1
EVALUERING Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier evalueringer repræsenterer værdiprioriteringer, der kan påvirke virkeligheden Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine Krogstrup (2001, s. 240 + s. 243) Artiklen: Evalueringens konstitutive virkninger Kap. 15 i Dahler-Larsen & Krogstrup (red.) (2001): Tendenser i evaluering. Odense Universitetsforlag. 2
KLOGE OVERVEJELSER OM AT VÆRE SKOLELEDER Det ville være et fantastisk spændende job, hvis det, det gik ud på, netop var at skabe dynamik og udvikling på skolen, og hvis jeg hele tiden skulle forholde mig til, hvordan jeg kunne støtte op om, at lærerne kunne lave den bedst mulige undervisning Interview med Anders Bondo, tema: Visioner for folkeskolen. Skolen i Morgen Tidsskrift for skoleledere, nr. 6, Feb. 2012 3
10 UDFORDRINGER FREM MOD 2020 JF. SKOLERÅDET 1. 95% får en ungdomsuddannelse 2. Elevernes faglighed er i top 3. Eleverne mestrer alsidige kompetencer 4. Skolen er et godt sted at lære og være 5. Lærerne mestrer fremragende undervisning 6. Lederne skaber den ambitiøse skole 7. Alle forældre støtter op om skolen 8. Alle elever udfordres gennem hele skoleforløbet 9. Skolen omsætter ny viden til bedre undervisning 10. Alle arbejder aktivt for de samme mål 4
PÅVIRKNING AF LÆRERNES UNDERVISNING OG LÆRING Ifølge professor og forskningsleder for the National College for School Leadership i England, Geoff Southworth er de mest effektive måder, hvorpå ledere kan påvirke lærernes undervisning og læring: At være rollemodeller ( Modelling ) At følge med og følge op ( Monitoring ) Både ift. undervisning og andre aktiviteter At indgå i dialog med medarbejderne ( Dialogue ) Politikker, mål og udviklingsplaner, der viser retning og fokus kan blive til rettesnore tilbagevendende reference points i lærernes planlægning, gennemførelse og begrundelse af undervisningspraksis Southworth, Geoff (2003: 40-41): Learning-centered Leadership in Schools, i: Lejf Moos (red.) et al.: Educational Leadership understanding and developing practice. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. 5
AT UDVIKLE ET MENINGSFULDT KONCEPT I OECD s seneste review af evaluering i uddannelsessystemet i Danmark fra foråret 2011 understreges det, at udviklingen af meningsfuld lærervurdering i Danmark er et afgørende skridt på vejen til at forbedre effektiviteten i undervisning og læring og højne uddannelsesniveauet. Det anbefales at lærervurderinger både foretages af lederne i forbindelse med en udbygning af MUSsystemet og af eksterne evaluatorer, og at vurderingen i øvrigt skal være kriteriebaseret, og at disse kriterier undervisningsstandarder skal kunne bruges til at vurdere lærernes undervisning men også til at vejlede lærernes kompetenceudvikling. 6
STYRKER VED DET DANSKE SKOLESYSTEM OECD påpeger, at det danske skolesystem har nogle oplagte styrkeområder, som kan lette arbejdet med at indføre en systematisk evaluering af lærernes kompetencer. Det er: Danske lærere er betroede professionelle med en høj grad af autonomi Teamsamarbejde giver mulighed for kollegial sparring Lærerne er ivrige efter at modtage professionel feedback Evalueringsvejledere har potentialet til at støtte professionel feedback på skoler 7
UDFORDRINGER VED DET DANSKE SKOLESYSTEM OECD påpeger også nogle væsentlige udfordringer, som kan vanskeliggøre arbejdet. Det gælder følgende: Ingen fælles forståelse af, hvad der er god undervisning Lærervurderinger er ikke systematiske på tværs af systemet og opleves ikke som meningsfulde Ekstern lærervurdering sker kun i et begrænset omfang Lærere har få muligheder for at få feedback og kunne have gavn af mere pædagogisk lederskab Fraværet af karrieremuligheder for lærere underminerer værdien af lærervurderinger Manglende forbindelser mellem lærervurdering, lærerens kompetenceudvikling og skolens udvikling Begrænset kommunal kapacitet til at bedømme kvaliteten af undervisningen og læringen på skoleniveau 8
SEALK-konceptet SEALK-konceptet SEALK står for Systematisk Evaluering Af Lærernes Kompetencer. Den systematiske evaluering indbefatter observation og vurdering af præstationsniveau for en række delkompetencer fordelt på fire overordnede kompetenceklynger: faglige kompetencer, undervisningsledelseskompetencer, relationskompetencer og professionaliseringskompetencer. 9
SEALK-konceptet Evalueringen af kompetenceniveau og kompetenceudviklingsbehov hos den enkelte, på teamniveau og på skoleniveau skal opleves som meningsfuld for alle parter. SEALK-konceptet lægger op til en dialogisk praksis og til at integrere konceptet i eksisterende dialog- og udviklingssystemer som for eksempel MUS og TUS. SEALK-konceptet lægger op til, at man på den enkelte skole arbejder med processer, hvor man i fællesskab finder frem til en tilpasset variation af konceptet skolens eget SEALK-koncept. Bogen og kopimappen understøtter både det systematiske arbejde med at observere og vurdere kompetencer i dialog og at rammesætte kompetenceudvikling på individ-, team- og skoleniveau, ligesom materialet bidrager med arbejdsredskaber til at understøtte processerne for at bringe konceptet i anvendelse og tilpasse til den konkrete skoles virkelighed og øvrige evalueringskultur. 10
SEALK nogle pointer Et dansk koncept - systematisk evaluering på dansk Inspiration fra international forskning (Meyer, Helmke, Hattie, m.fl.) samt Skolelederforeningens observationspunkter, praksis fra højt præsterende skolesystemer i udlandet og kompetencevurdering i erhvervslivet Bloom, Krathwohl & Anderson, Dreyfus, m.fl. ift. kompetencematrix Dale, Rasmussen, Krogh-Jespersen, DLF, ift. professionalisering af lærergerningen Bygger videre på gode eksempler fra skolepraksis (fx Walk Through, aktionslæring, anerkendende udvikling) Følger OECD s seneste anbefalinger Dialogbaseret struktur integrere i MUS og TUS 11
EVALUERING HVEM skal evalueres (lærerne) HVAD skal evalueres (lærernes kompetencer ) 4 kompetenceklynger 71 delkompetencer Faglig kompetence (19 delkompetencer) Undervisningsledelseskompetence (23 delkompetencer) Relationskompetence (19 delkompetencer) Professionaliseringskompetence (10 delkompetencer) AF HVEM (lederne, lærerne selv, kolleger, andre ) HVORDAN? 12
13
KOMPETENCER Kompetencer er ifølge OECD s definition: Den demonstrerede og individuelle kapacitet til at anvende know-how, færdigheder, kvalifikationer eller viden med henblik på at handle i kendte og ændrede situationer og krav i arbejdslivet (Høyrup m.fl., 2002: 13). En kompetence er et resultat, en kapacitet eller egenskab, tilegnet gennem en kompetenceudviklingsproces. 14
Fra 2010-rapport om danske skoleelevers motivation, skolefaglige læringsudbytte og sociale kompetencer Den internationale forskning i elevernes læringsudbytte stemmer overens med, hvad vi er nået frem til i undersøgelsen, og viser, at læreren har meget stor indflydelse på elevernes læring og motivation. Det er især lærernes relation til eleverne, deres ledelse af og struktur på undervisningen, samt deres støtte til elevernes læringsprocesser, der er væsentlige for læring og udvikling. Ud fra fundene i denne undersøgelse, og ikke mindst ud fra den internationale forskning, ser det ud til, at mange lærere har et behov for større kompetencer til at kunne imødekomme de udfordringer, der eksisterer i skolen. Dette behov for kompetencer er mere knyttet til lærernes grundlæggende færdigheder i undervisningen end til specifikke faglige kompetencer. (Nordahl m.fl., 2010). 15
ORGANISATIONENS PERSPEKTIV Ledelse lykkes, når lederen påtager sig hele organisationens perspektiv (Digmann, 2004: 126) og i øvrigt får hele organisationen til at løse opgaver på et niveau med høj kvalitet og effektivitet og samtidig formår at udvikle og forandre organisationen, herunder at implementere de udviklingstiltag, der er meningsfulde for organisationen (ibid.: 127ff). Annemette Digmann Ledelse med vilje. Offentlig ledelse i et nyt perspektiv, Børsen, Offentlig ledelse, 2004. 16
HVORDAN? Hvordan finder vi ud af... Hvordan det står til; hvor vi er? Hvor vi gerne vil være? Hvordan vi kommer derhen? 17
DEN SAMLEDE PAKKE Organisationsanalyse og udviklingsprocesser Forslag til køreplan for at udvikle skolens eget SEALKkoncept og metoder til at understøtte processen Herunder evaluering og videreudvikling af konceptet Kompetencevurdering Observation af delkompetencer (skemaer) Inddragelse af anden dokumentation (portfolio, aktionslæring, andet) Overordnet kompetencevurdering i dialog Kompetenceudvikling Dialog omkring ønskede niveauer Udviklingsplaner på individ-, team- og skoleniveau Skabeloner der kan inddrages i MUS, TUS, mv. 18
19
20
21
22
23
24
25
Kvalitetssikring i en systematisk evalueringskultur 26
27
Learning by intelligent doing! John Dewey (1859-1952) 28
ET PAR DEWEY-CITATER Den eneste frihed, der er af varig betydning, er intellektets frihed, det vil sige en frihed til at iagttage og bedømme, der udøves for at virkeliggøre formål, der i sig selv er noget værd Det væsentligste problem omkring friheden til at tænke handler om, hvorvidt de sociale betingelser obstruerer eller effektivt medvirker til at fremme udviklingen af dømmekraft og indsigt (Dewey, 1974: 70) Erfaring og Opdragelse (opr. 1938) (Dewey, 1984: 112) Philosophies of Freedom (opr. 1928) 29
EVALUERINGSKULTUR En skoles evalueringskultur er kendetegnet ved den særlige måde, hvorpå skolen praktiserer evaluering i og af skolen på flere niveauer samt tematiserer og reflekterer denne praksis i kommunikationen både som bagudrettet resultatbeskrivelse og som fremadrettet informationsværdi Evalueringsfaglighed på flere niveauer, p. 34, i Claus Madsen (red.): Evalueringsfaglighed i skolen. Forlaget UP, 2006.
31
32
Claus Madsen cm@learning-impact.com Tlf.: (+45) 73 45 40 05 Mobil: (+45) 30 22 81 44 www.learning-impact.com 33