Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent
Kvalitet i inklusion Det kommunale inklusionsprojekt Krabbeshus inklusionsprojekt Vejledning Forløb Indhold Erfaringer Forældreuddannelsen Næste års inklusionsprojekt
Værdierne Alle har ret til en god start i livet, og skal opleve sig som en betydningsfuld del af fællesskabet Det er vores børn, og der er plads til alle. Børn og unge, med behov for særlig støtte sikres de bedst mulige opvækstog udviklingsmuligheder tættest muligt på - og i tæt samarbejde med nærmiljøet.
Den Sammenhængende Børnepolitik Et barn eller en ungs vanskeligheder skal forstås og undersøges i den sammenhæng og i den kontekst vanskelighederne optræder, og skal så vidt muligt løses i nærmiljøet.
Det er Vores Børn Alle børn har ret til et inkluderende tilbud i nærmiljøet. Nærmiljøets muligheder er helt afgørende for inklusion i normalområdet. Udvikling af løsninger og tiltag, er nødvendige for at inklusion kan være en succes for den enkelte elev.
Succeskriterier for inklusion At alle elever trives og tør være sig selv At eleverne udvikler sig fagligt og socialt At elever hver dag indgår aktivt i arbejdsfællesskab med andre elever
Succeskriterier for inklusion At de faglige mål og timetallet i de enkelte fag tilpasses den enkelte elev med særlige behov At de fysiske rammer byder på forskelligartede rum for læring ude som inde At alle skoler har velkvalificerede medarbejdere
Inklusion i normalområdet Tværfagligt samarbejde Optimal udnyttelse af ressourcer og kompetencer Udvikling af løsninger og tiltag
Projektet 2 årig projekt Konkret vejledning 49.000 kr. Egen finansiering
Vejledning - forløb Indledende møde Observation Arbejdsmøder ( 3 5) Afsluttende møde Evaluering
Vejledning - indhold Overordnede rammer Individuel støtte (ydre plan) Individuel støtte (kognitivt plan) Evaluering
Erfaringer Deltagelse i vejledningsmøderne Skift af klasselærer Evaluering
Meget enig enig Både /og Uenig Meget uenig Ikke besvaret Det har været nemt at få startet vejledning op 5 5 1 1 Vejledningsmøderne antal har været passende 4 3 4 1 De enkelte møders varighed har været passende 5 5 1 1 De nødvendige mennesker har deltaget i møderne 5 4 1 1 1 Jeg har fået hjælp til det, jeg bad om 7 3 1 1 Jeg har fået ny viden i forhold til en bedre forståelse af eleven og hans/hendes vanskeligheder Jeg har fået ændret mit syn på eleven og han/hendes særlige udfordringer Jeg har fået brugbare redskaber, jeg kan bringe i anvendelse overfor eleven 7 4 1 6 1 4 1 7 3 1 1 Eleven trives bedre efter vejledningen 4 4 2 2 Jeg har kunnet bruge redskaberne og den erhvervede vide, efter vejledningen er afsluttet Vejledningen har været anvendelig i forhold til indlæringsmiljøet generelt (mere ro, forbedret trivsel ect.) Den erhvervede viden er blevet fælles viden for hele teamet omkring eleven 5 2 2 3 5 3 3 1 2 7 2 1 Jeg har haft et godt samarbejde med vejlederen 8 2 1 1 Jeg er blevet godt informeret 8 3 1 Jeg har oplevet at blive mødt i de udfordringer, jeg står i 8 3 1
Erfaringer Viden om handicappet Klasseledelse Team samarbejde Vejledning SFO Forældre samarbejde Resurser Pædagogiske metoder
Dilemma Bekymring for elevens fortsatte trivsel og udvikling
Hvad er succeckriteriet? Alenkjærs IC3 model: Fysisk inklusion Social inklusion Akademisk inklusion
Alenkjærs IC3 model Fysisk inklusion IC3 Social inklusion Akademisk inklusion Rasmus Alenkjær: AKT ink. Dafolo 2012
Fysisk inklusion Eleven møder veludhvilet, hver dag og til tiden Eleven har en fysisk base i et aldersafstemt miljø Eleven har en personlig skuffe eller skab, hvor personlige genstande kan opbevares Eleven oplever skolens lokaler som fysisk behagelige (temperatur, størrelse, lys, støj mm.) Skolens møbler er afstemt efter elevens fysiologiske behov Eleven har mulighed for at lære flere steder, afhængigt af opgaver, læringsstil og samarbejdsbehov Eleven oplever skolen som et roligt sted, hvor man kan fordybe sig i undervisning og læring Eleven bruger pauserne til restitution, herunder bevægelse og hvile Eleven får sund mad og drikke i løbet af dagen Hvis eleven anvender fysiske hjælpemidler er disse tilpas diskrete og ikke stigmatiserende
Social inklusion Eleven følger sine jævnaldrende i skolens rutiner og skemaplan, herunder i de store (fælles) frikvarterer Eleven deltager aktivt sammen med sine jævnaldrende i frikvartersaktiviteter og fælles samlinger Eleven deltager sammen med sine jævnaldrende i ekstraordinære aktiviteter (udflugter, fester og sportsarrangementer m.m.) Eleven deltager aktivt i samarbejdsopgaver, både i fritid og i undervisning Eleven har værdi i fællesskabet Der tales åbent og informativt om elevens handicap og/eller særlige behov Der arbejdes proaktivt med elevens trivsel i det sociale fællesskab Eventuelle AKT- problematikker håndteres metodisk, målrettet og koordineret Elevens forældre er involveret i skolens aktiviteter Skolens lærere og pædagoger arbejder aktivt på at skabe en respektfuld, anerkendende og venlig relation til eleven
Akademisk inklusion De opgaver, eleven stilles, er niveaumæssigt aftsemt i forhold til elevens forudsætninger Det faglige arbejde er organiseret således, at eleven kan bidrage aktivt, værdifuldt og få succes Det faglige arbejde giver mening for eleven Eleven får konkret feedback og evt. karakterer Eleven er i stand til at stille spørgsmål og begå fejl, uden at dette stigmatiserer eller giver anledning til drillerier fra jævnaldrende Eleven har mulighed for at lære på en måde, der bedst passer til elevens læringsstil Instruktioner og beskeder er tilpasset elevens behov og forudsætninger Elevens skoledag er præget af gennemgående forudsigelighed og struktur Særlige pædagogiske strategier og IT er en almindelig og integreret del af elevens hverdag Evt. særlig støtte gives målrettet, koordineret og på en sådan måde, at den ikke forhindre deltagelse i fælles aktiviteter
Forældreuddannelse Forældreuddannelse på Krabbeshus Udvidelse af projektet Ramme og indhold Evalueringerne
Næste år Kursus Forældreuddannelse Vejledningsforløb
Hvad tænker I om inklusion i forhold til børn med autismespektrumforstyrrelser?