Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010

Relaterede dokumenter
Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010

Bilag 1 - Beskrivelse af driftsmål 2010 for Børne- og Unge Rådgivningen

Bilag 1 - Driftsmål 2010 Fagsekretariat Dagtilbud Børn samt daginstitutioner

Målsætning: At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse.

Aftale for Nordagerskolen

Aftale Heden-Vantinge skole

Notat. Status på inklusionsarbejdet i. Faaborg-Midtfyn kommunes. skolevæsen. Sagsnummer.:

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap

Bilag 1 Aftalestyring

Aftalestyring. Hver målsætning er motiveret og indeholder desuden en beskrivelse af indsatser, indikatorer og afrapporteringsform.

Styrket samspil på det samlede børneområde

Landsbyordning ved Horne Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Bilag 1 - Driftsmål 2010 Fagsekretariat Byggeri og Miljø

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af indsatsen overfor spæd og småbørn 2010

Bilag 1 Driftsmål 2010 Havnen

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Grundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport. - i Mariagerfjord kommune

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

Resultatkontrakt for Tingkærskolen

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Børnehusene 2013 Politik for sorg og krise

Planens overordnede indhold er drøftet med de relevante faglige organisationer.

1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes.

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skoler Udvalgsaftale

Kvalitetsstandard. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

BLU. Præsentation af ansvarsområder

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for Bækholmskolen

Skoler Udvalgsaftale Udvalgsversion ( )

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Tre Ege Skole Status-opfølgning d. 1. september 2008

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

Politisk udvalg: Børne- og undervisningsudvalg

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Overordnet plan for overgang daginstitution / skole

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Inklusionspolitik på Nordfyn

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni Børn og Unge afdelingen

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Oversigt over kommunale indsatser som konsekvens af den nye dagtilbudsreform ændringer i Dagtilbudsloven.

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Vedrørende: skole-fagenhedens sammenskrivning af skolebestyrelsernes samt i nogen grad MED-udvalgs høringssvar

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet

NY DRIFT - UDVIKLINGSSTRATEGI

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune

Resultatkontrakt for Søhusskolen

Terndrup Skole og SFO

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

Børn og unge i Frederikssund Kommune. Målsætninger

Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Børnehaverne Støvring Syd

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Aftale Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier

Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune

Skolernes mål og handleplaner

NOTAT Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger

Skolestrategi juni 2014

Tilsynsnotat Bøgehaven/Nøddehøj

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Kvalitetsrapporten 2010

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

UNGDOMSSKOLEBESTYRELSEN

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Sortedamskolens ressourcecenter

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

NY DRIFT - UDVIKLINGSSTRATEGI

66. Månedlig økonomirapport pr. 31. juli 2011

Transkript:

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 Driftsresultaterne er opdelt i forskellige typer af resultater: Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater Resultater i forhold til produktivitet og kvalitet Resultater af økonomi og interne arbejdsgange NB: Den enkelte skole kan i tillæg til de fælles driftsmål opsætte egne driftsmål. Type resultat Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Skriv de driftsmål, der er valgt inden for fagområdet (hent hjælp i bruttolisten) Skolernes indberetninger af timetal til Uni-C skal dokumentere, at alle elever får vejledende timetal inden for de af Uvm udmeldte 3- årsperioder. At skolens elevfravær ikke ligger over de i FMK vedtagne retningslinjer for acceptabelt fravær. (Oplæg til retningslinjer vil blive udarbejdet af fagu) Beskriv den konkrete praksis for dokumentation og målinger, hvormed der bliver fulgt op på det valgte driftsmål Fagsekretariat Undervisning gennemgår skolernes indberetninger til Uni-C. Skolestyrelsen opgør skolernes indberetninger og fremsender resultatet til Kommunalbestyrelsen. Måles i Kvalitetsrapporten. Samfundsresultater Presseomtale Gennemsnitlig en gang om måneden skal det kommunale skolevæsen omtales positivt i medierne. Resultater af økonomi Skolerne holder sig inden

og interne arbejdsgange for den tilladte overførselsgrænse for underskud på 4% Gennem budgetrevisionen. Resultater i forhold til produktivitet og kvalitet Fagsekretariat for Undervisning udarbejder i tillæg til ovennævnte hvert år en omfattende kvalitetsrapport til kommunalbestyrelsen. Rapporten beskriver kvaliteten af de kommunale skoler og resulterer i, at Kommunalbestyrelsen fastsætter et antal faglige og driftsnære mål for skolerne.

Bilag 2A - Skabelon til beskrivelse af politiske Politisk udvalg Politisk udviklingsindsats 2010 Udvikling af almen og specialundervisning mhp øget inklusion og på sigt øget antal unge i ungdomsuddannelse. Børne- og undervisningsudvalget Fagsekretariat Undervisning Skolelederen og undervisningschefen Skolerne og FagU Hvem modtager ydelse Skolerne Udvikling af almen og specialundervisning på baggrund af skolernes og fagsekretariatets erfaringer fra kommunes tre første leveår og de vedtagne politikker på området. A) Flest mulig elever inkluderet i deres nærmiljø B) Eleverne modtager den rette hjælp Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? A) Der arbejdes fortsat en plan for fordeling og udlægning af økonomiske resurser. B) FagU understøtter skolerne i at lave deres planer for udbredelsen af den anerkendende tilgang. C) FagU understøtter skolerne i deres arbejde med at anvende de specialpædagogiske midler mest rationelt. D) FagU understøtter at der på skolerne eller i områdefællesskaberne udarbejdes en procedure, som sikrer, at det ved visitation af elever med vidtgående undervisningsbehov vurderes, om skolen/områdefællesskabet kan løse opgaven ved tilførsel af yderligere resurser. E) På den enkelte skole eller i områdefællesskaber udvikles kompetencer/muligheder for Inklusion af elever med (vidtgående) behov for støtte. A) Skolerne oplever, at de har fået muligheder for tidlig og hurtig indsats, og at FagU oplever, at resurserne fagsekretariatet i højere grad anvendes konsultativt, således at skolernes arbejde med elever med særlige behov understøttes bedst muligt.

B) At den igangværende proces med en anerkendende tilgang af skolerne og FagU opleves styrket i lærernes dialog med elever og tilgang til undervisning. C) At der i områdefællesskaberne opleves en stigning i antallet af enkeltintegrerede elever. D)At der over en årrække kan registreres, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. I kvalitetsrapporten vil ændringen af antallet af enkeltintegrerede elever blive opgjort. Desuden via budgetopfølgning samt gennem statistikker fra Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Bilag 2B - Skabelon til beskrivelse af politiske POLITISK UDVALG Politisk udviklingsindsats 2010 Implementering af politisk målsætning for skolefritidsordningerne Børne- og undervisningsudvalget FAGSEKRETARIAT Undervisning Skolelederen og undervisningschefen FagU og skolerne Hvem modtager ydelse Skolerne At den udarbejdede politiske målsætning for skolefritidsordningerne implementeres til gavn for eleverne. Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? A) Skolen udarbejder en dynamisk handleplan for formidling af sfo-målsætningen, som vedvarende sikrer at det pædagogiske personale, elever, bestyrelse og forældre har indsigt i den gældende målsætning. FagU bistår med opgaven efter anmodning fra skolerne. B) Sfo- målsætningen indeholder områder, som skolerne skal drøfte lokalt. FagU understøtter skolerne i at udarbejde disse lokale handleplaner. C) De lokale handleplaner offentliggøres på skolerne egne hjemmesider. A) at der foreligger en lokal handleplan for sfo på skolernes egne hjemmeside senest 1. nov. 2010 A) Fagsekretariat for Undervisning undersøger 1. nov. 2010 om alle skoler har lagt handleplan på deres hjemmeside.

Bilag 2C - Skabelon til beskrivelse af politiske Politisk udvalg Fagsekretariat Politisk udviklingsindsats 2010 LP-modellen Børne- og undervisningsudvalget Undervisning og BUR Skolelederen, undervisningschefen og BUR-chefen Skolerne, PPR og Fagsekretariat Undervisning. Hvem modtager ydelse Skolerne (elever og ansatte) Faaborg-Midtfyn kommune har som fælleskommunal indsats valgt at arbejde med LP - modellen. Ønsket resultat med LP - modellen er: at skabe et fælles sprog skolerne imellem på kommunalt niveau, fælles sprog blandt det pædagogiske personale på den enkelte som man taler og analyserer læringsmiljø ud fra. tydeliggøre for det pædagogiske personale, at der er metoder og tilgange til undervisning, som i høj grad er effektive i forhold til, at eleverne kan udnytte deres læringspotentiale. optimere læringsmiljøet for alle stærke som svage - elever i Faaborg-Midtfyn kommune og derved opnå øgede faglige præstationer øget arbejdsglæde for lærere og elever Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? A) April 2010: Fagsekretariat for Undervisning og PPR afholder kick off arrangement for al pæd. personale på skolerne i FMK marts 2010 B) Skoleåret 2010/ 2011: Skolerne laver en samarbejds-/uddannelsesaftale med UCN. Skolerne udarbejder implementeringsplan for LP-modellen på egen skole i samarbejde med Fagsekretariat for Undervisning og PPR. Uddannelsesforløb igangsættes for alt pæd. personale C) Skoleåret 2011/12: Skolerne anvender LP-modellen i praksis. D) Skoleåret 2012/13 LP-modellen er implementeret på alle folkeskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune Evaluering i forhold til ønsket tilstand

A) Ved at arrangementet er afholdt B) Ved at alle skolerne har lavet samarbejdsaftaler med UCN Ved afslutning af skoleåret 2010/11 har alt pæd. personale gennemført uddannelsesforløbet C) Ved at skolerne afholder de obligatoriske LP-møder med PPR-medarbejder som vejleder. D) Ved at der evalueres i forhold til (Evalueringen er en del af konceptet): at skabe et fælles sprog skolerne imellem på kommunalt niveau, fælles sprog blandt det pædagogiske personale på den enkelte skole, som man taler og analyserer læringsmiljø ud fra.. Optimere læringsmiljøet for alle elever i Faaborg-Midtfyn kommune og derved øgede faglige præstationer Øget arbejdsglæde for lærere og elever Der afholdes en før og efter evaluering, som gennemføres af UCN

Bilag 2D - Skabelon til beskrivelse af politiske Politisk udvalg Politisk udviklingsindsats 2010 Nedbringelse af elevfravær Børne- og undervisningsudvalget Fagsekretariat Undervisning Skolelederen og undervisningschefen Skolerne og FagU Hvem modtager ydelse Skolerne A) Kvalitetsrapporten 2008/09 viser et forholdsvis højt elevfravær. Dette fravær ønskes nedbragt, således at den enkelte elev modtager mest muligt undervisning, som på sigt kan gavne eleven i forbindelse med at starte/gennemføre en ungdomsuddannelse. Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? A) Fagsekretariat Undervisning præsenterer lovgivning vedr. elevfravær samt retningslinjer for skolernes opgaver ved tilfælde af ulovligt elevfravær. B) Fagsekretariat for Undervisning udarbejder oplæg til retningslinjer for max. acceptabelt fravær. C) Fagsekretariat for Undervisning hjælper skolerne med at finde gode erfaringer/redskaber med at nedbringe elevfraværet. D) Skolerne skal i deres skolebestyrelser drøfte elevernes fravær og opstille konkrete handleplaner for nedbringelse af elevfravær. A) I kvalitetsrapporten vil udviklingen i elevfraværet kunne følges over år. B) Skolerne skal i Kvalitetsrapport 2009-10 oplyse, hvilke initiativer skolen har taget for at nedbringe elevfraværet. I kvalitetsrapporten vil ændringen af elevfravær blive opgjort.

Bilag 2 E - Skabelon til beskrivelse af politiske Politisk udvalg Fagsekretariat Politisk udviklingsindsats 2010-4 Revidering af Den sammenhængende Børne- og ungepolitik Børne- og undervisningsudvalget Undervisning-Børn, Dagtilbud-Børn, Børne og Unge Rådgivningen Tonni L. Jørgensen, Jørgen Kyed og Lotte Lisbeth Pedersen De tre fagsekretariater Hvem modtager ydelse KB, borgerne og medarbejderne En revideret og udbygget Børne- og Ungepolitik, som kan understøtte det tværfaglige samarbejde omkring børn og unges livsvilkår i Faaborg-Midtfyn Kommune. Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? Et tværfagligt samarbejde mellem de tre involverede fagsekretariater: A) Evaluering af den bestående Børne- Og Ungepolitik med henblik på at udpege områder til revision og udbygning B) Bred inddragelse af alle sektorer og fagområder, der arbejder med børn og unge C) Sikre en bred offentlig debat om de elementer, der skal inddrages i revisionen og udbygningen af Børne- og Ungepolitikken D) Opsummering af indlæg til udmøntning af den reviderede og udbyggede Børne- og Ungepolitik i en ny version EPO er tovholder i ovenstående processer A) At Børne- og Ungepolitikken er revideret B) At Børne- og Ungepolitikken er bekendt blandt kommunens borgere C) At Børne- og Ungepolitikken er forankret blandt kommunes børn- og unge medarbejdere Foretages af sekretariaterne i samarbejde med aftaleholdere og børne- og ungemedarbejdere og dokumenteres. Dokumentationen fremlægges i overensstemmelse med årets hjul.

Bilag 2F - Skabelon til beskrivelse af politiske Politisk udvalg Politisk udviklingsindsats 2010-5 Handleguide for perioden 2010-2014 (herunder evaluering) Børne- og Undervisningsudvalget Fagsekretariat BUR, Undervisning og Dagtilbud ( Sundhedsplejen??) Primær tovholder: BUR Alle aftaleholdere på børneområdet samt fri børnehaver og skoler Hvem modtager ydelse - do - Da Handleguiden for 2007 2009 blev vedtaget enstemmigt i KB den 11.06.07 blev det samtidig vedtaget, at den skulle evalueres m.h.p. at udarbejde en ny for perioden 2010 2014 Dette evalueringsarbejde påbegyndes og afsluttes i første kvartal af 2010, hvorefter der i anden kvartal udarbejdes en ny Handleguide for den nye valgperiode. Handleguiden skal ses som den fælles beskrivelse af det serviceniveau der politisk lægges vedr. indsatserne i forhold til de sårbare børn og unge. Den beskriver såvel indsatserne i den primære forebyggelse som i den sekundære og den beskriver ikke mindst de forventninger der er til alle professionelle aktører på børneområdet. Handleplan hvordan gør vi, og hvem gør hvad? EPO nedsætter en gruppe på tværs af aftaleholderne og laver oplæg til selve evalueringen. Evalueringsprocessen gennemføres og konklusionerne drages ud fra et læringsperspektiv.(epo) Der nedsættes en tværfaglig sammensat gruppe der med baggrund i de generelle erfaringen fra kommunens start og konklusionerne i evalueringen udarbejder forslag til en ny Handleguide. BUR er tovholder på denne gruppes arbejde Handleguiden sendes til behandling i fagudvalget og derefter i høring og retur til fagudvalget. Fagudvalget fremsender den nye udgave til beslutning i KB på mødet i juni 2010, så den kan træde i kraft pr. 01.08.2010. Indtil 01.08.2010 gælder den gamle Handleguide. Handleguiden for 2010 2014 besluttes enstemmigt i KB sommeren 2010. Alle aftaleholdere m.fl. på det samlede børneområde har deltaget i processen og tager derved et medansvar for implementeringen af intentionerne. Der følges årligt op via evalueringerne af kvalitetsstandarderne / børnelinien.