Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang



Relaterede dokumenter
Faglige overgange temaer og udfordringer

Overgangen fra grundskole til gymnasium

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer

- Hvordan kan man styrke den faglige overgang mellem grundskolen og de gymnasiale uddannelser?

Brobygning mellem grundskole og gymnasium i praksis. Konference for Faglige Fora Vejle, den 13. november 2014 Brian Krog Christensen, bc@sg.

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser

Elevforudsætninger og faglig progression

Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

ARBEJDSSEMINAR NYBORG

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Negativ social arv i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer

Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem?

Gymnasiefremmede øget fagligt udbytte

FoU-projekt om gymnasiefremmede 2.0

Gymnasiefremmede elever i gymnasiet hvad virker?

Netværksprojekter om skriftlighed

Naturvidenskabelig faggruppe på HF:

FoU-projekt om gymnasiefremmede 4. runde

Overgangen fra grundskolen til gymnasiet

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Analyse af episke tekster

Alle fire gymnasieretninger Elevernes udsagn giver ideer om indsatsområder

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Aktionslæring som metode

GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. - Et læringsmiljø som rykker

Velkommen til Nordfyns Gymnasium.

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering

Udviklingsprojekter om skriftlighed

Baggrundsmateriale. Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2. Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm

INSPIRATION TIL LÆRERE

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Evaluering af grundforløb Skoleåret

Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen

Velkommen og introduktion til nye elever og forældre

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Informations Teknologi Indholdsfortegnelse

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.

Thomas Søndergaard Sarup. Nina Lerche. Mogens Camre (Byrådsrep) Maja Egholm Buccoliero (suppl) Elev Olivia

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Skoleudvikling i praksis

Det handler bl.a. om:

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

5. Vores Skole bruger verden hver dag

Undervisningsmateriale - Rapport

DAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN

projektnr projektnavn skole - bevillingshaver Faglig udvikling i fysik mhp øget udbytte for gymnasiefremmede elever

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Besøgsprogram. Opgaver

Sociologiske aspekter

CHANCELIGHED FOR GYMNASIEFREMMEDE ELEVER

Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Ringsted Eva Rønn UCC

Pilotprojekter i Roskilde Kommune

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Introduktion og formål

Evalueringsfaglighed på spil

Undervisningsbeskrivelse

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

Klarhed, progression og fælles sprog i fagene samfundsfag, KS, dansk og engelsk.

LÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed

Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp)

Færdiggør dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 5

SCKK. Temaer efter frokost

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Faglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 for 1c Team 1

Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Frederikshavn Eva Rønn UCC

Undervisningsmiljøvurdering

Pædagogisk værktøjskasse

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

Introduktion til brøkregning med ipad apps 5 lektioner til klasse

unge tager folkeskolefag om

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret

Lokal undervisningsplan

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet

Ugebrev uge 41 gruppe 2

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

Den gode APV-proces. Arbejdsmiljøsektionen (AMS)

Junglebog for gymnasieelever

Projektafslutning og slutrapport. Projekt nr 5011

Med nogle ting virker det som om, at lærerne i folkeskolen og lærerne på gymnasiet er to helt forskellige steder. Det er slet ikke det samme, de

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Klassernes evaluering af grundforløbet blev gennemført i januar-februar 2013.

Webinar - Matematik. 1. Fælles Mål Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet

Transkript:

Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang Sorø Akademi 25. marts 2014

Formål med dagen - Alle deltagende projekter har fået feedback på deres projekter, som de kan bruge i den videre udvikling og afslutning af projektet og i bearbejdningen af erfaringerne - Alle har haft mulighed for at diskutere resultater fra spørgeskemaundersøgelsen. Forskergruppen kan bruge disse diskussioner til den videre analyse, og skoleprojekterne kan bruge diskussionerne som indspil til bearbejdning af deres egne projekter - Det er klart for alle, hvad der skal ske i resten af projektperioden, herunder de rapporterings- og produktkrav der ligger

10.00 10.15 Velkommen og introduktion til dagen 10.15 10.40 Forberedelse af feedback: Hver projektgruppe forbereder feedback og spørgsmål til de præsentationer, de skal høre. Grundlaget er korte beskrivelser på ca. en a4-side, som hvert projekt medbringer. 10.40 12.25 Fremlæggelse og diskussion af projekterne i to parallelle sessioner: - Hvert projekt holder sig oplæg på 10 12 minutter o En kort status for projektet o o Hvad er jeres hovedpointer, som de ser ud nu? Hvilke udfordringer/problemer har I mødt? I gerne diskutere eller have feedback på? - Efter hver fremlæggelse er der feedback fra de øvrige 12.25 12.45 Opsamling på formiddagens fremlæggelser. 12.45 13.30 Frokost 13.30 13.50 Status på - Skolenetværk - Forskningsprojektet 13.50 14.45 Præsentation af foreløbige resultater Fælles opsamling af gruppearbejdet i plenum. 14.45 15.00 Pause 15.00 15.30 Orientering om rapporteringen fra projekterne og om hvad der skal ske videre frem. Praktiske spørgsmål. Afrunding og afslutning Institut for Naturfagenes Didaktik

10.00 10.15 Velkommen og introduktion til dagen 10.15 10.40 Forberedelse af feedback Institut for Naturfagenes Didaktik 10.40 12.25 Fremlæggelse og diskussion af projekterne i to parallelle sessioner: 12.25 12.45 Opsamling på formiddagens fremlæggelser. 12.45 13.30 Frokost 13.30 13.50 Status på - Skolenetværk: lidt om hjemmesiden og resten af forløbet. - Forskningsprojektet: Hvad har vi gjort, og hvad skal der ske? 13.50 14.45 Præsentation af foreløbige resultater med fokus på hvad elever og lærere har svaret er svært i overgangen mellem grundskole og gymnasium: Diskussion i grupper inden for hvert af de tre fag Fælles opsamling af gruppearbejdet i plenum. 14.45 15.00 Pause 15.00 15.30 Orientering om rapporteringen fra projekterne og om hvad der skal ske videre frem. Praktiske spørgsmål. Afrunding og afslutning

Fordeling af grupper Gruppe A Gruppe B Sorø Næstved Rybners Silkeborg Egaa Tørring Randers Brøndby Figuren læses således: Alle læser alles papirer, men Sorø har en særlig opgave med at forberede spørgsmål og feedback til Rybners. Brøndby har en særlig opgave i f.t. Næstved

Hvad har vi gjort i forskergruppen indtil nu? Der er gennemført første besøg på alle skoler - Observation af 5 undervisningsmoduler - Interview med - 13 GS-lærere - 23 GY-lærere - 7 GY-elever - 9 GS-elever - 2 ledere - Selvregulerede interview i alt ni klasser (3 MA, 4 EN, 2 DA) - Lydoptagelser og noter - Spørgeskemaer: - Selvregulerede interview blandt lærere (seminaret i Nyborg) - Lydoptagelser fra 3 grupper (2 DA, 0 EN, 1 MA) - Noter fra 6 grupper - Notater om faglige mål og fagbekendtgørelser - Møder med fagkonsulenterne fra de tre fag, bl.a. om spørgeskemasvarene

Foreløbige resultater - bemærk at der i den videre bearbejdning af resultaterne kan ske justeringer i fordeling på koder Institut for Naturfagenes Didaktik

Svar - elever Institut for Naturfagenes Didaktik

Svar lærere (Svarprocent 4) Institut for Naturfagenes Didaktik

Dansk Institut for Naturfagenes Didaktik

Dansk - elever 3. Specifikke fagområder eller elementer 100 1. Ikke svært 64 4. Skrive opgaver, det skriftlige 11. Intet svar 21 20 2. Svært generelt eller ikke specificeret 16 7. Motivation og interesse 12. Læreren og undervisningen 6. Forstå kravene og hvad læreren vil have 5. Fagligt indhold mere alment 9. Lektierne som tager tid, flere lektier 10. Ved ikke 4 5 12. Andet 1 0 20 40 60 0 100 120 Specifikke fagområder: - Stave; morfologi; AP; nye begreber; ingen sammenhæng; grammatik Skrive opgaver: - At forstå kravene; de forskellige genrer; ikke sværere men nyt

Svar - lærere Institut for Naturfagenes Didaktik Dansk - lærere 5. Fagets begreber og metoder: 1. Skriftlighed/ at skrive: 6. At analysere og fortolke: 4. Grammatik: 7. Abstraktion: 2. Genrer:. At gå fra at være subjektiv til at være objektiv: 13. Andet: 10. At fokusere og fordybe sig: 3. At læse tekster: 9. At dansk i gymnasiet er anderledes end i folkeskolen: 11. Motivation, studieteknik, læsestrategier 12. Eleverne har forskellige forudsætninger 5 6 7 11 12 12 19 19 22 29 0 5 10 15 20 25 30 35 Fagets begreber: - Metodisk tilgang; fagbegreber; erstatter dem fra GS og det forvirrer Skriftlighed: - Skelne mundtligt fra skriftligt; det ligner, men med andre krav Abstraktion: - At skulle tænke mere abstrakt; abstraktionsniveau er lavt

Dansk - elever 3. Specifikke fagområder eller elementer 1. Ikke svært 4. Skrive opgaver, det skriftlige 11. Intet svar 2. Svært generelt eller ikke specificeret 7. Motivation og interesse. Læreren og undervisningen 6. Forstå kravene og hvad læreren vil have 5. Fagligt indhold mere alment 9. Lektierne som tager tid, flere lektier 10. Ved ikke 12. Andet 1 4 5 21 20 16 12 64 100 0 20 40 60 0 100 120 Dansk - lærere 5. Fagets begreber og metoder: 1. Skriftlighed/ at skrive: 6. At analysere og fortolke: 4. Grammatik: 7. Abstraktion: 2. Genrer:. At gå fra at være subjektiv til at være objektiv: 13. Andet: 10. At fokusere og fordybe sig: 3. At læse tekster: 9. At dansk i gymnasiet er anderledes end i folkeskolen: 11. Motivation, studieteknik, læsestrategier 12. Eleverne har forskellige forudsætninger 5 6 7 11 12 12 19 19 22 29 0 5 10 15 20 25 30 35

Engelsk Institut for Naturfagenes Didaktik

Engelsk - elever 1. Ikke sværere 5. Sværere tekster, ord og ordforråd 3. Mundtligt 2. Grammatik 13. Ikke besvaret. Analyse af tekster 6. Sværere uspecificeret 4. Skriftligt 10. Undervisningen eller læreren 12. Ved ikke 11. Bedre 7. Specifikke emner andet 15. Karakterer 14. Kedeligt 9. Kriterier 1 1 1 4 5 5 7 16 19 21 23 34 35 45 65 0 10 20 30 40 50 60 70 Sværere tekster og ord: - Svære ord; engelske vendinger; huske alle ordene; ordforråd og diskussioner Mundtligt - Snakke hele tiden; at analysere som i dansk; turde sige noget og karakterer Grammatik - grammatik; grammatiske regler

Engelsk - lærere 4. Grammatik: 2. At tale/mundtligt: 1. At skrive/ Skriftlighed: 7. Analyse/ fortolkning af tekster: 6. Sproglig korrekthed: 9. At forstå at engelsk gymnasiet er anderledes end i 3. At læse tekster: 13. Andet 10. Fagets begreber og metoder 5. Ordforråd: 12. Eleverne har forskellige forudsætninger:. At være objektiv, ikke subjektiv: 11. Studieteknik, selvstændighed: 4 5 5 6 9 9 11 12 15 16 32 0 5 10 15 20 25 30 35 Grammatik: - Forskellige udgangspunkter; se hvad det skal bruges tid; elementære begreber og sætningsanalyse; de tror de kan, men har store mangler Mundtligt: - Turde bidrage; at hele timen er på engelsk; tror de kan mere end de kan Analysere: - At skrive på engelsk især analyser; gå i dybden; de analytiske krav

Engelsk - elever 1. Ikke sværere 5. Sværere tekster, ord og ordforråd 3. Mundtligt 2. Grammatik 13. Ikke besvaret. Analyse af tekster 6. Sværere uspecificeret 4. Skriftligt 10. Undervisningen eller læreren 12. Ved ikke 11. Bedre 7. Specifikke emner andet 15. Karakterer 14. Kedeligt 9. Kriterier 1 1 1 5 5 4 7 16 23 21 19 35 34 45 65 0 10 20 30 40 50 60 70 Engelsk - lærere 4. Grammatik: 2. At tale/mundtligt: 1. At skrive/ Skriftlighed: 7. Analyse/ fortolkning af tekster: 6. Sproglig korrekthed: 9. At forstå at engelsk gymnasiet er anderledes end i 3. At læse tekster: 13. Andet 10. Fagets begreber og metoder 5. Ordforråd: 12. Eleverne har forskellige forudsætninger:. At være objektiv, ikke subjektiv: 11. Studieteknik, selvstændighed: 4 5 5 6 9 9 12 11 16 15 32 0 5 10 15 20 25 30 35

Matematik Institut for Naturfagenes Didaktik

Matematik - elever 3. Sværere alment eller i krav til eleven 4. Særlige emner. Undervisningen og læreren 2. Alt eller meget 9. Nyt og anderledes 1. Ikke svært 7. Tempoet 12. Intet svar 11. Andre typer krav 6. Abstrakt 5. Computerprogrammerne 10. Motivation 2 6 11 11 11 17 24 2 34 36 39 50 0 10 20 30 40 50 60 Sværere - Sværere at forstå, men når man først har fattet det, er det nemt nok ; opgaverne; at huske det; stort set det hele Særlige emner: - [eleverne svarer helt specifikke emner] Undervisningen og læreren - Mere tavleundervisning; undervisningen er ens; at tage notater; tingene bliver kun forklaret en gang

Matematik - lærere 5. Fagets begreber og metoder 3. Grundlæggende matematik, specifikke emner 29 29 4. Mere avanceret matematik, specifikke emner 22 2. Grundlæggende matematik, generelt 20 6. Abstrakt tænkning 14 10. Selvstændighed, motivation, koncentration 7. At argumentere og præcisere 9 9 11. Eleverne har forskellige forudsætninger. At beskrive matematiske problemstillinger 7 9. Tempo 3 12. Andet 2 1. Meget 1 0 5 10 15 20 25 30 35 Fagets begreber og metoder - Bevisførelse; sammenhæng mellem emner; sprogbrug; faglig læsning Avanceret matematik - Abstrakte emner; algebra; overgangen fra regning til reducering, beviser o.lign.

Matematik - elever 3. Sværere alment eller i krav til eleven 4. Særlige emner. Undervisningen og læreren 2. Alt eller meget 9. Nyt og anderledes 1. Ikke svært 7. Tempoet 12. Intet svar 11. Andre typer krav 6. Abstrakt 5. Computerprogrammerne 10. Motivation 2 6 11 11 11 17 24 2 34 36 39 50 0 10 20 30 40 50 60 Matematik - lærere 5. Fagets begreber og metoder 29 3. Grundlæggende matematik, specifikke emner 29 4. Mere avanceret matematik, specifikke emner 22 2. Grundlæggende matematik, generelt 20 6. Abstrakt tænkning 14 10. Selvstændighed, motivation, koncentration 9 7. At argumentere og præcisere 9 11. Eleverne har forskellige forudsætninger. At beskrive matematiske problemstillinger 7 9. Tempo 3 12. Andet 2 1. Meget 1 0 5 10 15 20 25 30 35

Gruppearbejde efter fag Er der noget i svarene, som er overraskende? Er der nogle af svarene, som dækker over andre problemer? Er det klart hvad lærere og elever mener (hvad betyder f.eks. abstrakt?) Er der tilstrækkelig sammenhæng mellem fagets indhold og undervisningsformer i grundskolen og i gymnasiet? Er der en klar progression? Hvordan kan man konkret arbejde inden for faget med at sikre en progression med hensyn til form og indhold på de to uddannelsestrin? (Ideer til hvad man kunne gøre eller konkrete erfaringer med hvad nogen har gjort for at skabe sammenhæng.) Har I konkrete ideer eller erfaringer fra jeres eget projekt (med problemerne eller med løsninger)? Skriv hovedpointer vedrørende de tre punkter på post-it-sedler, som vi kan hænge op og diskutere ud fra

Dansk 3 grupper i. Lone (Silkeborg), Julie (Næstved), Anne (Tørring), Christian (Næstved), Pia (Tørring) ii. Tine (Silkeborg), Jon (Næstved), Frederik (Tørring), Heidi (Næstved), Lise (Tørring) iii. Helle (Tørring), Eigild (Tørring), Henrik (Sorø), Christian (Tørring), Heidi (Sorø) Engelsk 1 gruppe i. Sophie (Brøndby), Mette (Randers), Ewa (Randers), Bodil (Rybners), Lars (Randers), Mette (Sorø) Matematik 2 grupper i. Anita,(Egå); Martin (Næstved); Henrik Egå; Adrian (Randers); Søren (Randers); Charlotte (Sorø) ii. Anders (Sorø); Lars (Brøndby); Anders (Randers ); Peter (Egå); Gitte (Randers); Anne (Sorø)

Opgaver videre frem Følgeforskningsprojektet bygger på tre typer af empiri: 1.Empiri produceret af skolerne, eksempelvis notater, logbøger, referater o.lign. fra kollegasupervision, projektgruppemøder, evaluering af undervisning, osv. interview, elevprodukter og andet materiale skolerne producerer efter forskergruppens anvisninger skolernes egen mundtlige og skriftlige rapportering undervejs og deres endelige rapportering og selvevaluering 2. Empiri i form af materialer fra skoleprojekterne skolernes projektbeskrivelser (ansøgninger) undervisningsplaner lærer-/elevrettede materialer og -produkter, der udvikles som led i skoleprojekterne 3. Empiri produceret af følgeforskningsprojektet, fx gennem skolebesøg/interviews spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, elever og ledelse

Så derfor vedrørende empiri: Har I: - Revideret jeres projektbeskrivelse? - Eksempler på undervisningsplaner eller - undervisningsmaterialer? - Andre materialer? Har I: - Referater eller noter fra jeres møder, seminarer, observationer - Elevprodukter (stile, posters, andet) Skal I: - Skrive en slutrapport til den 15. juni - Meget gerne svare på vores spørgeskema efter sommerferien - Hjælpe med aftaler på det sidste skolebesøg - Være forberedt på at præsentere erfaringer på slutkonferencen

Slutrapport I vil få nærmere instrukser skriftligt, men rammerne bliver cirka følgende: 5-6 sider Formidlende form med andre lærere som målgruppe Hvad var projektets fokus (problemformulering)? Hvad gjorde I og hvordan fungerede det? Hvad er jeres erfaringer og konklusioner? Hvad vil I anbefale andre at gøre? Samles i en antologi. Vi skriver en tværgående analyse I skal også sende en rapport og et regnskab til ministeriet

Tidsforløb Startseminar 17. september Spørgeskemaer til alle lærere som underviser i dansk, engelsk og matematik på de ni skoler (N 300) Elever i en udvalgt klasse på hver skole Første besøg på skolerne (senest 1. feb.) Første skolekoordinatormøde 4. december Andet skolekoordinatormøde (25. marts 2014 i Sorø) Andet besøg på skolerne (frem til sommerferien) Rapportering fra skoler 15. juni 2014 (Supplerende empiriproduktion) Anden runde spørgeskemaer til de involverede lærere Slutkonference oktober/november 2014

Reklame: Slutkonference om gymnasiefremmede den 23. april på Høje Taastrup Gymnasium Institut for Naturfagenes Didaktik