Serviceeftersyn af Skanderborg Kommunes demografimodeller

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 2 2. Resumé... 2 3. Ældreområdet... 3 4. Sundhedsområdet... 16 4.1. Aktivitetsbestemt medfinansiering... 16 4.2. Vederlagsfri fysioterapi... 18 4.3. Genoptræning og vedligeholdelsestræning... 20 5. Dagtilbudsområdet... 21 6. Undervisningsområdet... 24 6.1. Skole... 25 6.2. SFO og klubber... 29 Demografimodeller er modeller, som beregner de økonomiske konsekvenser af demografiske ændringer for et helt sektorområde efter fastlagte principper og ofte under forudsætning af uændret serviceniveau. Serviceeftersynet er udarbejdet foråret 2014 af Mads Rasztar (ældre og sundhed), Anette Elsborg (skoler) og Henrik Dahl Rasmussen (dagtilbud) fra budgetteamet. 1

1. Indledning KORA udgav i juni 2013 en rapport, hvor kommunernes brug af demografimodeller kortlægges. Konklusionen i rapporten var, at kommunerne i udbredt grad anvender demografimodeller på folkeskole-, dagtilbuds- og ældreområdet. For så vidt angår sundheds-, voksenhandicap- og udsatte børn og ungeområdet er der en høj grad af variation i forhold, om kommunerne regulerer for demografi eller ej. 1 I forbindelse med budgetlægningen i Skanderborg Kommune reguleres budgetterne på dagtilbudsområdet, skoleområdet, ældreområdet og sundhedsområdet ved hjælp af demografimodeller. I denne rapport analyseres brugen af demografimodeller på de ovennævnte områder med et særskilt kapitel for hvert område. Kapitlerne indledes med en analyse af den nuværende demografimodel. Herefter præsenteres alternativer til modellen, og der rundes af med projektgruppens anbefaling til fremtidig praksis og beskrivelse af konsekvenser ved eventuel ændret praksis. Projektgruppen har fokus på, at de modeller, der foreslås anvendt fremover, ikke giver anledning til et ændret serviceniveau på områderne. Derimod stræbes der efter, at beregningerne bliver forenklet, og at de rammer præcist, således at omfanget af efterregulering minimeres, og budgetsikkerheden maksimeres. Dertil kommer, at der i anbefalingerne ligeledes er taget kritisk stilling til at incitamenterne i modellerne sikrer en effektiv drift af serviceområderne. 2. Resumé Projektgruppen har gennemgået Skanderborg Kommunes praksis i forhold til demografiregulering på ældreområdet, sundhedsområdet, skoleområdet og dagtilbudsområdet. Gennemgangen resulterer i en anbefaling om at ændre demografimodellerne på ældreområdet, vederlagsfri fysioterapi (en del af sundhedsområdet) og skoleområdet. Der foreslås ikke ændringer på demografimodellen på dagtilbudsområdet. På ældreområdet anbefaler projektgruppen, at den gældende demografimodel udbygges, således at den tager højde for forbedringer i befolkningens generelle sundhedstilstand samt effekter af hverdagsrehabilitering. Projektgruppen anbefaler, at der samtidig indbygges en incitamentsstruktur, således at ældreområdet beholder eventuelle mindreforbrug, der kan tilskrives en effektiv rehabiliteringsindsats. Projektgruppen anbefaler, at demografireguleringen på vederlagsfri fysioterapi dæmpes, da et godt samarbejde med de private fysioterapeuter har resulteret i, at den historiske udgiftsstigning er blevet reduceret. På skoleområdet anbefaler projektgruppen at bruge statens takst for elever i privatskoler og frie grundskoler reguleret for det procentvise kommunale bidrag, der i 2014 udgør 91 %. Desuden anbefales det at regulere demografipuljen med det faktuelle antal elever. 1 Den Automatiserede Budgetlægning - KORA 2

3. Ældreområdet Resumé På ældreområdet anbefaler projektgruppen, at den gældende demografimodel udbygges, således at den tager højde for forbedringer i befolkningens generelle sundhedstilstand samt effekter af hverdagsrehabilitering. Projektgruppen anbefaler, at der samtidig indbygges en incitamentsstruktur, således at ældreområdet beholder eventuelle mindreforbrug, der kan tilskrives en effektiv rehabiliteringsindsats. Baggrund Antallet af ældre borgere er stigende i Skanderborg kommune. Den forventede udvikling de kommende år fremgår af seneste befolkningsprognose, der er opsummeret i tabel 3.1 2 : Tabel 3.1 Befolkningsprognose 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 65-74 5.783 6.075 6.310 6.508 6.644 6.812 6.876 6.861 75-84 2.389 2.499 2.610 2.766 2.888 3.067 3.297 3.532 85-94 797 787 797 801 816 834 851 909 95+ 41 50 47 53 58 57 60 58 Total 9.010 9.411 9.764 10.128 10.406 10.771 11.083 11.360 Som det ses i tabel 3.1 kommer der ifølge prognosen 2.350 flere borgere til i gruppen af 65+-årige fra 2013 til 2020. Stigningen er omtrent ligeligt fordelt mellem 65-74-årige og de 75+årige. Det er typisk borgere i sidstnævnte kategori, der er relevante ift. demografireguleringen, da borgerne herefter får behov for hjælp fra den kommunale ældreservice. 3 Af KORA s analyse fremgår det, at 85% af kommunerne benytter sig af demografimodeller på ældreområdet. Modellerne tildeler vidt forskellige beløb til imødegåelse af den demografiske udvikling. Beregnet på den landsgennemsnitlige demografiske udvikling 2012-2013 tildeler den billigste model 235.000 kr., mens den dyreste tildeler 9.100.000 kr. 4 Beløbene er udregnet på samme befolkningstal. KORA anbefaler, at demografimodellen på ældreområdet revideres hvert 4. år, da der således kan tages højde for ændringer i demografiske og sundhedsmæssige tendenser. 5 Da seneste udgave af demografimodellen på ældreområdet i Skanderborg er udarbejdet i 2010 er det igangværende serviceeftersyn i tråd med anbefalingen. Historik Nedenfor følger en gennemgang af, hvorledes den demografiske udfordring på ældreområdet er blevet håndteret fra og med kommunesammenlægningen i 2007. 2 Skanderborg et-årsintervaller 2013-2025 Lars Leth 3 Eksempelvis modtager en 80-årig gennemsnitligt 10 gange flere timer end en 65-årig - kilde: visiterede timer for 2012 4 Notat fra KORA, side 5 Thisted Kommune 5 Notat fra KORA, side 2 Thisted Kommune 3

Budget 2007 Udgangspunktet for budgetlægningen forud for 2007 var de reviderede budgetter for 2006 i fusionskommunerne (tillagt en andel for Voerladegaard). I forbindelse med behandlingen af budgettet vedtog byrådet at indregne 100 % demografisk kompensation på alle serviceområder. 6 Men på bl.a. ældreområdet reduceres kompensationen til 50 % fra og med budgetoverslagsår 2008 pga. en forventning om, at større enheder ville skabe mulighed for en mere rationel drift. 7 I overslagsårene 2008, 2009 og 2010 blev der lagt forventninger om demografirelaterede udgiftsstigninger ind på ca. 16 mio. kr./år. 8 Budget 2008 I forbindelse med budgetlægningen for 2008 fandt ældreudvalget det urealistisk at den i 2006 aftalte demografikompensationen på 50 % var udgiftsdækkende for 2008. Derfor blev det besluttet, at der også i 2008 skulle indregnes 100 % demografisk kompensation. 9 Budget 2009 Som en del af Direktionens konsolideringsplan og ved indgåelse af budgetaftalen for 2009 blev det besluttet, at der også i 2009 skulle indregnes 100 % kompensation for de afledte driftsudgifter på baggrund af den demografiske udvikling. I overslagsårene 2010-2012 indregnedes 75 % demografisk kompensation. Det blev samtidigt problematiseret, at stordriftsfordele kan være svære at opnå på selve plejedelen, da denne ofte foregår en borger ad gangen. 10 Budget 2010 I budgetaftalen for 2010 blev der indarbejdet 100 % for de beregnede afledte udgifter af den demografiske udvikling i budget 2010. I budgetoverslagsårene 2011-2013 indregnedes 75 % kompensation for den demografiske udvikling. 11 Budget 2011-2013 12 Fra og med budget 2011 er Skanderborg Kommune overgået til en ny model for demografiregulering på ældreområdet: 6 Metoden som den demografiske beregning blev foretaget på var ved at indeksregulere hele ældrebudgettet efter den indekstakst, som antallet af ældre steg med. 7 Budget 2007 s. 82 og Budget 2008 s. 21 8 Budget 2007 s. 27 9 Budget 2008 s. 183 10 Budget 2009 s. 20 11 Budget 2010 s. 20 12 Demografimodeller på ældreområdet til budget 2011 4

Modellen tager udgangspunkt i følgende principper: 1. Antal borgere i senest afsluttede år i Skanderborg Kommune fordelt på alderskategorier 2. Antal visiterede timer og antal brugere i senest afsluttede år fordelt på alderskategorier inden for fritvalg og plejeboliger (pleje og praktisk bistand) 3. Befolkningsprognosen, der beregnes årligt primo året 4. Budgettet i det indeværende år Ad. 1. Der tages udgangspunkt i de senest opdaterede data vedr. antallet af borgere i kommunen. Dataene benyttes til beregning af, hvor mange borgere der forventes at modtage pleje og praktisk bistand fordelt på alderskategorier. Ad. 2. Der tages udgangspunkt i antallet af visiterede timer og brugere i en repræsentativ periode, så det er den reelle aktivitet, der afspejles i modellen. Dataene danner udgangspunkt for beregning af den forventede fremtidige plejetyngde på området. Plejetyngden skal indgå i demografimodellen for at tage hensyn til, at denne varierer mellem alderskategorierne. Ad. 3. Befolkningsprognosen benyttes til at fremskrive aktivitetsniveauet på pleje og praktisk bistand inden for alderskategorierne. Befolkningsprognosen og den forventede plejetyngde danner udgangspunkt for det plejeindeks, som budgettet skal fremskrives med. Ad. 4. Der tages udgangspunkt i det seneste budget. Budget 2010 er reguleret 100% for såvel variable som faste tildelinger. Fra og med budget 2011 differentieres i reguleringen af tildelingen vedr. de enkelte budgetdele. Dette sker for at tage hensyn til, at der er forskel på, hvordan de enkelte budgetdele konkret påvirkes af demografiske ændringer.13 Følgende tildelinger reguleres 100% for demografiske ændringer: Plejecentre Frit-valg offentlig leverandør Sygepleje Følgende tildeling reguleres 75% for demografiske ændringer: Aktivitet og træning 13 Tildelingsprocenterne og beslutningen om at udelade private frit-valgsleverandører er udarbejdet af den daværende ældrechef. 5

Følgende tildeling reguleres 50% for demografiske ændringer: Nattevagter Følgende tildelinger reguleres ikke for demografiske ændringer: Ledelse og administration Bygningsdrift Madservice Det aftalestyrede område Fremskrivningen af budgettet på baggrund af ovenstående tildelingsmetode udgør Ældreområdets samlede budgetramme. Oversigt over demografireguleringer 2007-2017 14 Tabel 3.2 Reguleringer i budgettet på baggrund af demografi 2007-2017 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Nettobudget 2007 238.548 251.781 265.882 278.981 278.981 278.981 278.981 278.981 278.981 278.981 278.981 Regulering Budget 2008 2.890 6.122 9.004 12.194 12.194 12.195 12.196 12.197 12.198 12.199 Regulering Budget 2009 3.232 6.114 9.304 9.304 9.304 9.304 9.304 9.304 9.304 Regulering Budget 2010-744 -2.104 1.300 9.410 9.410 9.410 9.410 9.410 Regulering Budget 2011 2.049 2.152 597 11.209 11.209 11.209 11.209 Regulering Budget 2012 119-1.382-6.931 674 674 674 Regulering Budget 2013 228-534 -1.001 7.276 7.276 Regulering Budget 2014 660-360 954 9.677 Budget pbga regulering 238.548 254.671 275.236 293.355 300.424 304.050 309.333 314.295 320.414 330.006 338.730 Regulering ift. B2007 2.890 9.354 14.374 21.443 25.069 30.352 35.314 41.433 51.025 59.749 Regulering fra år til år 2.890 6.464 5.020 7.069 3.626 5.283 4.962 6.119 9.592 8.724 Tabel 3.2 viser, hvad budgetterne på ældreområdet har været (og bliver) alt andet lige. Budgetterne kan ikke genfindes i OPUS, da det udelukkende er demografireguleringerne, der er inkluderet i tabellen. Udeladt er alle andre reguleringer, der følger af fx vedtagne besparelser og effektiviseringer. Fælles for demografireguleringerne i perioden er: 1. at beregningerne viser, hvor meget budgettet skal stige ikke hvor meget det samlede budget skal udgøre. 2. at der ikke er foretaget en efterregulering af budgettet Kombinationen af 1 og 2 gør, at der er risiko for stor forskel mellem demografitildelingerne og det reelle øgede udgiftspres som følge af den ændrede befolkningssammensætning. Og en eventuel (og meget sandsynlig) forksel øges for hvert år den nuværende metode fastholdes. Visitation i perioden 2009-2013 15 For at analysere sammenhængen mellem tildelingerne og udgiftspresset er det nødvendigt at se på omfanget af visiteret/leveret ældreservice og holde det op mod forudsætningerne fra demografiberegningerne. 14 Kilde: demografinotaterne for de enkelte år 15 Kilde: data fra fagsekretariatet Ældre og Handicap 6

Diagram 3.1 Udvikling i antallet af visiterede timer 2009-2013 Diagram 3.1 viser, at antallet af reelt visiterede timer (de blå søjler) er meget stabilt henover perioden (I Skanderborg Kommunes ressourcetildelingsmodeller regner man med at 96 % af de visiterede timer udgør de leverede timer). De røde søjler viser, hvor mange visiterede timer den aktuelle demografimodel har beregnet, at der skulle budgetmæssig dækning til i årene 2011, 2012 og 2013. De beregnede timer ligger ca. 4 % over de reelt visiterede timer for årene som følge af at antallet af ældre borgere er stigende i perioden. Dermed er de demografiregulerede budgetposter blevet fremskrevet med 4 %/år, selvom udgiftspresset ikke er vokset tilsvarende. Da der i perioden ikke er foretaget efterreguleringer er det ydermere overkompenserede budgetter, der har været genstand fremskrivningerne. Spørgsmålet er, om stagnationen i visiterede timer er udtryk for en ændring i serviceniveauet, eller om der er tale om en væsentlig forbedring i borgernes sundhedstilstand og evne til at klare sig selv? Dette spørgsmål er blevet forelagt lederen af et plejedistrikt. Her er opfattelsen, at visitationskriterierne er uændrede igennem hele perioden, og at stagnationen i visiterede timer er udtryk for, at hverdagsrehabilitering og generel sund aldring har gjort Skanderborg Kommunes ældre borgere mindre afhængige af kommunal hjælp. Af tabel 3.3 fremgår det, at antal borgere i plejen foreløbigt toppede i 2010, mens antallet af timer/borger var højest i 2012. 16 16 Ældreservice.xls antallet af visiterede borgere er præsenteret for byrådet i forbindelse med analysen af Ugebrevet A4 s artikel i efteråret 2013 7

Tabel 3.3 Antal borgere i pleje og visiterede timer 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal borgere i pleje 1.713 1.778 1.831 1.827 1.724 Visiterede timer 566.410 566.834 563.467 555.241 559.810 Timer/visiteret borger 319 304 308 322 Altså er der trods stigningen i antallet af ældre blevet færre modtagere af ældreservice. Til gengæld er modtagerne af ældreservice blevet tungere i den sidste del af perioden. Diagram 3.2 viser, at det er de 80 til 89-årige, der som aldersgruppe har oplevet den største nedgang i antallet af visiterede timer i perioden 2008-2013. Diagram 3.2 Udvikling i samlet visitation Man kan fristes til at konkludere, at det dramatiske fald i antal visiterede borgere i 2012 skyldes, at de mest selvhjulpne er blevet helt selvhjulpne som følge af hverdagsrehabilitering. Således at indsatsen med hverdagsrehabilitering er den primære årsag til stagnationen i antallet af visiterede timer. Ovenstående tese er blevet forelagt Mikkel Buck, projektleder i Aktivitet og Træning. Han oplever, at Skanderborg Kommunes arbejde med hverdagsrehabilitering har en stor effekt på borgernes evne til at klare sig selv længere. Dog er der ingen konkrete data, der kan understøtte teorien om, at det er de 80-89-årige, der specielt har haft gavn af indsatsen. På den anden side giver det god mening, at det er blandt de unge ældre, at der er visiteret flere timer. Således er det typisk en diagnose (KOL, diabetes, nedslidning, alkoholdemens, etc.), der ligger til grund for deres behov for hjælp fra ældreplejen. 8

Hvordan gør man i andre kommuner? En række kommuners demografireguleringspraksis på ældreområdet har været undersøgt. 17 I den forbindelse var det Thisted Kommunes model, som har været mest inspirerende i forhold til, hvordan man i demografimodellen indregner ældres stigende evne til at klare sig selv. Demografireguleringen af ældreområdet forud for budget 2014 i Thisted Kommune er foretaget på baggrund af model, som er udarbejdet af KORA. Modellen beregner de økonomiske konsekvenser for ældreområdets budget af de næste 4 års demografiske ændringer, hvor der samtidig er taget højde for befolkningens forventede forbedrede funktionsevne. 18 Den forbedrede funktionsevne går i KORAs notat under navnet Sund Aldring. Sund aldring kan overordnet set anskues på to måder. For det første som udskydelsen af de meget høje udgifter, der er i den sidste periode af en borgers liv ( terminaludgifterne ) i takt med en stadig øget middellevetid. Dette perspektiv anvendes særligt i analyser og prognoser af fremtidige ældre- og sundhedsudgifter. Sund aldring kan herudover også anskues som et generelt bedret funktionsniveau hos den enkelte borger på alle alderstrin. De to perspektiver på sund aldring er illustreret i diagram 3.3. Det fremgår af figuren, at ældreudgifterne stiger med alderen samt, at en øget middellevetid forskyder de aldersfordelte ældreudgifter mod højre, mens et bedret funktionsniveau forskyder udgiftsniveauerne nedad for alle aldersgrupper. 19 Diagram 3.3 To perspektiver på sund aldring 17 Konkret er det følgende kommuner: Odense, Favrskov, Odder, Hedensted, Sorø og Thisted 18 http://www.thisted.dk/kommunen/information/~/media/kommunen/information%20om%20thisted%2 0Kommune/Budget2014/Budgetmappe20141%20behandling.ashx 19 Notat fra KORA, side 20-21 Thisted Kommune 9

I Skanderborg Kommunes terminologi er 1. udtryk for generel bedring i sundhedstilstanden, mens 2. er effekter af primært hverdagsrehabilitering. Udvikling i den gennemsnitlige Skanderborg-borgers behov for hjælp 2009-2013 Den samlede visitation er i diagram 3.2 gjort op i borgertimer for hver aldersgruppe. Ved at dividere med det samlede antal borgere i aldersgruppen i det enkelte år fås et sammenligneligt mål for udviklingen i den gennemsnitlige borgers behov for hjælp. I tabel 3.4 ses tallene for hvert af årene 2009 til 2013 og for hver aldersgruppe det gennemsnitlige behov i 2013 målt i forhold til samme aldersgruppes behov i 2009. Kriterierne i visitationen har i perioden været uændrede, selv om indholdet af de konkrete ydelser i et vist omfang har skiftet karakter i lyset af hverdagsrehabilitering. Tabellen udtrykker derfor både udviklingen i borgernes funktionsevne og den modsvarende ændring i behovet for kommunal hjælp. Bemærk, at behovet for hjælp er uændret eller øget for de yngste og de ældste, men midtergruppen i alderen 65 89 har fået meget mindre behov for hjælp ved samme alder. Særligt udviklingen for de 80-84-årige springer i øjnene. Tabel 3.4 Udvikling i borgernes behov for bistand til pleje og praktisk bistand 2009 til 2013. (Ydelsestimer pr. gennemsnitsborger pr. år i hver aldersgruppe) alder 2009 2010 2011 2012 2013 Visitationsniveau 2013 ift. 2009 40-59 2,30 2,49 2,32 2,26 2,14 93,0% 60-64 8,26 7,47 7,99 8,24 11,41 138,1% 65-69 14,08 12,76 12,73 10,95 11,74 83,4% 70-74 25,00 26,43 27,06 27,44 22,99 92,0% 75-79 50,39 49,12 40,11 36,88 37,41 74,2% 80-84 139,79 120,95 120,48 105,42 88,78 63,5% 85-89 237,24 239,76 237,97 228,64 214,03 90,2% 90-94 412,88 399,29 384,26 396,09 409,83 99,3% 95+ 589,19 598,35 537,86 540,38 643,72 109,3% KORA har bl.a. for Thisted Kommune anvendt en forudsætning om, at for hver aldersgruppe mindskes behovet for hjælp på grund af en generelt forbedret sundhed. Det er det, der fremgår af kolonne a i tabel 3.5. Virkning for 4 år (svarende til udvikling fra 2009 til 2013) fremgår af kolonne b i tabel 3.5. Kolonne c er udregnet som forskellen mellem faldet i visitationen fra tabel 3.4 og effekten af forbedret sundhed i kolonne b i tabel 3.5. Eksempelvis for de 80-84-årige er visitationen i 2013 faldet til 63,5 % i forhold til niveauet i 2009. Dette fald kan tilskrives forbedret sundhed (1,95 %) og hverdagsrehabilitering resten (34,5 %). 20 20 63,5%+1,95%+34,5%=100% 10

Tabel 3.5 Effekt fra forbedret sundhed udskilt fra øvrig effekt af hverdagsrehabilitering m.v. alder a) Forbedret sundhed Mindre behov pr år (forudsætning fra KORA) b) Forbedret sundhed Mindre behov på 4 år (forudsætning fra KORA) c) Rehabilitering m.v. Mindre behov på 4 år 60-64 0,21% 0,84% -39,0% 65-69 0,64% 2,54% 14,1% 70-74 0,89% 3,51% 4,5% 75-79 0,62% 2,46% 23,3% 80-84 0,49% 1,95% 34,5% 85-89 0,19% 0,76% 9,0% 90-94 0,16% 0,64% 0,1% 95+ 0,16% 0,64% -9,9% Gennemsnit 0,36% 1,43% 10,85% Diagram 3.4 viser, at fremskrivningen af det reelle visitationsniveau i Skanderborg udviser en kontinuerligt, faldende tendens. Af forklaringen til grafen fremgår det, hvor mange procent denne tendens udgør. Det ses, at der er et konstant fald de første år, mens der fra 2012 til 2013 er et mere moderat fald. Altså er der trods et stigende antal ældre et nogenlunde konstant antal visiterede timer i Skanderborg Kommune. Diagram 3.4 Udvikling i samlet visitation på ældreområdet 11

Ved at tilskrive 0,36 % af visitationsfaldet til en generel stigning i levetid og bedre helbred, kan man isolere effekten af hverdagsrehabilitering og velfærdsteknologi. 0,36 % er den gennemsnitlige effekt pr. år for alle aldersgrupperne fra kolonne a i tabel 3.5. Tabel 3.6 Udvikling i borgernes behov for pleje og praktisk bistand. (Målt i gennemsnit pr. ældre borger korrigeret for alder) 2009-2010 2010-2011 2011-2012 2012-2013 2009-2013 i alt Sundhedseffekt (Øget levetid + Bedre helbred længere) jf. KORA -0,36% -0,36% -0,36% -0,36% -1,43% Hverdagsrehabilitering (samt ny teknologi, telemedicin m.v.) -3,05% -2,95% -4,05% -1,25% -10,85% Samlet ændring pr. ældre borger -3,41% -3,31% -4,41% -1,61% -12,13% Af tabel 3.6 fremgår det, at effekten af hverdagsrehabilitering dermed i alt udgør 10,85 % over 4 år (i gennemsnit 2,7 %/år i perioden) for Skanderborg Kommune. Skanderborg Kommunes model kontra andre kommuners demografimodeller KORA har analyseret, hvad kommunernes demografimodeller forud for budget 2013 i gennemsnit tildelte pr. borger i aldersgrupperne 70, 80 og 90 år. 21 I tabel 3.7 er disse enhedsbeløb sat overfor de beløb, som Skanderborg Kommunes demografimodel tildeler. 22 Tabel 3.7 Sammenligning af demografimodeller på ældreområdet Kr./borger Skanderborg Landsgennemsnit Gennemsnit laveste 1/3-del Gennemsnit mellemste 1/3-del Gennemsnit højeste 1/3-del 70-årig 11.275 11.412 2.914 9.117 22.077 80-årig 53.726 37.644 14.282 34.318 64.148 90-årig 175.403 80.374 23.196 65.612 151.492 Af tabel 3.7 fremgår det, at Skanderborg Kommunes demografimodel tildeler: - ca. samme enhedsbeløb pr. 70-årig som landsgennemsnittet. - ca. 40 % mere end landsgennemsnittet pr. 80-årig - mere end dobbelt så meget som landsgennemsnittet pr. 90-årig Det skal bemærkes, at godt 10 % af de kommuner, der indgår i KORAs beregning af landsgennemsnittet, opererer med en samlet gruppe af borgere over 65 år. Dermed vægter en borger på 70 år det samme som en borger på 90 år i disse kommuners modeller. 23 Dette er en væsentlig del af forklaringen på, Skanderborgs placering for så vidt angår de 80- og 90-årige. 21 KORA Budgetlægning på ældreområdet, side 15 22 Beregning af ekstraudgift pr borger.xls 23 KORA Budgetlægning på ældreområdet, side 24 12

Desuden er beløbene for Skanderborg Kommune udtryk for, hvad marginaludgiften til en ekstra borger i aldersgrupperne er under forudsætning af uændret serviceniveau og uden indregning af effekt af forbedret sundhed. Sorø Kommune 24 En ny analyse fra Sorø Ældrepleje dokumenterer, at rehabilitering gavner både borgerne og kommunekassen. Kommunen kan dokumentere, at den rehabiliterende tilgang virker. Borgertilfredsheden er høj - hele 85 pct. oplever, at den rehabiliterende træning giver dem højere livskvalitet. Samtidig kan det ses, at ca. 20 pct. af borgerne bliver selvhjulpne, når de har været gennem et rehabiliteringsforløb, og at 50 pct. bliver delvist selvhjulpne. Det betyder i praksis, at kommunen kan have en større ældrebefolkning uden at det koster flere penge. Hvis Skanderborg Kommune anvendte Sorø-modellen og afskaffede demografireguleringerne, så ville man alt andet lige kunne reducere budgetterne i overslagsårene 2015, 2016 og 2017 med hhv. 6,1 mio. kr., 15,7 mio. kr. og 24,4 mio. kr. Beløbet skal dog modregnes indarbejdede effektiviseringer og bliver derfor reduceret. Anbefaling til fremtidig demografimodel Det anbefales, at fastholde de overordnede principper i den nuværende demografireguleringsmodel på ældreområdet. Det anbefales samtidigt at udbygge modellen, så den tager højde for udviklingen i borgernes evne til i højere grad at klare sig selv. Diagram 3.5 viser konsekvensen af 3 forskellige modeller for indregning af borgernes forbedrede evne til at klare sig selv. 24 http://dknyt.dk/sider/artikel.php?id=70580 13

Diagram 3.5 Samlet visitation på ældreområdet 1.100.000 Samlet visitation på ældreområdet til 2013 og scenarier for 2014 + Beregning jf. visitation pr. aldersgruppe for hvert af årene 2009-2013 og alternative udvikling i behov fra 2014 1.000.000 2009 I alt Beregnet antal borgertimer (tidlligere ATA-timer) 900.000 800.000 700.000 600.000 500.000 400.000 300.000 2010 I alt (-3,4% i fht 2009) 2011 I alt (-3,3% i fht 2010) 2012 I alt (-4,4% i fht 2011) 2013 I alt (-1,6% i fht 2012) Basisår 2013 (-1,0% p.a. fra 2014 via Rehabilitering, Teknologi, m.v. samt -0,35% p.a. fra Sund aldring) Basisår 2013 (-2,0% p.a. fra 2014 via Rehabilitering, Teknologi, m.v. samt -0,35% p.a. fra Sund aldring) Basisår 2013 (-3,0% p.a. fra 2014 via Rehabilitering, Teknologi, m.v. samt -0,35% p.a. fra Sund aldring) 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Fra fagpersoner argumenteres, at effekten af hverdagsrehabilitering i 2009 2012 er udtryk for et niveauskift, som ikke årligt kan gentages i samme omfang fremover. Argumentet er, at samme gevinst kun kan høstes en gang. Effekter fra både hverdagsrehabilitering og forbedret sundhed er størst for aldersgrupperne 70-90. De plejekrævende grupper under 70 lider for en dels vedkommende af kroniske sygdomme, mens den ældre gruppe over 90 får øget plejebehov i kommunerne på grund af stadig kortere liggetider på hospitaler, hvor den efterfølgende pleje overlades til kommunerne. Endelig skal bemærkes, at personalets gennemsnitlige uddannelse, og dermed det gennemsnitlige lønniveau, har været markant stigende i perioden frem til 2013. Fagfolk regner det som en forudsætning for at kunne lykkes med det nye paradigme om hverdagsrehabilitering. Stigningen i den gennemsnitlige realløn fra 2009-2013 for fagpersonalet på ældreområdet er ca. 5 %. I scenarierne for 2014 og frem er der ud over effekt af forbedret sundhed indregnet årlig reduktion fra hverdagsrehabilitering og ny teknologi m.v. på hhv. 1 %, 2 % og 3 % i udviklingen af den gennemsnitlige ældre borgers behov for støtte. Diagram 3.6 viser hvordan Skanderborg Kommunes effekt af hverdagsrehabilitering og forbedret sundhed ser ud, sammenlignet med diagram 3.3. Der er indregnet en effekt af hverdagsrehabilitering og forbedret sundhed på 1,36 % svarende til de model, der anbefales nedenfor. 14

Diagram 3.6 Udvikling fra 2009 til 2015 i forudsat behov for kommunal hjælp i borgertimer pr borger pr år for hver aldersgruppe Til brug for demografifremskrivning i budgettet anbefales: - En model hvor den nuværende demografimodel udbygges ved at indregne et samlet fradrag på 1,36 % pr. år fra rehabilitering og forbedret sundhed. De 0,36 % er effekten af forbedret sundhed og 1 % er forventet effekt af hverdagsrehabilitering. Hermed er det den sorte stiplede linje fra diagram 3.5, der vælges. - Ældreområdets aktivitetsbudget efterreguleres kun for ændringer i antallet af ældre. Der skal således ikke ske efterregulering for lavere samlet årlig effekt på visiteret plejebehov end forudsagt af modellen. Herved søges givet incitament til øget rehabiliteringsindsats. - Løbende vurdering af muligheder for øgede ambitioner for rehabilitering og effektivitet. Senere justering af tildelingsmodel skal fastholde incitament til rehabilitering. - At såfremt man vedtager den nye model, fritages ældreområdet for eventuelle nye effektiviseringer på aftale- og kontraktniveau fremadrettet, idet der i modellen er indbygget forventede effektiviseringer fra hverdagsrehabilitering. 15

4. Sundhedsområdet Resumé Projektgruppen anbefaler, at demografireguleringen på vederlagsfri fysioterapi dæmpes, da et godt samarbejde med de private fysioterapeuter har resulteret i, at den historiske udgiftsstigning er blevet reduceret. Det anbefales derudover, at de gældende demografimodeller på aktivitetsbestemt medfinansiering og genoptræning og vedligeholdelsestræning fastholdes Baggrund På sundhedsområdet er det ca. halvdelen af kommunerne, der anvender demografimodeller. Det varierer yderligere mellem kommunerne, hvilke dele af budgettet der er omfattet af en demografimodel. Nogle kommuner regulerer udelukkende på aktivitetsbestemt medfinansiering andre indregner også en demografisk faktor i tilpasningen af budgetterne på vederlagsfri fysioterapi; genoptræning; og sundhedsfremme og forebyggelse. 25 I Skanderborg Kommune er det aktivitetsbestemt medfinansiering (synonym med kommunal medfinansiering ), vederlagsfri fysioterapi og genoptræning og vedligeholdelsestræning, der har været genstand for teknisk fremskrivning. De 3 områder analyseres særskilt nedenfor. 26 4.1. Aktivitetsbestemt medfinansiering Aktivitetsbestemt medfinansiering dækker over Skanderborg Kommunes medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen (borgernes brug af somatiske og psykiatriske sygehuse samt andre ydelser under sygesikringen som praktiserende læge, speciallæge, kiropraktor, etc.). Skanderborg Kommunes budget til aktivitetsbestemt medfinansiering er i 2014 på 179 mio. kr. Baggrunden for at regulere for demografi på dette område, er nært beslægtet med baggrunden for at regulere på ældreområdet. Således er konsekvensen af stigningen i antallet af ældre, at udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering også stiger. En analyse af Skanderborg Kommunes udgifter til det regionale sundhedsvæsen viser, at en borger over 65 år i gennemsnit er 3 gange dyrere end en borger under 65 år. Udgifterne til livsstilssygdomme som KOL, diabetes og hjerte/kar-sygdomme stiger kraftigt med de ramte borgeres alder. Udover et stigende antal ældre medborgere og en generel udvikling i befolkningstallet er der et yderligere argument for at lave en årlig, teknisk tilpasning af budgettet til aktivitetsbestemt medfinansiering. Således bliver regionerne hvert år i forbindelse med økonomiaftalen pålagt et produktivitetskrav, som derved har indflydelse på kommunernes udgifter. Typisk har produktivitetskravet været på 2 %/år. 25 Den automatiserede budgetlægning - KORA 26 Vederlagsfri fysioterapi er reelt ikke aldersafhængigt, men tilpasningen af budgetterne sker på samme måde som de demografiregulerede budgetter 16

Historik Der har ikke været en fast procedure for beregning af demografiregulering på aktivitetsbestemt medfinansiering i Skanderborg Kommune. Dette skyldes, at der er tale om en ny kompleks opgave, som fødtes med kommunalreformen. Desuden skabte omlægningen af medfinansieringen forud for budgetår 2012 betydelig usikkerhed mht. medfinansieringens størrelse. Tabel 4.1.1 viser, at budgetterne hidtil har kunnet dække de udgifter, der har været på området (udgifterne er i nedenstående opgjort, således at finansforskydninger ikke slører billedet, og de kan således ikke findes umiddelbart i OPUS). Tabel 4.1.1 Budget og udgifter på aktivitetsbestemt medfinansiering i Skanderborg Kommune (kr.) 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Oprindeligt budget 104.756.000 177.549.000 181.926.000 178.884.000 185.819.000 191.636.000 Udgifter 98.025.494 163.817.258 167.126.033 Demografimodellen for 2014 og overslagsårene på Sundhedsområdet tager udgangspunkt i KL s prognose for kommunal medfinansiering. 27 Dette er fastsat med afsæt i det aftalte aktivitets- og udgiftsniveau i det regionale sundhedsvæsen. Skønnet på landsplan er fordelt mellem de enkelte kommuner på baggrund af fordelingen af kommunal medfinansiering i 2012 beregnet i takstsystem 2013. Skønnet tager ikke højde for særlige lokale forhold som fx udvikling i demografi eller ændringer i sygehusstruktur, der kan påvirke den kommunale medfinansiering. KL s skøn fremskrives med den forventede effekt af den demografiske udvikling i Skanderborg Kommune. 28 Dette gøres for at tage højde for, at en relativt stor del af Skanderborg Kommunes borgere er på vej ind i de udgiftstunge alderskategorier. Dertil kommer, at budgettet fremskrives med 2,5 % for at tage højde for, at takstforskydninger og omlægninger i behandlingsformer kan give store udsving i udgifterne. Dette har blandt været tilfældet i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor der var en kraftig vækst i udgifterne til kommunal medfinansiering fra 1. halvår 2012 til 1. halvår 2013. 29 Hvordan gør man i andre kommuner? Efter rundspørge i den regionale arbejdsgruppe for økonomi står det klart, at de fleste kommuner lægger sig op af KL s prognose i deres budgetlægning på kommunal medfinansiering. 27 Nøgletal for brug af regionale sundhedsydelser - KL 28 Note: de enkelte alderskategoriers (1-års-intervaller) træk på den kommunale medfinansiering multipliceret med den forventede demografiske udvikling. 29 Notat om udvikling i medfinansiering final Temagruppen for Økonomi og Opfølgning 17

Anbefaling til fremtidig demografimodel Det anbefales, at fastholde den gældende model for demografifremskrivning på kommunal medfinansiering. 4.2. Vederlagsfri fysioterapi Ordningen om vederlagsfri fysioterapi er i udgangspunktet målrettet personer med svært fysisk handicap. I 2008 er ordningen udvidet, således at den også omfatter personer med progressive sygdomme tidligere i sygdomsforløbet, hvor de endnu ikke har udviklet et svært fysisk handicap. Formålet med den fysioterapeutiske indsats er at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller forhale forringelse af funktioner. Det er praksislægerne, der visiterer til ordningen, og i Skanderborg Kommune er det på nuværende tidspunkt udelukkende private terapeuter, der udfører behandlingen. Denne kombination betyder, at det eneste reelle styringshåndtag på området er dialog med de praktiserende læger og de privatpraktiserende fysioterapeuter. Udgiftspresset på området er i udgangspunktet ikke demografiafhængigt, da der ikke er en bestemt aldersprofil for de borgere, der visiteres til ordningen. Men der vil alt andet lige komme øgede udgifter, som følge af at borgerne lever længere. Tabel 4.2.1 viser de oprindelige budgetter og forbruget på vederlagsfri fysioterapi for årene 2011-2017, som de fremgår af OPUS. Tabel 4.2.1 Budget og udgifter på vederlagsfri fysioterapi i Skanderborg Kommune (kr.) 2011 2012 2013 2014 2015-2017 Oprindeligt budget 7.999.000 10.299.000 10.978.000 11.653.000 12.078.000 Forbrug 8.819.242 8.820.156 9.652.317 Det skal bemærkes, at der i forbindelse med 3. budgetopfølgning i 2011 blev givet en tillægsbevilling på 1,6 mio. kr. til området, så året endte i et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget. Desuden indeholder forbruget i 2013 og fremadrettet betaling af 300.000 kr. til Sølund for varetagelsen af forpligtelsen for så vidt angår Sølunds beboere. I budgetterne for 2014 og 2015 er der indlagt forventninger til udgiftsstigninger. Budgetterne for 2016 og 2017 er identiske med 2015. Der er i princippet 3 faktorer, som driver udgifterne på området: - Antallet af borgere visiteret til ordningen - Antallet af ydelser leveret i gennemsnit pr. borger - Udviklingen i taksterne Det antages, at udviklingen i taksterne følger den generelle prisudvikling, hvorfor den håndteres af den tekniske P/L-fremskrivning af budgetterne. 18

Tabel 4.2.2 viser, at der har været en væsentlig opdrift i udgifterne pr. borger i perioden 2010-2012. Denne opdrift er blevet standset i 2013 gennem en tæt dialog mellem kommunens konsulenter og de privatpraktiserende fysioterapeuter. I dialogen var der særligt fokus på muligheden for at konvertere dyre normalbehandlinger til holdtræning. Derudover udtrykte kommunen sin bekymring for omfanget af borgere kategoriseret som særligt tidskrævende. I nærmeste fremtid vil omfanget af ridefysioterapi (som leveres af rideskoler beliggende i kommunen) også blive genstand for en granskning. Konklusionen er, at det i et vist omfang er muligt, at styre udgifterne pr. borger gennem dialog med fysioterapeuterne (de privatpraktiserende fysioterapeuter har incitament til at efterleve kommunens ønsker, da man gerne vil undgå at kommunen opretter et konkurrerende tilbud). Til gengæld er antallet af borgere i ordningen afhængigt af, hvor mange der af praksislægerne visiteres til ordningen. Stigningen i antallet af borgere i ordningen ligger i perioden på gennemsnitligt 3 %/år. Tabel 4.2.2 Vederlagsfri fysioterapi opdelt på typer Behandlingstype 2010 2011 2012 2013 Andet 15.013 9.174 7.420 12.523 Bassin 31.815 38.312 98.272 87.970 Førstekonsultation 83.039 90.368 123.522 151.579 Holdtræning 1.312.153 1.570.760 1.667.446 1.895.273 Kortbehandling 13.678 9.047 8.836 5.522 Kørsel 475.813 495.980 558.053 564.020 Normalbehandling 3.555.135 3.876.999 4.119.245 4.271.008 Normalbehandling samme dag som holdtræning 162.164 155.492 163.415 180.411 Ridefys 1.524.539 1.586.206 1.693.670 1.849.539 Tillæg for særligt tidskrævende 452.065 513.024 544.797 433.951 Hovedtotal 7.625.414 8.345.362 8.984.675 9.451.795 Antal unikke cpr.numre visiteret 636 664 667 689 Udgift pr. cpr.nummer 11.990 12.568 13.470 13.718 Anbefaling til fremtidig demografimodel Det anbefales, at der fremadrettet indarbejdes to faktorer i reguleringen af budgettet på vederlagsfri fysioterapi: - En regulering på 3 %/år for at imødegå en progrediering af borgernes sygdomme og heraf følgende merbehandling - En regulering på 4 %/år for at imødegå en fortsat stigning i antallet af borgere visiteret til ordningen Det foreslås således at fremskrive forbruget for 2013 7 %/år og lade dette udgøre budgetterne fra og med 2015. 19

I forhold til de aktuelle budgetter betyder ovenstående, at: - budgettet for 2015 reduceres med ca. 1 mio. kr. - budgettet for 2016 reduceres med ca. 0,3 mio. kr. - budgettet for 2017 hæves med ca. 0,5 mio. kr. Den anbefalede model er blevet præsenteret for Lisbet Birkelund Schjødt, som er koordinator på vederlagsfri fysioterapi. Hun tilslutter sig metoden selvom den betyder budgetreduktioner i 2015 og 2016. 4.3. Genoptræning og vedligeholdelsestræning Under genoptræning og vedligeholdelsestræning konteres kommunens udgifter til specialiseret, ambulant genoptræning (som foregår i regionalt regi) og almindelig ambulant genoptræning, som foregår i kommunalt regi (og leveres af hhv. privatpraktiserende fysioterapeuter og Aktivitet og Træning). Genoptræning under indlæggelse betales under aktivitetsbestemt medfinansiering. I forbindelse med udskrivning fra sygehus skal lægen tage stilling til, om en patient har behov for genoptræning efter udskrivningen, og om genoptræningen i givet fald være specialiseret genoptræning på et sygehus eller som almen genoptræning i kommunalt regi (borgerne har frit valg mellem offentlige og private tilbud). I Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus er der fastlagt kriterier for, hvornår der er tale om specialiseret, ambulant genoptræning, som skal leveres af det regionale sygehusvæsen. Oprindeligt budget og forbrug på genoptræning og vedligeholdelsestræning i perioden 2011 2017 (som de fremgår af OPUS) ses nedenfor: Tabel 4.3.1 Budget og udgifter på genoptræning og vedligeholdelsestræning i Skanderborg Kommune (kr.) 2011 2012 2013 2014-2017 Oprindeligt budget 6.699.000 8.251.000 8.820.000 9.367.000 Forbrug 7.217.097 6.294.450 7.416.811 Det skal bemærkes, at budgettet for 2011 blev hævet med 900.000 kr. i forbindelse med 2. budgetopfølgning, så året endte i et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget. Derudover er der i 2012 overført ca. 1,4 mio. kr. fra restancekonti, således at forbruget i ovenstående ser kunstigt lavt ud. Det fremgår af tabellen, at der til og med budgettet for 2014 er indarbejdet budgetstigninger. I forhold til at analysere forbruget, så er det i øjeblikket kun muligt detaljeret at redegøre for den fjerdedel, som vedrører ambulant genoptræning på sygehusene. For så vidt angår de øvrige data, så vil de være tilgængelige, når Avaleo Analytics kommer i drift. Anbefaling Det anbefales, at budgetterne fastholdes på nuværende niveau indtil det er muligt at dykke dybere ned i data. 20

5. Dagtilbudsområdet Resumé Projektgruppen anbefaler at fastholde den nuværende model for demografiregulering på dagtilbudsområdet. Nuværende demografimodel I det tekniske budget er der indarbejdet en pladsreguleringspulje, der skal finansiere udgifterne på daginstitutionsområdet. Budgettet reguleres årligt i budgetlægningsfasen. Ændringen i antal børn (baseret på befolkningsprognosen) ganges med en takst. Derefter fratrækkes forældrebetalingen, ligesom der reguleres for søskenderabat og fripladser. Der reguleres kun for variable udgifter. Ikke-variable udgifter som f.eks. drift og vedligehold af fysiske rammer indgår ikke. Hvis der forventes en nedgang i børnetallet på f.eks. 50 børn i dagpleje, så ganges taksten med 50. Det beløb, skal pladsreguleringspuljen nedjusteres med (forældrebetaling, søskenderabat og fripladser medtages i beregningen). Tabel 5.1 Oversigt over den takst der tildeles pr. barn til variable udgifter (kr./barn) Kategori Tildelingstakst 2013 0-2 årige, vuggestue 74.754 0-2 årige, vuggestue, private institutioner (indeholder også faste udgifter) 104.000 0-2 årige, dagpleje 77.402 3-5 årige 33.090 3-5 årige, private institutioner (indeholder også faste udgifter) 50.000 Antal børn i hver kategori Tabel 5.2 viser en prognose for det forventede antal børn i perioden 2014-2015. Denne prognose anvendes til at beregne det antal børn, der skal passes. Dette fremgår af tabel 5.3, hvor den forventede dækningsgrad er benyttet til at beregne det antal børn, der skal passes. Den forventede dækningsgrad i f.eks. 2014 er baseret på den faktiske dækningsgrad i 2012. Det forventede antal børn, der skal passes i 2014, kan dermed estimeres ud fra befolkningsprognosen for 2014. Den forventede dækningsgrad er således baseret på to oplysninger, der indeholder usikkerhed en prognose og en to år gammel dækningsgrad. Der foretages månedlig opfølgning på udviklingen i den faktiske dækningsgrad. Dette giver mulighed for budgetmæssige tilpasninger, hvis der viser sig store differencer mellem prognosen og den reelle udvikling. Tabel 5.2 Antallet af børn i Skanderborg Kommune baseret på befolkningsprognosen Kategori 2014 (antal børn) 2015 (antal børn) 0-2 årige, vuggestue 2.068 2.033 0-2 årige, vuggestue, private institutioner 0-2 årige, dagpleje 3-5 årige 2.418 2.347 3-5 årige, private institutioner 21

Tabel 5.3 Antal børn der forventes at skulle passes i Skanderborg Kommune Kategori Pasningsgrad (baseret på 2012) 2014 (antal børn) 2015 (antal børn) 0-2 årige, vuggestue 19,55% 404 398 0-2 årige, vuggestue, private institutioner 2,55% 53 52 0-2 årige, dagpleje 46,22% 956 940 0-2 årige, samlet 68,32% 1.413 1.390 3-5 årige 102,04% 2.467 2.395 3-5 årige, private institutioner 5,47% 132 128 3-5 årige, samlet 1 107,51% 2.599 2.523 1: Børn fra vuggestuer starter i børnehave, når de er 2 år og 9 måneder. Dette medfører, at den forventede dækningsgrad kan være højere end 100 procent. Udskudt skolestart kan ligeledes påvirke tallet. Tabellen viser ændringen i det antal børn, der forventes at skulle passes i hver kategori i forhold til det foregående års befolkningsprognose. Når der f.eks. for kategorien 0-2 årige fremgår en afvigelse på -11 børn i 2014 betyder det, at der ifølge den nye befolkningsprognose kombineret med den seneste pasningsgrad skal passes 11 børn færre end forudsat i det foregående års prognose. Den forventede pasningsgrad er baseret på 2012. Tabel 5.4 Ændret pasningsbehov som følge af ny befolkningsprognose Kategori Forventet pasningsgrad 2014 0 2 årige Budget 2013 Budget 2014 Afvigelse 3 5 årige Budget 2013 Budget 2014 Afvigelse 68,04% 68,32% 0,28% 109,04% 107,51% -1,53% (antal børn) 1.424 1.413-11 2.742 2.599-143 2015 (antal børn) 1.403 1.390-13 2.661 2.523-138 Når den forventede ændring i antallet af børn, der skal passes, er kendt, skal dette tal ganges med taksten pr. barn. Resultatet af denne beregning er lig med det beløb, budgettet skal op- eller nedjusteres med i forhold til ændringer i demografien. Der mangler blot at blive korrigeret for søskenderabat og fripladser. Hvorledes udgifterne til søskenderabat og fripladser konkret beregnes, vurderes ikke relevant i denne sammenhæng. Det skal blot konstateres, at når udgifterne til disse er beregnet, skal de modregnes budgetreguleringen af ændringerne i demografien. Dermed fremkommer nettobudgetreguleringen af pladsreguleringspuljen. Kort om den efterfølgende proces: Den enkelte daginstitution tildeles et budget fra pladsreguleringspuljen, der er baseret på det forventede børnetal i institutionen. I første omgang tildeles budgettet ud fra den enkelte institutionsleders forventning til børnetallet. Derefter foretages der månedlige budgetkorrektioner for faktiske ændringer i børnetallet. Der kan i godt tildeles institutionerne mere, end der er budgetlagt i pladsreguleringspuljen, hvis antallet af 22

børn, der skal passet er større end forventet. Kassen finansierer et eventuelt merforbrug, ligesom et eventuelt mindreforbrug tilfalder kassen ved regnskabsafslutningen. Hvordan gør man i andre kommuner? Anvendelse af demografimodeller på dagtilbudsområdet er meget udbredt. Cirka 95 procent af kommunerne anvender demografimodeller til budgetjusteringer som følge af ændret demografi. I de fleste af de adspurgte kommuner er fremgangsmetoden stort set som i Skanderborg Kommune f.eks. Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune har udviklet en model, der kaldes Model for mængdeudvikling, og den anvendes til korrektion af budgettet i et kommende budgetår for at sikre uændret serviceniveau som følge af demografiske ændringer. I modellen indgår følgende hovedelementer: Befolkningsprognosen for Norddjurs Kommune Budgettet opdeles i faste og variable udgifter. Mængdeudviklingen beregnes ud fra variable udgifter. o Faste udgifter: Ledelse, øvrigt personale (herunder elever og personale med tilskud), administrative udgifter, rengøringsartikler, IT, inventar og udgifter vedrørende grunde og bygninger. o Variable udgifter: Løn til fagpersonale, vikarer, uddannelse, øvrige personaleudgifter og materiale til aktiviteter. De faste udgifter skal afholdes inden for en tildelt budgetblok, mens de variable udgifter bliver reguleret for ændringer i demografien. I reguleringen af de variable udgifter indgår følgende elementer: Et fast beløb i forhold til antallet af ansatte på budgetlægningstidspunktet. Dette beløb gælder for et kalenderår ad gangen (det kan umiddelbart forekomme forvirrende, at der i fastsættelsen af de variable udgifter indgår et fast beløb). Et variabelt beløb der fordeles efter følgende grundpoint (baseret på en vurderet pasningstyngde): o 0-1 årige vægter 2,2 point o 2 årige vægter 1,6 point o 3-5 årige vægter 1 point. Et merindskrivningsbeløb der fordeles forholdsmæssigt mellem de institutioner, der set i forhold til grundpointtildelingen enten har haft en merindskrivning af børn eller en større pasningstyngde. Der er afsat en fast budgetramme til merindskrivning, hvorfor størrelsen af de enkelte merindskrivningsbeløb vil være afhængige af det samlede antal merindskrivningspoint i det pågældende år. Modellen er baseret på et kalenderår ad gangen, hvilket betyder at der ikke foretages budgetkorrektioner i løbet af året. Der foretages dermed ikke månedlige budgetkorrektioner, som det er tilfældet i Skanderborg Kommune. Demografigruppens anbefaling Det anbefales at fastholde principperne i den nuværende model. 23

6. Undervisningsområdet Resumé På skoleområdet anbefaler projektgruppen at bruge statens takst for elever i privatskoler og frie grundskoler reguleret for det procentvise kommunale bidrag, der i 2014 udgør 91 %. Desuden anbefales det at regulere demografipuljen med det faktuelle antal elever. Det anbefales derudover at fastholde nuværende model for demografiregulering på SFO og klubber. Baggrund Ifølge KORAs rapport Den automatiserede budgetlægning anvender 95 procent af kommunerne demografimodeller på undervisningsområdet. Almindelig specialundervisning er inkluderet i 67 procent af modellerne og den vidtgående specialundervisning i 45 procent. I Skanderborg Kommune demografireguleres der på undervisningsområdet ud fra ønsket om at tilpasse budgettildelingerne til det aktuelle antal børn. Almindelig og vidtgående specialundervisning er ikke inkluderet i demografipuljen. Budgettet til specialundervisning er en fast pulje, der fremskrives med den kommunale pris- og lønfremskrivning. Ifølge befolkningsprognosen 2014 for Skanderborg Kommune for årene 2014-2020, vil antallet af skoleelever i alderen 6 17 år, omregnet til helårsmængde, falde med 411 i perioden. 30 Omregning til helårsmængde udregnes ved at to års befolkningsprognosetal lægges sammen og deles med to. Beregningen foretages således: Befolkningsprognose 2014 forudser en befolkningsmængde på 10.616 børn i alderen 6-17 år for året 2015. Og en befolkningsmængde på 10.633 børn i alderen 6-17 år for året 2016. De to tal, 10.616 og 10.633 lægges sammen og deles med to. Resultatet giver den forventede helårsmængde for året 2015 på 10.625 børn. Tabel 6.1.1 Befolkningsprognosen 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 10.652 10.625 10.598 10.520 10.429 10.332 10.241 Note: 2014 er faktuelt antal elever. Ifølge befolkningsprognosen 2013 var den tilsvarende helårsmængde som anført i tabel 6.1.2. Tabel 6.1.2 Befolkningsprognosen omregnet til helårsmængder 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 10.649 10.651 10.640 10.560 10.444 10.322 10.201 Helårsmængden udgør herefter beregningsgrundlaget for demografimodellen. 30 Pasningsbehov til budget 2015.xls 24

En demografimodel defineres som en model der følger de demografiske ændringer for området. Det kan, som i dette tilfælde, være for undervisningsområdet. Demografimodellen beregner, i budgetprocessen, de økonomiske konsekvenser der vil være som følge af ændringer i demografien. Det gøres ofte under forudsætning af et uændret serviceniveau. I modellen nedenfor ses at demografi og demografimodel, danner baggrund for beregningen af budgettet. Budgettet, der også kan benævnes demografipuljen, er en del af det beløb der i ressourcefordelingsmodellen fordeles til skoler/sfo. Historik Skoleområdet kan opdeles i skole og skolefritidsordning. 6.1. Skole Det samlede budget til skoleområdet består af to puljer. En pulje til faste udgifter og en pulje til elevtalsafhængige udgifter. Puljen til faste udgifter dækker udgifter til rengøring, teknisk personale, indvendig vedligeholdelse og elevator, udearealer og forsikringer, el, varme, og vand- og vandafledningsafgift. Budgetpuljen blev fastsat i 2012 ud fra forbruget i tre foregående budgetår. Budgetpuljen til faste udgifter pris- og lønfremskrives, og er planlagt genberegnet i 2015. Der reguleres ikke for demografiændringer. Puljen til elevtalsafhængige udgifter udgør demografipuljen og fastsættes ud fra det forventede elevtal jf. befolkningsprognosen. Staten fastsætter hvert år en takst for kommunale bidrag til privatskoler og frie grundskoler. Statens driftstilskud pr. årselev til frie grundskoler beregnes som en andel af nettodriftsudgifterne. pr. elev i folkeskolen tre år før finansåret. Tabel 6.1.3 Statens takst for kommunale bidrag til privatskoler og frie grundskoler 2012 2013 2014 Statens takst pr. elev 34.016 kr. 34.053 kr. 33.484 kr. Kommunens bidrag pr. elev beregnes som en procentdel af statens driftstilskud pr. årselev. Tilskudsandelen og bidragsprocenten fastsættes på finansloven hvert år. Statens tilskudsandel var i 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014 fastsat til henholdsvis 75, 74, 73, 72 og 71 pct. Det kommunale bidrag udgjorde henholdsvis 85, 86, 87, 89 og 91 pct. Det kommunale bidrag varierer således afhængigt af udviklingen i nettodriftsudgifterne pr. elev i folkeskolen, og den fastsatte bidragsprocent. 25