SFO ens normering: 2 pædagoger på 37 timer, 8 pædagoger på 33 timer, 1 studerende, 1 leder på 37 t der er fordelt på Almen SFO og Special SFO.

Relaterede dokumenter
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO. Navn på SFO SFO Finderuphøj skole Almen afdelingen Basisoplysninger

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO

SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO

Navn på SFO. Egeskovskolens SFO special afdelingen Basisoplysninger. Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 5 18 år

GÆLDENDE FRA Navn på SFO. Egeskovskolens SFO almen afdelingen Basisoplysninger. Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 5 10 år

Mål og indholdsbeskrivelser for SFO

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

- Børn og unges udvikling og læring - Fællesskaber - Sundhedsfremme og tidlig indsats - Forældre - Sammenhæng og udsyn

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Vision, værdier og menneskesyn

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

Mål- og indholdsbeskrivelser i Nordenskov SFO

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Tillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNINGER

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

DUS indholdsplan 2011/12

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

ØRUM SKOLES SFO Gl. Tjelevej 10, 8830 Tjele Tlf.:

Specialklasserne på Beder Skole

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Pædagogiske principper SFO

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Identitet og venskaber:

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Barnets alsidige personlige udvikling

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Tillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNING. Bøgeskovskolens SFO

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

SFOen v/kildegårdskolen

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

ØRUM SKOLES SFO Gl. Tjelevej 10, 8830 Tjele Tlf.:

DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012

Pædagogiske læreplaner isfo

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Velkommen til Kernehuset

Mål og indholdsbeskrivelse Frydenstrand SFO

ÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER Program

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Dueslaget

Mål og indholdsbeskrivelse i Tilsted SFO OASEN

Vuggestuens lærerplaner

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Vi lægger vægt på at hjælpe børnene til at tænke og handle selvstændigt og tage hensyn til andre mennesker og deres følelser.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Allerslev Skole SFO Mål- og indholdsbeskrivelse

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

I Sdr. Bjert har vi følgende plan, inden vi modtager GLO børnene tirsdag, den 3. april 2018:

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

Læreplaner. Vores mål :

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

Fjordbo USFO. Fjordbo holder til i to velfungerende bygninger kun adskilt af en legeplads.

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Kulturelle udtryksformer

Læreplaner for Elverdamsskolen Tølløse SFO.

Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Førskole Formålet med førskolen:

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Transkript:

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO SFO Finderuphøj skole Almen afdelingen Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: Fra 0. til 3.klasse Antal børn i SFO en: 220 sommer 2012 SFO ens normering: 2 pædagoger på 37 timer, 8 pædagoger på 33 timer, 1 studerende, 1 leder på 37 t der er fordelt på Almen SFO og Special SFO. Temaer Børn med særlige behov/særlige forudsætninger: Børn med særlige behov/særlige forudsætninger har ofte brug for ekstra støtte og omsorg for at blive en del af fællesskabet og for at opleve, at de er ligeværdige medlemmer af fællesskabet. Det er derfor vigtigt at have fokus på, hvordan man skal støtte disse børn, så de kan få oplevelsen af, at de er ligeværdige medlemmer i fællesskabet og også får mulighed for læring. at børnene oplever at være inkluderet i fællesskabet i SFO en at børnene møder forskellige læringsrum, og at der er rum og tid til både børneog voksenstyrede aktiviteter. at der et tæt samarbejde med forældrene, og at forældrene oplever medarbejderstaben i SFO'en som en kompetent samarbejdspartner i arbejdet omkring børnenes udvikling. at der er tæt samarbejde med øvrige relevante samarbejdspartnere om børnene i SFO. At der ydes en ekstra indsats for at varetage de yngre børns behov i samdrevne institutioner. Der planlægges, så det enkelte barns behov tilgodeses, og så barnet oplever at hverdagen er overskuelig. Vi tager udgangspunkt i at behandle børn forskelligt, da de som udgangspunkt er forskellige. Der anvendes anerkendende tilgange og anerkendende pædagogik. Personalet anvender en matrix til at kortlægge pædagogens relation til barnet, så vi sikrer, at alle børn har gode voksenkontakter. Der udarbejdes diagram for barnets trivsel og relationer i klassen. 1

Alle børn tilbydes en ny chance. Forældre og personale har en tæt kontakt. Kontakten udbygges, når der er tale om børn med særlig behov. Skolens AKT- medarbejder bruges for at klarlægge børns behov og den fælles indsats i helhedsskolen for at se hele barnet. Den tværfaglige model bruges som handleguide. Alt personalet omkring børnene er forpligtet til at handle, hvis et barn har et særligt behov for hjælp. Relevante samarbejdspartnere inddrages. Der er dagligt samlinger på klasseplan. Her mødes børn med børn. Der er dagligt kontakt mellem børn og klassepædagog. Børn med særlige behov guides og føres ind i relationer, så de kommer styrket ud af relationen. Der arbejdes med forståelse og respekt, så alle i børnegruppen kan føle sig inkluderet. Der, hvor et barn er i fare for at blive ekskluderet, arbejdes der med adfærd og relationer. Et barn med særlige behov har ofte særlige aftaler. Aftalerne kan være i forbindelse med en bestemt adfærd eller fordi, der er specielle behov, barnet behøver dækket. Et barn med særlige behov inddrages i en aktivitet og får en plads på forhånd, hvis det vurderes at være pædagogisk rigtig at gøre. Der planlægges aktiviteter, der specielt er rettet mod et barn med særlige behov, men hvor andre børn også deltager. Der tilrettelægges i mindre grupper, pige/ drenge grupper, eller grupper på tværs af alder. Aktiviteten målrettes, så barnet med særlige behov profiterer af den valgte aktivitet. Der er daglig kontakt pædagoger og lærere imellem. For forældre med et barn med særlige behov er der et udvidet forældresamarbejde. Lektiehjælp Skole og fritid er to vigtige livsarenaer i børnenes liv, og i mange sammenhænge sker der en sammenfletning mellem de aktiviteter, der finder sted i de to arenaer. Eksempelvis oplever børnene, at de møder krav i skolen, som har betydning for børnenes aktiviteter i fritiden. Et meget konkret og håndgribeligt eksempel herpå er lektier. Når børnene befinder sig i SFO en er de i deres fritidsdel, og det derfor vigtigt, at de børn, der har lyst til at lave deres lektier kan få tid, fred og rum hertil i SFO en. Målsætning: At de børn, der har lyst til/behov for at lave deres lektier, kan få tid, fred og rum hertil i SFO en Der stilles et lokale til rådighed, hvor børn har mulighed for ro og koncentration til lektier. Der skabes rammer for plads til lektielæsning i lokalet, men der undervises ikke. Der er valgt en pædagog, som har ansvar for rammerne og brugen af lokalet. Lokalet kaldes for lektiecaféen. Den er åben mandag til torsdag fra 14 til 16. I det daglige kigges der ind i lektiecaféen nu og da.. Idræt og bevægelse Idræt og bevægelse er en stor del af de aktiviteter, der foregår i SFO erne. Med det brede sundhedsbegreb, der tillægger den fysiske udvikling og trivsel en stor betydning for børnenes udvikling, er idræt og bevægelse en vigtig del af de aktiviteter, der foregår i SFO. : At der i SFO en er fysisk rum både ude og inde, hvor der er plads til idræt og bevægelse At støtte børnene til at bevæge sig og dyrke idræt. At der samarbejdes med lokale idrætsforeninger i arbejdet med at fremme idræt og bevægelse for SFO-børn. Vi skaber miljø og fysiske muligheder for leg og bevægelse i nærområdet, på legepladsen og inde i SFO-en. Vi er støttende, afprøvende, motiverende og deltagende. Der introduceres forskellige former for idræt og bevægelse, så der er forskellige tilbud til forskellige børn. 2

Det er vigtigt for os, at børn oplever glæden ved at bevæge sig. Pædagogerne fremstår som rollemodeller, og de er bevidste om eventuelle muligheder for inspiration og uddannelse inden for området. Vi er i 2011 blevet certificeret som Leg og Bevægelses SFO. Pædagogerne henter fortsat inspiration fra kurset. Vi motiverer og rådgiver forældre og børn i valg af fritidsaktivitet. Vi bruger den fritidsvejleder, der er tilknyttet stedet. Der er hver måned flere idræts- og bevægelsesaktiviteter på månedsplanen. Der er hver uge planlagt aktiviteter i hallen. Der er hver uge svømning med en gruppe børn fra 1. til 3. klasse. Der er dagligt udetid for alle børn. Der er i SFO en idébank, hvor personalet kan hente inspiration til leg og bevægelse på stedet. Eksempler på idræts- og bevægelsesaktiviteter i vores SFO: Boldspil, Zumba, Yoga, Bordtennis, Dans, Løbehold, Rulleskøjter, Træklatring, Go-cartløb, Sneleg og kælkning, Stafet og stjerneløb. Skole- og hjemsamarbejdet herunder forældreinddragelse I forhold til den nye forskning om en aktiv familiekultur og vigtigheden af børnenes relationer og fællesskaber er det vigtigt, at SFO en, skolen og hjemmet skaber et fællesskab omkring arbejdet med børnene. for forældresamarbejdet: At SFO aktivt fremmer forældrenes forståelse for betydningen af en aktiv familiekultur. At SFO aktivt understøtter en aktiv familiekultur. At der etableres en formel samarbejdsstruktur mellem SFO, skole og forældre omkring det enkelte barn. At der et tæt samarbejde med forældrene, og at forældrene oplever medarbejderstaben i SFO'en som en kompetent samarbejdspartner i arbejdet omkring børnenes udvikling. Målet for samarbejdet med lærere og skoleledelsen at lærerne og pædagogerne i arbejdet med helhedsskolen har et tæt samarbejde om at opnå fælles mål for børnenes udvikling, så der begge steder er fokus på børnenes både faglige og sociale udvikling. at børnene føler en kontinuitet mellem skolen og SFO'en. at der sker en systematisk udveksling af viden om børnene mellem skolen og SFO. Vi søger en positiv dialog og er i personlig kontakt med forældrene, hvor det at være lydhør og medspiller prioriteres højt. Vi dokumenterer hverdagen gennem foto og intranettet og har i årets løb arrangementer, der understøtter familiekulturen. Vi er opmærksomme på betydningen af, at forældre er optaget af barnets læring. Vi er opmærksomme på, hvis forældre har brug for råd og vejledning og bidrager med konkrete metoder, som kan skabe en forandring. Skolebestyrelsen tager hånd om emner/ temaer, hvor der sker erfaringsudveksling mellem forældre. Der er på skolen udarbejdet en folder om trivsel og forældresamarbejde. På Finderuphøj Skole udarbejdes der hvert år en aftale, som pædagoger og lærere i årets løb samarbejder efter. I aftalen er der lagt op til et tæt samarbejde mellem pædagog og lærer. Der lægges i aftalen vægt på spisning, AKT, klassetrivsel, samarbejde, holddeling, fysisk udfoldelse i samspil med læring og sundhed i bred forstand. Der er tilknyttet en klassepædagog til hver klasse, der følger barnet fra 0. kl. Det er klassepædagogen, der har den daglige kontakt og kommunikationen med forældrene om barnet. Vi opfordrer forældrene til jævnligt at komme og hente deres barn i SFO. Vi prioriterer en tæt kontakt den første tid barnet er i SFO og opfordrer derfor forældrene til at hente deres barn mindst de første 3 måneder. Forældresamarbejde: I løbet af året er der mindst: 2 x forældremøder for hele klassen. 3

I 0-2 kl. 2 samtaler om det enkelte barn i løbet af året. I 3.kl. 1 samtale om året, hvor pædagogen deltager. Arrangementer, der understøtter familiekulturen i årets løb: Kaffedage. Velkomstarrangement i september/ oktober måned. Teaterforestilling opført ved årets teater festival. Julearrangement. Loppemarked, købe- sælge- byttemarked for børn. Forældremøder og forældresamtaler i løbet af året, hvor både pædagog og lærer deltager. SSP-konsulentbesøg, der fortæller om det vigtige forældrearbejde. VIP-forældre i klasserne. Dokumentation af hverdagen. Foto på digital skærm. Udstilling af produkter. Børns tegninger. Kommunikation på intranet. Indlæg i skolebladet Vestenvinden Andet Samarbejdet med lærere og skoleledelsen Der er dagligt kontakt mellem lærer og pædagog, hvor der overleveres informationer omkring det enkelte barn. Pædagogerne deltager gennemsnitlig 5 timer ugentlig i undervisningen sammen med en lærer. Der aftales særlige indsatsområder til gavn for klassen og det enkelte barn med fokus på barnets og klassens trivsel og udvikling. Pædagoger og lærere er fælles om at understøtte det enkelte barn i klassen både fagligt og socialt og deltager sammen i forældresamtaler og forældremøder. Der afholdes i årets løb møder på forskellige plan, pædagoger og lærere imellem. Pædagoger og lærere samarbejder om fælles lokale. Der samarbejdes i årets løb om at holde fælles arrangementer som skolefest, børnejulefrokost og fastelavnsfest. Der er et tæt samarbejde mellem SFO ledelsen og skoleledelsen. Kultur og natur Det er vigtigt, at børn får forskellige oplevelser og udfordres i forskellige sammenhænge og i forskellige arenaer. Det kan fx ske i mødet med naturen, mødet med andre kulturer, museumsoplevelser osv., der udfordrer børnenes forståelse af verden og udvider deres syn på verden. Målsætning At børnenes opfattelse af verden udfordres i SFO en via kultur- og naturoplevelser. Vi tilrettelægger ture ud af huset, hvor der lægges vægt på læring om naturen, og hvor der er mulighed for iagttagelse og for at eksperimentere. Vi har et samarbejde med andre SFO-er og med nabo institutioner i lokalområdet. Her styrkes børnenes oplevelse af mangfoldighed og respekt for det, der er anderledes. Børnene oplever glæden ved gentagelsen af at få og komme på besøg. Vi videregiver de almindelige danske traditioner. Vi arbejder med at udvide børnenes kendskab til forskellige kulturer. Vi vælger en kultur, der findes i huset, andre lande, eller andre egne af DK. Der tilrettelægges ture ud af huset til A-huse, Borgvold og i lokalområdet. Der er udflugter til museum og andre kulturindslag. De lægges i løbet af året ind i månedsplanen. Der er leg med mudder, i sne, på køretøjer, i sandkasse eller ved bålhuset. Vi går på jagt efter fuglestemmer, edderkopper og andre dyr. Legen er spontan eller planlagt af pædagogerne. Vi forbereder og opfører hvert år et teaterstykke med en gruppe børn. Vi har en inspirerende og udfordrende legeplads. Vi bruger vandhullet, tudsesøen og skoven i den omkringliggende natur. Vi har et samarbejde med vores nabo Ekkohøj. De besøger os en gang årligt, og vi bliver inviteret af dem til bowling en gang om året. Der afholdes hvert år Fritterfestival i Grusgraven tilrettelagt af flere SFO-er. Den almindelige danske tradition for højtider videregives gennem værksteder, 4

hvor der produceres ting, der hører højtiden til. Vi fortæller om kulturen / traditionen. Til jul er hygge og overraskelse i centrum. Den fejres med børnejulefrokost, bagning og andre juletraditioner. Fastelavn fejres med tøndeslagning og udklædning. Til påske laver vi påskeværksteder. Når vi arbejder med at udvide børns kendskab til forskellige kulturer, sætter vi fokus på: Ritualer /traditioner, madlavning, beklædning. kunst, musik og sprog. Der afholdes mindst en kultur- dag om året og et forløb med et tema udendørs. Børn inddrages i beslutningsprocessen, for eksempel i forhold til aktiviteten og udførelsen af den. Når det er muligt, inddrages børnenes sociale netværk. Børns fællesskaber og venskaber Den nyere forskning omkring inkluderende fællesskaber viser, at det er i de sociale relationer i de inkluderende fællesskaber, at børnene lærer og udvikler sig. Derfor er det vigtigt, at hver enkelt SFO forholder sig til, hvor man støtter op om børns fællesskaber. : At SFO støtter op om børnenes fællesskaber. At alle børn i SFO er skal have venskaber. Vi arbejder på, at alle børn har venner og er en del af et fællesskab. Vi skaber plads og rum til, at børn kan indgå i sociale relationer på eget initiativ og pleje de venskaber, de har. Vi lærer børn om regler og normer i samvær. Vi etablerer fællesskaber, hvor børn kan lytte til hinanden, udtrykke empati og respekt for hinanden. Pædagoger og lærere samarbejder om børns trivsel. Pædagogerne hjælper barnet til at skabe relationer til andre børn. Det sker gennem planlagte aktiviteter, hvor barnet er sammen med andre i mindre eller større grupper. Vi samarbejder med forældrene og lærere om legeaftaler og legegrupper. Der er ikke altid planlagte aktiviteter. Vi forstyrrer helst ikke en spontan leg med regler. Venner kan være sammen i aktiviteter, eller de skilles for at styrke deres relationer. I alle klasser holdes der dagligt en samling, hvor der er mulighed for at styrke: samvær, omgangstone, fællesskab og venskaber. Vi arbejder på, at der hvert år udarbejdes et diagram for klassetrivsel. Diagrammet omhandler blandt andet børns relationer og venskaber. Pædagoger og lærere er dagligt i kontakt angående børns trivsel. Sprog og læselyst Sprog og læselyst er vigtig, da det er gennem sprog og læselyst, at børnene tilegner sig vigtige kommunikationsredskaber, der giver dem mulighed for at udtrykke følelser og behov samt at forstå andre. Det er derfor vigtigt, at der i SFO er fokus på udviklingen af børnenes sprog og læselyst. At SFO understøtter udviklingen af det enkelte barns sprog og læselyst, så barnet: o Udvikler en følelse af at forstå sig selv og andre o Udvikler evnen til at give udtryk for meninger, følelser og behov Vi lytter til børns fortællinger og historier. Vi viser interesse og understøtter barnets virkelighed. Vi understøtter børn i deres sprog og læselyst, igennem aktiviteter, traditioner og oplevelser, som inspirerer barnets læselyst, udtryksform og ordforråd. Vi bruger kommunikation /sprog, når vi løser konflikter og til at skabe kontakt /venskaber med. Vi formidler aktiviteter gennem børnetavler og fotoskærm /visuel stimulering. Vi sætter ord på følelser og behov. Pædagogerne er rollemodel for barnet via deres egen brug af sproget. 5

Vi støtter børns i sprog og læselyst igennem følgende aktiviteter: Teater Sang og musik Højtider Daglige samlinger med klasserne Klasseråd Højtlæsning Lektiecafe Kulturdage /emneuger SFO avis Vi udskifter jævnligt alle bøger fra hovedbiblioteket og har hyggehjørner med mulighed for at fordybe sig i bøgerne. Vi understøtter børn i at læse og skrive selv. Vi accepterer ikke grimme ord, vi stopper børn i at bruge den form for ord, når vi møder det. Vi arbejder med de sociale spilleregler og med børnegrupperne, når det er påkrævet. Vi går ind i konfliktløsning og lærer børnene at bruge sprog frem for fysik i konflikter. Glidende overgange Langt de fleste børn modtager et dagtilbud, inden de når skolealderen, og mange børn modtager fra og med 4. kl. forskellige klubtilbud. Mange børn oplever en grad af utryghed ved overgangen fra dagtilbud til SFO og igen ved overgangen fra SFO til klubtilbud. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på overgangene herunder sikring af udveksling af relevante oplysninger om det enkelte barn, der kan lette overgangene. At der sker et tæt samarbejde mellem dagtilbud og SFO, så man sikrer, at den pædagogiske indsats bygger på det samme grundlag, og at man får udvekslet viden om arbejdsmetoder, indsatsområder m.m. At der med henblik på at sikre glidende overgange udarbejdes en procedure for: o Samarbejdet omkring overgangen fra Dagtilbud til SFO herunder, hvordan man sikrer udveksling af relevante oplysninger om det enkelte barn. o Samarbejdet omkring overgangen fra SFO til klubtilbud herunder, hvordan man sikrer udveksling af relevante oplysninger om det enkelte barn. At børnene føler tryghed ved overgangene. Der er i årets løb planlagt besøg og samarbejde med klubben. Der samarbejdes mellem børnehave og skole/ SFO i lokalområdet. At børn og forældre oplever skiftet mellem børnehave og klub trygt, og at der er en åben dialog mellem pædagoger og forældre. Udslusning af 3.kl til klub SFO besøger klubben, spontant og planlagt i årets løb. Der er klubdage for 3. klasses børn inden klubstart, alle børn fra hele årgangen er med på besøg i klubben 3 dage. Klubben deltager i skolefesten. SFO inviter klubben på besøg hvert efterår. Der er besøg i årets løb med forskelligt indhold. Modtagelse af børnehavebørn til skolen: Åbent hus for de nye skolebørn inden skolestarten. Informationsmøde/ den første time hvor børn og forældre bliver inviteret. Børnene møder klassekammerater, pædagoger og børnehaveklasselærere. Der er informationer fra ledelsen til forældrene til samme møde. Kommende skolebørn er med i skole sammen med pædagoger fra børnehaven i det forår, de skal starte i skole om sommeren. Forløbet er forberedt i samarbejde med børnehaverne i lokalområdet. Der udleveres informationshæfte til alle hjem i sommerferien inden skolestart i 0. klasse. I en eventuel overleveringssamtale mellem børnehave og skole deltager forældrene, børnehaveklasseleder og skolepædagog. Der er fælles møder mellem børnehaverne i lokalsamfundet og skolen i årets løb. 6

Ved skolestart opfordrer SFO en de nye 0. klasser til at starte i SFO inden skolen starter, hvis SFO har åbent ugerne inde skolestart. I SFO er der billeder hængt op af de nye børn inden skolestart. Personalet går med navneskilt den 1 måned, og der er en fotoramme i SFO med billeder af personalet. Der planlægges særlige aktiviteter for 0. klasserne i skolestartsfasen. Der er en tæt kontakt til de nye forældre i den første tid, og vi opfordrer alle forældre til at hente deres barn i SFO de første 3 måneder. Læring via leg Der foregår læring gennem leg, da børnene gennem leg indgår i sociale relationer med andre børn. Børn udvikler derfor forskellige evner som fx forhandlingsevner, samarbejdsevner og organisationsevner gennem leg. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at SFO erne forholder sig til, hvordan man gør det muligt for børnene at deltage i både spontane og planlagte lege, så der er en balance mellem børnestyrede og voksenstyrede lege/aktiviteter. Det er på den ene side vigtigt, at børnene oplever, at de kan være aktører i eget liv, og at de ved at tage initiativ kan påvirke de sociale fællesskaber, de indgår i, mens det på den anden side er vigtigt, at de voksne igangsætter lege, hvor børnene leger sammen med andre, end de er vant til, og hvor de får udvidet deres horisont gennem nye lege. At der skabes plads og rum for børnestyrede aktiviteter, At der igangsættes voksenstyrede aktiviteter, der udvider børnenes horisont, og hvor der kan udvikles nye fællesskaber. At der arbejdes på at udvikle barnets kompetencer gennem leg. Vi har aktiviteter, der tilgodeser forskellighed. Aktiviteterne udvikler, udfordrer og styrker børn kropsligt og socialt. Vi søger balance mellem det spontane og de pædagogstyrede aktiviteter. Vi har en struktur, der udvikler børns kendskab til demokratiske værdier. Vi tilrettelægger aktiviteter, hvor børn bliver udfordret på deres udviklingstrin, og vi er opmærksomme på, hvornår barnet er klar til næste skridt. Pædagogerne bruger deres faglighed i alle sammenhænge. De giver børns frie leg næring og inspiration gennem tilførsel af ny viden og nye erfaringer. I SFO er hver klasse medbestemmende om SFO aktiviteter, der afholdes klasseråds møde hver måned. Pædagogerne tilføjer voksenstyrede aktiviteter. Det kan være nye aktiviteter, der introduceres eller traditioner, der vedligeholdes. Det planlægges, at der er tid til fordybelse i et emne med større og mindre grupper børn. Der udarbejdes en månedsplanen der udsendes til alle forældre på intranettet. Der tilrettelægges aktiviteter i mindre grupper med henblik på udvikling af deltagerne i gruppen eller af et enkelt barn. I nogle sammenhænge sammensætter personalet grupperne, i andre tilfælde vælger barnet selv. Grupperne sammensættes efter alder, køn og på tværs af alt. Vi har daglige samlinger i alle klasser med klassepædagogen, hvor der er mulighed for at lytte, fortælle og at videregive informationer. Der er flere rum indrettet med plads til fordybelse på eget initiativ Eksempler Legohjørne. Læsehjørne. Sofagrupper. Puderum. Klodser og dyr. Dukker. Reoler med tilgængelige spil, der er spændende og udviklende. Pædagogerne tilbyder sig med hjælp og inspiration, når det er brugbart for børnene. Pædagogerne er aktive, viser glæde og motiverer børnene i aktiviteterne. Vi vægter, at udearealet benyttes til både børns frie aktiviteter og til pædagogstyrede aktiviteter. Eks. på aktiviteter i vores SFO: Tema / kulturdage. Teater. Udeliv. Værksteder. Svømning. Skovstratego. Rollespil. Yoga. Sport og leg i hallen. Madlavning. 7