Velkommen til midtvejskonference Om styring af den pædagogiske ledelse mandag d. 23. februar 2014
Datoplan for ØST med temaer Forløb 1 Hillerød/Fredensborg Fælles opstart Startkonference Kommune 1 + 2 Ons. Ons. d. 19. d. nov. 19. nov. Comwell, Snekkersten 1. uv. dag Ons d. 17. dec. Mere om observation og pædagogisk ledelse 1. uv. dag Tor. d. 18. dec. Mere om observation og pædagogisk ledelse 2. uv. dag Ons. d. 21. jan. Fokus på samtalen og sammenhæng til skolen Her er vi 2. uv. dag Tor. d. 22. jan. Fokus på samtalen og sammenhæng til skolen Midtvejskonference Man. d. 23. feb. Comwell, Snekkersten Justine Pors, CBS gæst Hvordan kan forvaltningens styring understøtte skolens pædagogiske ledelse? 3. uv. dag Ons d. 11. mar. Dorte/Fælles mål Mere om feed back efter observation 3. uv. dag Fre. d. 13. mar. Ole Goldbech Fælles mål Mere om feed back efter observation = Observation 4. uv. dag tir. d. 14. apr. Helle Bjerg En skole med fokus på læring 4. uv. dag Tor. d. 16. apr. Helle Bjerg En skole med fokus på læring Forløb 2 Glostrup/Albertslund
Lærer/pædagog Leder Kommune Aktørfokus Pædagogisk udvikling Forandringsledelse (Ledelse af pædagogisk udvikling og læring) Styring (styring af pædagogisk udvikling og læring) Niveau 4 Der findes viden om, læring, og hvad der kendetegner god undervisning. Fx Meyer (2005) og Hattie (2013) Der findes viden om, hvad der kendetegner skoleledelse, der fremmer elevernes læring, den gode undervisning og lærernes læring. Fx Robinson (2011) Der findes viden om, hvordan styring kan understøtte ledelse af læring. Fx Levin (2008), Majgaard (2013) Niveau 3 Niveau 2 Niveau 1
Med dette oplæg ønsker Skolelederforeningen og Børneog Kulturchefforeningen at indbyde til dialog mellem skoleledere, forvaltninger og politikere om, hvordan vi kan styrke samarbejdet i hele ledelseskæden i det kommunale skolevæsen, så alle beslutninger og handlinger først og fremmest understøtter elevernes læring. http://www.skolelederforeningen.org/images/media/nyheder_ /Nyheder_2014/Kommunalt_partnerskab.pdf
Dagens spørgsmål! Hvordan kan forvaltningens styring understøtte skoleledelsens pædagogiske ledelse?
Vores mål for dagen at præsentere jer for teori og begreber til at beskrive den politiske styring, I som folkeskole bliver udsat for og - på den baggrund af dette - at give jer anledning til at overveje, hvordan forvaltningens styring i jeres skolevæsen i højere grad kunne understøtte skoleledelsens pædagogiske ledelse
Justine om Støjende styring frem til kl. 12.00
Først lidt om styring Styring handler fundamentalt om : At minimere forskellen mellem det, man gerne vil og det man gør Åkerstrøm & Thygesen (2003)
Tre centrale temaer Vi skal styre på og dermed undersøge det rigtige Er det fx: den lokale skolepolitik? forskningsbaseret viden om læringscenteret skoleledelse fx Robinson? De konstitutive og vi skal styre rigtigt = kvalificeret effekter endelig skal vi bruge styringen rigtigt = fremadrettet
Lidt mere om styring Styring er de samtaler, hvor vi aftaler mål, lægger planer og bugetter, koordinerer, følger op og evaluerer Dermed er styring altid engageret i en bearbejdning af kompleksitet dvs. et valg mellem konkurrerende fortolkningsmuligheder og perspektiver, der indebærer grundlæggende konflikter Vi er både objekter (underlagt styringen) og subjekter (med mulighed for at påvirke styringen) Majgaard (2013)
Styringsværktøjer er ikke uskyldige/neutrale de påvirker både dem, der styrer, og det der bliver styret Åkerstrøm & Thygesen (2003) Fra en styringssynsvinkel er man optaget af, at styringskoncepterne følges men uinteresseret i meldinger om, hvordan styringskoncepterne virker på indholdet af det styrede Calmar Andersen (2004)
Styringens konstitutive effekter Konstitutive effekter kan sætte sig i: en problemforståelse ud fra et bestemt verdenssyn En evaluering er også med til at fastslå, hvordan virkeligheden skal undersøges, hvilke data om virkeligheden, der kan gælde, og hvad der er problemet i virkeligheden nu ydelsens indhold Man taler om indikatorfiksering, altså at indikatoren så at sige ender med at blive mere vigtig end det gode arbejde som sådan Fx: 75% af eleverne på 3. klassetrin skal læse sikkert Dahler Larsen (2008)
Flere konstitutive effekter Effekterne kan også påvirke: ydelsens tidsorientering Når kvalitet er svær at måle, vælger man i stedet indikatorer, der siger noget om, hvor hurtigt det går hvilket fører til et disproportionelt fokus på tidsindikatorer så hvad med læringens langsigtede effekt Dannelsen? mennesker og relationer Indikatorer baseret på standardiserede mål har en tendens til at trække det professionelle element ud af den professionelle. En professionel er nemlig i princippet en, der har et mandat til at bruge kompleks viden til at træffe varierede beslutninger med ift. komplekse situationer. Evalueringer baseret på fagprofessionel viden lægger i stedet op til, at den fagprofessionelle netop træder i karakter Dahler Larsen (2008)
Sumning ved bordene til kl. Kan I genkende begreberne og teorien fra jeres hverdag? Hvad kan I bruge den viden til ift. jeres skolevæsen her i februar 2015?
OG der skal styres! Det offentlige ÈR politisk styret Det betyder, at mange har ret og pligt til at blande sig i, hvad der skal gælde og spørge til hvordan det går Og det betyder, at når de mange parter er blevet enige, så skal de offentligt ansatte (fx lærere og pædagoger) omsætte politik til virkelighed inden for de rammer, der stilles til rådighed Det offentlige lever af borgernes penge og der er ikke de penge, der var Der er bureaukratisk styring med et tydeligt ledelseshierarki. Det betyder bl.a., at alle ledere både styrer og bliver styret
Ideen bag den politiske styring er Den parlamentariske styringskæde Regeringen - den udøvende magt Det administrative system - det forvaltende apparat Folketinget - den lovgivende magt Det suveræne folk men så enkelt er det jo ikke!
Både staten og kommunen styrer Grundlovens 82 indeholder følgende bestemmelse om det kommunale selvstyre: "Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov" Almindeligvis fortolkes bestemmelsen således, at det er Folketinget, der bestemmer både, hvilke opgaver kommunerne skal udføre, og i hvilket omfang de statslige myndigheder skal kunne styre kommunernes udførsel af disse opgaver. Finansministeriet 2000 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, Lov om folkeskolen
Folkeskoleområdet hører til de mest (statsligt) detailregulerede, når det gælder processer og organisering Hertil kommer, at den statslige styring ikke står alene. I hver kommune indfortolkes den statslige regulering i kommunens egen styringspraksis. Majgaard (2013)
Så hvem skal egentlig hvad? LIS UVM s ledelsesinformationssystem LIS indeholder tal for de indikatorer, som er obligatoriske i kommunernes kvalitetsrapporter. Derudover findes også en række supplerende indikatorer om folkeskolen. https://uddannelsesstatistik.dk FLIS KL s fælleskommunale ledelsesinformation Formålet med FLIS er at give kommunerne værktøjer til at løse opgaver med ledelsesinformation og dokumentation på en ny, nem, kvalitativ og økonomisk fordelagtig måde. På nuværende tidspunkt har 79 af landets kommuner tilsluttet sig FLIS. http://www.kl.dk/fagomrader/okonomi-ogdokumentation/dokumentation1/flis/
.. og så er der forskellige rationaler Det økonomiske Det politiske Det juridiske Det pædagogiske Det organisatoriske Forskelligt sprog Forskellige interesser Forskellige værdier Forskellige logikker og kulturer 20
Mere sumning til kl. Hvordan passe dette til den virkelighed, I møder som politisk styret skole og skolevæsen?
Pause til kl.
Hvor svært kan det være? Altså, jeg er selv ret skeptisk over for, hvad vi overhovedet kan styre ude på skolerne. Hvor meget det overhovedet betyder Vi har jo formået at gennemføre et forløb, og nogle gevinster har der været ved det, også for skolerne. Men det der med outcome, det er ude i de enkelte klasselokaler gevinsten skal hentes ude i den enkelte klasse og det er sgu svært! (Forvaltningschef) 23
for hva styrer egentlig mennesker i organisationer? Typer af regler Regulative Normative Kulturelt/kognitive Hvad er logikken bag? Hensigtsmæssighed Hvad siger reglerne, jeg skal og hvad tror jeg, at jeg får mest ud af? Social forpligtelse Hvad bør jeg? Tagen-for-givet Indforståethed Hvad plejer jeg, og hvad giver bedst mening her-og-nu? Hvad styrer? Regulative regler fx love, aftaler, planer, incitamenter Bindende forventninger og moral Tavs viden, kultur Scott 1995
Nogen gange stiger vi af! Ydre krav Fx kommunale politikker Organisationen Ledelses og medarbejderes opfattelse af hvad vi skal, bør og plejer! Det kan være vanskeligt at forene - ydre krav til opgaveløsningen - med opfattelser af hvad vi skal, bør og plejer i organisationen! En dekobling kan ofte være resultatet Meyer & Rowan 1991 25
Indikatorer på dekobling Brunsson & Olsen 1993 Politikken/reformen bevares på principielt niveau. Aktørerne indrømmer, at de afviger fra reformen i praksis, men de afviser den ikke som ideal Implementeringen af politikken udsættes De reformerede taler som om, de adlyder reformen, men deres adfærd afspejler det ikke En særlig variant af dekobling er hykleri Når vi hykler, så adskiller vi tale, beslutning og handling 26
I ethvert styringsforløb er der Indholdet Det drejer sig om, hvad styringsforløbet skal handle om og hvilke handlinger der skal sættes i værk Indholdet skal være afgrænset, kvalificeret men også relevant og legitimt Processen Det drejer sig om, hvordan man finder ud af, hvad indholdsdimensionen skal indeholde og hvem der skal involveres i hvilke processer? Processen skal sikre, relevansen og legitimiteten men også afgrænsningen og kvaliteten
Dialog og involvering mellem vigtige aktører på rigtige tidspunkter fremmer kobling
Summa summarum Kerneopgaven ér der, og vilkåret er komplekst Der er brug for styring med høj kvalitet i styringsdialogen, så kompleksiteten kan indfanges, opgaven kan løses og dekobling minimeres. Der er brug for fokuseret, bevidst, autentisk og meningsskabende ledelse til at binde de løse ender sammen. Styring kan ikke klare det hele 29
1. Vi skal undersøge og styre på det rigtige OG HVAD ER SÅ LIGE DET? De konstitutive 2. og vi skal gøre det rigtigt = kvalificeret effekter 3. endelig skal vi bruge undersøgelsen og styringen rigtigt = fremadrettet
Der er noget, vi skal Kvalitetsrapport 2.0 Hvad siger lov og bekendtgørelse? Kvalitetsrapporten udarbejdes hvert andet år september 2014 Ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter skal kommunalbestyrelsens vurdering af skolevæsnet og de enkelte skolers niveau som minimum foretages på baggrund af de obligatoriske indikatorer i rapporten. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvilke yderligere oplysninger der skal indgå
Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Sikring af kvalitet i undervisningen Opbygning af tillid i relationer Høj Kvalitet i undervisning & læring Ledelse af professionelles læring og udvikling Sikring af et ordentligt og trygt miljø Robinson 2011
Hver kommune går for sig! Rikke Lawsen & Mikael Axelsen
Drøftelse ved bordene til kl. 15.15 1. Hvilke oplysninger om skolens opgaveløsning ligger p.t. til grund for dialogen mellem skole og forvaltning? 2. Hvordan understøtter dialog, organisering og arbejdsdeling i den kommunale styringskæde skolernes læringsfokus? 3. Hvad er de 2-3 vigtigste pointer, vi tager med hjem ift. hvordan forvaltningens styring kan understøtte skoleledelsens pædagogiske ledelse? 15.15 15.35: Kommunevis opsamling på spg. 3. Tilbage til fællesrummet kl. 15.40! Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 34
Fælles afrunding 3-4 min. til hver kommune? Hvad er de 2-3 vigtigste pointer, vi tager med hjem ift. hvordan forvaltningens styring kan understøtte skoleledelsens pædagogiske ledelse? Hvordan vil vi arbejde videre med temaet herfra? Mikael Axelsen 35