Læreplaner for Vuggestuen Fuglegården, 2010.
DE OVERORDNEDE RAMMER FOR FUGLEGÅRDENS PÆDAGOGIK Lov om Social Service Gentofte Kommunes Børn og Unge Politik (de 5 værdier) Visionen for Børn og Forebyggelse Fuglegårdens værdier 8. Kommunen fastsætter mål og rammer for dagtilbudenes arbejde som en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og af den forebyggende og støttende indsats over for børn, herunder børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med andet behov for støtte. Stk. 2. Dagtilbudene skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og støtte det enkelte barns tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbudene skal give muligheder for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at stimulere barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, samt give barnet rum til at lege og lære og til fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for udforskning af omgivelserne. Stk. 4. Dagtilbudene skal give børn mulighed for medbestemmelse og medansvar og som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber. Stk. 5. Dagtilbudene skal medvirke til at give børn forståelse for kulturelle værdier og for samspillet med naturen. 8a Det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan for [ ] aldersgruppen 3 år til skolealderen, der giver rum for leg, læring og udvikling [ ] Stk. 2: Den pædagogiske læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af børnegruppen beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder. Herudover skal der beskrives, hvordan udsatte børns læring understøttes. Læringsmålene er fælles overordnede mål for, hvilke kompetencer den pædagogiske læreproces i dagtilbuddet skal lede frem imod, jf. stk. 1. Socialministeren fastsætter nærmere regler for indhold af og overordnede mål for læring i dagtilbuddene. Stk. 3: Dagtilbuddets forældrebestyrelse samt kommunalbestyrelsen godkender den pædagogiske læreplan. Læreplanen skal evalueres årligt af forældrebestyrelsen i dagtilbuddet med henblik på eventuel revision. Børn og unge skal have ansvar og medbestemmelse Børn og unge har ret til en alsidig udvikling Børn og unge har brug for synlige og tydelige voksne Mangfoldighed i børns liv Sunde børn og unge leger, lærer og lever bedre Børn og Forebyggelse skal sikre de bedste udviklingsmuligheder for børn og unge, samt medvirke til at børn og unge med særlige behov og deres familie får de mest optimale tilbud indenfor de fastlagte servicerammer. FAMILIEN: Fuglegården er familieorienteret. Vi mener at børnene er forældrenes, og at det er vores opgave at skabe trygge rammer for både børn og forældre. Vi lægger vægt på at Fuglegården er et sted hvor hele familien føler sig trygge og velkommen. Vi søger at skabe en god kontakt til forældrene, at udvise ægte interesse og empati overfor familiens situation, at lytte og tage ved lære af det forældrene har at bidrage med, og at rådgive og lære fra os af vores egen viden og erfaring. DET ENKELTE BARN: Det er vores mål at møde og rumme barnet som det er, med både svage og stærke sider. Vi stræber efter at give hvert enkelt barn tid og opmærksomhed, så vi gennem vores nærvær og omsorg støtter barnets i dets udvikling mod selvværd, selvtillid, og selvstændighed. Vi ruster dem til børnehaven. SOCIAL UDVIKLING: I Fuglegården har den sociale udvikling høj prioritet, da børnene skal kunne begå sig i et samfund hvor sociale kompetencer synes at være en
forudsætning for succes. Vi ser det som vores vigtigste opgave at støtte børnene i at udvikle gode relationer, konflikthåndtering, empati, fantasi og rummelighed. Vi tilstræber en ikke-aggressiv omgangsform blandt børn og voksne. PERSONALETS KOMPETENCER: I Fuglegården lægger vi vægt på at have et engageret personale der er i faglig udvikling og pædagogisk debat. Vi er en personalegruppe med forskellige kompetencer. Vi sætter pris på at udføre vores arbejde i en stemning af humor, spontanitet og arbejdsglæde. Vores fokusområde i år er SPROG. De 6 temaer INSTITUTIONSKULTUR: Fuglegården er et sted med mange gode traditioner: Udeliv, ture ud af huset, interesse for naturen, tilbagevendende fester, fejring af højtider og andre aktiviteter. Dette mener vi, er med til at give os en stabil, genkendelig profil overfor vores brugere, både børn og voksne, såvel som vores samarbejdspartnere. I år har vi valgt at lægge vægt på Sproget, da vi i børnegruppen i år har både børn som har brug for ekstra hjælp, men også børn som er enormt dygtige og derfor kan nå rigtigt langt sprogmæssigt. Så på alle niveauer er det et oplagt fokusområde. Socialministeren har, jf. 8a, stk. 3, defineret 6 temaer i børn liv, indenfor hvilke institutionerne skal tilbyde læring. Personlig kompetence: Identitet, selvværd, selvtillid, mod, nysgerrighed, følelsesliv, børnehave-klar, fantasi og kreativitet. Sociale kompetencer: Relationer, samspil, adfærdsregler, tolerance, børnehave-klar og konfliktløsning. Sprog: Kommunikation, ordforråd, sætningsopbygning, litteratur, sange, og fantasi. Krop og bevægelse: Kropskendskab, bevægelsesglæde, grov- og finmotorik, sund mad, frisk luft, selvkontrol og udvikling af sanserne. Naturen og naturfænomener: Viden om, respekt for og glæde ved naturen, årstider og nat/dag. Kulturelle udtryksformer og værdier: Egen kreativitet, kulturkendskab, historie, traditioner, respekt og interesse. Dokumentation i Fuglegården Vi skriver hver dag ned hvad vi laver, i dagbøger og på whiteboard tavler. Ved særlige lejligheder tager vi billeder, som bliver hængt op. Når vi er kreative udmunder det i børnenes produkter, som vi enten hænger op eller giver dem med hjem. Vi benytter også meget af opslag, både på whiteboards ne og på opslagstavler, så alle kan følge med i hvad der sker(både her i vuggestuen, men sommetider også på det pædagogiske felt). Det er også en god tradition at alle sender postkort til vuggestuen når de er ude og rejse, dem gemmer vi og hænger op.
1. Personlig Kompetence lærings mål: - At turde overskride grænser - At være sammen med nye mennesker - At sige til og fra - At føle sig forstået - At acceptere begrænsninger - At forstå egne følelser Læringsproces: - Opleve forskellige legepladser med pædagogerne - Opfordringer og støtte fra pædagogerne - Opleve nye mennesker fra sikker base - At sætte ord på barnets følelser - Empati "Jeg kan godt forstå, at du er bange, ked af det, gal etc. men.. " - Vi er opmærksomme på de stille og tilbageholdende børn, samt de larmende børn. Handlemåde: Vi støtter og giver en "hjælpende hånd og prøver at opfordre barnet til at deltage i aktiviteterne. En anden måde at støtte på kan være ved at finde det sårbare barn stærke side(r) og inddrage de andre børn i aktiviteten(skabe social kontakt). De voksnes kompetencer: At den voksne deltager aktivt, den voksne "tør", støtter og er opmærksom.
2. Sociale Kompetencer Lærings mål: - At gøre barnet parat til børnehave - At lære at indgå venskaber - At lære konfliktløsning - At kunne begå sig i "samfundet" - At lære parallellege - At lære at indgå i et større fællesskab - Almindelige adfærdsregler Læringsproces: - Voksenstyrede lege, f.eks. boldspil - Opfordringer til at hjælpe hinanden - Oprydning - Formidle kontakt - starte lege op - Respekt for andre -"Skærme" god leg. De voksne lærer børnene at respektere - andres leg; må ikke ødelægge eller drille andres leg. - Besøg hos hinanden - Tage på dagsture, i byen eller i biografen - Gå i trafikken Sårbare børn: - Går i konflikt - Svært ved at indgå i fællesskab - Svært ved at kommunikere (minus sprog) - Frustration, som kommer til udtryk på forskellige måder (bide, slå græde, klovneri og ensomhed) Handlemåde: - Støtter dem - Går ind og mægler, både i konflikt, men også i mislykkedes forsøg på kontakt. Så ingen taber eller vinder - Observationspædagog
3. Sprog Læringsmål: - At forstå en kollektiv besked - At forstå direkte henvendte beskeder - At udvikle ordforråd - "Jeg kender min krop", "ord i trafikken(rød mand stå, grøn mand gå)" - Lære adfærdsregler - "Jeg bliver lyttet til" - Tillid til at "jeg kan tale" - Kommunikation - Navne - Huskelege - Kommunikation (socialt mål) - Fantasi Pust lysene ud på sandkagen, der bor en elefant på loftet, jeg skal en tur i Lyngby storcenter med min dukke. - Finde glæde ved bøger Læringsproces: * Årstidens traditioner - sange, Fastelavn, Påske, Jul - Vi inviterer hvert år musikpædagogen René Adrian til at komme og spille og synge med os, så børnene kender hende og hendes musik * Forbereder børnene - hvad sker der nu, hvad skal der ske - Lære børnene at sætte ord på alt - Samtale om mad, tøj, oplevelser, farver, ting - Bruge sin krop til at kende ord (sanglege) - Ord på kropsfunktioner (kropsbevidsthed) gennem sang - Lære farver male og tegne - Tale om regler ( må og må ikke ) - Sprogkort gæt en lyd fagtesange - Lytte til børnene uden at afbryde - Være på barnets niveau (fysisk - øjenhøjde)
*Samtale - Samtale under bleskift(uro, ren ble, fine bukser) - hvem er her i dag - Tak for mad -sang - Sange som huskehjælp (tandbørste) - Genfortælle opfordre børnene til at fortælle videre (f.eks. mad) - Gruppesamtale individuelle samtaler - Højtlæsning engagere børnene i historien - Opfordre til at fortælle om tegningerne, sætte ord på/navn på ( hvad tegner du? ) Voksne Kompetencer: - De voksne taler klart og tydeligt - Vi sætter ord på de ting vi gør - Det falder os naturligt at snakke meget - De voksne er nærværende lydhøre og har humor - Forskellighed (alder væremåde etc.) - Kurser - Oplevelser - Tryghed - Stabilitet Læringsmiljø: - Billeder på væggene i børnehøjde - Uroer over pusleborde - Genkendelige figurer (Eks. Bamse & Kylling, Postmand Per) - Båndoptager (musik sange eventyr) - Billedbøger i nå-højde - Legetøj til rollespils-lege osv. (dyr-tog-mad) komfur - Gå-ture (med tog og i nærmiljøet)
Proces: - Øjenkontakt, når vi taler(være på barnets niveau) - Vi lægger vægt på at handling og ord hænger sammen - Små grupper (intens samvær, fokus på den enkelte barn) - gentagelser - Samtale på forskellige niveauer(individuelt, kollektivt, hyggesnak og intensiv snak) Sårbare børn (Sprogvansskeligheder): * Tegn ( symptomer ) - Konflikter (bide, sparke, skubbe) - Følger ikke den forventede sproglige udvikling - Bliver frustreret - Manglende forståelse i gruppe og 1-1 - Øre-barn (hørehæmmet) - generel forsinket udvikling - Akavet kontaktform (f.eks. fnisende, står meget tæt) - Nogle børn meget stille - Flersprogede (andet end dansk i hjemmet) - Urolige børn - Når barnet har svært ved at blive i flokken, render væk Handlemåde: - Ro så de kan høre (ingen radio/musik hele dagen) - Inddrage og stille krav til forældrene - Personalet griber hurtigere ind ved konflikter(støtter) - Personalemøde - stuemøde - pædagogmøder - Daglig personalesnak - Snak med forældrene (ris/ros) - P.P.R - Råde forældrene(ørelæge, handle/ideer og spørge ind til barnet)
4. Krop og Bevægelse Læringsmål: - Kropsforståelse - Motorisk udvikling (udvikle alle sanser) - Selvhjulpen (selv tage tøj på, kravle op på puslebordet, i seng etc.) Læringsprocesser: Sårbare børn: - Gå-ture - Sanglege - Gå op og ned at trapper - Rytmik - Balancebom, line osv. - Tale om kropsdele (tegne egne ansigter - sætte næse, øre, øje på) - Passive - Frustrerede over ikke at kunne følge med - Tågængere - Fumle tumle børn (umotoriske børn) Handlemåde: - kontakt til sundhedsplejerske, fysioterapeut i samråd med forældre. - Ekstra støtte, opmærksomhed og træning med det enkelte barn De voksnes kompetence: - Pædagogerne skal kunne lide at være ude - Være aktive i legen. - Faglig viden og evnen til at omsætte det - Erfaring med børn
5. Natur og Naturfænomener Læringsmål: - Børnene skal kende de 4 årstider - Dagens skift (sol, måne, stjerner) - Opmærksomhed på naturen og turde røre (snegle, orme, edderkop, insekter etc.) Læringsproces: - Tæller før sang - hop (1. - 2. - 3.) - Lydbånd - Går ud i al slags vejr = udelege (regn, sne, sol) - Vi sår (blomster og planter) - Vi følger årstidernes påvirkning af naturen (bladene falder af træerne og vi sparker til dem) - Taler om dyrelivet - Snakker om de træer og buske vi har Sårbare børn: - Destruktive - Utrygge De voksnes kompetencer: - Vi inspirerer forældrene til at tage med på tur (f.eks. Zoo og skovture) - Vi lærer børnene om naturen og at passe på den - Vi lærer dem om årstiderne - Personalet interesserer sig for naturen og holder af at være ude.
6. Kulturelle udtryksformer og værdier Læringsmål: - Kende "basale" danske traditioner (Jul og Påske) - Kendskab til andre lande + kulturer (f.eks. sprog og udseende) Læringsproces: - Tale om rejser - læse postkort - Tale om udseende, fremmede sprog og kultur (børn fra andre lande + vikarer med etnisk baggrund) - Går til børnegudtjeneste i kirken ved juletid - Tivoli - Forældre/børn og personale sender postkort til vuggestuen. Sårbare børn: - Børn med fremmed baggrund - fra andre kulturer/lande (træner dem i sprog) Handlemåde: - Respekterer og er obs. på deres kultur - Skaffer(om nødvendigt) tolk, så vi kan kommunikerer med forældrene. - Laver mad, så det passer til deres kultur - Møder forældrene på deres niveau(sprogmæssigt osv. Dvs. bruger kropssprog om nødvendigt) - Er imødekommende De voksnes kompetencer: Vi har en evne til at skabe traditioner, som vi mv. inspirerer forældrene til at deltage i (postkort, påske, jul, sandkasse tømning, skovture mm.)
Fælles fokusområder (obligatoriske i henhold til Dagtilbudsloven) Forebyggende arbejde børn med særlige behov Vi arbejder med at se og erkende barnet. Da vi er en lille institution er det hurtigt at registrerer hvis et barn er sårbart. Det første er at vi taler sammen på stuen, for at formulerer det på en anerkendende måde til forældrene. I de fleste tilfælde er forældrene villig til et samarbejde. I tilfælde af at vi ser at forældrene ikke ønsker at samarbejde og det udvikler sig til en vanskelig situation Der Beskriv hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Hvordan arbejder dagtilbuddet med inklusion i forbindelse med at kunne rumme sårbare børn? Dokumentation Lederen er ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for temaerne. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Beskriv hvordan dagtilbuddet har dokumenteret arbejdet med temaerne. Der er metodefrihed for dokumentationen. Evaluering Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt. Beskriv hvordan læreplanen evalueres. Hvordan har dagtilbuddet gennemgået dokumentationen og med afsæt i dette materiale i fællesskab vurderet, om børnene har haft det forventede udbytte af arbejdet med temaerne, og om det giver anledning til, at dagtilbuddet ændrer i sin praksis fremover? Der er metodefrihed vedrørende evaluering. Det anbefales at bruge materialet fra Evaluering af de pædagogiske læreplaner, der bygger på Tegn på læring fra EVA. Dagtilbuddets særlige fokusområder et eller flere (ikke obligatorisk) Det er op til den Beskriv dagtilbuddets mål for arbejdet med egne særlige
enkelte institution om de ønsker at have et særligt fokusområde fokusområder Beskriv relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene