Evalueringskultur - hvorfor? Når evalueringskulturen er sat på den skolepolitiske dagsorden i disse år, er det ikke en tilfældighed. Evaluering og dokumentation må i dag ses som en del af skolens grundvilkår. Kravet om evaluering afspejles både i lovgivningen (Folkeskoleloven og i Lov om Åbenhed og Gennemsigtighed) og i kommunens skolepolitik. De lovmæssige rammer for evaluering fremgår af folkeskolelovens 2, 13 og 18. I 13, stk. 2 står der således: Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning. Etablering af en evalueringskultur er yderligere aktualiseret af de internationale komparative undersøgelser, der peger på en række svage sider ved folkeskolen. Bl.a. har OECD-rapporterne fra 2001 og 2004 understreget behovet for at styrke fagligheden, og en aktiv evalueringskultur anbefales som en hjørnesten i denne bestræbelse. Ifølge OECD er evalueringskulturen den afgørende forudsætning for, at de øvrige tiltag i folkeskolen kan virke efter hensigten. Som opfølgning på resultaterne af PISA-København vedtog Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 27. april 2005 blandt andet, at alle skoler i en årlig resultatsamtale mellem skolelederen og Børne- og Ungdomschefen skal dokumentere skolens evalueringspraksis. Formålet med at udvikle en evalueringskultur på skolerne er på den baggrund: At skabe intern udvikling på skolen, herunder at kvalificere undervisningen At skabe rum for vidensdeling og refleksion At dokumentere resultater i forhold til omverdenen, især forældre og politikere. Evalueringskulturen skal altså fremme en praksis, der udfordrer, stiller spørgsmål og reflekterer over egen praksis og som er åben over for feed back fra omverdenen. 2006 ELEVPLANEN og EVALUERINGSSAMTALEN
Elevplanen og evalueringssamtalen Denne vejledning henvender sig til skoleledelsen og lærere og handler om to nye tiltag; elevplanen og evalueringssamtalen. Vejledningen skal bidrage til en øget viden om formålet med og indholdet i de to tiltag. Derudover er det vores hensigt at give lærerne og skolelederne vejledning i, hvad man skal være opmærksom på i forbindelse med elevplanen og evalueringssamtalen. Første del af vejledningen handler om elevplanen. Denne del indeholder bl.a. formålet med elevplanen, hvilke krav og anbefalinger der knytter sig til arbejdet med elevplanen, et afsnit om opbevaring og overdragelse af elevplaner samt skolebestyrelsens og skoleledelsens opgaver i forbindelse med elevplanen. I afsnittet om elevplaner kommer vi ikke med konkrete forslag til skabeloner. Vi henviser i stedet til www. bufnet.kk.dk/elevplaner, der løbende bliver opdateret med skabeloner. Anden del af vejledningen handler om evalueringssamtalen. Evalueringssamtalen er en dialog mellem skole og hjem med vægt på evaluering, hvor elevplanen er udgangspunktet. Denne anden del indeholder en beskrivelse af evalueringssamtalen, hvad læreren skal være opmærksom på før, under og efter samtalen, og igen skolebestyrelsens og skoleledelsens opgave i forbindelse med samtalen. Ønsker du information om det at arbejde med evaluering og dokumentation generelt, kan du læse vejledningshæftet Dokumentation af god evalueringspraksis, som forvaltningen sendte til alle skoler i foråret 2006. Derudover kan du læse om evalueringsvejlederne i Københavns Kommune i vejledningen Evalueringsvejleder på skolen og i distriktet, der er udkommet samtidig med denne vejledning i slutningen af 2006. Alle vejledninger kan hentes på www.bufnet.kk.dk. God læselyst. Vejledningen er udarbejdet af arbejdsgruppen vedrørende evaluering under Faglighed for alle: Sten Nicolaisen, pædagogisk konsulent, distrikt Vanløse/Brønshøj-Husum Dorte Olsen, pædagogisk konsulent, Center for Undervisningsmidler Arne Elvers, skoleleder, Heibergskolen Christina Haulrich Klausen, studentermedhjælper, Undervisning og Fritid Leder af arbejdsgruppen: Mona Engelbrecht, udviklingskonsulent, Undervisning og Fritid, me@buf.kk.dk, tlf. 33 66 43 45
Elevplanens formål Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model og udlevere første bud på en elevplan til skolens forældre. Vi må træde vejen, mens vi går den, og høste erfaringer undervejs, så vi kan træde mere sikkert i 2007/2008. Denne vejledning er tænkt som en håndsrækning i indkøringsfasen. Som det fremgår af den nye skolelov, skal lærerne fra skoleåret 2006/2007 udarbejde en elevplan for hver elev fra bh.kl. 10. klasse. Elevplanerne skal senest tages i brug i foråret 2007, og i København skal de som minimum sendes til forældrene forud for de obligatoriske evalueringssamtaler med hjemmene. Det ene formål med elevplanen er at understøtte 18 i folkeskoleloven, der siger, at undervisningen skal tage udgangspunkt i læringsmål for den enkelte elev. Disse mål skal følges op af den løbende evaluering, som skal påvirke den videre undervisning alt sammen for at forbedre den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Det andet formål er at styrke og kvalificere samarbejdet mellem skole og hjem ved, at elevplanerne er omdrejningspunkt for dialogen mellem skole og hjem. Elevplanen bør således give eleven indflydelse på egen læring og udvikling og give forældrene bedre mulighed for at tage del i deres børns læring og udvikling.
Hvad er en elevplan? En elevplan er betegnelsen for et eller flere fysiske eller elektroniske dokumenter, skolen udarbejder for hver enkelt elev. Elevplanen er altså et skriftligt dokument, der indeholder løbende evalueringer af elevens udbytte af undervisningen i alle fag, samt målsætninger for, hvordan forældre og lærere fremadrettet kan støtte op om elevens fortsatte udvikling. Elevplanen skal fungere som et internt arbejdsredskab, der styrker grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse. Elevplanen er altså både et redskab til brug i undervisningen og et redskab, der skal danne grundlag for skolens samarbejde med forældrene om elevens faglige udbytte af undervisningen. Samtidig kan elevplanen fungere som et fælles dokument i skolen, der gør det muligt at følge den enkelte elevs udvikling ved klasse- og lærerskift. Evaluering og den efterfølgende dokumentation er aktiviteter, der finder sted løbende og i samspil med undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Elevplanen skal derfor ses i forlængelse af den enkelte lærers praksis med at skaffe sig viden om og dokumentere elevens faglige udvikling og målopfyldelse. Elevplanen er således ikke et nyt redskab, men det vil nok være nyt for nogen, at den viden, de enkelte lærere har opsamlet om en klasse eller et hold, skal ind i en fælles systematik og føre til en samlet vurdering af den enkelte elevs faglige situation. For at kunne give et alsidigt billede af elevens læring må samtlige af elevens lærere involveres i evalueringen og bedømmelsen af elevens resultater og de indsatser, som er sket, for, at eleven skal nå de opsatte mål. Lærernes sammenfattede iagttagelser og bedømmelser og vurderinger udgør grundlaget for evalueringssamtalen.
Krav til elevplanen Ifølge bekendtgørelsen skal elevplanen indeholde oplysning om resultater af den løbende evaluering af undervisningen i alle fag, samt om den besluttede opfølgning på resultaterne af den løbende evaluering herunder resultater af ministeriets it-baserede test. Desuden skal elevplanen indeholde eventuelle aftaler om forældrenes og elevens medvirken til, at eleven når de opstillede læringsmål. Her er en liste både over de ministerielle og kommunale krav til elevplanens indhold og formål. Derudover har forvaltningen en række anbefalinger til lærernes håndtering af elevplanen. Elevplanen skal: Være skriftlig Indeholde oplysninger om resultater af den løbende evaluering af elevens faglige udbytte af undervisningen i alle fag, herunder resultaterne af de nationale test Indeholde beskrivelser af tiltag i de tilfælde, hvor en elev ikke opfylder et minimumsniveau forvaltningen har fastsat. Aktuelt findes der kommunale minimumskrav i forhold til læsning. Disse kan findes på www.bufnet.kk.dk/projekter. Indeholde dokumentation for, hvor langt den enkelte elev er i forhold til trin/slutmålene og indeholde læringsmål for eleven samt lærerens tiltag for, at eleven når læringsmålene Indgå i den regelmæssige underretning af eleven og forældrene om elevens udbytte af undervisningen Være tilgængelig for elev og forældre forud for en evalueringssamtale, for eksempel ved at elevplanen sendes til forældrene eller lægges på skolens intranet. Hvor mange dage inden samtalen, elevplanen skal foreligge for forældrene, er en lokal beslutning, som f.eks. kan indgå i skolebestyrelsernes principper for elevplaner og evalueringssamtaler Udleveres til forældrene mindst én gang om året i forbindelse med evalueringssamtalen/samtalerne. Angive indgåede aftaler om, hvordan forældrene kan medvirke til, at eleven når sine læringsmål for næste periode
Forvaltningen anbefaler herudover: At elevplanen er udarbejdet i en kort og præcis form formidlet til forældre At der i elevplanen er plads til, at forældrene kommer med bidrag til mulige handleplaner og opfølgningsmuligheder. At elevplanen er skrevet, så den også kan fungere som et redskab til brug i undervisningen At elevplanen fungerer som arbejdsredskab skolerne imellem, og at den følger eleven ved skoleskift (se side 10) Forvaltningen indfører ikke en fast skabelon for, hvordan en elevplan skal se ud. Den enkelte skole beslutter selv elevplanens udformning ud fra ovenstående krav og anbefalinger. Følgende råd kan være gode at have i baghovedet, når man udarbejder elevplanerne: Hav elevens kompetencer, interesser og styrkesider i fokus Giv udtryk for positive forventninger til eleven Hav Fælles Mål for øje i udarbejdelsen af konkrete læringsmål Klarlæg mål, for hvad eleven skal nå på kort sigt og på lang sigt Dokumenter elevens læring og udvikling Lad test og andre registreringer indgå i en samlet evaluering af eleven
Alle fag Når Undervisningsministeriet skriver, at elevplanen skal indeholde alle fag, er det for at præcisere, at alle fag kan indgå i elevplanen. Lærerne i de enkelte fag skal bidrage med oplysninger til elevplanen, når evalueringer af eleven viser, at elevens udbytte af faget kan forbedres, men hvornår er det så? En god retningslinie er, at læreren skriver i elevplanen, når evalueringer, f.eks. byggende på test, peger på, at eleven ikke får relevante udfordringer gennem den generelle klasseundervisning. Det kan være, at eleven har brug for en særlig indsats for at nå målene, eller at den almindelige undervisning ikke giver tilstrækkelige udfordringer i forhold til elevens kompetencer. Ministeriet anbefaler, at det er læreren, der i de enkelte fag afgør, hvornår en elev kan få et større udbytte af faget. Det præciseres, at oplysninger kun skal tages med, når de har betydning for arbejdet med at følge op på og forbedre effekten af undervisningen. Det er altså læreren, der med afsæt i formålet for elevplansarbejdet og på baggrund af samarbejde med elever og forældre afgør, hvad der har betydning at notere i elevplanen. Elevplanens konkretiseringsgrad og detaljeringsgrad kan variere fra fag til fag, fra elev til elev og fra gang til gang for samme elev.
Test Elevplanen skal indeholde resultaterne af de 10 obligatoriske it-baserede test i fagene dansk/læsning (2., 4., 6. og 8. klassetrin) matematik (3. og 6. klassetrin), engelsk (7. klassetrin), samt geografi, biologi og fysik/kemi (8. klassetrin). Testene i dansk som andetsprog (5. og 7. klassetrin) er frivillige, men når læreren vælger testene til, skal de indgå i elevplanen. Computeren genererer automatisk en skriftlig tilbagemelding til forældrene, når eleven har gennemført testen. Det er altså ikke et papir, der skal udarbejdes af den enkelte lærer. Den personkreds, der retmæssigt må se den enkelte elevs resultat af de nationale test, er ikke (eller kun undtagelsesvis) den samme personkreds, der må og skal se indholdet af den enkelte elevs elevplan. Eleverne vil oftest have en del lærere, der ikke underviser i testfag, f.eks. hjemkundskabs-, idræts- og billedkunstlærere. Disse lærere vil som udgangspunkt ikke være berettigede til at få adgang til elevernes detaljerede testresultater, medmindre de også underviser i det fag, der er blevet testet i, men de vil skulle bidrage til elevplanen og have mulighed for at indgå i et teamsamarbejde om denne. For at sikre testenes fortrolighed anbefaler forvaltningen, at der i forbindelse med udarbejdelse af elevplaner tilrettelægges en rutine, hvor læreren holder skriftlige tilbagemelding på elevens test teknisk adskilt fra elevplanen. F.eks. ved at vedlægge det eksemplar af elevplanen, som udleveres til forældrene, i form af et indstiksark. Resultaterne af elevens test vil på den måde ikke figurere direkte i elevplanen.
Dokumentation De informationer herunder de nationale test læreren indsamler som led i den løbende evaluering, skal danne baggrund for indholdet i elevplanen. Læreren opsumerer på baggrund heraf deres vurdering af elevens udbytte af undervisningen i få hovedpunkter i elevplanen og dokumenterer sin vurdering ved henvisning til de tilvejebragte informationer. Skriftlig dokumentation er en støtte i arbejdet med at følge op på elevens læring og følge med i om indsatser virker efter hensigten. Systematisk individuel dokumentation for elevens læring kan f.eks. være Systematiske iagttagelser Testresultater Lærerens skriftlige respons/vurderinger på opgavebesvarelser, produkter og præstationer Lærernotater Video- og lydoptagelser Elevernes præsentationsportfolio med elevkommentarer til udvælgelsen Skriftlig dokumentation i form af synlige læringsmål, den individuelle dokumentation om elevens læring og lærerens konkrete bedømmelser og lærerens vurderinger på baggrund heraf er midler til at give elever og forældre indsigt i elevens lære- og udviklingsproces. Skriftlig dokumentation skaber synlighed og struktur for eleven, forældre og lærere. Eleven får et tydeligt billede af sine fremskridt, hvilket kan styrke elevens selvtillid og motivation. Forældrene får information om elevens udvikling i forhold til skolens mål. Læreren får overblik over elevens standpunkt, så han/hun kan tilrettelægge undervisningen ud fra elevernes behov.
Opbevaring og videregivelse af elevplaner Elevplanen indeholder personlige oplysninger om eleven. Elevplanen angår således kun eleven selv, forældrene og elevens lærere. Elevens lærere skal derfor opbevare elevplanerne utilgængeligt for uvedkommende. Det afhænger af en konkret vurdering, hvilke af skolens ansatte, herunder hvilke lærere, som berettiget har adgang til en elevplan. Princippet er, at skolens personale kan få indsigt i elevplanen, når det er relevant for den pågældendes opgaveløsning. Elevplanerne kan tjene som arbejdsredskab skolerne imellem, ved at elevplanen følger eleven ved skoleskift. Elevplanen indeholder sagligt begrundede oplysninger om resultater af den løbende evaluering af elevens faglige udbytte af undervisningen i alle fag. Derfor kan elevplanen give den modtagende skole de konkrete oplysninger, der er nødvendige for at fortsætte undervisningen med udgangspunkt i elevens forudsætninger. Ved overlevering af elevplan fra en skole til en anden skal der indhentes samtykkeerklæring fra forældrene. Dog er der en undtagelse i forvaltningsloven kaldet værdispringsreglen. I tilfælde, hvor forældrene ikke giver deres samtykke, kan overlevering af elevplanen ske i situationer, hvor skolen skønner at videregivelse af oplysningerne i elevplanen har større betydning for barnets tarv end hensynet til hemmeligholdelse af oplysningerne. Den afgivende skole bør ved overlevering af elevplan til anden skole desuden overveje, om der i elevplanen er oplysninger, som er uden betydning for, at elevplanen kan opfylde sit formål på den modtagende skole. Her skal skolerne være særligt opmærksomme på evalueringer i relation til elevernes personlige og sociale udvikling. Det er forvaltningens anbefaling, at skolen ikke videregiver disse informationer, med mindre de er direkte relateret til evalueringer af elevens faglige målopfyldelse. 10
SkoleIntra Skoleintra har et letanvendeligt værktøj til udarbejdelse af elevplaner. SkoleIntras elevplan-modul anvender skabeloner, som skolerne selv kan tilpasse efter lokale præferencer. Elevplaner kan udgives i ElevIntra og i ForældreIntra. I modulet Elevplaner betragtes en elevplan som et elektronisk dokument, som alle klassens lærere kan skrive i. Mens lærerne skriver i elevplanen, har de adgang til en række resurser, herunder elevernes logbøger, klasselognoter om eleven, elevplanen for sidste periode, officielle trin- og slutmål, stikord og vejledning til selv at ændre skabelonen. 11
Skolebestyrelsens og skolelederens opgaver i relation til elevplanen Det er som nævnt formålet, at elevplanen skal understøtte undervisningsdifferentieringen og den løbende evaluering samt være omdrejningspunkt for samarbejdet mellem skole og hjem. For at elevplanerne kan gennemføres i overensstemmelse med formålene, må skolebestyrelsen udarbejde principper for skolens anvendelse af elevplaner. Skolelederen træffer beslutning om skolens anvendelse af elevplaner inden for rammerne af loven, bekendtgørelsen, styrelsesvedtægten og skolebestyrelsens eventuelle principper, han skal herunder træffe beslutning om, hvordan arbejdet med elevplaner tilrettelægges. Skolebestyrelsen skal udarbejde principper Skolebestyrelsen har i forvejen udarbejdet principper for underretning af hjemmene om elevernes undervisning samt samarbejdet mellem skole og hjem. Til disse principper må der føjes nye, der omfatter elevplanen. Principperne kan vedrøre elevplanernes udformning, om de skal være ens på alle klassetrin, om der skal være forskel på elevplaner alt efter, om de udleveres om foråret eller om efteråret, hvornår elevplanen skal udleveres og i hvilken form. Det sidste betyder, at skolebestyrelsen kan udarbejde principper om sproget elevplanen formidles gennem, og om at elevplaner oversættes til de forældre, som måtte have behov herfor. Skolelederen skal udarbejde retningslinier Skolelederen skal sikre, at elevplanerne bliver udarbejdet og udsendt i overensstemmelse med bekendtgørelsen fra Undervisningsministeriet, beslutninger fra Københavns Kommune og principper fra skolebestyrelsen. Ud fra skolebestyrelsens principper skal skolelederen lave konkrete retningslinier for arbejdet med elevplanen på skolen. Det er lederens opgave at sikre, at retningslinier og principper er kendte af skolens lærere. 12
Skolelederen skal tage initiativ til drøftelser på skolen om et samlet koncept for elevplanen. Derefter skal lederen tage stilling til: Hvilke forudsætninger lærerne skal have for at udarbejde elevplaner Hvordan elevplanerne skal inddrages i skolens arbejde med kvalitetsudvikling, herunder hvordan elevplansarbejdet inddrages i årsplanerne, og hvordan elevplanen skal ses i et fremadrettet perspektiv Hvordan elevplansarbejdet skal evalueres. Skolen kan evaluere arbejdet med elevplanen med henblik på at justere de gældende retningslinier. Der er også under evalueringssamtalen mulighed for at spørge forældrene om deres oplevelse af brugen af elevplaner Hvordan teamene kan organisere og tilrettelægge arbejdet med elevplaner Hvordan ledelsen ønsker at blive informeret om de enkelte elevers planer Hvordan skolen vil opbevare og overdrage elevplaner. Skolen skal både overveje hvordan den vil overdrage elevplanen fra en lærer til en anden og ved skoleskift. Skolen må, inden elevplanen sendes hjem, undersøge hvilke familier, der har brug for oversættelse af elevplanen. Skolelederen må udarbejde retningslinier for hvorledes dette undersøges Hvordan rekvireres og hvem har ansvaret for nødvendige oversættelser af elevplaner I hvilket omfang og i hvilke situationer skolens egne tosprogede lærere skal oversætte skolens elevplaner Som det fremgik af formålet med elevplanen, skal elevplanen være et redskab i samarbejdet med forældrene. Konkret vil det foregå ved skolens evalueringssamtaler. 13
Evalueringssamtalens formål Evalueringssamtalen er en dialog mellem skole og hjem med vægt på evaluering. Udgangspunktet for samtalen er elevplanen, som lærerne har givet til forældrene forud for samtalen. Også på dette område må vi træde vejen, mens vi går den. Vejledningen er tænkt som en håndsrækning til skolernes arbejde med evalueringssamtalen i indkøringsfasen. Det ene formål med evalueringssamtalen er at give forældrene indsigt i elevens kompetencer, potentialer og resultater i skolearbejdet. Elevens udvikling og læring i forhold til fagenes mål må derfor være dokumenteret og tydeliggjort for forældrene ved samtalen. Det andet formål med evalueringssamtalen er at styrke elevens faglige og sociale udvikling, ved at skole, forældre og elev er i dialog om, hvordan elevens fortsatte læring kan fremmes, samt hvad de involverede parter hver især kan bidrage med. De skoler, som i skoleåret 2006-2007 har gennemført 30-timers efteruddannelsen Læsning og evaluering i fagene, får 1. januar 2007 udmeldt de 40 minutter pr. elev med 7/12 effekt, og alle skoler får 40 minutter pr. elev fra skoleåret 2007-2008. Her kommer en række opmærksomhedspunkter i forhold til, hvad der skal gå forud for evalueringssamtalen, hvordan selve evalueringssamtalen ideelt gennemføres, og hvad der skal samles op på efter samtalen. 14
Før evalueringssamtalen Evalueringssamtalen tager udgangspunkt i lærernes arbejde med løbende evaluering. Det betyder, at elevens lærere må gøre følgende før evalueringssamtalen: Fastlægge læringsmål for klassen som helhed, for grupper og for enkelte elever efter behov Indsamle dokumentation og vurdere resultater samt beslutte opfølgning Udarbejde udkast til elevplanen For at kunne give et alsidigt billede af elevens læring må samtlige elevens lærere involveres i evalueringen og bedømmelsen af elevens resultater samt i de indsatser, som lærere og forældre skal iværksætte, for at eleven kan nå de opsatte mål. Lærernes sammenfattede iagttagelser, analyser og bedømmelser udgør grundlaget for evalueringssamtalen. Bedømmelserne af elevens læring og resultater skal være saglige og grunde sig på dokumentation og analyse af, hvor eleven befinder sig i relation til undervisningens mål. Evalueringssamtalen skal forløbe som en dialog mellem lærer, elev og forældre. En forudsætning for at denne dialog kan blive en ligeværdig samtale er, at elev og forældre forud for samtalen har modtaget information om samtalens formål og indhold og om elevens udvikling og læring i relation til mål, sat for undervisningen i forskellige emner eller faglige områder. Målene skal være formidlet i en form, som er kort, klar, præcis og forståelig for forældre. 15
Selve evalueringssamtalen I evalueringssamtalerne deltager elevens lærere (det antal skolen beslutter), elev og forældre. Evalueringssamtalen skal være en samtale mellem ligeværdige parter, som lytter til hinandens opfattelser og synspunkter, og hvor alle kommer til orde med udgangspunkt i deres særlige forudsætninger, indsigt og kendskab til barnets læring og udvikling. Under selve evalueringssamtalen har læreren ansvar for: At give elev og forældre information om, hvordan elevens udvikling og læring opfylder læringsmål og Fælles mål for fagene. At sikre at evalueringssamtalen bliver en dialog, hvor elev, forældre og lærere ses som ligeværdige parter. Eksempel på dagsorden for en evalueringssamtale Præsentation af elevplanen Dokumentation f.eks. elevportfolio, uddrag af logbøger, elevprodukter, test Forældrenes og elevens kommentarer til elevplanen Drøftelse af handleplan De involverede parter beslutter, hvem der kan bidrage med hvad i forhold til elevens videre læring Evt. 16
Efter evalueringssamtalen Efter samtalen skal klasselæreren sørge for: At lærerteamet drøfter og handler i forhold til de indgåede aftaler At der i forhold til de beslutninger, der blev taget ved samtalen, bliver taget initiativ til opfølgende møder med diverse resursepersoner f.eks. læsevejleder, funktionslærer i specialcenter eller sprogcenter og evt. ledelsen 17
Skolebestyrelsens og skolelederens opgaver i relation til evalueringssamtalen Det er som nævnt formålet, at forældre gennem evalueringssamtalen skal opnå indsigt i deres barns kompetencer, potentialer og resultater af skolearbejdet, og at alle involverede parter gennem evalueringssamtalen får mulighed for at bidrage til styrkelse af elevens faglige og sociale udvikling. For at evalueringssamtalerne kan gennemføres i overensstemmelse med formålene, må skolebestyrelsen udarbejde principper for samtalernes gennemførelse, og skolelederen må udarbejde konkrete retningslinier for gennemførelse af evalueringssamtalerne i overensstemmelse med de besluttede principper. Skolebestyrelsen skal udarbejde principper Skolebestyrelsen har i forvejen udarbejdet principper for underretning af hjemmene om elevernes undervisning samt samarbejdet mellem skole og hjem. Til disse principper må der tilføjes nye, der omfatter evalueringssamtalen. Skolebestyrelsen må i disse principper sikre sig, at alle forældre faktisk forstår og kan være aktive dialogpartnere i evalueringssamtalen. Det betyder f.eks., at man må udarbejde principper for skolens anvendelse af tolk ved evalueringssamtalen. Skolelederen skal udarbejde retningslinier Skolelederen skal tage stilling til følgende spørgsmål: Hvor mange evalueringssamtaler skal der holdes om året? Hvem har hvilke opgaver i forbindelse med evalueringssamtalernes gennemførelse? Hvornår skal hvilke dokumenter ligge klar inden evalueringssamtalen? Hvilke lærere deltager i evalueringssamtalerne? Hvem indbyder til evalueringssamtalen, hvordan og hvornår? Hvilke familier har brug for tolkning ved evalueringssamtalen? Skolelederen må udarbejde retningslinier for, hvorledes dette undersøges. Hvordan rekvireres og hvem har ansvaret for, at de nødvendige tolke er til stede ved evalueringssamtalen? I hvilket omfang og i hvilke situationer skal skolens egne tosprogede lærere fungere som tolke ved skolens evalueringssamtaler? 18
Tid til evalueringssamtalen Forvaltningen har udmeldt et tillæg til skolens budget for forældresamarbejde svarende til 40 minutters evalueringssamtale. Det er op til skolebestyrelsen at beslutte, om man ønsker at bruge tiden til én eller flere samtaler. Skoler kan vælge at bruge mere tid på skolehjemsamtaler. De 40 minutter er den tid, der minimum skal bruges pr. elev. For at sikre et kontinuerligt fokus på den enkelte elevs udvikling, anbefaler forvaltningen, at samtalerne forløber ad to omgange, en om efteråret og en om foråret. 19
Elevplaner og evalueringssamtaler indgår i et fælles kredsløb Elevplaner og evalueringssamtaler indgår i et kredsløb, der i modelform kan se sådan ud: Årsplan for klassen og fagene: Faglige mål Sociale mål Elevens læringsmål indskrives i elevplanen Faglige mål Sociale mål Teamet planlægger undervisningen og vælger evalueringsmetoder/redskaber Elevplan Mål Dokumentation og evaluering Færdig handleplan Indsamling af information Evalueringssamtale Lærer - elev - forældre Vurdering af elevens målopfyldelse Elevplan Mål Dokumentation og evaluering Lærerens udspil til handleplan Elevsamtale 20
Skoleåret begynder med, at teamet planlægger og udarbejder en årsplan ud fra læseplaner og Fælles Mål og ud fra teamets konkrete elevgruppe. Målene i årsplanen konkretiseres til faglige og sociale læringsmål i den enkelte elevs elevplan. Herefter planlægger teamet en undervisning, der skal bidrage til, at eleven når sine mål. Teamet vælger derudover metoder og evalueringsredskaber til at indsamle information, der kan registrere elevens opfyldelse af de faglige og sociale mål i løbet af året. Metoderne kan bl.a. være portfolio, registreringsark, logbøger og test. I den efterfølgende periode indsamler lærerteamet information om elevernes læring og udvikling, som læreren noterer i elevplanen. Før elevsamtalen laver læreren en samlet vurdering af, hvorvidt eleven lever op til de besluttede læringsmål. Læreren kan også vælge at gennemføre en samtale med eleven med henblik på at få hans/hendes input til lærerens vurdering, og de kan sammen diskutere opfølgningsmuligheder. Efter elevsamtalen sammenfatter læreren sine vurderinger af eleven i elevplanen og kommer med udspil til handling på de områder, hvor eleven kan få et større udbytte af undervisningen. Læreren udleverer elevplanen til forældre og elever forud for evalueringssamtalen, og ved samtalen drøfter eleven, forældrene og elevens lærere i fællesskab elevplanen. På de områder, hvor eleven ikke lever op til målene, diskuterer parterne lærerens udspil til handling her kan forældre også byde ind med forslag til handling. Parterne indgår aftaler om, hvad de hver for sig kan gøre for, at eleven får mulighed for at opfylde målene for den kommende periode. Efter evalueringssamtalen tilføjer læreren de indgåede aftaler til elevplanen. Såfremt skolen holder to evalueringssamtaler, kører cyklussen fra at sætte læringsmål for eleven til at lave en elevplan to gange hvert år, i forbindelse med samtalen om efteråret og om foråret. Ved hvert skoleårs start føjer lærerteamet nye læringsmål til elevplanen som følge af de nye årsplaner. I denne tænkning er elevplanen derfor et løbende evalueringsredskab, hvor der både arbejdes med mål fra sidste skoleår, og hvor der hvert år skydes nye mål ind. 21
De politiske beslutninger Alle elever på alle folkeskolens klassetrin skal have en skriftlig elevplan fra skoleåret 2006/07. Elevplanerne skal indeholde resultaterne af den løbende evaluering af undervisningen i alle fag, og for elever i børnehaveklassen skal elevplanen indeholde oplysninger om resultater af evalueringen set i forhold til børnehaveklassens indhold og mål (Bekendtgørelse om elevplaner i folkeskolen 3, stk. 1). Københavns Kommune har derudover besluttet, at elevplanen skal spille en central rolle i evalueringssamtalen. Evalueringssamtalen er en dialog mellem skole og hjem med vægt på evaluering, og hver skole får 40 minutter pr. elev pr. skoleår, der skal anvendes til denne type samtale (Besluttet i U&U-Udvalget d. 27. april 2005). Det er for det første et krav, at elevplanen skal foreligge ved samtalen, og for det andet er det et krav, at lærerne i elevplanen beskriver, hvad der gøres af tiltag i de tilfælde, hvor en elev ikke opfylder et af forvaltningen fastsat minimumsniveau (fx i læsning). 22
Litteraturliste Andersen, Michael: Intern evaluering af undervisningen. Gyldendal, 2004 Bisgaard, N.J.: Hvad læreren ser pædagogisk dokumentation i folkeskolen. Kroghs Forlag, 2002 Dahler-Larsen, P. m.fl.: Kvalitet i evaluering i folkeskolen. Odense Universitetsforlag, 2002 Ellmin, Roger: Portfoliomodellen en måde at lære og tænke på. Gyldendal Uddannelse, 2001 Steffensen, Bo, Fælles mål i folkeskolen. Forlaget Samfundslitteratur, 2005 Holm-Larsen, Signe m.fl.: Hverdagsevaluering. Kroghs Forlag, 2004 Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. EVA, 2004 Madsen, Claus: Portfolio-pædagogik. Dafolo, 2004 Nielsen, Bodil: Faglig evaluering. Gyldendal, 2006 Madsen, Claus: Portfolio teamets kopimappe, Dafolo, 2005 Pædagogisk Orientering: Evaluering, dokumentation og elevplaner. PO nr. 2, september, 2006 Målcirkler kopimappe til dansk, matematik, engelsk. Dafolo, 2005 Sjørup, Ulla: Elevplaner en nøgle til vækst og læring. Dafolo, 2006 Taube, Karin: Portfoliometoden undervisningsstrategi og evalueringsværktøj. Kroghs Forlag, 1999 Relevante links: Bekendgørelse om elevplaner: www.uvm.dk/06/eplan.htm?menuid=6410 Ministeriets vejledning om elektronisk opbevaring af elevplaner: http://www.uvm.dk/evalueringskultur/elevplan/index.htm#sikkerhed Undervisningsministeriets notat om testresultaternes fortrolighed: http://www.uvm.dk/06/testresultater.htm?menuid=6410 Læs om elevplaner på www.bufnet.kk.dk/elevplaner 23
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen www.kk.dk Grafisk formgivning: Børne- og Ungdomsforvaltningen, 0611-63 - Foto: Lars Nybøll - Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S