som afrunding på præsentationen af resultaterne viser figur 18 holdningen til, om Københavns Kommune bør overtage renholdelsen af flere gader end de nuværende. 25 % af den primære målgruppe og 27 % af referencegruppen mener, at der er andre gader, som Københavns Kommune bør overtage renholdelsen af. Figur 18 Er der efter din mening gader, som Københavns Kommune bør overtage renholdelsen af? Ja 25 27 Nej 25 42 Ved ikke 31 49 0 25 50 75 100 % Referencegruppe (n=273) Undersøgelse af holdning til gaderenholdelse i Københavns Kommune. TNS Gallup februar 2006. 15

7 Metode I dette kapitel redegøres for den metode, der er anvendt ved gennemførelsen af undersøgelsen. Målgruppe og stikprøve Den primære målgruppe for undersøgelsen er beboere (18 år og derover) og erhvervsdrivende i ejendomme på de i alt 17 gader, hvor Københavns Kommune varetager renholdelsen. Det drejer sig om følgende gader: Amagerbrogade Holmbladsgade Halmtorvet Istedgade Vesterbrogade inkl. Vesterbros Torv Valby Langgade Toftegårds Allé Blågårdsgade Blågårds Plads Nørrebrogade Ravnsborggade Fælledvej Sankt Hans Torv Frederikssundsvej Jernbane Allé Østerbrogade Nordre Frihavnsgade Referencegruppen består af beboere (18 år og derover) og erhvervsdrivende på sammenlignelige gader, hvor Københavns Kommune ikke varetager renholdelsen. Vej & Park leverede en liste over sammenlignelige gader, og der blev gennemført interview på følgende gader: Enghave Plads Jagtvej Nansensgade Enghavevej Jyllingevej Søndre Fasanvej Gl. Kongevej Kastrupvej Torvegade Gothersgade Møllegade Stikprøven til hver af de to målgrupper blev genereret af TNS Gallup på basis af listerne fra Vej & Park. I stikprøvegenereringen blev sondret mellem erhvervsdrivende (som blev udtrukket via KOB, Købmandsstandens Oplysningsbureau) og private beboere (udtrukket via De Hvide Sider). Spørgeskemaer Vej & Park formulerede første udkast til et spørgeskema til hver af de to målgrupper. Herefter udarbejdede TNS Gallup i dialog med Vej & Park de endelige spørgeskemaer. Begge spørgeskemaer indeholdt fire moduler: Holdning til renholdelse af fortove i respondentens gade Holdning til prisen for renholdelsen Holdning til renholdelsen af København generelt Baggrundsoplysninger om respondenten Undersøgelse af holdning til gaderenholdelse i Københavns Kommune. TNS Gallup februar 2006. 16

Spørgeskemaerne er vedlagt som bilag. Dataindsamling Dataindsamlingen fandt sted som telefoninterview i perioden 17. til 25. november 2005. Undersøgelsen var planlagt til at omfatte 500 interview i den primære målgruppe og 250 interview i referencegruppen. Interviewene var kvoteret, således at der i den primære målgruppe skulle gennemføres minimum 350 interview med private beboere og 150 med erhvervsdrivende, og i referencegruppen minimum 170 interview med private beboere og 80 med erhvervsdrivende. Der blev gennemført i alt 506 interview i den primære målgruppe. Disse fordelte sig som 354 interview med private beboere og 152 interview med erhvervsdrivende. I referencegruppen blev gennemført i alt 273 interview, som fordelte sig med 193 interview med private beboere og 80 interview med erhvervsdrivende. I husstande med flere personer over 18 år blev foretaget en tilfældig udvælgelse af en svarperson ved hjælp af fødselsdagskriteriet. Der blev kun gennemført ét interview pr. husstand. Forretninger/virksomheder blev kun medtaget i undersøgelsen, såfremt de var placeret på gadeplan. Interviewet blev gennemført med indehaveren eller den daglige leder, og der blev kun foretaget ét interview pr. forretning/virksomhed. Databehandling og analyse I databehandlingen af resultaterne er svarfordelingerne i alle spørgsmål som standard analyseret for sammenhænge med følgende baggrundsoplysninger: Køn Alder Uddannelse Beboer eller erhvervsdrivende Brogade (defineret som Nørrebrogade, Østerbrogade, Vesterbrogade og Amagerbrogade) eller sekundær gade Renholdelsesdistrikt (kun for primær målgruppe) Alle sammenhænge er testet for statistisk signifikans (Chi2-test). En sammenhæng mellem to variable er defineret som signifikant, når der med over 95 procents sikkerhed er en sammenhæng. Det vil sige, at resultatet for en given gruppe (fx mænd) med 95 procents sikkerhed adskiller sig fra resultatet for samtlige respondenter. I rapporten er udelukkende kommenteret statistisk signifikante sammenhænge. Undersøgelse af holdning til gaderenholdelse i Københavns Kommune. TNS Gallup februar 2006. 17

Bilag 1 Spørgeskemaer Undersøgelse af holdning til gaderenholdelse i Københavns Kommune. TNS Gallup februar 2006. 18

Undersøgelse af gaderenholdelse spørgeskema til primær målgruppe INTRO: Goddag. Det er [interviewerens navn] fra Gallup Instituttet. Vi gennemfører i øjeblikket en undersøgelse om gaderenholdelse for Vej & Park. Må jeg i den forbindelse få lov til at stille dig nogle spørgsmål, der omhandler dit syn på renholdelsen af gader i København? [TIL INT: Renholdelse omfatter ikke snerydning] SCREENING: S1: Er du bosat eller erhvervsdrivende på [SCRIPT: Gadenavn]? Bosat Erhvervsdrivende Ingen af delene afslut interview FILTER 1: Hvis svar 2 (erhvervsdrivende) i S1 S2: Er forretningen/virksomheden beliggende i gadeplan? Ja Nej afslut interview FILTER 1 slut. S3: Standard fødselsdagskriterium [18 år+ og statistisk tilfældig udvælgelse] Baggrundsoplysninger FILTER 2: Hvis svar 2 (erhvervsdrivende) i S1 Q1A. Er det detailhandel eller kontor? [INT: Læs ikke op] Detailhandel Kontor Ved ikke Undersøgelse af holdning til gaderenholdelse i Københavns Kommune. TNS Gallup februar 2006. 19

FILTER 2 slut. FILTER 3: Hvis svar 1 (bosat) i S1 Q1B. Hvilken etage bor du på? [INT: Læs ikke op] Stuen Første Anden Tredje Fjerde Femte Sjette eller derover FILTER 3 slut Q2. Hvad er din alder? Q3. Hvad er din senest gennemførte uddannelse? [STANDARD SVARKATEGORIER] Q4. Notér køn: Renholdelse af fortove i respondentens gade Nu vil jeg stille dig nogle spørgsmål om renholdelsen af fortove i din gade. Q5. Hvor tilfreds er du med renholdelsen af fortovene i din gade? Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke [INT: Læs ikke op] Q6. Synes du, at renholdelsen af fortovene i 2005 er blevet meget bedre, bedre, hverken bedre eller dårligere, dårligere eller meget dårligere? Undersøgelse af holdning til gaderenholdelse i Københavns Kommune. TNS Gallup februar 2006. 20

[INT: Læs ikke op] Meget bedre Bedre Hverken bedre eller dårligere Dårligere Meget dårligere Ved ikke [INT: Læs ikke op] Q7. Synes du, at renholdelsen af fortovene sker med passende mellemrum? Ja, renholdelsen sker med passende mellemrum Nej, renholdelsen finder sted for ofte Nej, renholdelsen finder sted for sjældent Ved ikke [INT: Læs ikke op] Q8. Hvor vigtigt er det for dig, at Renholdelsen af fortovene finder sted alle fem hverdage? Renholdelsen af fortovene finder sted alle fem hverdage plus én gang i weekenden? Renholdelsen af fortovene finder sted alle ugens dage, dvs. også lørdag og søndag? [INT. Læs op]: Meget vigtigt Vigtigt Mindre vigtigt Slet ikke vigtigt Ved ikke [INT: Læs ikke op] Q9. Hvem varetager renholdelsen af din gade? [INT: Læs ikke op] Boligforeningen/viceværten Københavns Kommune Et privat firma Andet, notér: Ved ikke Undersøgelse af holdning til gaderenholdelse i Københavns Kommune. TNS Gallup februar 2006. 21

Prisen for renholdelsen Jeg vil nu stille dig nogle spørgsmål om prisen for renholdelsen. Q10. Det koster [SCRIPT: Pris pr. år fra sample] om året, at Københavns Kommune renholder ejendommens fortov. Mener du, at denne pris er Høj Lav Tilpas Ved ikke [INT: Læs ikke op] Q11. Set i lyset af, at fortovet foran din ejendom renholdes fem gange om ugen, mener du da, at prisen er Høj Lav Tilpas Ved ikke [INT: Læs ikke op] Q12. Hvor meget betyder prisen for dig i forbindelse med renholdelsen af fortovet betyder prisen Meget Lidt Ingenting Ved ikke [INT: Læs ikke op] Q13. Ville du være villig til at betale mere for at opnå en mere grundig renholdelse af fortovet? [INT: Læs ikke op] Ja Nej Ved ikke Undersøgelse af holdning til gaderenholdelse i Københavns Kommune. TNS Gallup februar 2006. 22

FILTER 4: Hvis ja i Q13. Q14.1. Er du villig til at betale. [SCRIPT: Prisforslag 1: 40 kr. gange antal kvadratmeter]? [INT: Læs ikke op] Ja Nej Ved ikke Q14.2. Er du villig til at betale. [SCRIPT: Prisforslag 2: 60 kr. gange antal kvadratmeter]? [INT: Læs ikke op] Ja Nej Ved ikke Q14.3. Er du villig til at betale. [SCRIPT: Prisforslag 3: 80 kr. gange antal kvadratmeter]? [INT: Læs ikke op] Ja Nej Ved ikke FILTER 5: Hvis nej i 14.1, 14.2 og 14.3: Q15. Hvilken anden pris er du da villig til at betale? Noter: FILTER 4 slut Filter 5 slut Renholdelsen af København generelt Til sidst vil jeg stille dig nogle spørgsmål om renholdelsen af København generelt. Undersøgelse af holdning til gaderenholdelse i Københavns Kommune. TNS Gallup februar 2006. 23

Q16. Hvad er din holdning til renholdelsen af Københavns Kommune? Er den under forventning, svarer den til behovet, eller er den over forventning? [INT: Læs ikke op] Under forventning Svarer til behovet Over forventning Ved ikke Q17. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Min bydel er ren sammenlignet med andre københavnske bydele Min gade er ren sammenlignet med andre gader i København [INT. Læs op]: Helt enig Overvejende enig Hverken enig eller uenig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke [INT: Læs ikke op] Q18. Hvor god synes du renholdelsen af fortovene i København er? Meget god God Hverken god eller dårlig Dårlig Meget dårlig Ved ikke [INT: Læs ikke op] Q19. Er der efter din mening gader, som Københavns Kommune bør overtage renholdelsen af? [INT: Læs ikke op] Ja, notér hvilken: Nej Ved ikke Tak fordi du ville deltage i undersøgelsen. Undersøgelse af holdning til gaderenholdelse i Københavns Kommune. TNS Gallup februar 2006. 24

Undersøgelse af gaderenholdelse spørgeskema til referencegruppe INTRO: Goddag. Det er [interviewerens navn] fra Gallup Instituttet. Vi gennemfører i øjeblikket en undersøgelse om gaderenholdelse for Vej & Park. Må jeg i den forbindelse få lov til at stille dig nogle spørgsmål, der omhandler dit syn på renholdelsen af gader i København? [TIL INT: Renholdelse omfatter ikke snerydning] SCREENING: S1: Er du bosat eller erhvervsdrivende på [SCRIPT: Gadenavn]? Bosat Erhvervsdrivende Ingen af delene afslut interview FILTER 1: Hvis svar 2 (erhvervsdrivende) i S1 S2: Er forretningen/virksomheden beliggende i gadeplan? Ja Nej afslut interview FILTER 1 slut. S3: Standard fødselsdagskriterium [18 år+ og statistisk tilfældig udvælgelse] Baggrundsoplysninger FILTER 2: Hvis svar 2 (erhvervsdrivende) i S1 Q1A. Er det detailhandel eller kontor? [INT: Læs ikke op] Detailhandel Kontor Ved ikke Undersøgelse af holdning til gaderenholdelse i Københavns Kommune. TNS Gallup februar 2006. 25

FILTER 2 slut. FILTER 3: Hvis svar 1 (bosat) i S1 Q1B. Hvilken etage bor du på? [INT: Læs ikke op] Stuen Første Anden Tredje Fjerde Femte Sjette eller derover FILTER 3 slut Q2. Hvad er din alder? Q3. Hvad er din senest gennemførte uddannelse? [STANDARD SVARKATEGORIER] Q4. Notér køn: Renholdelse af fortove på respondentens gade Nu vil jeg stille dig nogle spørgsmål om renholdelsen af fortove i din gade. Q5. Hvor tilfreds er du med renholdelsen af fortovene i din gade? Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke [INT: Læs ikke op] Q6. Synes du, at renholdelsen af fortovene i 2005 er blevet meget bedre, bedre, hverken bedre eller dårligere, dårligere eller meget dårligere? Undersøgelse af holdning til gaderenholdelse i Københavns Kommune. TNS Gallup februar 2006. 26

[INT: Læs ikke op] Meget bedre Bedre Hverken bedre eller dårligere Dårligere Meget dårligere Ved ikke Q7. Synes du, at renholdelsen af fortovene sker med passende mellemrum? Ja, renholdelsen sker med passende mellemrum Nej, renholdelsen finder sted for ofte Nej, renholdelsen finder sted for sjældent Ved ikke [INT: Læs ikke op] Q8. Hvor vigtigt er det for dig, at Renholdelsen af fortovene finder sted alle fem hverdage? Renholdelsen af fortovene finder sted alle fem hverdage plus én gang i weekenden? Renholdelsen af fortovene finder sted alle ugens dage, dvs. også lørdag og søndag? [INT. Læs op]: Meget vigtigt Vigtigt Mindre vigtigt Slet ikke vigtigt Ved ikke [INT: Læs ikke op] Prisen for renholdelsen Q9. Københavns Kommune varetager renholdelsen af en række københavnske gader. Det koster ca. 20 kr. pr. kvadratmeter om året, at Københavns Kommune renholder fortovet. Mener du, at denne pris er Høj Lav Tilpas Undersøgelse af holdning til gaderenholdelse i Københavns Kommune. TNS Gallup februar 2006. 27

Ved ikke [INT: Læs ikke op] Q10. Hvor meget betyder prisen for dig i forbindelse med renholdelsen af fortovet betyder prisen Meget Lidt Ingenting Ved ikke [INT: Læs ikke op] Renholdelsen af København generelt Til sidst vil jeg stille dig nogle spørgsmål om renholdelsen af København generelt. Q11. Hvad er din holdning til renholdelsen af Københavns Kommune? Er den under forventning, svarer den til behovet, eller er den over forventning? [INT: Læs ikke op] Under forventning Svarer til behovet Over forventning Ved ikke Q12. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Min bydel er ren sammenlignet med andre københavnske bydele Min gade er ren sammenlignet med andre gader i København [INT. Læs op]: Helt enig Overvejende enig Hverken enig eller uenig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke [INT: Læs ikke op] Q13. Hvor god synes du renholdelsen af fortovene i København er? Meget god Undersøgelse af holdning til gaderenholdelse i Københavns Kommune. TNS Gallup februar 2006. 28

God Hverken god eller dårlig Dårlig Meget dårlig Ved ikke [INT: Læs ikke op] Q14. Er der efter din mening gader, herunder din egen, som Københavns Kommune bør overtage renholdelsen af? [INT: Læs ikke op] Ja, notér hvilken: Nej Ved ikke Tak fordi du ville deltage i undersøgelsen. Undersøgelse af holdning til gaderenholdelse i Københavns Kommune. TNS Gallup februar 2006. 29