N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre justeringer som følge af nye forudsætninger for pris- og lønudviklingen. De nye skøn har konsekvenser for KL s skøn for balancetilskuddet i overslagsårene. Endvidere har de nye vækstprocenter betydning for størrelsen af den del af bloktilskuddet, der anvendes til finansiering af landsudligningen og til finansiering af tilskuddet til ugunstigt stillede kommuner. De ændrede forudsætninger for budgetlægningen indebærer, at der vil være kommuner, der bør genoverveje beslutningen om at basere budgettet for 2009 på et statsgaranteret eller et selvbudgetteret grundlag. De nye vækstprocenter for skattegrundlaget er formentlig så lave, at mange kommuner vil vælge at budgettere på statsgarantigrundlaget. Den 8. september 2008 Ref JMP/PSN jmp@kl.dk Dir 3370 3836 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 Fax 3370 3371 www.kl.dk Side 1/9 En detaljeret redegørelse for KL's nye skøn vil blive udsendt snarest i Budgetvejledningsskrivelsen G.1-4 2009. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen KL s skøn for bloktilskuddet er løftet i overslagsårene 2010 til 2012, jf. nedenstående tabel. De højere skøn skyldes forøgelsen af balancetilskuddet på grund af de nye og lavere skøn for væksten i kommunernes udskrivningsgrundlag i perioden frem til 2012, jf. nedenfor. Endvidere er der i fremskrivningen taget højde for konsekvenserne af KL s nye pris- og lønskøn, der dog har en relativt begrænset betydning for ændringen af bloktilskuddet. Det forudsættes i opgørelsen, at der ikke rykkes på balancetilskuddet for 2009 som følge af den lavere vækst i skattegrundlaget.
Forudsætningerne for KL s skøn for bloktilskuddet i perioden 2010 til 2012 er nærmere gennemgået i den tidligere udsendte skrivelse 0710-Opdatering med overslagsår i tilskudsmodellen, der findes på tilskudsmodellens hjemmeside. Skøn for opgørelsen af bloktilskuddet 2008-2012 Mio. kr. 2008 2009 2010 2011 2012 1. Permanent tilskud i 2008 P/L, jf. 2007-aktstykket 53.643,9 39.814,2 40.197,5 40.197,5 40.197,5 2. Kompensation for aftalen om et forhøjet lønskøn for 2008 940,0 940,0 940,0 940,0 940,0 3. Permanent tilskud i løbende P/L 54.583,9 42.588,1 44.450,3 46.183,9 47.985,0 4. Balancetilskud *) 19.083,7 22.500,0 25.800,0 26.400,0 Budgetgaranti pkt. 5-15 5. Efterregulering af 2005-2007 -2.283,5 6. Budgetgaranti 2007-2009 472,8 7. Permanent opregulering for 2006-2007 426,0 440,5 457,7 475,5 KL's foreløbige budgetgarantiskøn: 8. Efterregulering af 2006-2008 -736,5 9. Budgetgaranti 2008-2010 639,1 10. Budgetgaranti 2009-2011 1.575,0 11. Budgetgaranti 2010-2012 1.623,6 12. Permanent opregulering for 2007-2008 591,4 618,0 639,0 13. Permanent opregulering for 2008-2009 -118,5-122,5 14. Permanent opregulering for 2009-2010 734,5 15. Budgetgaranti i alt (summen af pkt.5-14) -1.384,7 934,4 2.532,2 3.350,1 16. Lov- og cirkulæreprogram mv. 781,3 1.972,1 1.720,7 1.704,5 1.661,2 17. Trepartsinitiativer 414,7 803,4 830,7 767,3 111,6 18. Andre reguleringer ekskl. balancetilskud -71,0-48,7-19,9-20,7 Bloktilskud i alt 55.779,9 62.991,6 70.387,4 76.968,0 79.487,3 Tidligere skøn juli 2008 55.779,9 62.991,6 64.033,3 70.315,5 75.607,9 Difference 0,0 0,0 6.354,2 6.652,5 3.879,4 Anm.: Da bloktilskuddet fremover reguleres med en fremadrettet PL, er alle beløb ekskl. pkt. 1 og 2 i løbende pris- og lønniveau. *) Der ikke er indgået aftale om balancetilskud i perioden 2010-2012. De enkelte poster i opgørelsen af balancetilskuddet fremgår af nedenstående oversigt. For perioden 2010 2012 er der tale om et beregningsteknisk skøn. For en nærmere gennemgang af beregningen af skønnet for balancetilskuddet henvises til skrivelse 0710-Opdatering med overslagsår i tilskudsmodellen. I det følgende knyttes der dog enkelte kommentarer til opgørelsen af skønnet for kommunernes skattegrundlag i opgørelsen af balancetilskuddet. 2
Beregning af mertilskud/balancetilskud i perioden 2010-2012 Mia. kr. 2010 2011 2012 Nettoudgifter på serviceområdet 229,5 238,3 246,8 Nettoudgifter på overførselsområdet 46,0 48,3 50,6 Nettoanlægsudgifter 11,3 11,8 12,2 Nettorenteudgifter -0,2-0,2-0,2 Finansforskydninger, herunder likviditetsforbrug -1,4-1,4-1,4 Grundbidrag og udviklingsbidrag til regionerne 7,3 7,6 7,8 Udgifter i alt 292,6 304,3 315,9 Skatteindtægter herunder: Forskudsskat -188,2-193,6-199,1 Afregning vedrørende tidligere år inkl. udligning 0,1 2,0 0,0 Dødsboskat -0,4-0,4-0,4 Selskabsskat -5,7-5,6-5,5 Grundskyld -19,1-20,2-21,4 Andre ejendomsskatter -4,5-4,8-5,1 Det skrå skatteloft 0,1 0,1 0,1 Øvrige skatter og afgifter -0,2-0,2-0,2 Skatter i alt -217,8-222,7-231,4 Statstilskud mv. -51,8-55,3-57,5 Låneadgang vedr. anlæg -0,6-0,6-0,6 Indtægter i alt -270,2-278,5-289,5 Behov for mertilskud 22,5 25,8 26,4 Bemærkninger til skattegrundlaget i balanceberegningen: Udskrivningsgrundlaget er opdateret og fremskrevet med de nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget Provenuet for den kommunale andel af selskabsskatten i 2009 er opgjort til 6.844 mio. kr. svarende til en stigning fra budgetår 2008 til 2009 på 12 pct. Modellen er i overslagsårene opdateret med SKAT s nyeste skøn for selskabsskatten. I 2010 forventes et fald på ca. 17,27 pct., som hovedsageligt kan tilskrives omlægningen af selskabsbeskatningen i 2007. I 2011 og 2012 forventes et beskeden fald på henholdsvis -0,72 pct. og -2 pct., jf. tabel 10.1 i budgetvejledningsskrivelse G.1-4 2009 Grundskyld fremskrivningen bygger på KL s nye skøn for udviklingen i de afgiftspligtige grundværdier, jf. tabel 9.1 i budgetvejledningsskrivelse G.1-4 2009. 3
KL s skøn for skattegrundlaget i tilskudsmodellens databank Skattegrundlaget 2006-2012 KL s nyeste skøn for udviklingen i udskrivningsgrundlaget ekskl. aktieindkomst og begrænsede skattepligtige for perioden 2006 til 2012 er vist i nedenstående tabel. Vækst i udskrivningsgrundlaget 2006-2012 i pct. (Hele landet) Pct. 2006/2007 2007/2008 2008/2009 2009/2010 2010/2011 2011/2012 Nye skøn G.1-4* 2,8 1,9 1,2 2,8 2,9 2,8 G.1-3 4,2 2,3 1,7 2,8 3,0 2,7 *Kommende budgetvejledningsskrivelse KL skønner med udgangspunkt i opgørelsen af den foreløbige slutligningsstatistik primo september, at den endelige vækst i udskrivningsgrundlaget fra 2006 til 2007 bliver 2,8 pct. Hvilket er 1,4 procentpoint mindre end skønnet i budgetvejledningsskrivelse G.1-3 2009. Det skyldes for det første, at overskuddet fra selvstændig virksomhed er mindre en forventet i foråret. For det andet er renten steget noget fra det lave niveau i 2004 samtidig med, at en opgørelse fra Nationalbanken viser, at antallet af forbrugslån i 2007 er eksploderet. For det tredje er der i 2007 sket et reelt fald i husholdningernes nettoformue som følge af udviklingen på ejerboligmarkedet og i aktiekurserne og fortsat nettolåntagning i realkredit. Det bevirker lavere renteindtægter. Samlet set indebærer dette, at husholdningerne oplever større nettorenteudgifter og dermed et større fradrag. Endelig er skønnet for væksten i udskrivningsgrundlaget nedjusteret som følge af, at der skønnes en lavere beskæftigelse i den private sektor svarende til 4.000 personer i 2007. Væksten for udskrivningsgrundlaget i 2008 og 2009 er nedjusteret med henholdsvis 0,4 procentpoint og 0,5 procentpoint igen hovedsageligt som følge af stigende renter i 2008 og 2009. I modsat retning trækker, at skønnet for beskæftigelsen i 2008 er opjusteret med 4.000 personer i den private sektor. Finansministeriet forudsætter dog nu en lidt hurtigere stigning i ledigheden i 2009 end skønnet i maj. Ministeriets skøn for ledigheden i 2009 er således sat op med yderligere 2.000 personer. I 2009 forventes ledigheden dermed at ende på omkring 65.000 personer. Nedenstående tabel viser KL s nye skøn over udskrivningsgrundlaget sammenholdt med skønnene i tilskudsmodellens databank. 4
Vækst i udskrivningsgrundlaget 2006-2012 i pct. (Hele landet) Pct. 2006/2007 2007/2008 2008/2009 2009/2010 2010/2011 2011/2012 Nye skøn G.1-4* 2,8 1,9 1,2 2,8 2,9 2,8 Databank 0,6 ** 2,3 0,8 2,8 2,9 2,8 *Kommende budgetvejledningsskrivelse ** Væksten er opgjort i forhold til statsgarantien 2007. Det er Lavere skat på arbejde, der er årsag til, at vækstprocenterne for 2008 og 2009 i modellens databank adskiller sig fra vækstprocenterne i den kommende budgetvejledningsskrivelse G.1-4. Forskellene i vækstprocenterne sikrer, at modellen indeholder det grundlag, som kommunerne bliver efterreguleret efter. Den samlede vækst i perioden 2006-2009 er dog den samme i tilskudsmodellen som i Budgetvejledningen G.1-4. Første række i tabellen viser udviklingen i kommunernes udskrivningsgrundlag opgjort efter de gældende regler, jf. skrivelse G.1-4, dvs. et grundlag, hvor virkningen af lavere skat på arbejde er indarbejdet i vækstskønnene for 2008 og 2009. I 2008 er der taget højde for følgende: Forhøjelse af personfradraget med 500 kr. i 2008 Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget til 4,0 pct. i 2008 Suspension af det særlige pensionsbidrag (SP-bidraget) i 2008. Anden række i tabellen viser udviklingen i efterreguleringsgrundlaget beregnet på baggrund af den lovgivning, der var gældende i forbindelse med fastsættelsen af statsgarantien for 2008. Det vil sige før fremsættelsen af Lavere skat på arbejde. Der blev ved budgetvedtagelsen i oktober 2007 vedrørende budget 2008 forudsat følgende: At den særlige pensionsopsparing (SP) blev genindført med virkning fra 2008 At beskæftigelsesfradraget og personfradraget alene skulle reguleres med udviklingen i reguleringsprocenten. Det fremgår af tabellen, at det grundlag for 2008, som kommunerne bliver efterreguleret efter i 2011, skønnes at stige med 2,3 pct. fra 2007 til 2008. Det udskrivningsgrundlag for 2008, kommunen skal indberette til tilskudsmodellen, skal beregnes på baggrund af den lovgivning, der var gældende i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2008. 5
De kommuner der har valgt statsgaranti for 2008, bør også indberette et udskrivningsgrundlag beregnet på baggrund af den lovgivning, der var gældende i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2008. Det sikrer, at modellen kan anvendes til at vurdere, om valget af garanti var et godt valg. Fra og med 2009 opgøres kommunernes udskrivningsgrundlag både i skrivelse G.1-4 og i tilskudsmodellen inkl. virkningen af lavere skat på arbejde, og det er en af årsagerne til den forholdsvise lave vækst i skattegrundlaget fra 2008-2009. De kommunaløkonomiske konsekvenser af Lavere skat på arbejde medfører, at indkomstskatten for 2009 reduceres med ca. 4,6 mia. kr. Reduktionen indgår i skønnet for balancetilskuddet for 2009. I 2009 er der taget højde for følgende: Indførelse af den særlige pensionsopsparing (SP) i 2009 Forhøjelse af personfradraget med 500 kr. i 2009 Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget til 4,25 pct. i 2009 Forhøjelse af overførselsindkomsterne med 0,6 pct. i 2009 Det fremgår af tabellen, at efterreguleringsgrundlaget for 2009 skønnes at stige med 0,8 pct., hvilket er beregnet som væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2008 (før fremsættelsen af lovforslaget) til 2009 (gældende lovgivning). I KL s tilskudsmodel er det væksten i efterreguleringsgrundlaget, der er anvendt. Grundværdier Skønnene for udviklingen i grundværdierne i tilskudsmodellen er dem, som også vil fremgå af budgetvejledningsskrivelse G.1-4. Det forventes, at grundværdierne i de kommende budgetår stiger med udviklingen i reguleringsprocenten for grundværdierne. Reguleringsprocenten i budgetåret opgøres som den skønnede vækst i hele landets udskrivningsgrundlag tillagt 3 pct.point, idet den dog maksimalt kan udgøre 7 pct. KL s skøn for væksten i grundværdierne fra 2008 til 2012. Vækst i pct. 2008-2009 2009-2010 2010-2011 2011-2012 Skrivelse G. 1-4 4,7 5,8 5,9 5,8 Det skal bemærkes, at kommunerne ikke kan anvende tilskudsmodellen til at lave en prognose over provenuet af grundskyld. For at beregne provenuet af grundskyld skal grundværdierne deles op i henholdsvis grundværdier vedrørende produktionsjord og øvrige grundværdier, da produktionsjord beskattes med en lavere grundskyldspromille end øvrige grundværdier. 6
Grundværdier i tilskudsmodellen kan alene anvendes i beregningen af udligningsbeløbene. Grundværdierne indregnes i 2009 i beskatningsgrundlaget med 9,6 pct. Opdatering af topskattegrundlaget Modellen er opdateret med et nyt skøn for det topskattegrundlag, der indgår i beregningen af kommunernes medfinansiering af det skråskatteloft i 2009. Folketal Kommunen skal være opmærksom på at det er det såkaldte betalingskommunefolketal, der anvendes i tilskudsmodellens opgørelse af kommunens tilskuds- og udligningsbeløb. KL har på tilskudsmodellens hjemmeside tidligere udsendt en kommunefordelt tabel med oplysninger om kommunernes CPR- og betalingskommunefolketal pr. 1. januar 2008. Såfremt kommunens betalingskommuneforhold ikke skønnes at ændre sig nævneværdigt i modelperioden, kan kommunen overveje at skønne sit betalingskommunefolketal i modellens beregningsperiode ved at korrigere skønnene for CPR-folketallet med den seneste forskel mellem CPR- og betalingskommunefolketallet. Kontaktpersoner Spørgsmål vedrørende tilskudsmodellen kan rettes til følgende kontaktpersoner: Tilskud og udligning mv. Per Schollert Nielsen, tlf. 33703385, psn@kl.dk Skat Jane Møller Pedersen, tlf. 33703836, jmp@kl.dk Budgetgaranti Michael Laursen, tlf. 33703837, mhl@kl.dk Lov- og cirkulæreprogrammet Rasmus Hvitved Brask, tlf. 33703277, rhb@kl.dk Forhandlinger om budgettet for 2009 Morten Mandøe, tlf. 33703410, mom@kl.dk 7