Fælles pædagogiske læreplan 2012-2013. Østerdalen. Bakkehuset, Eventyrhuset, Gudme Børnehave, Hesselager Børnehus, Oure Børnehus og Skårup Børnehus.



Relaterede dokumenter
Fælles pædagogisk læreplan i kommunale dagtilbud. Mission

Model for udarbejdelse af den pædagogiske læreplan på dagtilbudsområdet. Mission

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Pædagogisk læreplan 2014

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Model for udarbejdelse af den pædagogiske læreplan på dagtilbudsområdet. Mission

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Forord. Indholdsfortegnelse

Alsidige personlige kompetencer

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Fælles pædagogiske læreplan Østerdalen. Børnehus og. Bakkehuset, Eventyrhuset, Gudme Børnehave, Hesselager Børnehus, Oure Skårup Børnehus.

7100 Vejle 7100 Vejle

Fælles pædagogiske læreplan Østerdalen. Bakkehuset, Eventyrhuset, Gudme Børnehave, Hesselager Børnehus, Oure Børnehus og Skårup Børnehus.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

Farverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen.

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer:

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Pædagogisk Læreplan

Fælles pædagogiske læreplan Østerdalen. Bakkehuset, Eventyrhuset, Gudme Børnehave, Hesselager Børnehus, Oure Børnehus og Skårup Børnehus.

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Børnehavens lærerplaner 2016

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv

egebjerg Evalueret Pædagogisk læreplan i Indholdsfortegnelse: Forside og indholdsfortegnelse

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Pædagogiske læreplaner.

Kristrup Vuggestue AFTALE JANUAR 2013

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

Læring, udvikling og læreplaner i Distrikt Ørums dagtilbud

September Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Præsentation af Daginstitutionen Regnbuen: Pædagogisk læreplan: Tema 1, barnets alsidige personlige udvikling:... 3

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Vi vil gennem positive oplevelser give børnene lyst til at søge nye udfordringer

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Lærerplan for børnehaven. i Hou. Landsbyordning

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Fælles pædagogisk læreplan i kommunale dagtilbud. Mission

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

FAVRSKOV KOMMUNE. Skovvang-området PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Pædagogisk læreplan for Korsholm/Søften.

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Barnets alsidige personlige udvikling

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Pædagogiske læreplaner for Børnehaven Uglebo Områdeinstitution Glamsbjerg-Flemløse.

Pædagogisk Plan. Børnehaven Hedelundsgade 2011 BØRNEHAVEN HEDELUNDSGADE

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Fælles pædagogisk læreplan i kommunale dagtilbud. Mission

Sprog. At børnene synger, bruger rim og remser, fortæller historier og kigger i bøger.

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Læreplan Børnehuset Diamanten. det bedste sted at være. - og lege og lære. Side 1

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. For Børnehuset Bavnehøj Tranehavevej Københaven SV. Telefon:

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Læreplan for Refmosegård Børnehave

Pædagogiske læreplaner børnehaverne

Børnehaven Rådyrvej. Læreplaner. Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Pædagogiske læreplaner

Barnets alsidige personlige udvikling

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

Oplysninger. Billede Navn Mailadresse og tlf.nr. Daginstitutionsleder/ Områdeleder Souschef Eva Hoffland

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Personlige kompetencer

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

Transkript:

Fælles pædagogiske læreplan 2012-2013 Østerdalen Bakkehuset, Eventyrhuset, Gudme Børnehave, Hesselager Børnehus, Oure Børnehus og Skårup Børnehus.

Indledning: Denne første udgave af fælles pædagogisk læreplan for Østerdalen er fremkommet ved at ledelsesteamet i Østerdalen har arbejdet ud fra fælles pædagogisk læreplan for det kommunale dagtilbud i Svendborg kommune. Se denne, som er i alle Børnehusene, hvor barne -, læringssyn med mere er beskrevet. Den fremadrettede plan er: Inden sommer: Østerdalens pædagogiske læreplan, punkt til bestyrelsesmøde. 14-9-12: Tiltagene i de enkelte Børnehuse er færdiggjort og sendes til dagtilbudslederen. September 2012: Oktober 2012: Maj 2013 Maj 2013 Fremlæggelse i ledelsesteamet for Østerdalen. Forslag om et bestyrelsesmøde med de pædagogiske teamledere, hvor der er dialog omkring de pædagogiske læreplaner og tiltagene. Intern evaluering i Børnehusene vedr. alle temaer Ekstern evaluering i Børnehusene vedr. sprog og børn i udsatte positioner. Beskrivelse af proces/produkt sendes til dagtilbudslederen. D. 30-5-13 Inklusionsgruppen mødes D. 31-5 -13 Sproggruppen mødes Juni 2013 Evaluering i ledelsesteamet.

Østerdalens SMTTE: Alsidig personlig udvikling Dagtilbud Østerdalen. Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Dato: 7-2-12 Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Alsidig personlig udvikling Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn der startede i dagtilbuddet og den person, det udviklede sig til, giver børn kontinuitet og tryghed. Alsidig personlig udvikling og børnemiljø: Temaet har flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor arbejdes der med disse temaer i sammenhæng, så begge dele danner grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til både børnenes alsidige og personlige udvikling og dagtilbuddets børnemiljø. Hvad er situationen: I forhold til dagtilbuddets mission og fælles referenceramme samt Østerdalens vision Cittaslow har vi i ledelsesteamet fået mere øje for betydningen af, at der skabes rum for nærvær og fordybelse i mindre børnefællesskaber. Vi har fået øje på vigtigheden i struktur og organisering. Kvalitet frem for kvantitet.

Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Mål for de 0-2 årige børns læring: At give børnene mulighed for at udtrykke basale behov, og få dem anerkendt. Skabe rum for fordybelse og nærvær. Mål for de 3-6 årige børns læring: At give børnene mulighed for at udtrykke basale behov, og få dem anerkendt. Skabe rum for fordybelse og nærvær. For 3-6 årige: Hesselager børnehus Vi italesætter hvad vi ser og spørge ind til børnenes følelser Vi er lydhørhed over for børnenes følelser og alle følelser er tilladt Vi opdeler børnene i mindre grupper. Det kan være på tværs af huset, efter alder eller interesser, så den enkelte føler sig hørt og set og får tilgodeset sine behov for fællesskaber i mindre og overskuelige grupper Ikke alle børn må det samme, der er en accept i børnegruppen af at nogle børn må noget og andre må noget andet. (nogen kan også mere brug for voksen hjælp end andre) Huset og legepladsen er indrettet så det er muligt at fordele os i små grupper og det benytter vi os af. De voksne er opmærksomme på, at det for nogen kan være svært, at komme med i en leg, dem hjælper og guider vi, men det skal også være ok at sige nej. For 0-2 årige: Organiseringen af mindre børnefællesskaber skal være synlige. At man kan se, høre og mærke at der tages hensyn til individuelle behov. For 3-6 årige: Organiseringen af mindre børnefællesskaber skal være synlige. At man kan se, høre og mærke at der tages hensyn til individuelle behov. Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive forelagt bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år.

Østerdalens SMTTE: Sociale kompetencer Dagtilbud: Østerdalen Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: Sociale kompetencer Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Dato: 7-2-12 Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Sociale kompetencer fra den fælles læreplan: Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og voksne. Sociale kompetencer og børnemiljø: Også ved dette læreplanstema er der flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor kan der også her arbejdes ud fra, at temaerne supplerer hinanden, og kan danne grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til børnegruppens og det enkelte barns sociale kompetencer. Hvad er situationen: Det opleves, at børn kan komme i en udsat position, hvis de ikke understøttes i at udvikle sociale kompetencer. Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Mål for de 0-2 årige børns læring: At alle børn gives mulighed for at tilegne sig sociale kompetencer. Alle børn får mulighed for at være aktiv deltager i fællesskaber. Mål for de 3-6 årige børns læring: Alle børn får mulighed for at tilegne sig sociale kompetencer. Alle børn får mulighed for at være aktiv deltager i fællesskaber.

Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? For 3-6 årige: i Hesselager Børnehus Ved at være aktivt deltagende, vil vi voksne være med til at inspirere til børnenes lege og aktiviteter, så de børn som har svært ved det, selv lære at sætte lege i gang At være aktive deltagende i legene, giver os som voksne mulighed for, at være foran, i forhold til de børn som har svært ved de sociale spilleregler. Ved hjælp af guidning kan vi vise nye handle muligheder for disse børn, så de kan opleve at være inkluderet. I gennem dialog med børnene vil vi guide børnene i at være sammen på en god måde: tage hensyn, vise omsorg og være opmærksomme på hinanden. Hvilken betydning det har, at være med og ikke med og hvad det at være med kontra ikke at være med gør ved en selv og andre. Gennem dialog om børnene i hverdagen og på personalemøder skal vi voksne sammen være opmærksomme og hjælpe hinanden og barnet, når vi oplever der er et barn som har svært ved at skabe relationer, eller åbne op for nye. Vi vil være voksne som viser, at vi kan lide hinanden og som børnene kan spejle sig i. Vi vil skabe et inspirerende miljø med små rum i det store, hvor børn har mulighed for at fordybe sig. Vi ønsker at bibeholde et åbent hus uden stuer og lukkede døre, da det giver børnene mulighed for, at have sociale relationer på tværs af hele huset både i den fri leg og de planlagte aktiviteter. Som ét børnehus er vi alle ansvarlige for at børnene lærer de sociale spilleregler. Derfor har vi en forpligtigelse til at i talesætte over for hinanden når vi oplever at andet sker både i relationen barn/barn og voksen/ barn.. For 0-2 årige: Voksne der leger med børn. Voksne der organiserer børnefællesskaber For 3-6 årige: Voksne der leger med børn. At børnene kan invitere sig selv ind i leg. At børnene kan invitere hinanden ind i leg. Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive forelagt bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år.

Østerdalens SMTTE: Sprog Dagtilbud Østerdalen Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? dato: 7-2-12 SMTTE på: sprog Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Sproglig udvikling Et varieret sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger barnets mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Pædagogiske læreplaner og sprogvurderingerne: Arbejdet med børns sproglige udvikling kan bl.a. tage afsæt i den sprogvurdering af treårige børn i dagtilbud, der foretages når barnet skønnes at have behov for sprogstimulering. Med afsæt i bl.a. sprogvurderingerne kan der ske en yderligere konkretisering af det pædagogiske arbejde med sproget i dagtilbud. Hvad er situationen: Vi er blevet opmærksomme på, at vores fokus især skal rettes mod de børn, der har et lille sprog, da sproget er betydningsfuldt for børns trivsel og udvikling. Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Mål for de 0-2 årige børns læring: Skabe sproglige læringsmiljøer. At børnene med et lille sprog understøttes til at deltage i kommunikation. Mål for de 3-6 årige børns læring: Skabe sproglige læringsmiljøer. At børnene får en forståelse for samtalens spilleregler. At børnene med et lille sprog understøttes til at deltage i kommunikation.

Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? For 3-6 årige: i Hesselager Børnehus Sproget indgår i alle aktiviteter og sammenhænge i løbet af en dag i børnehuset. Vi er i dialog med alle børn hver dag. For nogen lettere end for andre. Opmærksomheden omkring dem det ikke falder så let for kan eks. være ved spisning, her skal alle børn kommer til orde og være i dialog med hinanden. Vi har et bibliotek som bliver flittigt benyttet både af børnene selv men også af børn og voksne Der benyttes bræt spil, I-pad, computer Vi benytter os af vores scene og eventyrkasserne, der bliver spillet teater, rollespil. Både hvor voksne deltager og spiller for børnene og med børnene, men også hvor børnene på eget initiativ spiller for hinanden. Vi voksne sikrer os de børn som har et lille sprog kommer til orde og får mulighed for at udvikle det. Børn hjælper hinanden med at blive forstået I forhold til skriftsproget, har vi bogstaver hængende, så vi sammen skaber en dialog om de enkelte bogstaver og deres sammenhæng. Der er spil med tal og bogstaver ligeledes for at skærpe børnenes nysgerrighed på sproget. Børnene skriver selv deres navn, (når de kan) eks. når de skriver sig på liste for at spille computer eller I-pad. Som voksne bruger vi vores mimik og kropssprog så børnene ser hvordan det er og har mulighed for at spejle sig. Ved samlinger og spisning guider vi voksne, børnene i, at give plads og vente på tur, for at de børn med som normalt ikke siger så meget kommer til orde. Som lille børnehus der arbejder på tværs, er vi alle ansvarlige i at skabe de bedst mulige sproglige vilkår for børnene. Lene som sproglig vejleder har ansvaret i at guide vi voksne når vi gør noget som ikke er hensigtsmæssigt, i forhold til et barns sproglige udvikling. For 0-2 årige: At der er færre børn med et lille sprog. At der er færre børn der skal sprogscreenes som 3 årige. For 3-6 årige: At der er færre børn med et lille sprog. At børnene synger, leger med sproget og gerne vil fortælle. Interesse for skriftsproget. At børnene overholder samtalens spilleregler.

Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive forelagt bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år. Evalueringsspørgsmål til øjnene ude fra: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Kan du få øje på noget fra dit eget Børnehus, som vi evt. kan lære af? Hvornår og hvordan: Der vil i maj 2013 blive en evaluering på tværs imellem Børnehusene i Østerdalen på to temaer. Det ene tema er sprog. Susanne fra Skårup Børnehus er tovholder. Gruppen ligger selv deres strategi for evalueringen. Østerdalens SMTTE: Krop og Bevægelse Dagtilbud: Østerdalens Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: krop og bevægelse Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Dato: 7-2-12 Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Krop & bevægelse Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, det styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. Dagtilbuddet anvender naturen og nærmiljøet som muligheder for fysiske

udfoldelser og udfordringer. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger, udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f. eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for andres udtryk og reaktioner. Hvad er situationen: Tilbyder vi en børnehave kun for de stillesiddende? Hvor kan der skabes flere muligheder for motorisk udfoldelse? Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Mål for de 0-2 årige børns læring: Tilbyde et udfordrende miljø der er foranderligt, såvel inde som ude. De ting som barnet kan selv, skal de gøre selv. Øget kropsbevidsthed Mål for de 3-6 årige børns læring: Tilbyde et udfordrende miljø der er foranderligt, såvel inde som ude. De ting som barnet kan selv, skal de gøre selv. Øget kropsbevidsthed. Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? For 0-2 årige: Børn gives mulighed for bevægelse. Børn der viser glæde ved bevægelse. At der ses foranderlige miljøer. For 3-6 årige: Børn gives mulighed for bevægelse. Børn der viser glæde ved bevægelse, ude som inde. At der ses foranderlige miljøer. Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive forelagt bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år.

Østerdalens SMTTE: Naturen og naturfænomener Dagtilbud Østerdalens Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: Naturen og naturfænomener Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Dato: 23-4-2012 Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Naturen og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børnene kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Hvad er situationen: Østerdalens beliggenhed i naturskønne områder. Fælles beslutning om at inddrage naturen som en del af Cittaslow visionen. Mål for de 0-2 årige børns læring: At give børnene mulighed for at sanse naturen. Præsentere og give børnene mulighed for at udforske natur, dyr og naturfænomener Mål for de 3-6 årige børns læring: At give børnene mulighed for at sanse naturen. Glæde og ansvarlighed ved at være og færdes i naturen Eksperimentere, udforske og bruge naturen. Få kendskab til natursammenhænge

Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? For de 3-6 årige i Hesselager børnehus At børnene får mangfoldige, gode og spændende oplevelser i naturen, og at de får øje for de mange muligheder der er for at bruge naturen i lege og aktiviteter er et af tiltagene for at få Spirenes grønne flag. Derfor har vi udarbejdet en handleplan, som beskriver hvilke tiltag vi vil gøre. Handleplanen i den fulde udgave kan se på børneintra på børnehusets hjemmeside Indretningen af legepladsen med bålplads, højbede, bærbuske og frugttræer, gør at børn og voksen kan dyrke grønsager, se hvordan de vokser op og tilslut tilberede mad på bål af det vi selv dyrker og plukket.. Vi kompostere det affald der kan blive til jord og børnene lærer, hvilket affald der bliver til jord og hvilket ikke. Vi går ture til åen, engen og i skoven ved sportspladsen for at se hvordan naturen forandre sig i løbet af året. Vi deltager i naturens dag første uge i september, som hvert år har forskellige temaer i år (2012) Smag på naturen Vi deltager i affaldsindsamling i april, hvor vi deler os i små grupper og alle i huset deltager i at samle affald. Der bliver læst bøger om affald og spillet spil om skovsvinet Vi har en redekasse med kamera i hvor vi kan se når fuglen lægger æg, følge med i hvordan hun ruger, når ungerne kommer ud, bliver madet, vokser og til sidst forlader reden. Vi vil lave en dødekasse hvor børnene kan følge med i hvad der sker med et dyr når det er dødt. Jens som har deltaget i flere kurser i forhold til brug af naturen bl.a fra De grønne spirer er den som vi kan søge inspiration hos. For 0-2 årige: At børn og voksne er ude i alt slags vejr. Børn der undersøger og eksperimenterer. At børnene i deres sprog og andre udtryksformer viser kendskab til naturen. For 3-6 årige: At alle huse får de Grønne Spirers Flag. At børnene er nysgerrige og stiller spørgsmål vedr. naturen. At børnene udviser ansvarlighed over for dyr og natur. At børnene i deres sprog og andre udtryksformer viser kendskab til naturen.

Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive forelagt bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år. Østerdalens SMTTE: Kulturelle udtryksformer Dagtilbud Østerdalens Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: Kulturelle udtryksformer Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Dato: 23-4-2012 Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Kulturelle udtryksformer og værdier Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kulturen er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er igennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Hvad er situationen: Det fælles projekt Det Naturlige Eventyr inspirerede både børn og voksne i det enkelte hus samt på tværs i området. Det vil vi gerne bygge videre på.

Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Mål for de 0-2 årige børns læring: At børnene oplever danske traditioner. At understøtte projektet Det Naturlige Eventyr - med fortælling, udklædning, rekvisitter så læring og erfaring videreudvikles, således at børnene fortsat præsenteres for forskellige kulturelle udtryksformer og understøttes i deres egen kreative udvikling. At skabe æstetiske børnemiljøer. Mål for de 3-6 årige børns læring: At børnene oplever danske traditioner. At understøtte projektet Det Naturlige Eventyr - med fortælling, udklædning, rekvisitter så læring og erfaring videreudvikles. således at børnene fortsat præsenteres for forskellige kulturelle udtryksformer og understøttes i deres egen kreative udvikling. At skabe æstetiske børnemiljøer. For 3-6 årige: i Hesselager Børnehus Børnene oplever de danske traditioner, ved at. vi holder: Fastelavn, går i kirke til Jul, er på skolen og se Luciaoptog, Julemanden kommer på besøg, vi holder julefrokost med julemad, vi holder Sankt Hans hvor heksen hvor vi brænder heksent af. Bedsteforældredag, Påskefrokost, Høstfest og børnenes fødselsdag. Vi fortæller historier for børnene og sammen med børnene. Læser bøger for dem og benytter dialogisk fortælling Vi har masser af udklædningstøj som kan være medvirkende rekvisitter. Vi har altid tilgængelige materialer så børn kan udfolde deres kreativitet. Vi ønsker at det skal være et æstetisk børnemiljø, hvor vi kan se at det er børnene selv som har lavet tingene, og de bliver glade for de ting de laver. Vi mener at det er godt børnemiljø, når det kan ses at her er børn som leger og skaber sig kulturelt. Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? For 0-2 årige: Børnene kender til danske traditioner, f.eks. jul og fastelavn. Børnene bruger forskellige udtryksformer så som fortælling, sang, teater og musik. At give børnene mulighed for kreative aktiviteter. For 3-6 årige: Børnene kender til danske traditioner, f.eks. jul og fastelavn. Børnene bruger forskellige udtryksformer så som fortælling, sang, teater og musik. Børnene er åbne over for forskelligheder kulturelt og æstetisk. At give børnene mulighed for kreative aktiviteter.

Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive forelagt bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år. Østerdalens SMTTE: Børn i udsatte positioner Dagtilbud Østerdalens Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: Børn i udsatte positioner. Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Østerdalen Dato: 23-4-2012 Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvilke rammer arbejder vi inden for: Dagtilbudslov; Formål for skole og dagtilbud frem mod år 2014; Mission, overbevisninger og fælles referenceramme; Østerdalens vision Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Fælles pædagogisk Læreplan; Læreplanstema: (beskrivelsen fra den fælles pædagogiske læreplan): Børn i udsatte positioner og børn med særlige behov Dagtilbuddenes hverdag og pædagogik skal tilrettelægges således, at alle børn kan opleve sig set og anerkendt af såvel voksne som de andre børn. Den pædagogiske opgave er at tilpasse de konkrete behov den enkelte børnegruppe måtte have. Ved inkluderende tænkning i den pædagogiske praksis må dagtilbuddet kontinuerligt samarbejde med et særligt fokus på børnefællesskaber. Børn i udsatte positioner er ikke et læreplanstema, men det er et lovkrav, at dagtilbud beskriver, hvilke aktiviteter og metoder der anvendes i det pædagogiske arbejde med børn i udsatte positioner og børn med særlige behov. Hvad er situationen Alle børn skal gives mulighed for at trives og udvikles i vores Børnehuse. Bevidsthed om at alle børn oplever at være i en sårbar situation i kortere eller længere tid. Der skal arbejdes inkluderende og anerkendende.

Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammen-hængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Mål for det pædagogiske personale: Der nedsættes en gruppe med 6 pædagoger og en pædagogisk teamleder som tovholder. De mødes efter aftale Understøtte alle børns mulighed for læring og udvikling i børnefællesskaber, så en evt. sårbarhed ikke bliver en hindring for børn. Videndeling og opkvalificering. At det pædagogiske personale udvikler sig inden for faglighedsblomsten. For 3-6 årige: i Hesselager Børnehus Disse tiltag er primært rettet mod personalet i børnehuset; Vi deltager i den Inklusionsgruppe der bliver nedsat på tværs i Østerdalen, Vi tager i mod de redskaber og vejledning vi får fra andre fagpersoner eks. ressourcepædagoger, talepædagog og psykolog til at støtte børn i udsatte positioner Børnene i udsatte positioner er en naturlig del af gruppen og bliver accepteret at både børn og voksen Vi har særligt fokus på de børn som i korter eller længere tid er i en udsat position. Vi har et særligt tæt forældresamarbejde i forhold til disse børn Vi er interesseret i at deltage i den opkvalificering af medarbejderne som bliver tilbudt. Vi arbejder inkluderende og anerkendende ved at være lyttende og give børnene plads til at fortælle. Vi har en pædagogik i huset, der gør det ok, at ikke alle skal behandles ens, det giver mulighed for at til gode se det enkelte barns behov her og nu. Personalet i Børnehusene tilegner sig mere viden omkring anerkendende og inkluderende praksis. Børnehusene imellem viden deler. Det pædagogiske sprog afspejler den inkluderende tilgang. Mangfoldige og inkluderende børnefællesskaber. Evalueringsspørgsmål til huset: På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Hvordan opleves arbejdet med målene i børnehøjde? Der evalueres på SMTTE en gang årligt. Evalueringen skal sendes til Mai-Britt inden udgangen af maj. Evalueringen vil blive forelagt bestyrelsen. Evalueringen vil indgå i et samlet skrift vedr. læreplaner fra Østerdalen, som skal sendes til dagtilbudschefen inden udgangen af juni i lige år. Evalueringsspørgsmål til øjnene ude fra:

På hvilken måde kan det ses at børnehuset arbejder med målet? Kan du få øje på noget fra dit eget Børnehus, som vi evt. kan lære af? Hvornår og hvordan: Der vil i maj 2013 blive en evaluering på tværs imellem Børnehusene i Østerdalen på to temaer. Det ene tema er sprog. Charlotte fra Gudme Børnehave er tovholder. Gruppen ligger selv deres strategi for evalueringen.

Østerdalen æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Østerdalen er foråret 2012 blevet Cittaslowcertificeret- Østerdalen består af : Ca. 320 børn fordelt på 6 Børnehuse. Bakkehuset, Eventyrhuset, Gudme Børnehave, Hesselager Børnehus, Oure Børnehus, Skårup Børnehus. Der er tilknyttet to naturområder: Oasen og Præsteskoven. Der er en dagtilbudsleder, et lederteam med 6 pædagogiske teamledere. Der er et medudvalg og en bestyrelse. I hvert børnehus er der et husråd af forældre, som mht. tiltag også er behjælpelige med at sætte fokus på Cittaslow. Rammer: Dagtilbudsloven Mission og fælles referenceramme. Faglighedsblomst Fælles pædagogiske læreplaner Østerdalens vision: Østerdalen - Cittaslow - æstetik, humor og kvalitet for børn og voksne Hvorfor: Cittaslow har ikke et facit, men er vejen til refleksion over hverdagen. Giver øget fokus på trivsel og kvalitet i såvel børnenes dagligdag som i forhold til personalets arbejde og trivsel. Cittaslow giver retning og fokus på det vi kan, og hvad vi kan gøre mere af i en tid med mange forandringer og besparelser. Endvidere ser vi Cittaslow som en øget og mere bevidst mulighed for at indlede samarbejde med private/frivillige organisationer, skoler, dagpleje m.m. Hvordan: Østerdalens Børnehuse arbejder i 2012 og 2013 med: 1."Det naturlige eventyr", fælles tema og projekt for hele områdets børn og personale. Her vil vi skabe rum til fordybelse og nærvær, således skynd dig langsomt mærkes i børnehøjde. Lade børnene opleve kunst og kultur, og lade dem udtrykke sig æstetisk.

2. Alle huse vil arbejde med naturoplevelse og forståelse af naturfænomener, hvor målet er at alle huse får De Grønne Spires flag. Børnene leger dagligt ude i al slags vejr. 3.Fokus på det psykiske, fysiske og æstetiske arbejdsmiljø for børn og voksne. F. eks. lyddæmpende filt under og over bordene, belysning, indretning, farver m.m. 4. Øget fokus på arbejde med inklusion i forhold til at børn og voksne føler sig set, hørt og anerkendt. Temadag for hele personalegruppen d. 17-9-2011. 5. Øget fokus på at skabe rum for nærvær og refleksion, f.eks. siesta, mindre legegrupper, børnemassage m.m. 6. Øget fokus på at bruge lokale friske råvarer, og hvis muligt økologisk. 7. Vi forholder os kritisk og reflekteret i forhold til at købe og modtage legetøj. Vi udfaser legetøj der er fra før 2007. 8. Fokus på at bruge elsparerpærer og andre A-mærker. Øget fokus på genbrug. 9. Bevidsthed om at få luftet ud over middag. 10. Inddragelse af forældre og bedsteforældre i børnenes liv i dagtilbuddet. F.eks. bedsteforældredag, sommerfest, arbejdsdage, juleklip, deltagelse i udflugter, maddage m.m. 11. Øget bevidsthed om at åbne ud til omverdenen. F.eks. udstille i nærmiljøet, m.m. Med venlig hilsen Østerdalens Cittaslow- udvalg. Bestående af 6 pædagoger, 1 forældre, 1 pædagogisk teamleder og dagtilbudsleder. Louise ( Bakkehuset), Lasse (Skårup Børnehus), Pia (Vejstrup), Lene (Hesselager Børnehus), Sanne (Gudme Børnehave), Karina ( Oure Børnehus), Aase (Eventyrhuset), Jørn (bestyrelsen) Mai-Britt Strøm. Dagtilbudsleder Østerdalen