Trædesten til recovery-orientering

Eksamensoplæg Læring og forandring i praksis Trædesten til recovery-orientering Cand. Mag. i Læring og forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Vintereksamen 2011 1

Titelblad Uddannelse: Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Cand. mag. i Læring og forandringsprocesser Modul: Læring og forandring i praksis Opgavens art: Empirisk projektarbejde 9. semester Titel: Trædesten til recovery-orientering Eksamensoplæg - læring og forandring i praksis Afleveringsdato: 3. januar 2011 Stud. mag: Trine Krogh Pedersen 2009-0932 06524 Vejleder: Karen Andreasen Sideantal: 45 Antal anslag inkl. mellemrum: 35.997 Oplagstal: 4 Trine Krogh Pedersen 2

Indhold Indhold... 3 I: Introduktion til eksamensoplæg... 4 1.Indledning... 4 1.1. Problemfelt... 4 1.2. Problemformulering... 6 1.3. Projektets konstruktion... 6 1.4. Begrebsafklaring... 6 II: Praksiskontekst... 6 2. Recovery-projektet... 6 III: Teori og metode... 8 3. Læringsteoretisk ramme... 8 4.0. Trædesten til recovery-orientering... 9 5.0. Udforsknings-cirklen... 10 6. Fra praksis til personlig teori... 11 6.1. Om at praktisere, udforske og reflektere i praksis... 11 7. Læringscirklen... 12 8. Den reflekterende praktiker... 13 9. Metodisk ramme... 15 9.1. Praksis udforskning... 15 9.2. De små skridts vej... 15 IV: Analyse og diskussion... 16 10. Afviklingen af de lokale udforskningsprocesser... 16 10.1. Praksis som læringskonteksten... 17 10.2. Delevaluering af lokale udforskningsprocesser... 19 11. Litteratur... 22 3

I: Introduktion til eksamensoplæg 1.Indledning Indenfor psykiatrien og socialpsykiatrien er der foregået en vidensmæssig bevægelse fra at forstå sindslidelse som en kronisk og livslang lidelse til en mere dynamisk forståelse af sindslidelse som en foranderligproces. Denne vidensmæssige bevægelse stiller krav til, at der i stigende grad fokuseres på det at komme sig og komme videre i livet (recovery) (Jensen, 2006). I Aalborg Kommune er der igangsat en udviklingsproces for målrettet at styrke recovery-orienteringen i socialpsykiatrien gennem projektet: Udvikling af recovery-orientering i socialpsykiatrien i Aalborg Kommune. Jeg har siden august måned i modulet Læring og forandring i praksis været tilknyttet udviklingsprojektet. Mit formål med praksisforløbet er for det første at beskæftige sig med hvordan (teoretisk) viden kan anvendes i praktisk handlen, og hvordan der kan teoretiseres over praksis. For det andet skal jeg samtidig skabe rammer for at andre kan praktisere teori og teoretisere over praksis. Med flere kasketter på, både som studerende, internproceskonsulent og kollega, har jeg under et læringsforløb i socialpsykiatrien bevæget mig mellem viden-i-handling, refleksion-i-handling og refleksion-over-handling (Schön 1984). Centralt for foreliggende eksamensoplæg er, at opnå større bevidsthed om erfaringerne i denne proces. Recovery - eller at komme sig - hvad er det egentlig der skal læres? Udforskningsprocesserne tager udgangspunkt i Pernille Jensens (2006) definition, hvor recovery både er et fænomen, et flertydigt begreb og en tilgang. En recovery-orienteret tilgang bygger både på et vidensgrundlag og et menneskesyn. Hvilke krav stiller det til en lærings- og forandringsproces? 1.1. Problemfelt Praktikere, der arbejder med mennesker, skal overveje virkningerne af deres handlinger, i et dialektisk forhold mellem tænkning og praksis og tænkning om den situation, hvori praksis forekommer (Jarvis 2002: 74(Lave, 1998)). Recovery-orientering refererer til den grundlæggende tænkning (holdning) og tilgang (handling), der i mødet og samspillet mellem den enkelte og dennes samarbejdspartnere, understøtter muligheden for at komme sig (Aalborg Kommune 2009-2011: Arbejdspapir med recovery-projektets rammer og retningslinier ). 4

Peter Jarvis beskriver i hans bog Praktiker-forskeren (1999) at praktikere skal udføre deres rolle i en stadig skiftende praksissituation. Med inspiration fra Jarvis bliver det i den sammenhæng interessant at stille følgende spørgsmål: Hvad sker der når praktikeren vender sig til sin praksis? Hvordan kommer vi der til, hvor praksisfællesskabet stiller spørgsmålstegn ved sig selv og hinanden? Hvordan kan der udvikles en kontekst og rammer for at beboere, medarbejdere og ledere i fællesskab kan gensnakke, genforstå og gentolke de faktorer der understøtter at den enkelte kan komme sig og komme videre i livet? Med udgangspunkt i at anvendelseskonteksten (praksis-virkeligheden) er læringskonteksten, er jeg særligt optaget af, hvordan den interne proceskonsulent 1, kan skabe visuelle-inddragende-metoder, for derigennem at understøtte lokale udforsknings- og udviklingsprocesser i socialpsykiatrien. Metoderne skal derfor understøtte, at de mange muligheder for læring i dagligdagen gribes, og samtidig vise respekt for deltagernes praksis-virkelighed. Omdrejningspunktet for foreliggende eksamensoplæg og metodeudviklingen er koblingen mellem teori og praksis, og bevægelsen fra tænkning (holdning) til ændring af praksis (handling). En særlig udfordring og barriere for læring er i den sammenhæng holdninger om, at Recovery: Det er jo det vi allerede gør. Er det ikke blot gammel vin på nye flasker? Det er en luftig og ikke operationel værdisnak. Vi gør det allerede rigtig godt. (Citater fra medarbejdere i socialpsykiatrien). Der kan stilles spørgsmålstegn ved, hvad disse holdninger er et udtryk for? I efteråret 2010 er recovery-projektets fokus at udforske og udvikle recovery- tænkningen og tilgangen i lokal praksis. I et samarbejde med projektets koordinator har jeg arbejdet med at metodeudvikle og skabe rammer for de lokale udforsknings- og udviklingsprocesser. I den forbindelse har vi udviklet to visuelleinddragende-metoder; Trædesten til recovery-orientering, samt Udforsknings-cirklen. Begge metoder har efterfølgende været anvendt under lokale udforsknings- og udviklingsprocesser i socialpsykiatrien, og er ligeledes evalueret af deltagerne. Der er udarbejdet drejebøger som detaljeret beskriver de konkrete processer og interventioner, der knytter sig til metoderne (Bilag 1). Med afsæt i læringsteoretiske og didaktiske perspektiver præsenteres i følgende udviklingen, afviklingen og evalueringen af metoderne. I den forbindelse finder jeg det særligt relevant at diskutere, hvilke problematikker man kan løbe ind i, når de involverede skal inviteres til at udforske deres egen praksis-virkelighed. 1 For nærmere definition af rollen som intern proceskonsulent se afsnit 2.3.1. s. 9-10 i Dokumentation af praksisforløb. 5

1.2. Problemformulering Set i dette perspektiv danner følgende spørgsmål og underspørgsmål grundlag for eksamensoplægget: Hvordan kan der skabes en kontekst og rammer for at beboere, medarbejdere og ledere i fællesskab og med afsæt i de faktorer [trædesten], der understøtter recovery kan udforske og udvikle recovery- tænkningen og tilgangen i lokal praksis i socialpsykiatrien i Aalborg Kommune? Hvad siger erfaringerne i forlængelse heraf om brug af Trædesten til recovery-orientering og Udforsknings-cirklen som ramme for de lokale udviklings- og udforskningsprocesser i den socialpsykiatriske praksis-virkelighed? 1.3. Projektets konstruktion Eksamensopgaven består af to dele. Dette papir udgør et skriftligt eksamensoplæg, med de aspekter af projektforløbet, som jeg ønsker tematiseret ved eksamen. Jeg vil løbende henvise til projektets anden del, som er et udvalg af min skriftlige dokumentation fra mit gennemførte projektforløb. 1.4. Begrebsafklaring Overskriften for de lokale udforsknings- og udviklingsprocesser er Trædesten til recovery-orientering. Begrebet trædesten er en billedmetafor for de faktorer og værdier, der fremmer recovery. Faktorerne er; Person-orientering, person-involvering, selvbestemmelse og håb (William Anthony, Center for Psychiatric Rehabilitation Boston University). Aalborg Kommune har valgt at tilføje endnu en faktor, som er socialinklusion (Aalborg Kommune 2010: Trædesten til recovery-orientering ). II: Praksiskontekst 2. Recovery-projektet Udviklingsprocessens delelementer og konkrete skridt er omsat til overordnede milepæle indenfor projektets tidsplan som forløber fra 2009 2011. 6

Figur 2.0.1. Tidsplan og milepæle FOKUS OG FORMÅL UDFORSKE OG UDBREDE KENDSKAB TIL RECOVERY SOM TÆNKNING OG TILGANG UDFORSKE OG UDVIKLE RECOVERY- TÆNKNINGEN OG TILGANGEN I LOKAL PRAKSIS VIDEREUDVIKLING OG FORANKRING AF RECOVERY- ORIENTERING I PRAKSIS TIDSPLAN 2009 2010 2011 LOKALE INSPIRATIONSMØDER Hvad er recovery? Levende fortællinger UDFORSKNING OG UDVIKLING AF LOKAL PRAKSIS Trædesten til recoveryorientering - Lokale værdibaserede udforskningsog udviklingsprocesser Pioner-projekter: Videreudvikling af lokal praksis KURSUSFORLØB Kursusforløb for brugere, medarbejdere og ledere EVALUERING Delevaluering: Lokale inspirationsmøder Start-måling Delevaluering: Lokale udforskningsprocesser Delevaluering: Kursusforløb Delevaluering: Pionerprojekter Slut-måling Som skitseret i figur 2.0.1. har min opgave bestået i, at være med til at udfylde rammerne i processen fra at Udforske og udbrede kendskabet til recovery som tænkning og tilgang til at Udforske og udvikle recovery-tænkningen og tilgangen i lokal praksis. Afsættet for forløbet er at igangsætte lokale udforskningsprocesser i alle 24 socialpsykiatriske enheder, hvor målgruppen er beboere, medarbejdere og ledere. For at afgrænse dette felt, vil jeg i nærværende eksamensoplæg have et særligt fokus på botilbudet Bastian 2. Til at understøtte perspektiver vil jeg trække på erfaringer og iagttagelser fra de øvrige udforskningsprocesser. 2 Botilbudet Bastian er et pseudonym for den socialpsykiatriske boform, hvis engagement udgør specialets empiriske grundlag. 7

III: Teori og metode 3. Læringsteoretisk ramme I følgende præsenteres de læringsteoretiske rammer for udforskningsprocesserne, der skitserer de teoretiske overvejelser omkring metodeudviklingen af trædestenen til recovery-orientering og udforsknings-cirklen. Ideen om at tage afsæt i lokale udforskningsprocesser skriver sig videnskabsteoretisk ind i en epistemologisk og dermed erkendelsesteoretisk kontekst. Spørgsmål i den sammenhæng er; Hvad er viden? Hvordan skabes viden? (Rønn 2006). Recovery og psykosocial rehabilitering udgør ligeledes et vidensgrundlag for de lokale udforskningsprocesser men er det sandheden? Recovery-projektet tager afsæt i en præmis om, at viden, både teoretisk og praktisk, ikke er en fast størrelse, men skabes i en erkendelsesmæssig proces, som et kommunikativt og relationelt fænomen. Dvs.: At være medlem af en organisation er at være med i et fællesskab, der skabes i sproget og i de samværsformer, der hersker. (Bjerring & Lindén 2010). Det spistemologiske grundlag skal ses i lyset af intentionen om at skabe rammer for at medarbejdere og beboere i fællesskab kan udforske og herigennem skabe viden om de faktorer der understøtter recovery i praksis. I et samspil skal beboerne og medarbejderne oversætte og omsætte vidensgrundlaget for recovery til deres egen og fælles lokale kontekst (Aalborg Kommune 2010: Læringsforløb i recovery og psykosocial rehabilitering ). Den teoretiske ramme er sammenvævet af Peter Jarvis, David A. Kolb og Donald. A. Schön. Tilgangen til projektet kan dermed siges, at være med inspiration fra konstruktivistiske og socialkonstruktivistiske teorier. Ifølge Peter Jarvis er Kolbs lærings-cirkel ikke tilstrækkelig, da den mangler et vigtigt element i form af den sociale og samspilsmæssige dimension (Jarvis 2006 i Illeris (red.) 2009: 44). I den sammenhæng er det vigtigt at understrege, at den sociale og samspilsmæssige dimension, som Kolb ikke direkte inddrager, er en vigtig og afgørende faktor for læringsforståelsen og udviklingen af udforskningsmetoderne. I processens metodiske ramme, er der hentet inspiration fra Knud Ramian (Ramian (2010) Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland). Ramian er optaget af hvordan praktikere kan udforske den praksis og de erfaringer, som er en del af deres hverdag, og hvordan kvalitative og erfaringsbaserede tilgange kan anvendes i praksis. 8

Jeg vil første kort introducere de to udforskningsmetoder. Dernæst præsenteres en læringsteoretisk ramme, for den tænkning der ligger bag udviklingen af metoderne. Til sidst analyseres, diskuteres og evalueres metodernes anvendelse i praksis. 4.0. Trædesten til recovery-orientering Den visuelle-inddragende-metode Trædesten til recovery-orientering er udarbejdet i henhold til den beskrevne billedmetafor i afsnit 1.4. Begrebsafklaring. Dvs. at der i alt er fem visuelle trædesten, som hver især udgør en faktor der understøtter recovery. Som billedet nedenfor viser, består trædestenen af tre felter; Trædestenens titel, eks. Social-inklusion, dernæst er der et felt som hedder Fortællinger og til sidst feltet Forundring/Forandring. Trædestenene er malet med tavlelak så de udgør en form for interaktive-boards i processen. I grupper af 3-4 vælger deltagerne (i et samspil mellem beboere og medarbejdere) sig ind på hvilken trædesten de er interesseret i at udforske nærmere. I de tre trin på trædestenen arbejdes der med følgende spørgsmål: 1. felt: Hvad forstår du umiddelbart ved trædesten social-inklusion? 2. felt: Fortæl om en situation / et samspil fra hverdagen i botilbudet Bastian, som du tænker, er et godt eksempel på trædestenen Social-inklusion? Hvad gjorde det til en særlig situation? Hvad gjorde du/andre? 3. felt: Hvad er I særligt optaget af i dialogen om trædestenen social-inklusion hvad undrer I jer over? Hvilket spørgsmål er i den sammenhæng vigtigt for jer at udforske nærmere? Dette sidste spørgsmål leder til næste model Udforsknings-cirklen. Figur 4.0.1 Trædesten 9

5.0. Udforsknings-cirklen Udforsknings-cirklen er en udviklingsstrategi, som deler udforskningsprocessen op i små konkrete skridt. Cyklussen og de didaktiske spørgsmål i cirklen udgør et skema som støtte for udviklingsstrategien. Cirklen består af fem trin; 1. Forundring, 2. Udforskning planlæg, 3. Udforskning dokumenter, 4. Udforskning reflekter, 5. Forandring. Processen omkring trædesten til recovery-orientering er indledningen til trin et i udforsknings-cirklen. Figur 5.0.1. Udforsknings-cirklen 10

6. Fra praksis til personlig teori Peter Jarvis (1937-), international læringsforsker og professor ved School of Educational Studies på University of Surrey, er i en række publikationer optaget af arbejdspladslæring og forholdet mellem praksis og personlig teori. I bogen Praktiker-forskeren (1999) tager Jarvis fat i koblingen mellem teori og praksis og opfordrer praktikere til at udforske deres praksis. Dette er netop det omdrejningspunkt, som jeg indledte eksamensoplægget med, og hans teori bidrager med vigtige teoretiske argumenter for udviklingen af de lokale udforskningsprocesser og udforsknings-cirklen. Jarvis læringsforståelse bygger både på en eksistentiel og en erfaringsbaseret dimension, og en erkendelse af, at det er hele 3 personen, der lærer, og at personen lærer i en social sammenhæng. Refleksion indgår som en særlig form for tænkning, der kan finde sted i forbindelse med eller efter en handling (Jarvis 2006 i Illeris 2009: 45). Som beskrevet i problemfeltet er Jarvis er optaget af, hvordan praktikere kan udføre deres rolle i en stadig skiftende praksissituation, og hvad det er for processer praktikeren gennemgår, når han/hun vender sig til sin praksis. Den viden jeg vælger at fokusere på i eksamensoplægget ift. teori af Jarvis, er primær hans refleksioner omkring praktikerforskeren, og hvordan praksis udformer sig. 6.1. Om at praktisere, udforske og reflektere i praksis Jarvis beskriver i følgende citat en skepsis overfor modernitetens principper og tanken om at knytte teori til praksis. Ifølge Jarvis opbygger alle praktikere deres egne personlige teorier gennem eksperimenter i praksis (Jarvis 2002: 9). Det refleksive samfund er en socialkonsekvens af moderniteten, og reflekterende læring er det uundgåelige udbytte for den enkelte. Kombinationen af hastig samfundsforandring og reflekterende praksis skaber praktiker-forskere. (Jarvis 1999) Strandberg 2002: 9). Det er kun ved at blive engageret i praksis, tale det samme sprog og forstå situationen, at det er muligt at forstå kompleksiteten i enhver unik præstation. (Jarvis 1999) Strandberg 2002: 68)). Jarvis definerer praksis som et personligt og subjektivt fænomen, og enhver udforskning af praksis udgør kun et øjebliksbillede 4, da praksis er forbigående og ændrer sig hastigt. Medarbejderne har brug for at udvikle deres egen praktisk viden, som er relevant for dem i deres særlige situation. Dette syn på praksis, er en vigtig forståelsesramme for udviklingen af læringsforløbet Trædesten til recoveryorientering. Der arbejdes ud fra en forståelse af, at praktisk viden er praktikerens egen personlige og 3 Hele personen kroppen (arvemæssigt, fysisk og biologisk) og psyken (viden, færdigheder, holdninger, værdier, følelser, overbevisninger og sanser). (Jarvis 2006, i Illeris 2009: 45.). 4 I afsnit 10.2 på s. 20 er det beskrevet hvordan der i praksis er arbejdet med øjebliksbilleder 11

kvalitative viden, som er berettiget igennem praksis. Udgangspunktet er, at praktikeren ved at lære af praktisk erfaring, tager det teoretiske vidensgrundlag for recovery, og det de erhverver sig i praksis, og bygger deraf deres egen teori (Jarvis 1999) Strandberg 2002: 59)). 7. Læringscirklen David A. Kolb (1938), professor i organisationspsykologi, beskæftiger sig også med den erfaringsbaserede læring (experiential learning) (Illeris 2000: 47). Kolb har udarbejdet en læringscirkel som har værdifuld indflydelse på forståelsen af forholdet mellem erfaring, refleksion, begrebsdannelse og handlingsafprøvning. Kolbs model for erfaringsbaseret læring inddrages, da cirklen giver et konkret visuelt billede på en begrebsliggørelse af læring i en fire trins cyklus, og udgør dermed en inspirationskilde for de valg der er truffet i designet af udforsknings-cirklen. Kolbs læringscirkel inddrages til trods for at Jarvis i hans bøger tager afsæt i en kritik af Kolbs model 5, og derudfra udvikler han en model som, ifølge Jarvis, i større grad forsøger at rumme kompleksiteten i læreprocesser, men til trods for det, beskriver Jarvis, at modellen stadig er en forsimpling af læreprocessen (Wahlgren 2008: 143). 7.0.1. Kolbs (anden) model for erfaringsbaseret læring (Kolb 1984: 42). 5 Ifølge Jarvis er Kolbs læringscirkel meget forenklet. Han grundlæggende kritik er, at læringscirklen er sekventiel, at viden altid er resultatet af processen, og at der i modellen ikke tages højde for, at læring finder sted i en socialkontekst, hvor enhver respons kan indeholde såvel kognitiv som emotionelle metoder. (Wahlgren 2008: 143). 12

Centralt for Kolbs læringscirkel er en udviklingsproces der understøtter fire færdigheder; erfaring, refleksive observation, begrebsmæssig abstraktion og aktiv eksperimenteren (Wahlgren 2008: 134 (Kolb 1975: 35-36)). Det gør sig gældende for Kolbs læringscirkel at der tages udgangspunkt i umiddelbare konkrete erfaringer, som efterfølgende er basis for reflekterende observation. Den viden der fremkommer i denne proces omformes til en teori, som kan lede til nye implikationer for handling. Implikationerne eller hypoteserne fungerer som retningslinier for handlinger mod skabelse af nye erfaringer. Ifølge Kolb er refleksion en integreret og uadskillelig del af denne proces (Kolb 1984: 21). Kolbs læringscirkel søger at bygge, den tidligere omtalte vigtige bro, mellem teori og praksis, ved at inddrage både deduktive og induktive processer. I den deduktive proces bevæger individet sig fra abstrakte begreber til en afprøvning af begrebernes implikationer. I den induktive proces er det en konkret oplevelse der fører til refleksiv praksis (Wahlgren 2008: 142 (Kolb & Fry 1975)). For at relatere til trædestenens cyklus tages der udgangspunkt i et abstrakt begreb, som er en faktor der understøtter recovery eks. person-orientering. Først skal deltagerne arbejde med hvilken forståelse de tillægger begrebet, og dernæst knytte hverdagsfortællinger fra praksis til begrebet (ud fra den narrative position 6 ). Med udgangspunkt i fortællingerne skal der formuleres en undring, som deltagerne er særligt interesseret i at få mere viden om, og derfor gå ud i praksis og udforske/observere/ og reflektere over. Kolbs læringscirkel stiller krav om at kunne handle og reflektere på samme tid (både konkret og teoretisk). Et kritikpunkt af modellen går på hvordan trinene følges. Følger trinene efter hinanden, eller kan der skiftes mellem trinene? I mange situationer vil refleksion først følge efter handling og placeres i en form for refleksionsrum. I processen omkring udforsknings-cirklen inviteres medarbejdere, beboere og ledere med ind i et refleksionsrum (Seminar 2: Fremtidsbillede afsnit 10.2 s. 20), efter at de har handlet. Donald A. Schön bidrager i den sammenhæng med interessante perspektiver i forhold til hvordan eksperter tænker og handler i praksis, og hvordan disse former for tænkning og handling udvikles. 8. Den reflekterende praktiker Praktiker-forskeren (jf. Jarvis 1999) kan siges at være en reflekterende praktikker, der nødvendigvis må udforske og reflektere over egen praksis. Donald A. Schön (1931-1997), psykolog og professor i organisationspsykologi, har udviklet en teori om hvordan tænkning, refleksion, handling og læring indgår i et indbyrdes samspil, og disse elementer lader sig ikke altid adskille. Schöns teori er en vigtig 6 For nærmere uddybning se Dahl & Juhl (2009) kapitel 8 13

inspirationskilde ift. hvordan praktikeren reflekterer over praksis (Schön 1983). Denne viden har betydning for hvordan der kan udvikles rammer der understøtter at beboere, medarbejdere og ledere reflekterer over recovery- tænkningen og tilgangen i praksis. Der kan i den sammenhæng stilles spørgsmål ved, hvilket refleksionsniveau de involverede kan/skal inviteres med ind i for at den lokale vidensskabelse, forandring og læring gør en brugbar forskel for de involverede i praksis. Den reflekterende praktiker er et billede på det tætte samspil mellem handling og refleksion, som Schön beskriver med begrebet refleksion-i-handling. Centralt i forbindelse med læring er ifølge Schön, at vi ikke umiddelbart kan adskille handling og tænkning i to tidsmæssigt klart adskilte størrelser. Med et mål om at styrke den recovery-orienterede tænkning og handling, så er viden om, hvordan refleksion-ihandling fungerer centralt for læreprocessen. Den professionelles løsningsmodeller i praksis, er baseret på en slags ubevidst improvisation, som er tillært gennem praksiserfaringer. Vores refleksioner som knytter sig til den enkelte handling, er indlejret i selve handlingen (refleksion-i-handling). (Schön 1983 (Wahlgren 2008: 103)). Det er vores spontane viden-i-handling der klarer os igennem hverdagen, hvor refleksion-i-handling er med til at ændre den eksisterende viden-i-handling. Når vi bliver forstyrret i vores viden-i-handling, kan vi reagere ved at skubbe det til side, være selektiv uopmærksom på signalerne, eller vi kan reagere med refleksion. Refleksionen kan forløbe på to måder; vi kan reflektere i handlingen eller over handlingen (Schön 1983). Refleksion-i-handling udelukker ikke refleksion-over-handling, dvs. at være i stand til at reflektere over vores refleksion-i-handling gennem en sproglig beskrivelse. Ifølge Schön er refleksion over praksis, med til at binde praksis og teori eller professionel handling, forståelse og viden sammen. Når praksisfællesskabet fører en refleksiv dialog om et specifikt indhold, er de med til at genskabe en del af deres praksisverden og de tavse skabelsesprocesser i praksis. Centralt i den sammenhæng er: At tænke over hvad jeg gør betyder ikke både at tænke over hvad jeg skal gøre og gøre det. Schön beskriver at refleksion-ihandling nødvendigvis omfatter eksperimenter, hvilket ligeledes er et vigtigt element hos Kolb og Jarvis. I den sammenhæng er det interessant, hvordan der kan udvikles en kontekst og rammer der understøtter praktikernes nysgerrighed efter at eksperimentere? Jeg vil i den resterende del af eksamensoplægget give et indblik i, hvordan disse teoretiske tanker kan omdannes til praksis og et struktureret forløb der er teoretisk forankret. 14

9. Metodisk ramme 9.1. Praksis udforskning I arbejdet med at udvikle en metodiske ramme for de lokale værdibaserede udforskningsprocesser, er der hentet inspiration fra Knud Ramian (Ramian 2010). Ramian beskæftiger sig bl.a. med casestudier i praksis, hvor der laves en empirisk undersøgelse at et udvalgt fænomen i sin (naturlige) sammenhæng. Det er en måde hvorpå man kan stille sig i en lærende position omkring det pågældende fænomen som undersøges (Ramian 2007). Ramian har udviklet en Research-Light udgave af casestudiet, dvs. en form for miniundersøgelse. Research-light er kortvarige vidensbaseringsprocesser, hvor målet er at skaffe troværdig dokumentation, som ikke er mere omfattende end at resultaterne hurtigt kan omsættes i praksis (Ramian 2010). Hvordan hænger dette sammen med aktionsforskning, praksisforskning, evaluering osv.? Researchlight er forsknings inspireret, da der defineres klare spørgsmål, der vælges en analyseenhed og fortages et metodisk valg ud fra spørgsmålet. Det centrale er tids- og ressourcedimensionen og mængden af data. Det er en rapportfri undersøgelse, hvor ambitionen i projektets kortvarige vidensbaseringsprocesser er at anvende dataene til stærke argumenter i dialoger der kan være med til at præge et praksisfelt. En udfordring er, hvordan vi kommer fra dialog og videre til handling, da den nye viden ikke nødvendigvis fastholdes og spredes af sig selv, det kræver en aktiv opfølgning. Ramian har udviklet endnu en forandringsstrategi De små skridts vej, som er i nær sammenhæng med ovenstående, og meget interessant i forhold til netop koblingen fra dialog til handling. 9.2. De små skridts vej Ramian definerer De små skridts vej som en forandringsstrategi, der tager udgangspunkt i, at opnå mål gennem ganske små skridt (Ramian 2010). Oprindeligt tager metoden udgangspunkt i The Deming Cycle (The PDCA cycle) (Deming 1986), og bevægelsen mellem Plan Do Check Act. De små skridts vej består af en Forandringscirkel, som udgør et skema der indeholder cirklens dimensioner. 15

Figur 9.2.1: Forandringscirklen (Ramian 2010) Hvad vil vi gøre, hvem gør hvad og hvornår? Hvad forstiller vi os er godt at have med i planen? Dokumenter Hvad gjorde vi? Hvad skete? Har vi opnået det vi ville? Hvorfor/ Hvorfor ikke? Hvad kan vi lære? Princippet er, at man indenfor et overordnet mål (Eks Udvikling af recovery-orientering ), sætter ganske små mål, som man konkret kan udføre allerede dagen efter. Den aftalte aktivitet afprøves i praksis, og derudfra har man nu mulighed for at sammenligne. I sidste felt juster inddrages det man har lært, i forhold til igen at kunne afprøve nye handlinger. Skridt for skridt dokumenteres der løbende små forandringer. Det er en metode som stiller krav til deltagernes engagement og skriftlighed. Med udgangspunkt i Jarvis definition er praksis et forbigående og hastigt ændrende fænomen, som er personlig og unik (Jarvis 1999) Strandberg 2002)). De små skridts vej lever op til denne praksisforståelse, da de små skridt sikrer at forandringerne (hele tiden) tilpasser sig den aktuelle situation. IV: Analyse og diskussion 10. Afviklingen af de lokale udforskningsprocesser Beboere og medarbejdere i botilbudet Bastian har under et forløb, som strækker sig over fem uger, arbejdet med udforskningsmetoderne trædesten til recovery-orientering og udforsknings-cirklen. 16

Der har i forløbet været afholdt et formøde, et husmøde og to seminarer. En nærmere detailplanlægning af forløbet og de mange overvejelser omkring system-, position og tidsafgrænsninger er afbilledet og beskrevet i Dokumentation af praksisforløb. Jeg vil i de følgende afsnit fokusere på erfaringerne i arbejdet med de to udforskningsmetoder. Med udgangspunkt i processen omkring trædestenene og udforskningscirklen planlagde beboere og medarbejdere på første seminar (Øjebliksbillede) deres minicasestudier. I den mellemliggende udforskningsperiode frem til andet seminar (Fremtidsbillede), som var to uger efter, indsamlede grupperne data. På andet seminar blev de data og svar, som grupperne var kommet frem til fremlagt, bearbejdet og diskuteret. I løbet af udforskningsperioden (de to uger) er der blevet afviklet formative fokusgruppeinterviews med arbejdsgrupperne, som en integreret del af udviklingsprocessen, der anses som lige så konstituerende for udvikling som de øvrige tiltag i projektet. Det samlede forløb er evalueret af deltagerne i et evalueringsskema. Interviewguide og evalueringsskemaer kan ses i bilag 2 A og B, og nærmere overvejelser omkring evaluering kan ses på s. 16-17 i Dokumentation af praksisforløb. Evalueringerne ligger til grund for følgende diskussion af udforskningsmetoderne. 10.1. Praksis som læringskonteksten Det centrale har været at udvikle rammer for en læringskontekst, der er så tæt på deltagernes hverdag som muligt, ud fra den overbevisning, at jo større afstand der er mellem det, det læres, og den kontekst, det læres i, og skal avendes i, jo sværere bliver det at skabe en udvikling (Dahl & Juhl 2009: 87). Målet var at understøtte en proces, hvor beboere og medarbejdere i fællesskab blev motiveret til og nysgerrige efter at stille spørgsmål ved praksis, og sammen udforske og blive klogere på hvordan det forholdte sig. Felterne på trædestenene er bygget op ud fra den narrative position og grundidéen om, at vi former virkeligheden gennem sproget. Det er beboernes og medarbejderens fortællinger omkring sig selv og boenheden, som er med til at skabe praksis. For at styrke den recovery-orienterede tænkning og handling skal der arbejdes med de nuværende historier, for at tegne et øjebliksbillede af praksis, og derudfra arbejde med en bevægelse i retning af nye historier. Schöns teori bliver i den sammenhæng interessant, da vi ikke klart kan adskille handling og tænkning i to tidsmæssigt klart adskilte størrelser, og praktikeren har et erfaringsgrundlag der er langt større end der kan sættes ord på (Schön 1983 (2001)). Et net af fortællinger udgør tilsammen en diskurs, som kan blive selvfølgelig for os, og derfor blive taget for givet. Et billede på dette er citaterne, som jeg indledte med i problemfeltet: Recovery - Det er jo 17

det vi allerede gør. Er recovery ikke blot gammel vin på nye flasker?. Det problematiske i den sammenhæng er, hvis den mængde viden og handlemuligheder der ligger uden for diskursen, bliver illegitime. Michael White (2006 (Dahl & Juhl 2009)) beskriver i den sammenhæng muligheden for dekonstruktion. Hensigten med udforsknings-cirklen er i forlængelse af de narrative processer at skabe rammer for et forløb, som giver mulighed for at se nye perspektiver på fortællingen, og derigennem knytte fortællingen sammen på en anden måde (Dahl & Juhl 2009: 324). Udforsknings-cirklen bygger på følgende principper (Med inspiration fra Knud Ramian (2010) Research-light og De små skridts vej ).; 1. Undersøgelsen gennemføres i egen lokal praksis 2. Udforsknings-cirklen udgør en form for protokol, der udfyldes løbende i processen 3. Der er et start- og et sluttidspunkt, som er indenfor få uger 4. Undersøgelserne er empiriske (dvs. er baseret på ganske kortvarig dataindsamling ) 5. Der er ingen direkte rapportering, data gøres til genstand for en dialog om udviklingsmuligheder ved næste seminar Konkret fik grupperne udleveret et skema, som indeholdte spørgsmålene i udforskningscirklen og felter der kunne udfyldes, blot for egen hukommelse. I skemaerne var der samtidig givet inspiration til formulering af spørgsmål og forskellige udforskningsmetoder. Skemaet kan ses i bilag 3. Grundet den korte undersøgelsesperiode, samt praksis-virkeligheden, er det vigtigt at beskæftige sig med velafgrænsede fænomener indenfor vidensgrundlaget. De spørgsmål der arbejdes med, er spørgsmål der med stor sandsynlig ofte er stillet, men der har aldrig været tid til at finde et ordentligt svar. Når gruppen søger viden om deres forundringsspørgsmål, finder de ud af, hvad de tror de ved, og hvad der er vigtigt for dem at vide mere om. Følgende forundringsspørgsmål er udarbejdet af beboere og medarbejdere fra Botilbudet Bastian. Forundring: Hvordan får du mod til at indgå i fællesskab med andre? [Trædesten: Social inklusion] Forundring: Hvordan får vi større indblik i hinandens interesser, sygdom og familieliv? [Trædesten: Person-involvering]. Forundring: Hvordan holder vi fast i håbet? [Trædesten: Håb]. 18

Under afviklingen af første seminar (Øjebliksbillede) skulle grupperne i henhold til udforsknings-cirklen svare på: Hvordan vil I udforske spørgsmålet? Hvem gør hvad og hvornår?. Grupperne fremlagde derefter deres udforskningsmetode i plenum, med det formål at styrke den fælles forpligtelse. Da jeg afholdte fokusgruppeinterviews med grupperne fra Botilbudet Bastian var alle i gang med deres udforskningsprocesser. Gruppen med trædestenen Social inklusion havde som udforskningsmetode valgt, at designe et postkort med deres forundringsspørgsmål. Postkortene var blevet uddelt til alle beboere, og der var kommet svar fra 8 ud af 9. Svarene blev samlet i en manual for mod. Den anden gruppe med trædestenen Person-involvering havde som udforskningsmetode valgt at invitere alle til et husmøde hvor der blev fortalt livshistorier om familiefortællinger. Den sidste gruppe med trædestenen Håb havde indgået i dialoger og indsamlet sedler med håb, som er gjort synlige i fællesrummet. Der kunne dermed allerede dokumenteres små løbende forandringer. 10.2. Delevaluering af lokale udforskningsprocesser De lokale udforskningsprocesser kræver beboernes og medarbejderens aktive involvering og engagement. For at opnå deres engagement er det afgørende, at det tages udgangspunkt i deltagernes forudsætninger for læring. De socialpsykiatriske praksis-virkeligheder er generelt kendetegnet ved en høj grad af mangfoldighed. På s. 11-13 i Dokumentation af Praksisforløb er det beskrevet, hvilke overvejelser omkring læringsforudsætninger der er medtænkt ud fra en didaktisk relationstænkning. Af evalueringerne fremgår det, at læringsforløber har sat gang i en forstyrrelse der har krævet mod. Det her er vildt modigt (med tanke på især beboerne). (Medarbejder) Forløbet har været konkret, og er blevet præsenteret på en måde, så folk ikke blev bange for det. (Medarbejder). Ramian (2010) skriver, at: De bedste undersøgelser er lavet små på en måde der gør, at de kan vokse sig store. Med inspirationen fra Research-Light og De små skridts vej, har vi været optaget af at udvikle rammer, som viser respekt for de forskellige læringsforudsætninger og deltagernes praksis-virkelighed. Samtidig har intentionen været at beboere og medarbejdere med udgangspunkt i trædesten til recoveryorientering udforsker, udfordrer og herigennem udvikler den grundlæggende tænkning og handling i samspillet indenfor den lokale praksis-virkelighed. Trædestenene understøtter en proces, hvor de værdier og faktorer der understøtter recovery oversættes til egen praksis, og i forlængelse heraf, understøtter udforsknings-cirklen en proces hvor de gode intentioner omsættes i praksis i form af små konkrete interventioner. I følgende citater beskriver to beboere hvordan de har oplevet denne proces: 19

I begyndelsen da jeg hørte om recovery, synes jeg det var højtflyvende. Det er som om, at dét der er forgået på de møder I har holdt, er en helt ny måde at bruge sin hjerne på. (Beboer) Det er blevet mere konkret med trædestenene og de forskellige emner, vi kunne vælge os ind på, så vi kan bruge det i hverdagen. (Beboer). De faktorer der understøtter recovery er almenmenneskelige temaer. Et vigtigt formål med den valgte arbejdsform er, at beboere og medarbejdere får mulighed for at komme ud af de vante roller, og indgå i et ligeværdigt samarbejde, hvor alle stemmer er lige meget værd. Når der i evalueringen er blevet spurgt til, hvad der har været det bedste i forløbet, så er en tydelig fællesnævner, at det har været afgørende at beboere og medarbejdere har deltaget i fællesskab og ligeværdigt. Etienne Wenger bekræfter med hans social læringsteori og hans teori om praksisfællesskaber betydningen af, at den læring, der er mest personligt udviklende, er den læring som involverer medlemskabet i praksisfællesskaber (Wenger 1998). Følgende citater fra evalueringsskemaerne fremhæver betydningen af social deltagelse som en læringsog erkendelsesproces. Uden beboermedvirken kommer vi ikke langt (Medarbejder). Når vi er sammen om at gøre tingene så rykker det. Der er ingen tvivl om at vi skal flytte os sammen (Medarbejder). Det der er godt er, at alle kan deltage på lige fod. (Beboer). Magtfordelingen har været udvisket i den her proces. (Medarbejder). Formen på de lokale udforskningsprocesser er udviklet med udgangspunkt i at skabe rammer for en involverende dialogisk proces og en refleksiv forholden til det, vi tænker og gør i samspillet med den enkelte person. Følgende citater er eksempler på hvordan beboere og medarbejdere oplever denne proces: Vigtigheden af at stille spørgsmålet hvorfor og hvorfor ikke? (Medarbejder). At stille spørgsmål der kræver et svar, og ikke bare ja/nej. (Medarbejder). Recovery er en invitation til at tænke anderledes (Medarbejder). I kræft af at vi har gennemgået forløbet sammen, er det nemmere at snakke om nogle ting. Forløbet har skabt en fælles bevidsthed i huset (Medarbejder). 20

Vi er begyndt at sætte ord på vores tanker. Vi har ikke tidligere sådan siddet og spurgt hinanden. (Beboer). En udfordring i forløbet har været hvordan udforskningsmetoderne mundtligt blev præsenteret. Under præsentationen blev vi mødt med tomme blikke der signalerede, at opgaven var kompleks og uoverskuelig. Et vigtigt opmærksomhedspunkt er, at jeg i min verden har beskæftiget mig med udforskningsmetoderne som særligt vigtig over en længere periode. For deltagerne er der en praksisvirkelighed, hvor mange andre ting spiller ind. Udforskningsmetoderne blev af nogle tolket som: Skal vi have lektier for?. En barriere der blev fremlagt er begrænsninger i tid, eks. Jeg er der ikke, der og der, og der skal jeg på et andet kursus, hvordan skal jeg så udføre opgaven?. I forlængelse heraf, sagde en medarbejder meget sigende: Hold da op, I er oppe mod hårde odds (logbogs notater). Når deltagerne først er kommet i gang med processen har holdningerne ændret sig, hvilket bl.a. fremgår af følgende citater og resultaterne af udforskningsprocesserne. Der blev spurgt til: Hvad har været det bedste ved forløbet? : Tilbagemeldingerne fra udforskningsprocesserne i vores hverdag (Medarbejder) De redskaber jeg har fået til at indgå i en forandringsproces med beboerne (Medarbejder). 21

11. Litteratur Bjerring, Pia Halkier & Lindén, Annika (2008). Anerkendende procesøvelser. Veje til engagement og forankring. 1. udgave, 3. oplag 2010. Dansk Psykologisk Forlag. Dahl, Kristian & Juhl, Andreas Granhof (2009). Den professionelle proceskonsulent. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzels Forlag. Deming, W. Edwards (1986). Out of the Crisis. MIT Center for Advanced Enginnering Study. Gergen, Kenneth (2005). Virkeligheder og relationer. Dansk Psykolog Forlag. Illeris, Knud (2000). Tekster om læring. 1. udgave. Roskilde Universitetsforlag Illeris, Knud (red.) (2009). Læringsteorier. 6 aktuelle forståelser. Roskilde Universitetsforlag. 1. udgave 2007, 3. oplag 2009. Jarvis, Peter: Praktiker-forskeren udvikling af teori fra praksis. Dansk udgave, oversat af Kurt Strandberg. Alinea. 2002. Jensen, Pernille (red.) (2004). Recovery på dansk. At overvinde psykosociale handicap. 1. udgave, 1. oplag. Systime Academic. Ramian, Knud (2007). Casestudiet i praksis. Academica. Rønn, Carsten. 2006. Almen videnskabsteori for professionsuddannelserne. Iagttagelse, viden, teori, refleksion. 1. udgave, 1. oplag. Alinea. Schön, Donald A. (1984). Den reflekterende praktiker. Dansk Udgave Forlaget Klim, 2001. Wahlgren, Bjarne m.fl. (2008). Refleksion og læring. Kompetenceudvikling i arbejdslivet. 1. udgave, 4. oplag. Samfundslitteratur. Aalborg Kommune (2009). Arbejdspapir med Recovery-projektets rammer og retningslinier. Ældre- og Handicapforvaltningen. Projekt-koordinator Helle Vase. 22

Aalborg Kommune (2010). Trædesten til recovery-orientering. Lokale udforskningsprocesser i socialpsykiatrien i Aalborg Kommune. Ældre- og Handicapforvaltningen. Projekt-koordinator Helle Vase. Aalborg Kommune (2010). Læringsforløb i recovery og psykosocial rehabilitering. For brugere, medarbejdere og ledere i socialpsykiatrien i Aalborg Kommune. Ældre- og Handicapforvaltningen. Projekt-koordinator Helle Vase. Internetsider: Ramian, Knud (2010): http://knudramian.pbworks.com/w/page/23654966/de-små-skridts-vej Ramian, Knud (2010): http://knudramian.pbworks.com/w/page/12751748/researchlight 23