Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et ressourcecenter. Ressourcecentrets konsulenter skal ud fra indsigt i det enkelte barns funktionsvanskeligheder vejlede lærere og pædagoger i de metoder og materialer, der bedst kompenserer barnets vanskeligheder. Hvor står vi: Ishøj og Vallensbæk Kommune oplever i disse år et sandt boom i antallet af børn og unge som får diagnosen ADHD og Asperger Syndrom. Sammen med diagnosen følger ofte børnepsykiatriens specifikke forslag til kommunerne om behandlingsformer og institutioner. Men mange normaltbegavede børn og unge med ADHD og Asperger Syndrom hører ikke oplagt til hverken i en folkeskole eller i en specialskole. De er såkaldte Gråzonebørn, som med den rette støtte og specialpædagogik, vil kunne profitere af at blive i normalt skoledaginstitutionsregi. Dette fordrer dog en mere koordineret indsats i form af rådgivning og vejledning til de lærere og pædagoger i Ishøj og Vallensbæk Kommune, som i deres daglige arbejde varetager undervisningen af denne børne- og ungegruppe. Det skal fx tydeliggøres, at det ikke er diagnosen, men derimod barnets funktionsvanskeligheder, der er afgørende for hvilken foranstaltning, der sættes i værk. Baggrund: Flere børn end nogensinde går i specialskole, i specialklasse eller får en vidtgående og særligt tilrettelagt undervisning i den almene folkeskole. Årsagen til dette er blandt andet, at der de sidste 10 år er sket en eksplosiv stigning i antallet af børn og unge, som henvises til udredning i børne- og ungepsykiatrien. Særligt andelen af børn og unge, der får diagnosen ADHD, (Attention-Deficit-Hyperactivity-Disorder) er steget voldsomt. Kendetegnende for denne diagnose er, at børnene ofte er normaltbegavede; men har forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet, dvs. en kognitiv funktionsnedsættelse, som blandt andet giver barnet vanskeligheder mht. at opfatte, fortolke, huske, planlægge og orientere sig. Diagnosen stilles sædvanligvis i 5-6 års alderen, men der er pt. stærke 1
indikationer på, at børne- og ungdomspsykiatrien fremover vil diagnosticere børn fra 3 års alderen og opefter, hvorfor vi må formode, at vi fremover får flere børn med denne diagnose i vores daginstitutioner. Hyppigheden af ADHD blandt skolebørn er omkring 3-7 %. Det betyder, at der i gennemsnit er ét barn med ADHD i hver skoleklasse. I børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark udgør børn og unge med diagnosen ADHD cirka 12 % af alle diagnosticerede. Blandt de 15 børneog ungdomspsykiatriske centre i Danmark er der stor variation i antallet af børn og unge, der får diagnosen ADHD. I perioden 2004 til 2007 udgjorde ADHD således kun 3 procent af alle diagnoserne i børne- og ungdomspsykiatrien i Esbjerg, mens de i Augustenborg udgjorde 29 procent. Ud over ADHD kernesymptomerne, har 60 % af disse børn en eller flere sidediagnoser heriblandt Asperger Syndrom, Tourette, Unipolar og Bipolar lidelse, Angst, OCD, indlæringsvanskeligheder, oppositionel adfærdsforstyrrelse, antisocial personlighedsforstyrrelse etc. En problematik, der også gør sig gældende for børn med Asperger Syndrom. Børn og unge med ADHD og Asperger Syndrom har svært ved de krav og forventninger, der i dag stilles til elever i folkeskolen om socialt samspil, gruppearbejde, fleksibilitet, løs skemastruktur og ansvar for egen læring, hvilket formentlig er en væsentlig årsag til, at de i højere grad end tidligere, hvor folkeskolens rammer var mere faste og forudsigelige, skiller sig ud, bliver opdaget og får en diagnose. Uanset deres begavelse udnytter disse børn sjældent deres intelligens fuldt ud. De er, pga. deres overfølsomhed over for støj, uro, andre børn, skiftende lærere og andre distraherende ting, ukoncentrerede og lette at aflede. De har en generende indre uro, som forværrer deres uopmærksomhed, og gør det svært for dem at komme i gang med skolearbejdet, få det gjort færdigt og komme videre. Endvidere er de, pga. en mangelfuld indre styring, vanskelige at motivere for det kedelige skolearbejde, og indlæringen kan yderligere forværres af barnets manglende selvværd, oppositionelle adfærdsforstyrrelse, manglende opbakning hjemme fra, manglende samarbejde mellem hjem og skole og ikke mindst lærernes udeladelse af den rette specialpædagogik. Nuværende situation: 2
Som en konsekvens af, at flere børn og unge diagnosticeres, oplever vores lærere og pædagoger i den almene folkeskole og i vores daginstitutioner oftere og oftere, at de skal inkludere disse børn. Succesfuld inklusion fordrer, at lærere og pædagoger er kvalificeret til at løse opgaven. Dvs. kender til baggrunden for funktionsvanskelighederne, og kender til kompenserende strategier og pædagogiske metoder. Når lærere og pædagoger oplever, at de ikke kan forstå barnets særlige indlæringsstil og adfærd, dvs. ikke oplever sig kompetente, lykkes inklusion og rummelighed ikke. Som det er tilfældet nu, oplever mange forældre, at barnets vanskeligheder ikke fører til ændrede pædagogiske og undervisningsmæssige tiltag. Årsagen til dette er, at vores lærere og pædagoger ikke har den nødvendige viden eller erfaring omhandlende disse børns specifikke handicap og behov. Ofte er der også tale om en decideret diagnoseangst blandt lærerne, dvs. frygten for at handle i modstrid med barnets behov, hvilket yderligere hæmmer inklusionen. Så I stedet for at arbejde med inklusion af barnet i den fælles undervisning og det sociale miljø i klassen, opleves diagnosen ofte af såvel forældre, lærere og pædagoger, som en endelig og længe ventet blåstempling af retten til et specialiseret undervisningstilbud. Hvad skal vi gøre: Ud fra princippet om mindst muligt indgribende foranstaltning først samt nærhedsprincippet bør visitationen af Gråzonebørnene til specialskoler og specialklasser være undtagelsen, som kun anbefales i de tilfælde, hvor det klart er demonstreret, at undervisningen i de almindelige klasser ikke opfylder børnenes uddannelsesmæssige og sociale behov, eller når særlige hensyn til det pågældende barn eller de øvrige børn kræver det. Dette fordrer ikke bare en generel holdningsændring men også en markant anderledes ressourceprioritering. Ud over den psykolog bistand, som skolerne allerede benytter, skal den specialpædagogiske bistand i normalsystemet opprioriteres, så lærere og pædagoger kan hente viden og støtte om, hvad de kan gøre, når de oplever at mangle pædagogiske redskaber over for børn og unge med særlige behov. 3
For at understøtte et inkluderende læringsmiljø, hvor børn med funktionsvanskeligheder i højere grad søges fastholdt i normalsystemet ud fra en undervisning tilpasset deres specifikke behov, bør vi etablere et ressourcecenter for inklusion af børn og unge med vanskeligheder inden for opmærksomhed og impulsivitet børn samt børn og unge med Asperger Syndrom, dvs. et mindre beredskab af rådgivere bestående af mere professionelle specialundervisningslærere med relevant efteruddannelse. I opstartsfasen vil dette kunne opbygges og varetages af 1½ medarbejder fra PPR, som betjener skolerne i Ishøj og Vallensbæk Kommune. Medarbejderne vil fungere som konsulenter og har til opgave at servicere skolerne med råd og vejledning. Konsulenternes primære arbejdsfunktion er at yde: Hjælp til forståelse af elevens specifikke handicap Hjælp til at informere på flere niveauer lærere, klassekammerater, forældre, pædagogisk personale, ledelse og barnet selv Hjælp til udarbejdelse af handleplaner Hjælp til at lærerne kan håndtere undervisningen af et barn med en opmærksomhedsforstyrrelse Hjælp til at lærerne får skabt et visuelt struktureret undervisningsmiljø Hjælp til at lærerne får udarbejdet systemer og værktøjer, som støtter barnet i timerne Hjælp til at strukturere systemerne i skolen og fritidsordningen, så der opnås en sammenhængende og ensartet struktur til hjælp for barnet Hjælp til ideer til særlige undervisningsmaterialer Hjælp til ideer til frikvartersaktiviteter, der dæmper problemerne omkring barnet På baggrund af observation i klassen og i samarbejde med lærerne udarbejdes en plan for, hvordan lærerne med udgangspunkt i det enkelte barns funktionsvanskeligheder og med inddragelse af specialpædagogiske hjælpemidler bedst griber opgaven an. Hvor hovedindsatsen det første år er ude i klasserne med konkrete sager, det vil sige det eksemplariske kombineret med løbende vejledning af lærere og pædagoger, bør der på sigt arbejdes med at udvikle den enkelte skoles egne kompetencer gennem vidensdeling og efteruddannelse, således at rådgivernes arbejde bliver stadig mere konsultativt. 4
Udmøntning 1. år: 1. trin: Der etableres 4 inspirationskasser (emnekasser) omhandlende inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser samt børn og unge med stereotyp og ufleksibel adfærd. Inspirationskasserne indeholder materialer, der fremmer forståelsen for de funktionsvanskeligheder et barn / ung med ovennævnte diagnoser har. Kasserne vil også indeholde konkrete specialpædagogiske hjælpemidler, herunder timetimere, sensopuder, antistressbolde, sensotrainere, sækkepuder, høreværn, ideer til belønningssystemer, registreringsark m.m. Lærer og pædagoger har mulighed for at låne kasserne til gennemsyn, således at de kan afprøve de konkrete hjælpemidler. Kasserne lånes for 1 måned ad gangen, og udlån administreres af konsulenterne i ressourcecentret. (Pris ca. 14.000 kr.) 2. trin: Indsatsen vil i første omgang være koncentreret om de elever, der har diagnosen ADHD eller Asperger Syndrom, og som er inkluderet i den almene undervisning enten med eller uden støttetimer. Tilbuddet vil bestå i konkret vejledning i specialpædagogiske redskaber og metoder til de lærere, der varetager undervisningen af disse elever. Formålet er gennem vejledning at sikre, at elevens funktionsvanskeligheder kompenseres blandt andet gennem lærernes brug af klare instrukser såvel mundtligt som visuelt, at opgaverne er tilpasset elevens forståelses- og færdighedsniveau, at aktiviteter så vidt muligt er tilrettelagt, så de sikrer elevens oplevelse af succes, samt at der arbejdes med klare overgange fra aktivitet til aktivitet. Konsulenterne laver opsøgende arbejde, dvs. tager kontakt til de lærere, der har elever, (kendt i PPR regi), med ovennævnte diagnoser med henblik på at afklare behovet for vejledning. 3. trin: Lærerne til de elever, der er indstillet til udredning i børnepsykiatrien, og hvor det er psykologens formodning, at barnet efter endt udredning får en ADHD eller Asperger diagnose, orienteres af psykologen om muligheden for vejledning i perioden op til udredning. Tilbuddet vil ligesom i ovenstående bestå i konkret vejledning i specialpædagogiske redskaber og metoder til de lærere, der varetager undervisningen af disse elever. Formålet er gennem vejledning at sikre, at elevens funktionsvanskeligheder kompenseres blandt andet gennem lærernes brug af klare instrukser så- 5
vel mundtligt som visuelt, at opgaverne er tilpasset elevens forståelses- og færdighedsniveau, at aktiviteter så vidt muligt er tilrettelagt, så de sikrer elevens oplevelse af succes, samt at der arbejdes med klare overgange fra aktivitet til aktivitet. Gennem et tidligt vejledningsforløb vil lærerne opleve, at barnet med de rette kompenserende hjælpemidler vil kunne inkluderes i klassen, og de vil i højere grad kunne gøre brug af børnepsykiatriens vejledning på netværksmødet, eftersom de allerede er bekendt med arbejdsmetoderne. Endvidere vil et tidligt vejledningsforløb øge muligheden for, at forældrene fortsat ønsker deres barn inkluderet i den almene undervisning efter endt udredning, således at vi undgår udskillelse til de dyrere specialklasser og specialskoler. Udmøntning 2. og 3. år: Der arbejdes fortsat med de to målgrupper fra 1. år; men ressourcecentrets opgaver retter sig nu også mod: 1. trin: en stor del af især vores små drenge i alderen 6 9 år opleves som så forstyrrende i deres opmærksomhed og adfærd, at lærerne overvejer muligheden for en eventuel opmærksomhedsforstyrrelse. Når tiltag på skolen i form af blandt andet AKT lærerens vejledninger er afprøvet, og eleven har været vendt på konsultativt møde, kan psykologen tage kontakt til inklusionskonsulenterne med henblik på en vurdering af behovet for et vejledningsforløb. Skønnes elevens uopmærksomme adfærd at bero på psykosociale problemstillinger frem for egentlige kognitive dysfunktioner falder han / hun ikke inden for målgruppen. Ved at sætte tidligt ind med vejledning til disse lærere, kan viden om og anvendelse af kompenserende pædagogik muligvis dæmpe det voldsomt stigende ønske om diagnosticering samt lette presset på vores psykologer. 2. I samarbejde med skolens ledelse udvælges 1 person på hver skole, som ønsker at dygtiggøre sig inden for specialundervisning. Sammen med ressourcecentrets konsulenter udarbejdes en relevant kursusrække, som sikrer, at den valgte lærer får de nødvendige kompetencer til på sigt at bistå egen skole med råd og vejledning. Konsulenternes opgave er at yde sparring til de udvalgte lærer, sikre en konstant opdateret viden inden for området, planlægge samarbejdsfora med de øvrige skolers ressourcelærere etc. 6
Konklusion: Vi skal fremover i højere grad kunne inkludere børn og unge med ADHD og Asperger Syndrom i den almene undervisning. Dette kræver, at der skabes et ressourcecenter bestående af specialiserede specialundervisningskonsulenter, som kan bistå skolerne med råd og vejledning. Formålet er, gennem positive praksiseksempler, at opøve skolernes egne kompetencer ved at vække lærernes lyst til at dygtiggøre sig inden for det specialpædagogiske område. Eftersom vores lærere ofte er forpligtet i flere klasser, må det forventes, at hvert vejledningsforløb har en positiv og afsmittende effekt ud over den konkrete sag. Børn, der ikke er diagnosticeret, men har funktionsvanskeligheder inden for opmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet, vil med en tidlig indsats i form af kompenserende specialpædagogiske hjælpemidler i højere grad kunne indgå i undervisningen og derfor muligvis ikke udskilles til diagnostik. Forslag til videre foranstaltninger: 1. Ofte vil forældrene til disse børn også have behov for vejledning i, hvordan de bedst muligt støtter barnet i forhold til lektielæsning, så barnet ikke sakker unødigt bagud. Ressourcecentrets konsulenter kan i samarbejde med forældrene udarbejde strukturer, der letter lektielæsningen i hjemmet. 2. Da undersøgelser viser, at en tidlig og forebyggende indsats beroende på anerkendelse af barnets funktionsvanskeligheder og iværksættelsen af kompenserende strategier er afgørende for, hvilke sidediagnoser barnet senere udvikler samt dets mulighed for at blive i normalregi, vil det være hensigtsmæssigt, at konsulenterne på sigt også får tid til vejledende opgaver i vores daginstitutioner, således at den rette pædagogik og handicapforståelse implementeres så tidligt som muligt. Ressourcer: Formålet med at oprette ressourcecentret er på sigt at øge støtten i form af vejledning til skolerne, at undgå en yderligere stigning i antallet af elever, der ikke kan rummes i den almene folkeskole. De økonomiske midler til oprettelse af ressourcecentret tages ud af den samlede ramme for specialundervisning. Et egentligt fald i antallet af elever visiteret til segregerede tilbud vil, med ressourcecentrets opstart i foråret 2011, kunne måles i skoleåret 2011-2012. 7
PPR Center Ishøj Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj Telefon 43 57 74 10 8