Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015
Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat til læringsmålsstyret undervisning - Omsat til at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser, observationer ) både lærere og ledere - Omsat til fokus på læringsmiljø trivsel & klasseledelse i læringens tjeneste + bevægelse - Omsat til andre organiseringer: holddeling/fordybelse/åben skole Mikael Axelsen 2
? Hvad siger international forskning egentlig om sammenhængen mellem skoleledelse og elevernes læringsudbytte? Mikael Axelsen 3
Tre ledelsesformer Instruerende ledelse Transformativ ledelse Distributiv ledelse Hvordan kan skolen, ifølge den internationale forskningslitteratur, og med de nævnte ledelsesformer, bevæge sig hen imod more powerful forms of schooling (Leithwood & Louis, 2012). Lonni Hall 2014 Mikael Axelsen 4
Instruerende ledelse - hvor kommer begrebet fra? Introduceret i USA af Ronald Edmonds: Effektive skoler har næsten altid skoleledere med en instruerende ledelsesform Der blev angiveligt ikke fundet studier, som påviste effektive skoler uden en instruerende ledelse. (Edmonds, 1979) (Sammons et al. 1995: 17) Opstod angiveligt i et parløb med the effective schools reserach i 1970 1980 erne. Ledelsesformen blev introduceret internationalt i 1980 erne. Lonni Hall 2014 Mikael Axelsen 5
Instruerende ledelse Lederen har konkret daglig fokus på kerneopgaven. Lederen går direkte ind i konkret daglig praksis, med en fokus på den enkelte elev og hendes faglige fremskridt sammen med læreren. Der er påvist effekt på elevernes læringsudbytte ved denne ledelsesform Lonni Hall 2014 Mikael Axelsen 6
Transformativ ledelse Lederen skal gå efter at styrke lærernes engagement og relationerne i organisationen, sådan at man inspireres til at arbejde med den fælles opgave som langsigtet orienteringspunkt (Burns, 1978 m.fl.). Lederen har en væsentlig rolle i at skabe følgeskab, sådan at alle i fælleskabet arbejder efter skolens mission. Dvs. der styres via medarbejderens oplevelse af engagement, mening og retning Stor vægt på lederens ansvar for at organisationen lykkes (Fullan 2003). 1990 erne omtales som det årti, hvor ledelsesformen for alvor vandt genklang i den internationale skoleledelsesdiskurs (Hallinger et al., 1992). Mikael Axelsen Lonni Hall 2014 7
Transformativ ledelse Ledelsesformen relateres til læringsudbytte ved, at det antages at motivere medarbejderne - ved at sætte høje forventninger i forhold til det gode formål, som antages at lede til høje præstationer - som så styrker elevernes læringsudbytte Dette ses ikke understøttet af empiri. Det som ses er engagement hos medarbejderne Lonni Hall 2014 Mikael Axelsen 8
Den distributive ledelsesform Lederen skal understøtte lærere i selv at være ledere en opgave de gerne vil påtage sig Lederen bør overlade pædagogiske beslutninger og praksisser til læreren, fordi hun er tættest på eleven, ved bedst, og angiveligt er optaget af at forbedre elevernes læring Èn leder alene ikke kan have ansvaret for at matche og arbejde med de komplekse udfordringer skolen står i Ledelsesformen kan siges at være defineret ved relationer, som således angives til at være en grundlæggende præmis for, hvordan ledelse lykkes Lonni Hall 2014 Mikael Axelsen 9
Distributiv ledelse Den distributive ledelsesform grundes og udvikles angiveligt langt mere ved teoretisk elaborering end på empiri. Antagelsen ses at være, at den lærende organisation virker videre ud til eleverne Dette ses ikke understøttet af empiri. Det som ses, angår den lærende organisation Lonni Hall 2014 Mikael Axelsen 10
Hybrid?--- begyndelsen på en slags konklusion på læsningen Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes læringsudbytte skal styrkes. Der må også medgå den distributive og transformative ledelsesform. Faglig ledelse 2,0! Mikael Axelsen Lonni Hall 2014 11
Sum med naboerne Transformativ ledelse Instruerende ledelse Distribueret ledelse - Genkender I disse ledelsesformer & ledelsesbegreber i jeres praksis? Faglig ledelse 2,0 Mikael Axelsen 12
Viviane Robinson - et integreret perspektiv The more leaders focus their relationships, their work and their learning on the core business of teaching and learning, the greater will be their influence on student outcomes. Professor Viviane Robinson, Student-Centered Leadership 2011 En model for pædagogisk skoleledelse med skarpt (forskningsbaseret) fokus på kerneopgaven: Sammenhæng mellem skoleledelse & elevers læringsudbytte Sammenhæng mellem undervisning og læringsudbytte Mikael Axelsen 13
Robinson - et eksempel på hybridisering et integreret perspektiv Instruerende ledelse : pædagogisk ledelse/undervisningsledelse > stærk på ledelse og udvikling af læreres undervisning Transformativ ledelse: forandringsledelse > Stærk på at sætte visioner, skabe indmeldelse og engagement Distributiv ledelse: ledelse er IKKE lig lederen > fokus på ledelse som distribueret mellem personer & i relationer Mikael Axelsen 14
Fra best evidence / review viden At sætte mål og forventninger 1. Establishing Goals and Expectations 0,42 Strategisk ressourceforbrug 2. Resourcing Strategically 0,31 Sikring af kvalitet i undervisning 3. Ensuring Quality Teaching 0,42 Ledelse af professionelles 4. Leading Teacher Learning and læring Development og udvikling 0,84 Sikring 5. Ensuring af et ordentligt an Orderly and og Supportive trygt Environment miljø 0,27 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 Effect Size Robinson et al 2009; 39 Mikael Axelsen 15
forskningsinformeret skoleledelse Best evidence er IKKE det samme som Best practice Mikael Axelsen 16
TÆNKETEKNOLOGIER Forskning må OVERSÆTTES for at OMSÆTTES TÆNKETEKNOLOGIER kan være 1. Forskningsbaserede og systematiske metodologier 2. Begreber 3. Fortællinger/metaforer om praksis (Bjerg & Staunæs 2014) Mikael Axelsen 17
TÆNKETEKNOLOGIER Forskning må OVERSÆTTES En TÆNKETEKNOLOGI: for at OMSÆTTES - Assisterer os i at tænke om et emne på en særlig måde - Er ikke direkte handleanvisende, men sætter retning og systematik for analyse af og handling i praksis - Eliminerer ikke oversættelsesopgaven, men faciliterer oversættelse af forskningsviden (Bjerg & Staunæs 2014) Mikael Axelsen 18
Robinsons forståelse af ledelse LEDELSE ser hun gennemgående som: en kompleks, relationel, processuel, kontekstbunden og følsom metier ikke lig skoleledel-sen, men ledelse på flere niveauer og relationer i skolens som organisation som praksisser, der gøres og (med)skaber organisationen Mikael Axelsen 19
WHAT works 5 ledelsesdimensioner Hvad der skal gøres HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis Mikael Axelsen 20
HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis At løse (og analysere) KOMPLEKSE PROBLEMSTILLINGER At opbygge den nødvendige TILLID i RELATIONER for i fællesskab at kunne udføre det hårde arbejde med at forbedre og udvikle læring og undervisning Mikael Axelsen 21
WHAT works 5 ledelsesdimensioner Hvad der skal gøres Historien er, at elevcentreret ledelse (1) sætter klare mål for elevernes læring, (2) tilvejebringer ressourcer [til at opnå] disse mål - og (3) arbejder tæt sammen med lærere i forhold til at planlægge, koordinere og monitorere, hvordan målene opnås. Gennem dette overblik finder ledelsen sandsynligvis ud af, at målopnåelse kræver kapacitetsudvikling af lærerne. (4) Ledelsers tætte involvering i at opbygge sådan en kapacitet giver dem en klar forståelse af de omstændigheder og den støtte lærere har behov for for at lære mere effektive undervisningspraksisser. (5) Disse fire former for ledelse er baseret på og bidrager til et ordentligt og trygt skolemiljø. (Robinson 2011; 10. Helle Bjerg s oversættelse) Mikael Axelsen 22
Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte kvalitet i undervisningen Opbygning af tillid i relationer Høj Kvalitet i undervisning & læring Ledelse af de professionelles læring og udvikling Sikring af et ordentligt og trygt miljø Mikael Axelsen Robinson 2011 23
Sumning til kl. Hvad tænker I umiddelbart om Robinsons model? Hvordan passer jeres daglige ledelse med modellen? Mikael Axelsen 24
Vigtige pointer i forhold til elevcentreret ledelse Gi én Få én Mikael Axelsen 25
Gi én få én Trin 1: Hvert deltager udfylder gi én siden. Trin 2: Når man er klar, rejser man sig og rækker hånden i vejret som tegn på, at man er parat og finder sammen med en anden deltager Trin 3: Deltagerne hilser på hinanden og præsenterer én af deres opmærksomhedspunkter Skriv jeres nye idéer på få én -siden Trin 4: Tak hinanden for idéen, ræk hånden i vejret og find en ny partner, som I udveksler erfaringer med Mikael Axelsen 26