Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune.



Relaterede dokumenter
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august Fem hovedindsatser

Kvalitetsrapport 2011

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Skolereform. Skolegang på Snekkersten Skole

Kvalitetsrapport Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Skovsgård Tranum Skole

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Kvalitetsrapport 2012

Skoleudvikling. Skoleudvikling 2008/09

Virksomhedsplan Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING

Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Kvalitetsrapport 2010

Slotsskolen. Vision og præsentation

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Indskolingen klasse - læring, trivsel og glæde

Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

tænketank danmark - den fælles skole

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2013

Værdiregelsæt for (skolens navn)

Inspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Principper om: Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Forord. Læsevejledning

Rønde skoles special-klasser

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET

KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Skibet Skole i bevægelse. Præsentation for forældrene 12. maj 2011

Skole. Politik for Herning Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Skolereform & skolebestyrelse

Tjørnegårdskolens principsamling

Skolebestyrelsen på Ulstrup skole udarbejder principper ud fra følgende grundtanke:

Frisholm Skole. Uddannelsesplan. Frisholm Skole som læreruddannelsessted. Frisholm Skole. Frisholmvej 20. Tlf Frisholmvej 20.

Kvalitetsrapport 2010/2011

Pædagogiske læreplaner isfo

Stillings- og personprofil Skoleleder

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

SKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra klasse

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr

Side 1 af 7. Skolepolitik. Børn og Skole

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Lær det er din fremtid

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Fåborgvej Vester Skerninge Tlf.: Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.:

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.

Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Folkeskolereform 2014

Kvalitetsrapport 2010/2011

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne-

Pædagogisk udviklingsplan

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING BUDGETPROCEDURE 5

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Klart på vej - til en bedre læsning

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Uddannelsesplan for 1. og 2. årgang

Transkript:

12. marts 2012 Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune. Rammer I Vejle kommune arbejder skolerne med at videreudvikle praksis. Det sker under overskriften Skolen i bevægelse. Målet er at gennemføre en radikal innovativ proces, der fører os i en ny retning i forhold til at sikre de kommende generationer optimale betingelser for læring og udvikling. Vejle kommune har besluttet følgende seks principper i den forbindelse: Skolens opgave er at bevæge og bevæge sig for at sikre optimale udviklings- og læringsbetingelser Skolen sikrer, at alle børn og unge møder nærværende voksne hver dag Skolen skaber mennesker, der mestrer liv og læring Skolen bygger på elevernes mod på og lyst til læring Skolen udvikler fleksible og innovative organisationsformer Skolen er en del af samfundet samfundet er en del af skolen. Petersmindeskolen har gennem 2011 arbejdet med udviklingen af fremtidens skole inden for disse 6 principper. På de efterfølgende sider er der en beskrivelse af resultatet af dette arbejde udformet som en beskrivelse af de ændringer, der vil blive implementeret de kommende år. Beskrivelsen er således ikke dækkende for hele skolens virke, men sætter blot fokus på områder af skolens organisering, tilgang til læringsprocesser, teamdannelse og skole/ hjem-samarbejde. Dette medfører f.eks., at pædagogernes arbejde og vigtige indsats i forhold til nærvær og anerkendelse, ikke er særlig fremherskende i dette notat og kun kort beskrives under afsnittet Rammer der allerede er udfyldt. Som en del af arbejdet med Skolen i bevægelse, har skolebestyrelsen drøftet og vedtaget en ny vision for skolen, hvor der både lægges vægt på børn/ unges oplevelser samt på hvilke kompetencer, de skal have med i deres videre liv, når de forlader Petersmindeskolen. Petersmindeskolens vision vedtaget af skolebestyrelsen i 2011: Børn og unge oplever et meningsfuldt skole- og fritidsliv, hvor de udvikler kompetencer til fremtidens samfund. fterfølgende har skoleledelsen formuleret kompetencer til fremtidens samfund der gengives på næste side. 1

Kompetencer til fremtidens samfund: Relationskompetence Det betyder, at man kan være i relation med andre mennesker lokalt, nationalt og internationalt, herunder har empati kan kommunikere kan samarbejde ved at indgå i fællesskaber både som styrende og som medlevende person tager ansvar Læringskompetence Det betyder, at man kan lære og uddanne sig gennem hele livet, herunder er engageret har lyst og mod til at tænke nyt ved hvordan man lærer og omsætter sin læring til handling er vedholdende har relevant viden og færdigheder Meningskompetence Det betyder, at man kan skabe mening med sit liv, herunder er selvstændig har selvværd kan se situationer fra forskellige sider og derigennem skabe sammenhæng mellem egne og andres oplevelser kan navigere i komplekse og ukendte situationer Beskrivelsen af Petersmindeskolen i bevægelse er kronologisk opbygget. Først beskrives kort nogle af de rammer, som skolen allerede har udfyldt de senere år. Dernæst beskrives de ændringer, der gennemføres fra og med næste skoleår. ndelig beskrives de ændringer, der gennemføres med en implementeringshorisont på 1-3 år. Disse ændringer vil blive gennemført i en rækkefølge, som det enkelte team af lærere og pædagoger beslutter. Implementeringsrækkefølgen kan således blive forskellig afhængig af hvilken årgang, der fokuseres på. 2

Rammer der allerede er udfyldt. I skolens vision står der, at børn og unge oplever, at skole- og fritidslivet er meningsfuldt og varieret. Det betyder bl.a. at børn og unge dagligt møder anerkendende og nærværende voksne, der udfordrer dem optimalt, at børn og unge er en del af inkluderende fællesskaber. Rutiner vedr. ovennævnte to punkter er i foråret 2012 implementeret på hele skolen, bl.a. har pædagoggruppen de senere år arbejdet intensivt med kernen i deres arbejde: nerkendelse og nærvær. Ændringer i skoleåret 2012/13. Organisering Klassen er fortsat børn og unges grundbase i det inkluderende fællesskab på Petersmindeskolen. I perioder benyttes holddeling herunder storhold og aldersintegrerede hold. Klasselærerrollen Klasselærerrollen deles op i to dele. Den ene del efterfølgende kaldet klasselæreren - varetager klassens sociale udvikling, hvortil klassens tid tillægges. Her løses følgende opgaver: o Samarbejde med klassens forældre som gruppe. o Klassespørgsmål, herunder indretning af hjemlokale, introduktion af nye elever, frikvartersaktiviteter, overordnet konflikthåndtering, klasseråd, klassefest, undervisningsmiljø bl.a. atmosfære og samvær. o Klassens drøftelse af elevrådsspørgsmål, elevønsker, trivsel og forebyggelse af mobning. o Forarbejdning og efterbehandling med klassen af skolearrangementer. o Koordinering af planlægning og evaluering i forhold til tværfaglige forløb og obligatoriske emner. o vt. undervisning i de obligatoriske emner færdselslære, sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab samt uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Den anden del efterfølgende kaldet kontaktlæreren - kan betegnes som en ordning, hvor en af barnets/ den unges lærere udpeges som den primære kontaktperson på skolen. Kontaktlæreren er den centrale person i forhold til det enkelte barn/ den unge, i samarbejdet med den enkeltes forældre, skolens ledelse, lærere og pædagoger i SFO samt andre parter i og uden for skolen. Kontaktlæreren tildeles tid til jævnlige samtaler 3

med egne elever, hvor bl.a. trivsel, nye læringsmål og evaluering (herunder portfolie) er væsentlige emner. Det vil typisk finde sted i elevernes studietimer (se afsnittet om studietimer). Kontaktlæreren administrerer fraværsregistrering for egne elever og er den, der kan give eleven fri i op til én dag. 14-dages skoleskema Skoleskemaet bliver fra og med skoleåret 2012/2013 organiseret som et 14-dages skema (i modsætning til indeværende års uge-/ 7-dages skema). 14 dages grundskoleskema tider MNDG TIRSDG ONSDG TORSDG FRDG 8-8.20 Læsebånd Læsebånd T T Læsebånd 8.20-9.20 9.40-10.40 M M D D 10.45-11.45 12.30-13.30 G G Fredag indsko. til13 13.40-14.40 tider MNDG TIRSDG ONSDG TORSDG FRDG 8-8.20 Læsebånd Læsebånd T T Læsebånd 8.20-9.20 9.40-10.40 M M D D 10.45-11.45 12.30-13.30 G G Fredag indsko. til13 13.40-14.40 Frikvarterer man., tirs., fre.): 9.20-9.40, 10.40-10.45, 11.45-12.30, 13.30-13.40. To ugentlige dage (teamdage) skemalægges kun med teammedlemmer og dele af deres fag på årgangen(e). Herved kan teamet arbejde med fleksible skemaer. De øvrige tre ugedage organiseres skoledagen med en lektionslængde på 60 minutter bemærk at indskolingen dog slutter fredagene med en 30 min. lektion kl. 13.00 - øvrige dage slutter indskolingen kl. 13.30. På disse dage vil såvel studietimer (se side 6) som teammedlemmers fag og udefrakommende lærere/ pædagogers fag blive skemalagt. Der vil både være ligheder og forskelle i grundskemaet i de to uger, skemaet dækker. ksempelvis vil der på 7. årgang være 1 idrætslektion i den ene uge og 2 i den anden uge. 4

Læsebånd Der er fast læsebånd på de tre ikke-teamdage i skoleåret 2012/13, bemandet i indskolingen med en dansklærer/ bhv.kl.leder i hver klasse (finansieres af dansk-/ bhv.kl.timerne). Læsebåndet i 4.-9. årgang bemandes på følgende måde: I 4.-6. årgang er der i efteråret 3 lærere, og i foråret 2 lærere til de tre årgange. Det vil være lærere, der kl. 8.20 skal undervise i én af årgangens klasser (finansieres af tidligere puljetimer). I 7.-9. årgang er der 1 lærer til de tre årgange. Det vil være en lærer, der kl. 8.20 skal undervise i én af årgangens klasser (finansieres af tidligere puljetimer). Teamet afgør selv, om der skal indlægges bånd (læse-, bevægelses-, naturfagsbånd etc.) på de to teamdage (finansieres af teamets egen tid). Kunst-Design-Håndværk I 4. og 5. årgang er undervisningen organiseret som Kunst-Design-Håndværk (KDH). Undervisningen vil bestå af faglige forløb i billedkunst (K), håndarbejde (D) og sløjd (H) i nogle perioder samt projektforløb på tværs af de 3 fag i andre perioder. PLC Undervisningsresurserne til Pædagogisk Lærings Center (PLC), der tidligere blev kaldt skolebiblioteket, opdeles i to puljer. Den ene pulje placeres på teamdage. De fire PLC-medarbejdere (skolebibliotekarer og IT-vejledere) tilknyttes hver én teamdag i 14-dages-skemaet, hvor hver PLC-medarbejder tildeles 4½ time. Disse resurser og kompetencer kan teamene efter aftale med den pågældende PLC-medarbejder inddrage i læringsprocesserne på teamdage. Den anden pulje placeres på ikke-teamdage. To skolebibliotekarer tildeles hver 9 timer i 14-dages-skemaet. Disse resurser og kompetencer vil typisk blive inddraget i læringsprocesser der styrker børn og unges læseudvikling. URS og DS Resurser til Undervisningsdifferentiering, Rummelighed og Specialundervisning (URS) samt resurser til Dansk Som ndetsprog (DS) tilknyttes til de enkelte team og medtænkes som timer til holddannelse. Opgaverne varetages af hhv. specialundervisningslærere og DS-lærere i samarbejde med de enkelte team. Læringsprocesser Det er meget vigtigt at have fokus på kerneopgaven, når ændringer i forbindelse med Petersmindeskolen i bevægelse implementeres. Herved bliver det muligt at skelne mellem mål og midler, hvilket er altafgørende, når noget skal ophøre eller ændres. Petersmindeskolens kerneopgave er BØRN OG UNGS LÆRING OG UDVIKLING undervisning og organisering af læreprocesser er nogle af midlerne hertil. 5

Læringsmål Læringsmål er mål for barnets/ den unges videre udvikling, som tager udgangspunkt i trinmål for fag og sociale/ personlige kompetencer samt skolens vision og formulering af kompetencer til fremtidens samfund, men som er tilpasset den enkelte. valueringen af læringsmål foregår løbende og lagres elektronisk i en dynamisk logbog/portfolie. Denne udgør elevplanen, som barnet/ den unge, forældre samt involverede lærere/ pædagoger har adgang til. levplanen bliver herved et dynamisk arbejdsredskab. Studietimer i 4.-9. årgang I 4.-9. årgang understøtter studietimer børn og unges læreprocesser og deres udvikling af kompetencer til fremtidens samfund. Studietimer er aldersintegrerede timer, der bygger på børn/ unges ansvarlighed, motivation og lyst til at lære. Studietimer er læringsprocesser, hvor det enkelte barn/ den unge selv planlægger (støttet af sine lærere), hvad vedkommende vil lære, udvikle og arbejde med. Bemandingen af studietimerne tilpasses elevernes udvikling. Studietimerne placeres på ikke-teamdage. Kontaktlærernes (se tidligere afsnit om klasselærerrollen ) elevsamtaler placeres normalt i studietimerne. F.eks. vil alle kontaktlærere blive skemalagt i én lektion midt på dagen i 14- dages-skemaet. I skoleåret 2012/2013 afsættes der følgende resurser til 4.-6. årgang til hver af de 2 studietimer, der planlægges med i 14-dages-skemaet: gennemsnitlig 3½ lærertimer (4 i efteråret og 3 i foråret). Timerne bruges f.eks. til 2 (1)studietimelærere, 1 holdlærer til elever med særlig behov for struktur og voksenstyring samt resurser svarende til 1 lærer til skiftende talenthold inden for forskellige fagområder. I skoleåret 2012/2013 afsættes der følgende resurser til 7.-9. årgang til hver af de 3 studietimer, der planlægges med i 14-dages-skemaet: 3 lærertimer. Timerne bruges f.eks. til 1 studietimelærer, 1 holdlærer til elever med særlig behov for struktur og voksenstyring samt resurser svarende til 1 lærer til skiftende talenthold inden for forskellige fagområder. Teamdannelse, fagfordeling og kompetenceudvikling Teamsammensætningen i 2012/2013 bliver følgende: Team0, team1, team2, team3, team4, team5-6, team7-8 samt team9. Ledelsen deltager jævnligt i teammøder, hvilket er planlagt fra skoleårets start. Pædagoger fra SFO2/ UK deltager - efter aftale - i en del af teammødet i 3.-9. årgang (ca. én gang pr. måned). Teamets læreprocesser ledes af teamkoordinatoren. I skoleåret 2012/2013 afsættes et par ugentlige timer af URS-midlerne til en taskforce af pædagoger i SFO2/ UK. Taskforcens opgave er at understøtte enkelte elevers trivsel såvel i frikvartererne som generelt. Målgruppen er elever i 3.-9. årgang. 6

Skole-hjem samarbejdet I forlængelse af opdelingen af klasselærerrollen ændres skole-hjem samarbejdet i 4.-9. årgang (i 0.-3. årgang kan teamene inden for de tildelte resurser udvikle skole/hjemsamarbejdet). Klasselæreren varetager klassens sociale udvikling og forestår forældremøder samt arrangementer for hele klassen. Kontaktlæreren varetager skole/hjem-samarbejdet herunder samtaler med egne elever. Dette betyder, at forældres kontakt med skolen vedr. det enkelte barn/ den unge er med kontaktlæreren! Der afholdes én traditionel skole-hjemsamtale hvert skoleår i 4.-9. årgang. Derudover arrangeres der 2 årlige åbent hus -arrangementer i tidsrummet kl. 15-18, hvor forældrene kan booke sig ind på 10-minutters forløb ved kontaktlærere og øvrige lærere (faglærere med kun få timer i hhv. 4.-6. og 7.-9. årgang deltager kun i ét arrangement). Lærerne kan også aftale/ booke samtaler med forældrene. Skole/hjem-samtaler og åbent hus arrangementer parallellægges i 4.-6. årgang. Dette gøres også i 7.-9. årgang, - dog således at der ikke er sammenfald mellem de to aldersklasser. Ændringer i skoleåret 2013/14 til 2015/16. Læringsprocesser Læringsmål Læringsmålene for den enkelte elev er tydeligt formuleret og differentieres, så de understøtter børn og unges motivation og lyst til læring. Det betyder, at der både sikres høj faglighed i læreprocesserne og at børn og unge mødes i deres nærmeste udviklingszone. For at opnå dette er det afgørende, at børn og unge er hovedaktører, når læringsmål opstilles og når de evalueres. Ovennævnte forventes påbegyndt implementeret på hele skolen i efteråret 2013. Meningsfuldt skole- og fritidsliv I skolens vision står der som tidligere nævnt, at børn og unge oplever, at skole- og fritidslivet er meningsfuldt og varieret. Ud over det der er nævnt på side 2, betyder det bl.a.: at børn og unge er aktive i egne læreprocesser og lærer når som helst og hvor som helst. Derfor udgør den traditionelle forelæsende undervisning en stadig mindre del af skoledagen, at børn og unge dagligt er fysisk aktive, at børn og unge jævnligt oplever, at læreprocesser foregår uden for skolen - i naturen, lokalområdet og andre steder. Ovennævnte tre punkter forventes implementeret på hele skolen i efteråret 2014. 7

Projektarbejde På alle klassetrin udvikles projektarbejdsformen og opleves af børn og unge som en naturlig arbejdsform. I efteråret 2012 udarbejder et udvalg skolens læseplan for elevkompetencer (hvad børn/unge kan). Udvalget består af lærere fra indskoling, mellemtrin og udskoling samt to PLC-medarbejdere, der leder udvalgets arbejde. På en pædagogisk dag i marts 2013 arbejder de enkelte fagteams med implementeringen af læseplanen. Ovennævnte forventes implementeret i efteråret 2014. Innovativ tilgang Lærere og pædagogers innovative tilgang til læreprocesserne udgør på alle klassetrin en naturlig del af skolens virke, - en del som er præget af ny teknologi, eksperimenter, læring gennem fejl, ukendte svar og tydelig vision. n anden del af skolens virke er læreprocesser, der sigter mod at børn og unge erhverver kendt viden og kendte færdigheder. Sammen udspænder ovennævnte nogle felter, som karakteriserer Petersmindeskolens virke: Faste planer Viden hentet i klasselokalet Teoretisk viden Fiktive problemer Rigtige svar Forelæsning Læring med hovedet Individuel elevarbejde Læreren som ekspert Klasselokale Dynamiske aktiviteter Viden hentet uden for klasselokalet Viden anvendt i praksis Virkelige udfordringer Åbne spørgsmål ktiv involvering Læring med hele kroppen Fælles opgaveløsning Læreren som facilitator ksperimenterende arbejdsrum De kommende skoleår er der behov for opkvalificering af lærere og pædagoger inden for innovationsområdet. Konkret satses der i skoleåret 2012/2013 på en særlig udvikling af den innovative tilgang til læring på 7. årgang bl.a. ved brug af undervisningsresurserne fra den tidligere P-fagsundervisning til innovationsindsatsen. Ovennævnte forventes implementeret i efteråret 2015. Teamdannelse, fagfordeling og kompetenceudvikling Der planlægges med 3 ugentlige dansktimer i børnehaveklassen varetaget af læsevejleder samt dansklærere/ børnehaveklasseledere med didaktiske kompetencer. Ovennævnte forventes at være implementeret fra og med august 2013 8

Såvel team som den enkelte medarbejder inddrager PLC og øvrige vejledere (bl.a. læsevejleder, matematikvejleder, DS-lærere) tidligt i planlægning af læringsprocesser (bl.a. årsplanen) samt i valg og brug af undervisningsmidler. Ovennævnte forventes at være implementeret fra og med august 2013. Team0, team1 og team2 forholder sig løbende til om nogle af pædagogdobbeltdækningerne i perioder dels kan benyttes til en taskforce som beskrevet ovenstående, dels kan benyttes til en OS-funktion i perioder med løst strukturerede læreprocesser, hvor der kan tages hånd om børn med særlige behov for ro og forudsigelighed. Ovennævnte forventes at være implementeret fra og med august 2013. Skole-hjem samarbejdet For at understøtte princippet om at skolen er en del af samfundet samfundet en del af skolen etableres en forældrebank. Her kan forældre melde sig med tilbud om besøg på forælderens arbejdsplads, små foredrag om forælderens eget arbejdsområde eller særlige interesseområder etc. og derved understøtte børn og unges læreprocesser uden for skolen. Forældrebanken er synlig for medarbejderne på Intranettet. Ovennævnte forventes at være implementeret fra og med august 2013. 9