Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 1.1 Problemfelt... 5 1.2 Problemformulering... 7 1.3 Arbejdsspørgsmål... 7 1.4 Begreber og organisationer... 8 1.5 Afgrænsning... 9 2. Metode... 10 2.1 Erkendelsesskema... 10 2.2 Projektdesign... 12 2.3 Dataindsamling... 13 2.4 Valg af teori... 13 2.4.1 Ulrich Beck... 13 2.4.2 Frank W. Geels Socio-tekniske systemer... 13 2.5 Interview... 14 2.6 Forberedelse af interview... 14 2.7 Interviewguide... 14 2.7.1 Tematisering... 14 2.7.2 Design... 15 2.7.3 Interview... 15 2.7.4 Transskribering... 18 2.7.6 Verifikation... 19 2.7.7 Rapportering... 20 2.8 Dokumentanalyse... 21 2.8.1 Snowball metoden... 22 2.8.2 Moderdokumenter... 22 2.8.3 Monumenter... 23 2.8.4 Dokument genererings model... 24 2.8.5 Analyse... 25 2.8.6 Kvalitetsvurdering af dokumenterne... 25 3. Teori... 27 3.1 Ulrich Beck... 27 3.1.1 Biografi... 27 2
3.1.2 Risikosamfundet... 27 3.1.3 Risici... 28 3.1.4 Natur og samfund... 29 3.1.5 Årsag og ansvar... 30 3.2 Frank W. Geels. Socio-tekniske systemer... 31 3.2.1 Aktører, regler og regimer... 32 3.2.2 Sporafhængighed og stabilitet... 33 3.2.3 Niche teknologi og Multi-level perspektiv.... 34 4. Klimaforandringer... 38 4.1 Indledning... 38 4.2 Baggrunden for klimaforandringerne... 38 4.2.1 Al Gore... 38 4.2.2 IPCC... 39 4.2.3 Adfærd... 40 4.3 Overvejelser... 40 4.4 Opsummering... 42 5. Københavns Kommunes målsætninger... 43 5.1 Indledning... 43 5.2 Målsætninger for København... 43 5.3 Københavns Kommunes klimaplan... 44 5.3.1 Transporten... 45 5.3.2 Byudvikling... 46 5.3.3 Klimatilpasning... 47 5.4 Tilpasning af København... 49 5.5 Opsummering... 51 6. Københavns Kommune som socio-teknisk system... 53 6.1 Indledning... 53 6.2 Det socio-tekniske system og samfundet... 53 6.2.1 Produkt... 54 6.2.2 Kultur og symbolsk mening... 54 6.2.3 Marked og brugerpræferencer... 55 6.2.4 Regulering og politikker... 55 6.2.5 Infrastruktur... 56 6.2.6 Bæredygtighed... 56 3
6.2.7 Organisationer... 57 6.3 Opsummering... 58 7. Borgerinddragelse... 59 7.1 Indledning... 59 7.2 Borgerinddragelse... 59 7.2.1 Borgerinddragelse som niche... 62 7.3 Opsummering... 62 8. Åbn Åen... 63 8.1 Indledning... 63 8.2 Masterplaner... 63 8.2.1 Masterplan 1... 64 8.2.2 Masterplan 2... 64 8.3 Variationsforslag... 64 8.4 Introduktion til Åbn Åen... 68 8.5 Opsummering af Københavns Kommunes klimatilpasningsstrategi... 69 8.6 Lokalt løsningsforslag til Københavns Kommunes klimatilpasningsstrategi... 70 8.7 Åbn Åen som niche... 72 8.8 Opsummering... 73 9. Konklusion... 74 10. Perspektivering... 77 11. Metodisk diskussion... 78 11.1 Kritik af Teori... 78 11.2 Kvalitetsvurdering af arbejdsspørgsmål... 78 11.3 Projektrefleksion... 79 12. Litteraturliste... 81 Figuroversigt... 89 Bilag er vedlagt projektet i et eksternt bilagsdokument. 4
1. Indledning Vi bliver hele tiden mindet om de ændringer, der sker i klimaet. Ifølge rapporter fra IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) er der udsigt til stadig flere og kraftigere ændringer i klimaet (IPCC, 2007: 3). I sommeren 2011 oplevede København for alvor disse ændringer i klimaet. Byen blev hårdt ramt af et nedbørs fænomen klassificeret som skybrud. Ifølge København Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning (2009: 108) vil der forekomme potentielt værre skybrud i de kommende år. I forlængelse heraf forsøges det generelt, at løse disse grænseløse problematikker, ved hjælp af glokale aktiviteter (lokale løsninger på globale problemstillinger). Dette forsøges for at imødekomme forandringerne eksempelvis ved at indføre CO 2 kvoter, begrænsninger på partikler pr. kubikcentimeter samt opføre flere grønne initiativer. Københavns Kommune har blandt andet udarbejdet en klimatilpasningsplan for bedre at tilpasse København de klimaforandringer fremtiden medfører. Morten Kabell, Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune mener, at København skal gøres mere modstandsdygtig over for skybrud fremadrettet. Dette ønske skaber et behov for nye løsninger, hvor der samtidig skabes et rekreativt byrum med mindre asfalt og flere grønne områder (Kabell, 2014). Han prioriterer effektivisering af kollektiv transport og cykelstier frem for bilisme (Ertmann, 2013). 1.1 Problemfelt København er en af de mest ambitiøse byer, når det gælder visionen om at tilpasse lokale forhold til globale klimaforandringer (Teknik- og Miljøforvaltningen, 2009: 4). Københavns Kommune har blandt andet som mål, at blive den første CO 2 -neutrale hovedstad i verden i år 2025 (Teknik- og Miljøforvaltning, 2012 A). For at opnå det mål, er der mange problemer, der først skal findes løsninger på. Et problem, som Københavns Kommune ihærdigt arbejder med, er at reducere luftforurening og støj i byen. Dette forsøges der blandt andet på med udvidelsen af Metroen som et led i at effektivisere den kollektive trafik i København. Udvidelsen af Metroen fungerer derfor også som et incitament for københavnerne til at anvende kollektiv transport frem for biltransport. Infrastrukturen i København tilgodeser billisme og dette 5
skaber et behov for mobilitet, hos borgerne, i form af bil, hvilket bidrager til øget udledning af CO 2. Et andet problem som København skal sikre sig mod i fremtiden er skybrud. Den 2. juli 2011 oplevede København det voldsomste skybrud siden man, i 1955, begyndte at foretage systematiske målinger i Storkøbenhavn. Skybruddet over København, varede 2,5 time, og medførte det der svarer til to måneders regn for juli måned (Beredskabsstyrelsen, 2012). På grund af skybruddets intensitet og store mængde nedbør, kunne Københavns kloaksystem ikke følge med. Dette førte til massive oversvømmelser, der flere steder i København satte en stopper for trafikken. Infrastrukturen led et hårdt slag ved Amager-, Holbæk-, Lyngby- og Helsingørmotorvejen, grundet de massive oversvømmelser. Den kollektive transport blev ligeledes påvirket af oversvømmelserne. Flere S-togsstationer var fuldstændigt oversvømmede (Beredskabsstyrelsen, 2012). Det var ikke kun infrastrukturen der blev hårdt belastet af skybruddet. 10.000 husstande blev ramt af strømafbrydelser, 50.000 mistede fjernvarmen, 286 af Københavns Kommunes institutioner fik vandskader og mange husstande fik oversvømmet deres kældre. I alt blev det estimeret til at koste omkring 4,88 mia. kr. fordelt på 90.644 anmeldte skader (Beredskabsstyrelsen, 2012). Skybruddet understreger, at København ikke er forberedt på fremtidens klima, da forskere har fremlagt rapporter på, at det ikke bliver sidste gang København oplever skybrud af den karakter (Aagaard, 2012). I forlængelse heraf har Københavns Kommune fremlagt forskellige strategiske planer, som skal tilpasse byen fremtidens klima. Planerne specificerer både hvordan kommunen planlægningsmæssigt vil gribe den fysiske udformning af byen an og ændre københavnernes transport- og adfærdsvaner, samt gøre København CO 2 -neutral i år 2025. Klimaforandringerne og Københavns Kommunes planer herom introducerer et dilemma, der aktualiserer behovet for at tænke nyt, tværfagligt, innovativt, alternativt og bæredygtigt. Klimatilpasningen skal ske på tværs af aktører, institutioner, organisationer, forvaltninger og fagområder. Københavns Kommune fordrer lokale aktører og interessenter til at tage aktiv del i at skabe en by, hvor der er plads til bredt funderede innovative løft som led i at komme klimaforandringerne til livs. 6
1.2 Problemformulering Hvorfor er lokale aktiviteter relevante i forhold til at løse den globale klimaproblematik og hvilken rolle spiller lokale løsningsforslag i Københavns Kommunes klimatilpasningsstrategi? 1.3 Arbejdsspørgsmål Som et led i besvarelsen af vores problemformulering har vi udarbejdet fem arbejdsspørgsmål der hver især tjener det formål at besvare problemformuleringen. 1. Hvad er baggrunden for klimaforandringerne og hvilke samfundsteoretiske og - videnskabelige overvejelser har disse givet anledning til? 2. Hvilke målsætninger har Københavns Kommune udarbejdet, for at tilpasse København til de fremtidige klimaforandringer? 3. Hvorvidt er Københavns Kommune, som socio-teknisk system, en barriere? 4. Hvordan kan sporafhængigheden i Københavns Kommune, som socio-tekniske system, brydes? 5. Hvilket lokalt løsningsforslag tilpasser sig bedst Københavns Kommunes klimatilpasningsstrategi? 7
1.4 Begreber og organisationer Bæredygtighed Vi betragter bæredygtighed som noget der skaber bedst mulige betingelser for mennesker og miljø. IPCC IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) er det førende internationale panel inden for undersøgelse og vurdering af de forandringer man har observeret i klimaet. IPCC arbejder tværfagligt i et forsøg på at omfavne kompleksiteten i de observerede forandringer. Dette gøres ved løbende at vurdere det nyeste videnskabelige, socioøkonomiske og tekniske datas relevans for klimaforandringer (IPCC, 2014 A). Miljøpunkt Nørrebro Miljøpunkt Nørrebro er et lokalt miljøcenter i forlængelse af Agenda-21. Centret arbejder primært med at fremme miljøhensyn og bæredygtig udvikling for bydelen. Her indfanges, systematiseres, koordineres og fastholdes interessen for miljøforbedringer lokalt. Ydermere tilstræber miljøcentret sig at skabe netværk mellem kommunen, borgere og erhvervslivet, som en del af at forbedre miljøet og skabe bæredygtig udvikling på Nørrebro. Skybrud Skybrud forklares af Dansk Meteorologisk Institut (DMI) som en nedbørsintensitet på 15 millimeter og derover på en halv time eller under. Dette fænomen af store mængder nedbør, i en kort periode, kommer oftest i forbindelse med lokale byger og kan være svære og forudsige præcist, så det kommer ofte bag på befolkningen på grund af sen eller slet ingen varsel (Hansen, 2009). Åbn Åen Åbn Åen er et lokalt løsningsforslag, til at imødekomme de fremtidige klimaforandringer, udviklet af Miljøpunkt Nørrebro. Åbn Åen er udviklet for at lede skybrudsvandet væk fra kældre og samtidig udvikle grønne områder. Dette vil begrænse CO 2 -niveauet og absorbere regnvand i området, der strækker sig fra Bispeengbuen ad Åboulevard til De 8
indre Søer (Åboulevard-strækningen). Deres forslag omhandler en frilæggelse af Ladegårdsåen. Med åbningen af åen vil den stærkt trafikerede vej Åboulevard, Ågade og Bispeengbuen blive et rekreativt grønt område, der vil gøre området mere sundt og attraktiv at bo og drive virksomhed i (Åbn Åen, 2014). 1.5 Afgrænsning Der findes mange debatter om betydningen af klimaforandringer som ofte har en væsentligt teknisk karakter. Dette projekt vil primært anskue klimaforandringerne fra tre forskellige fagområder - Planlægning, Rum og Ressourcer, Sociologi samt Politologi. Vores problemstilling er en global problematik og der findes ikke en entydig og endimensionel forståelse for denne. Vores projekt vil som udgangspunkt udfolde sig inden for lokale rammer og vi er opmærksomme på, at det kan have betydning for udformningen af projektet. Vi anskuer problemstillingen glokalt (globale problematikker ud fra et lokalt perspektiv) og er opmærksomme på, at dette vil have en indvirkning på vores forståelse for problemstillingens helhed. Vi er ligeledes opmærksomme på, at vi kun anvender empiri der anerkender klimaforandringernes aktualitet. 9
2. Metode Dette afsnit vil give indsigt i de faglige begrundelser og overvejelser vi har haft af metodemæssig karakter. Dette omfatter både udformningen af vores erkendelsesskema, projektdesign, dataindsamling, valg af teori, interview samt dokumentanalyse. 2.1 Erkendelsesskema Som et led i at skabe sammenhæng og en rød tråd i vores besvarelsesstrategi og arbejdsspørgsmål har vi udarbejdet erkendelsesopgaver (Olsen & Pedersen, 2013: 146) som vi har sat ind i et erkendelsesskema. Skemaet fungerer som et hjælpemiddel i besvarelsen af problemformuleringen. Erkendelsesopgave Konkret spørgsmål Data/teknik Resultat Vise at problemet Hvad er baggrunden for Kvalitativ data Vi står over for nogle er reelt og at klimaforandringerne og - IPCC-rapporter forandringer som antagelsen om hvilke samfundsteoretiske - Al Gore verdenssamfundet klimaforandringer og -videnskabelige Teori er nødt til at komme i er holdbar. overvejelser har disse - Ulrich Beck, møde. givet anledning til? Risikosamfundet. Opnå indsigt i Hvilke målsætninger har Kvalitativ metode Københavns hvordan Københavns Kommune (dokument Kommune har Københavns udarbejdet, for at tilpasse analyse) udarbejdet nogle Kommune ønsker København til de - Rapporter fra overordnede planer at imødekomme de fremtidige Københavns og målsætninger for globale klimaforandringer? Kommune og at tilpasse sig problemstillinger. IPCC. klimaforandringerne. Dette er formuleret i en klimatilpasnings- strategi. 10
At belyse Hvorvidt er Københavns Teori At Københavns Københavns Kommune, som socio- - Frank W. Geels Kommunes socio- Kommune som et teknisk system, en Socio-tekniske tekniske konstruktion socio-teknisk barriere? systemer. er en barriere. system. Opnå indsigt i Hvordan kan Teori Vi forventer, at muligheden for at sporafhængigheden i - Frank W. Geels borgerinddragelse bryde Københavns Kommune, Socio-tekniske kan agere som sporafhængig- som socio-teknisk systemer niche. heden i system, brydes? Kvalitativ Data Københavns - Borgerind- Kommune, som dragelse. socio-teknisk system. Klarlægge hvilke Hvilket lokalt Kvalitativ metode Ud fra Københavns lokale løsninger der løsningsforslag tilpasser - Interview med Kommunes er fremsat samt sig bedst Københavns Anders Jørn klimatilpasnings- deres Kommunes Jensen strategi tilpasser tilpasningsevne for Klimatilpasningsstrategi? - Fortolkning af Åbn Åen projektet at løse de globale primær samt sig bedst. problemstillinger. sekundær empiri - interview og dokumentanalyse. 11
2.2 Projektdesign Figur 2.1 Projektdesign Figuren illustrerer projektets besvarelsesstrategi. 12
2.3 Dataindsamling For at opnå så meget viden, om vores problemfelt, som muligt, har vi anvendt digitale søgemaskiner; blandt andet på biblioteker og hjemmesider der er relevante for projektet samt videnskabeligt pålidelige. Disse hjemmesider indeholder diverse høringssvar, plantegninger samt videnskabelige dokumenter, rapporter og artikler inden for vores problemfelt. Et par eksempler på disse er; http://www.kk.dk/da/borger (Københavns Kommunes hjemmeside), http://ruc.summon.serialssolutions.com/ (summon) http://www.ladegaardsaaen.dk/ (Åbn Åen projektet) http://www.ipcc.ch (Intergovernmental Panel on Climate Change). Vi har indsamlet kvalitativ data i form af dokumenter som rapporter, artikler, retslige skrifter og mødereferater. Derudover har vi søgt aktindsigt hos Københavns Kommune for at få adgang til materiale forbundet med diverse lokale projekter i København som f.eks. Åbn Åen. Til slut har vi suppleret vores empiri med et kvalitativt interview. Beskrivelsen og udførelsen af interviewet behandles i afsnit 2.5. 2.4 Valg af teori 2.4.1 Ulrich Beck For at analysere baggrunden for klimaforandringerne ud fra et samfundsteoretisk perspektiv, har vi anvendt Ulrich Becks teori om risikosamfundet. Beck forsøger at klarlægge de udviklingstendenser der sker i den globaliserede verden, hvilket passer godt til vores glokale tilgang. Teorien er grundlæggende bred og derfor er vores fokus udelukkende på hans teori om risici samt årsagen og ansvaret bag. Vi anvender Beck til at besvare første arbejdsspørgsmål som omhandler baggrunden for klimaforandringerne og hvilke samfundsteoretiske og -videnskabelige overvejelser de giver anledning til. 2.4.2 Frank W. Geels Socio-tekniske systemer Vi har valgt at anvende Frank W. Geels teori om socio-tekniske systemer. Teorien skal danne grundlag for en analyse af de komplekse elementer, der eksisterer i Københavns Kommune. Elementerne kan agere som barrierer i en bæredygtig planlægning af København. Geels teori er særlig relevant, da den belyser det komplekse socio-tekniske samspil i det moderne samfunds opbygning. 13
2.5 Interview Grundet det begrænsede omfang af empiri omkring Åbn Åen projektet var vi i gruppen umiddelbart kort efter gruppedannelsen enige om, at vi skulle i kontakt med Anders Jørn Jensen, som er projektleder af Åbn Åen projektet hos Miljøpunkt Nørrebro. Formålet med interviewet, som metode, var at opnå viden om uoplyste områder i Åbn Åen projektet. Det skyldes en begrænset mængde empiri, der tilhører projekter af denne karakter. 2.6 Forberedelse af interview Der findes mange forskellige tilgange til det at lave en interviewundersøgelse. For vores vedkommende, var det centrale spørgsmål; Hvad skal vi lave for et slags interview? Grundet den begrænsede viden i det tidlige stadie af projektarbejdet fandt vi hurtigt frem til, at et eksplorativt semistruktureret interview var den mest optimale metode. Et eksplorativt interview forløber typisk relativt åbent i et forsøg på at søge nye vinkler på området (Kvale & Brinkmann, 2009: 126). Et semistruktureret interview forløber som en interaktion mellem vores spørgsmål, hvoraf nogle er planlagt og nedfældet i en interviewguide på forhånd, og interviewpersonens svar (Brinkmann & Tanggaard, 2010: 36). 2.7 Interviewguide I tilgangen til vores interview med Anders Jørn Jensen har vi anvendt De syv faser af en interviewundersøgelse (Kvale & Brinkmann, 2009: 119). Dette gjorde vi, for systematisk at designe vores interview for at opnå det bedst mulige resultat. 2.7.1 Tematisering Formålet med et eksplorativt semistruktureret interview af Anders Jørn Jensen var at opnå en dybere indsigt i Åbn Åen projektet. Vi forventede at interviewundersøgelsen ville være behjælpelig til en afgrænsning i vores problemformulering. Det skulle det skabe en dybere indsigt i projektet. Vi valgte derfor at dele vores interview op i to forskellige dele, en opklarende del hvor vi stiller spørgsmål til indsigt i projektet og en del af mere teknisk karakter. 14
Karakter beskrivelse af Anders Jørn Jensen Anders Jørn Jensen er uddannet cand.mag. i historie, politik og kulturelle studier fra Københavns Universitet. Derudover har han erhvervet sig en diplomuddannelse i Climate Adaptation. Anders har opnået erhvervserfaring gennem arbejdet hos DR, som researcher for programmet Deadline. Yderligere har han arbejdet for Miljøpunkt Nørrebro, hvor han fra start har været projektleder på Åbn Åen (Linkedin, 2014). Vi er opmærksomme på, at Anders Jørn Jensen kan have betydelig farvede politiske holdninger. Afslutningsvis, vurderer vi, at Anders Jørn Jensen er en ekspert i forhold til Åbn Åen projektet. 2.7.2 Design I denne fase har vi taget de efterfølgende fem faser i betragtning, så det har været muligt for os at designe vores eksplorative semistrukturerede interview med Anders Jørn Jensen. Det har også gjort interviewspørgsmålene lettere at formulere ud fra vores tematisering (Kvale & Brinkmann, 2009: 122). Vi har taget hensyn til etiske overvejelser og forespurgt Anders om han ønskede at være anonym. 2.7.3 Interview Inden interviewet sørgede vi for, at opsøge så meget viden som muligt om Åbn Åen projektet, så vi kunne stille kvalificerede spørgsmål til uopklarede vinkler vi havde observeret i materialet. Da vi ankom til Miljøpunkt Nørrebro var der en behagelig stemning. Vi var fire gruppemedlemmer der interviewede Anders og vi startede med at smalltalke og grine lidt, og dernæst fremlagde vi vores dagsorden, så han fik et kort overblik over formålet med interviewet. Fordelen ved at være så mange gruppemedlemmer var, at vi var flere til at opfange eventuelle analytiske indfaldsvinkler med relevans for relaterede genstandsfelter og projektet. Ulempen ved at være fire personer, kan være, at interviewpersonen føler sig presset eller intimideret. Vi vurderer, at der var en behagelig og afslappet atmosfære under vores interview og interviewpersonen virkede heller ikke nervøs eller utilpas med 15
situationen. I relation til de umiddelbare etiske overvejelser forespurgte vi ham, om interviewet måtte offentliggøres, og han gav til kende, at det var i orden. Interviewspørgsmål Vores interviewspørgsmål blev som tidligere beskrevet udarbejdet med det formål at opnå utilgængelig viden. Vi anvendte flere forskellige typer af interviewspørgsmål som eksempelvis indledende, sonderende, opfølgende samt direkte spørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009: 155). Vores interviewspørgsmål er som tidligere nævnt opdelt i to dele, det vil sige, at den har to forskellige tematiseringer, henholdsvis del 1 og del 2. Interview del 1: Generelt indsigt i Åbn Åen projektet 1. Hvad har og er din rolle været i Miljøpunkt Nørrebro og for projektet omkring åbningen af Ladegårdsåen? 2. Hvad er din faglige baggrund og hvordan blev du involveret i projektet hos Miljøpunkt Nørrebro? 3. Hvilken interesse har Miljøpunkt Nørrebro i projektet? 4. Vil du skitserer hvilke aktører / organisationer der har været inde over projektet og hvilken funktion de hver især har haft i forbindelse med realiseringen af ladegårdsåen som projekt? 5. Hvordan bar i jer ad med at få opbygget politisk opbakning for projektet? 6. Du skrev i mailkorrespondancen, at projektudviklingen ikke giver mening uden politisk modstand - i dette tilfælde fra de borgerlige partier i borgerrepræsentationen i Københavns Kommune. Vil du uddybe det? 7. Resultatet af den offentlige høring, foretaget af Frederiksberg Kommune vdr. 16
konkretisering af skybrudsplanen for Ladegårdså, Frederiksberg-Øst og Vesterbro, endte med at By- og miljøudvalget indstiller Masterplan 1 til videre behandling, samt at de indstiller variant forslaget Vodroffsvej til nærmere analyse. Synes du at udvalgets valg af Vodroffsvej, i stedet for Ladegårdsåen, afviger fra den overordnede plan for et grønnere København? og hvorfor/hvorfor ikke? 8. Uddybende Hvad mener du årsagen er til at by- og miljøforvaltningen ikke indstillede Ladegårdsåen/Åboulevard variant forslaget til videre analyse? (Er det allerede belyst?) Interview del 2: Tekniske spørgsmål til åbn åen projektet 1. Hvor stor interesse har det for Miljøpunkt Nørrebro, at projektet langt hen ad vejen følger København Kommunes kommunalplan 11 omkring grønne tiltag i kommunen og fortsat førerposition som grøn metropol? 2. Hvordan ser du projektet i forhold til Masterplan 1 og 2, som er udarbejdet af Københavns og Frederiksbergs Kommuner? 3. Skal der være sammenhæng mellem Ladegårdsåen og Grøndal Å, jf. Konkretisering skybrudsoplande Københavns V og Frederiksberg V - supplerende beregningsforudsætninger? (side 15) 4. Som du skrev arbejder du på nuværende tidspunkt på udviklingen af Bispeengen. Kan du beskrive hvilke økonomiske muligheder der vil være udelukkende ved Bispeengen? 5. Og forventer i, at det vil være en tilstrækkelig indtægt, til at overtale de negativt stemte i beslutningsprocessen. 17
6. Der står PDF en at der forventes brugerbetaling på indtægtssiden. Hvordan skal det foregå? 7. Hvis vi antager at det er 1 kr. pr. bil på strækningen på 30 år resultere i 821.000.000 kr., hvordan er du så kommet frem til de tal, som du refererer til i det tilsendte materiale? (821.000.000kr/30år = ->365 =74.977 biler). Vi har læst i diverse artikler at der kører 55-60.000 biler dagligt på Åboulevarden, og at dette tal ifølge Rambøll vil falde med 10 % - så hvor kommer de ekstra 20.000 bilister fra? 8. Afslutningsvis er vi interesseret i om du skal fortsætte med, at arbejde på projektet, nu du i næste uge skifter stilling? forslag til andre organisationer / aktører der kan interviewes 2.7.4 Transskribering For at sikre en tilfredsstillende lydkvalitet, anvendte vi en diktafon for at opnå en nøjagtig transskribering. Vi har valgt at transskribere fra talesprog til en mere formel skriftsproglig stil (Kvale & Brinkmann, 2009: 202-203). Dette har vi gjort for at de udsagn vi anvender fremstår mere letlæselige. Transskriberingen kan findes i Bilag 3. 2.7.5 Analyse Der findes flere forskellige måder at analysere et interview på. Typisk vil man analysere på baggrund af formål og emne samt interviewmaterialets karakter (Kvale & Brinkmann, 2009: 122). Meningskondensering På grund af, at vores interview var et eksplorativt semistruktureret interview har vi valgt, at gøre brug af meningskondensering. Dette indebærer, at forkorte og sammenfatte hovedpointen i længere udsagn fra interviewpersonen. Vi har valgt kun at anvende meningskondensering på de citater eller udsagn vi anvender i projektet. Meningskondenseringerne 18
kan findes under Bilag 4. Referencen til dette er formuleret umiddelbart efter brug af citater eller udsagn som eksempelvis i bilag 4, 1. Meningsfortolkning I vores analyser i projektet har vi som beskrevet gjort brug af meningskondensering. Vi har fortolket på kondenseringerne og brugt disse fortolkninger i vores analyse. Vi har igennem meningsfortolkninger fundet frem til betydningsrelationer, der ikke umiddelbart eksisterer i den transskriberede tekst. Vores meningsfortolkning kan findes under Bilag 4. 2.7.6 Verifikation I nedenstående afsnit vil vi forklare hvordan vi i vores interview med Anders Jørn Jensen, har sikret reliabiliteten og validiteten. Reliabilitet I forbindelse med vurderingen af reliabiliteten be- eller afkræftes vores brug af ledende spørgsmål og brugen af forskellige formuleringer af spørgsmål samt hvorvidt dette har påvirket vores interview og resultatet af samme. Afslutningsvis diskuteres det hvorvidt vores samspil med den interviewede, kunne have ændret resultatet. Vores brug af ledende spørgsmål Vores spørgsmål i interviewet havde ikke nogen politisk eller anden særlig vinkling som styring (Kvale & Brinkmann, 2009: 194). Vores interview er, grundet vores eksplorative tilgang, ikke blevet præget af ledende spørgsmål, som kunne have givet et anderledes perspektiv i tilgangen til vores projekt. Forskellige formuleringer af samme spørgsmål Vi havde på forhånd ikke nogen speciel tilgang til Åbn Åen projektet, som vi skulle have bekræftet gennem interviewet eller vinklingen af spørgsmålene (Kvale & Brinkmann, 2009: 194). Vi havde derfor nogle spørgsmål, som ikke var forskellige formuleringer af hinanden. Vores spørgsmål var derimod individuelle, med den intention, at få belyst forskellige aspekter af Åbn Åen projektet. 19
Samspil med den interviewede Under interviewet med Anders Jørn Jensen, var det tydeligt, at Anders fandt vores projekt interessant. Den åbenhed og begejstring som interviewpersonen udviste, har givet os en omfattende besvarelse på vores spørgsmål, samt en velvilje til at dele yderligere information med os, som vi ikke spurgte ind til i vores spørgsmål. Derfor kan man argumentere for at vores interview med Anders Jørn Jensen ikke nødvendigvis kan genskabes af en anden forsker eller interviewer (Kvale & Brinkmann, 2009: 271). For at vurdere reliabiliteten i interviewundersøgelsen, har vi anskuet interviewet fra forskellige vinkler. Det har ført frem til, at vi om vores interview kan sige, at det er et pålideligt interview, på grund af interviewpersonen som ekspert, interviewguiden og særligt de spørgsmål vi har stillet. Det gode samspil med Anders Jørn Jensen har dannet grundlag for fyldestgørende og konstruktive besvarelser. Validitet For at kontrollere vores fremgangsmåde i interviewet, brugen af interviewet samt den interviewedes validitet, vil vi gøre brug af Glaser og Strauss metode (Kvale & Brinkmann, 2009: 276). Kilden i dette interview, er Anders Jørn Jensen. Vi har under tematisering lavet en karakterbeskrivelse af interviewpersonen (Afsnit 2.7.1), som vi vil anvende til at validere hans kompetencer (Kvale & Brinkmann, 2009: 187). Vi mener ikke at vi kunne have fundet en enkeltperson med mere baggrundsviden om Åbn Åen projektet og viden om projektets aktuelle problemstillinger. Afslutningsvis kan vi bekræfte, at Anders Jørn Jensen, samt hans evne og kompetence til at give os nogle valide og troværdige svar på vores spørgsmål, er retskaffen. Vi vil videre i vores projekt sikre, at vi kontrollerer den måde vi bruger vores interview på er korrekt, så vi derved i vores projekt kan validerer vores brug af det. 2.7.7 Rapportering Formålet med interviewet med Anders Jørn Jensen var, at opnå dybere indsigt i Åbn Åen projektet. Til dette, formulerede vi en interviewguide der skulle fungere som styringsredskab gennem hele interview processen. Vores interview kan både klassificeres som et 20
eksplorativt og semistruktureret interview. Vi stillede indledende, sonderende, opfølgende samt direkte spørgsmål og vores interviewperson fik ikke tildelt information om disse spørgsmål på forhånd. For at gøre produktet mere læsevenligt har vi transskriberet vores interview til en formel skriftsproglig stil. Derudover har vi også anvendt meningskondensering og meningsfortolket på de udvalgte tidsintervaller som er anvendt i projektet. Vi mener, at interviewet med Anders Jørn Jensen levede op til vores forventninger. Vi formåede, at leve op til formålet med interviewet og vi fik et brugbart resultat. Interviewet gav os dybere indsigt i hvordan og hvorfor Åbn Åen projektet er udviklet samt hvilke drivkræfter der har stået bag. Vi blev introduceret til interessenter vi ikke var klar over var involveret, eksempelvis staten som ejer af grunden under Bispeengbuen. Dette gjorde os i stand til at identificere flere og andre genstandsfelter som var i relation til vores egen. Dette vil blive uddybet yderligere i afsnit 2.8 om dokumentanalyse. Selvom interviewet stod på i lidt over en time, var der konsekvent naturlige overgange mellem vores spørgsmål og nogle af de svar som vi fik. Trods interviewets eksplorative og semistrukturerede karakter, formåede vi at opretholde den røde tråd, i de på forhånd nedfældede spørgsmål, og de svar som Anders Jørn Jensen gav. Afslutningsvis betragter vi de anvendte teknikker og metoder som hensigtsmæssige i henhold til vores formål med interviewet. Vores refleksioner og metodiske overvejelser betragter vi yderligere som videnskabelige retskaffen. Afslutningsvis, har dette været den mest optimale måde at interviewe på, da interviewteknikken er relativ fleksibel. 2.8 Dokumentanalyse Vi vil i dette afsnit belyse og begrunde den metode, vi har brugt for at finde frem til dokumenter til vores projekt. Herunder vil vi forklare hvordan brugen af Snowball metoden (Lynggaard, 2010: 141), har været den mest optimale for at opnå den mest relevante viden, inden for de forskellige fagområder. Derefter præsenteres dokumentmaterialet, og vejen til disse, i en overskuelig oversigt, som vil vise hvilke dokumenter, der danner baggrund for analysen. Afslutningsvis vil vi vurdere kvaliteten af vores valgte dokumenter, gennem determination af dokumenternes autenticitet, troværdighed, repræsentativitet og mening. 21
2.8.1 Snowball metoden Snowball metoden (Lynggaard, 2010: 141) er en metode, der anvendes til at finde frem til empiri og dokumenter, som indeholder den viden, der har størst relevans for det genstandsfelt som forskes i. Til at starte med udvælges nogle moderdokumenter, hvorfra de referencer, der er i dokumentet, følges og fører videre til anden relevant empiri. Når man kommer frem til de endelige dokumenter, eller dem som man finder mest relevante, vil disse have en forbindelse til hinanden, i form af at de indbyrdes har refereret til hinanden. Anvendelsen af Snowball metoden var den ideelle metode, at supplere vores interview med, da metoden hjalp os med at finde et grundlag, hvorfra vi kunne anskaffe brugbar empiri og viden. Efter vores eksplorative semistrukturerede interview med Anders Jørn Jensen, havde vi fået en grundlæggende forståelse for de vigtigste aktører. Disse ansås for være centrale i forhold til skybrudssikringen af Nørrebro, samt en forståelse for de generelle handlingsplaner for Københavns Kommune. Eksempler på disse kan være, identificeringen af Teknik- og Miljøforvaltningen som kommunal instans med central viden og interesse i udviklingen (Bilag 4, 2) og påpegningen af Københavns- og Frederiksbergs Kommune som hoved interessenter (Bilag 4, 3). Efter interviewet anvendte vi digitale søgemaskiner (Afsnit 2.3), på baggrund af nøgleord vi havde identificeret ud fra vores interview. 2.8.2 Moderdokumenter Når man generelt anvender Snowball metoden til at søge efter dokumenter, vil man finde dokumenter af forskellig betydning og relevans for det søgte genstandsfelt. Gennem dokumentgenerering finder man frem til Moderdokumenter, som er centrale dokumenter, der besidder relevant viden. Gennem moderdokumenterne kan man følge deres referencer videre til andre dokumenter, med signifikant betydning for det relaterede genstandsfelt. Vi fandt gennem søgninger frem til dokumenter, der var relevante for genstandsfeltet og til det vi søgte efter. Dette blev udgangspunktet for den videre dokumentsøgning til projektet. 22
De første dokumenter vi fandt, anvendte vi som moderdokumenter (Lynggaard, 2010: 141-142). 2.8.3 Monumenter Monumenter er dokumenter, der gennem referencer fra andre dokumenter, opnår en særlig central betydning for projektet. Her mister tidligere anvendte dokumenter relevans (Lynggaard, 2010: 142). Ved at finde frem til monumentdokumenter, sker der en naturlig frasortering af tidligere moderdokumenter, som ikke længere bærer samme relevans for projektet. I forhold til vores egen dokumentgenerering, oplevede vi, af flere omgange, at finde frem til nye monumenter. De nyfundne dokumenter blev derfor nye moderdokumenter, som vi arbejdede videre ud fra, for til sidst at have de endelige monumentdokumenter, som vi valgte skulle bære dokumentationen i projektet. Eksempler på hvornår vi fandt nye monumenter, er blandt andet, efter vores interview med Anders Jørn Jensen. Teknik- og Miljøforvaltningen blev identificeret som en kommunal instans, der besidder viden, der var potentielt central for vores projekt. Det var herigennem, vi fandt frem til de første monumenter, da resultatet af en søgt aktindsigt hos Teknik- og Miljøforvaltningen, gav udbytte. Vi fik dermed adgang til en omfattende mængde dokumenter, som havde direkte central betydning for vores projekt. Nedenstående har vi visualiseret vores dokument- og monument -generering i et skema. De første monumenter var, Skybrudsplan 2012 (Teknik og Miljøforvaltningen, 2012 C) og Konkretisering af skybrudsplan (RAMBØLL, 2013). Hvor vi, ved at følge referencer fra de to, fandt frem til det næste niveau af monumentdokumenter, som er, Midtvejsstatus Københavns klimaplan 2009-2015 (Teknik- og Miljøforvaltningen, 2012 B), KBH 2025 (Teknik- og Miljøforvaltningen, 2012 A), Københavns Klimatilpasningsplan (Teknik- og Miljøforvaltningen, 2011) og City of Copenhagen Municipal plan 2011 (Center for Byudvikling, 2011). Vi fandt senere frem til rapporten Københavns Klimaplan 2009 (Teknik- og Miljøforvaltningen, 2009) og Konkretisering af skybrudsplanerne, Ladegårds Å, Frederiksberg Øst og Vesterbro oplande (RAMBØLL, 2013) med central betydning for de øvrige monumenter. 23
2.8.4 Dokument genererings model Figur 2.2 Dokument generering 24
2.8.5 Analyse Vi har i forhold til den analyserende del af de dokumenter vi anvender, valgt at gå analytisk-induktivt til værks. Ved at have en analytisk-induktiv tilgang til analysen af dokumenterne, betyder det at vi leder efter sammenhænge, kausalitet og mønstre i dokumentmaterialet. For at kunne finde sammenhænge og mønstre i de dokumenter vi analyserer, så giver det her, anledning til at vi opstiller nogle indikatorer. Disse indikatorer skal hjælpe os, som analytikere, med at identificere og belyse nogle klare punkter i dokumenterne, som kan tolkes, som mønstre og sammenhænge (Lynggaard, 2010: 145). Den måde vi har valgt at bruge den analytisk-induktive tilgang til i vores dokumentanalyse, er ved, på forhånd, at opstille indikatorer som vi tror, vil vise en sammenhæng mellem de forskellige dokumenter og rapporter. Indikatorerne er 1) Referencer, identificerbare steder i teksten, hvor dokumenterne refererer til hinanden og 2) Målsætninger, som har identiske karakteristikker til de andre dokumenter. De indikatorer som vi har beskrevet, skal hjælpe os med at beskrive og fortolke på dokumenternes betydning og relevans for udviklingen og processen i Københavns Kommunes Klimatilpasningsstrategi. 2.8.6 Kvalitetsvurdering af dokumenterne I dette afsnit vil vi kvalitetsvurdere, de dokumenter vi har anvendt i vores dokumentanalyse. Vi vil vurdere kvaliteten ud fra de 4 kriterier, der anvendes til at vurdere ud fra, i en dokumentanalyse (Lynggaard, 2010: 147). Autenticitet og troværdighed I vurderingen af autenticiteten af de dokumenter, vi har inddraget i vores dokumentanalyse, er ideen bag, at vi skal kunne vurdere om afsender og oprindelsen dokumenterne har, er troværdig (Lynggaard, 2010: 147). Grunden til at vi skal vurdere afsender og oprindelses troværdighed er for, at sikre at den kilde (afsender) på dokumentet, vi har brugt viden fra, har en høj videnskabelig troværdighed (Lynggaard, 2010: 148). Vi har indsamlet dokumenter fra kilder som vi vurderer værende troværdige. Vores kilder er blandt andet den statslige institution Dansk Meteorologisk Institut (DMI), kommunale 25
institutioner som Teknik- og Miljøforvaltningen, den anerkendte ingeniør konsulent virksomhed RAMBØLL og verdens førende klimapanel IPCC. Vores vurdering af kilderne, som troværdige grunder i, at de er statslige og kommunale instanser, er blevet konsulteret af en anerkendt ingeniørvirksomhed, der har sine informationer til dets beregninger fra blandt andet IPCC. Repræsentativitet Når vi vurderer om den mængde af dokumenter, vi har indsamlet til vores projekt er repræsentativ. Så betyder det at vi skal argumentere for om den indsamlede dokumentation, repræsenterer hele genstandsfeltet tilstrækkeligt, eller om indsamlingen af dokumentation er ufuldkommen (Lynggaard, 2010: 148). Vi har i forhold til vores indsamling, udført en metodisk fornuftig afgrænsning af den indsamlede dokumentation, gennem vores brug af Snowball metoden (Afsnit 2.8.1). Vi mener derfor at den inddragede mængde af dokumenter, er nok til at vi repræsentativt har omfavnet tilstrækkeligt materiale for at kunne besvare problemformuleringen. Mening Overordnet har de indsamlede dokumenter, til dokumentanalysen, været overvejende på dansk. Dokumenternes brug af vores modersprog, har gjort det lettere for os, at forstå tekniske termer og vendinger, som blev brugt i dokumenterne. Vi er derfor ikke stødt på barrierer, i form sproglige udfordringer, som kunne have påvirket vores forståelse af dokumenterne negativt (Lynggaard, 2010: 149). Afslutningsvis mener vi, at vi overordnet gennem vores kvalitetsvurdering af de inddragede dokumenter til dokumentanalysen, kan argumentere for, at vi har indsamlet dokumenter fra kilder som anses som videnskabeligt troværdige. Vi har samtidig indsamlet en repræsentativ mængde dokumentation, for at kunne besvare vores arbejdsspørgsmål, som vi fuldkomment har kunne forstå, uden sproglige- eller teknisk udfordrende termer og vendinger. 26
3. Teori Dette kapitel vil være en indførelse i de teorier vi anvender i projektet. 3.1 Ulrich Beck I det følgende afsnit vil vi redegøre for Ulrich Becks teori om Risikosamfundet. Teorien anvendes til at fremstille de samfundsteoretiske overvejelser Beck har gjort sig om risici i relation til klimaforandringer som anvendes underbyggende i kapitel 4. 3.1.1 Biografi Ulrich Beck f. 1944 er tysk professor i sociologi og ses som en førende sociolog i nyere tid på grund af sin evne til at begrebsliggøre samtiden gennem kritiske diagnoser (Rasborg, 2013: 490). Værket Risikogesellschaft (Risikosamfundet) fra 1986 gav ham en bredere tilslutning. I værket blev et samspil mellem miljørisici og grundlæggende sociologiske perspektiver som sociale konstellationer, arbejdsmarked og familieliv, diagnosticeret (Rasborg, 2013: 490). Efterfølgende har Beck lavet flere teoretiske værker og overbygninger, der har bidraget til en placering som en af de væsentligste sociologiske professorer. 3.1.2 Risikosamfundet [ ] kloden er blevet en tikkende bombe, som ikke længere skelner mellem fattig og rig, hvid og sort, syd og nord, øst og vest. (Beck, 1986: 52). I ovenstående citat understreger Beck, at de udfordringer verden går i møde ikke længere handler om social, kulturel og geografisk differentiering, men at det er miljørisici der er i fokus. Risikosamfundet kommer her i spil da den kontekstualiserer og teoretiserer hele moderniseringsprocessens utilsigtede konsekvenser som følge af industrisamfundet. Risikosamfundet, kendetegnes af Beck, som miljømæssige udfordringer, aftraditionalisering og en stigende grad af individualisering. Disse kendetegn skaber en 27
generel usikkerhed i relation til individets eksistensgrundlag og samtidig frigør individet fra fællesskaber og de sædvanlige måder at leve på (Rasborg, 2013: 495). Vi er, ifølge Beck, blevet mere bevidste om risici i det senmoderne samfund på grund af en øget refleksivitet, som gør risikovurdering centralt i den fremadrettede planlægning (Rasborg, 2013: 495). Beck har opstillet tre grundlæggende teser, for at adresserer de ovenstående forandringsprocesser med fænomenet refleksiv modernisering ; 1) Risiko -tesen, 2) individualiserings -tesen og 3) multidimensionel globalisering og kosmopolitiserings - tesen. Den refleksive modernisering skal forstås som en fase i moderniseringsprocessen, hvor individet begynder at tage egen adfærd og handlinger i betragtning og det er her refleksiviteten opstår (Rasborg, 2013: 499). Globaliseringen af risikosamfundet skaber et kosmopolitisk samfund, fordi bevidstheden om behovet for fælles løsninger af de globale problemstillinger kommer i centrum (Rasborg, 2013: 502). Beck hævder, at vi i dag lever i et risikosamfund, hvor vi præsenteres for skybrud og oversvømmelser, forurening, økonomiske kriser og terrorisme, forårsaget af industrialismens sejr (Rasborg, 2013: 495). Disse fænomener kan yderligere opdeles i intenderede og ikke-intenderede katastrofer. De intenderede katastrofer er eksempelvis terrorisme, mens de ikkeintenderede katastrofer forstås som globale forandringer i klimaet, som alle berøres af, fordi ikke-intenderede katastrofer er grænseløse. Et eksempel på ikke-intenderede katastrofer, der er uafhængige af grænser, er landet Tuvalu. Tuvalu er en Ø i Stillehavet med ca. 10.000 indbyggere, der på grund af de utilsigtede konsekvenser som industrilandenes produktion har fremkaldt, har givet højere vandstande. Det har resulteret i at Tuvalu bliver mindre og mindre og dele af befolkningen derfor er nødsaget til at immigrere for at overleve (Lynas, 2003). 3.1.3 Risici Risici er et biprodukt af moderniseringen en moderniseringsproces med konsekvenser der bør forhindres. Risici er nært forbundet med viden og kan fortolkes samt defineres i en kontekst af samfundsmæssige og kulturelle perspektiver. Dette kan give anledning til samfundsmæssige konflikter om grænseværdier mellem interessenter (Rasborg, 2013: 492). Risici har hele tiden eksisteret, men har blot ændret eksistensgrundlag som følge af industrisamfundet. Risici er blevet mere beslutningsafhængige, fordi det er et resultat af egne beslutninger der rammer os selv, men også andre som i Tuvalus tilfælde. Beck 28
mener at vi står overfor nye trusler i form af risici og farer, der formidles gennem argumentation. De ses som usynlige farer, da de ikke berører de nulevendes levetid, der får en mere og mere central position i samfundet (Beck, 1986: 37). Der er ifølge Beck tale om vidtrækkende farer (Rasborg, 2013: 493), som han eksemplificerer som: [ ] atomuheld, huller i ozonlaget, global opvarmning osv. [ ] (Rasborg, 2013: 493) Vidtrækkende farer besidder i høj grad kompleksitet, der besværliggør en differentiering af tid og rum diskursen med det sociale perspektiv. Samtidig forårsager de vidtrækkende farer, at der ikke kan differentieres mellem onder og offer og muligheden for at forsikre sig mod risici, er ikke eksisterende (Rasborg, 2013: 494). 3.1.4 Natur og samfund Ifølge Beck kan der heller ikke differentieres mellem natur og samfund (1986: 108). I det 19. århundrede anskuede man naturen som noget fremmed - en modstander der på ingen måde kunne sættes i relation til samfundet (Beck, 1986: 108). De fortolkninger af naturen har sidenhen ændret sig og er dermed ikke længere holdbare, som følge af industrialiseringen. Naturen er et produkt af historien, som besidder ødelagte reproduktionsbetingelser. Naturødelæggelserne er en del af samfundet, hvilket betyder at naturen er blevet samfundsmæssiggjort. Konsekvensen heraf er, at naturødelæggelserne også er blevet et centralt samfundsproblem (Beck, 1986: 108). Det skaber farer, på tværs af natur og samfund, som medfører nye udfordringer for samfundsmæssige og politiske institutioner på globalt niveau, hvor industrien er i højsæde (Beck, 1986: 109). Disse udfordringer berettiger teorien om risikosamfundet, som er baseret på civilisationen, som naturen er blevet en del af. Truslerne over for naturen bliver til en trussel mod samfundets subsystemer - det samfundsmæssige, økonomiske og politiske system (Beck, 1986: 109). Miljøproblemer er samfundsmæssigt betingede i relation til de årsager og konsekvenser, der påføres menneskets eksistensgrundlag og levevilkår. Ifølge Beck er samfund lig natur og omvendt. Naturen er blevet en politisk diskurs fordi dens værdi øges i systemet (Beck, 1986: 110). 29
3.1.5 Årsag og ansvar Nøden er hierarkisk, smoggen demokratisk (Beck, 1986: 49) Nøden ligger i den hierarkiske organisationsform, mens tågen over industrisamfundet er demokratisk relateret. Hvor og af hvem og med hvilken politik skal risiciene varetages og forhindres? Vi står ifølge Beck overfor virkelige og uvirkelige risici (1986: 46). De virkelige risici er reelle samt aktuelle som eksempelvis forurening, naturkatastrofer og nye sygdomme, mens de uvirkelige er fremtidens bekymringer. Bevidstheden er rettet mod fremtidens risici og der er derfor behov for at handle aktivt i dag, for at forebygge morgendagens problemer (Beck, 1986: 46). De truende fremtidige miljøødelæggelser skaber uro og usikkerhed, samt giver anledning til at placere årsag og ansvar, som skaber et stort behov for forandring. Årsag og ansvar er ikke to opdelte ræsonnementer, men derimod generelle fysiske handlinger, uden moralske eller politiske overvejelser. Samtidens risici er svære at forudsige, fordi sandsynlighedsberegning ikke er tilstrækkelig og dermed besværliggøres forsikring mod senmodernitetens trusler. Førhen var det lettere at estimere og dermed forberede sig på de konsekvenser katastroferne medførte (Rasborg, 2013: 493). Et eksempel på svært forudsigelige risici er stormen Bodil, der ramte Danmark i vinteren 2013. Meteorologers prognoser omkring styrken af Bodil blev varslet (Andersen & Jakobsen, 2013), men alligevel kom det bag på befolkningen, inklusiv meteorologerne, hvilken styrke og kraft stormen bragte med sig og ikke mindst de voldsomme ødelæggelser den resulterede i. I en sådan situation er det umuligt som samfund, at helgardere sig. Beck ser en mulighed i at forsøge, at løse de globale miljøproblemer gennem internationale forhandlinger og aftaler (Beck, 1986: 65). En måde at komme dette til livs på, er gennem konferencer og aftaler på tværs af lande. Det kan eksempelvis være FN s klimakonferencer og mere specifikt COP15 - klimakonferencen der blev afholdt i Danmark i 2009. Københavns Kommune forsøger, at leve op til de målsætninger regeringen har nedfældet, som skal løses på lokalt plan, for at leve op til de kriterier der fastsættes globalt og nationalt ved blandt andet FN s klimakonferencer. Beck mener at farefællesskaber kun kan omfattes og reguleres på globalt plan (Beck, 1986: 65). Selve elimineringen af de faretruende risici Beck taler om, er blevet et politisk spørgsmål som indbefatter 30
virksomheders produktion og processen bag energi og affaldssortering, der skal tages op på regeringens niveau, frem for ledelsesniveauet i virksomhederne (Beck, 1986: 105). Der sker en ændring af prioriteringer rent politisk og regeringen tvinges gennem vælgerne til at tage stilling til de utilsigtede konsekvenser og fokusere på at løse dem (Beck, 1986: 105). 3.2 Frank W. Geels. Socio-tekniske systemer Dette afsnit vil være en indførelse i Frank Geels teori om socio-tekniske systemer. Det omhandler både kompleksiteten i samspillet mellem aktører, regler og regimer, sporafhængighed og stabilitet samt niche-teknologi og multilevel-perspektiv. De aktuelle globale klimaforandringer afsnit 3.1 har aktualiseret behovet for, at opfinde ny teknologi. Teknologien skal være behjælpelig i forebyggelsen af forandringerne i klimaet, for at sikre, at samfundet ikke lider skade. Selvom der opfindes ny teknologi, er det svært for den nye teknologi at vinde indpas, blive accepteret og benyttet i samfundet. Dette skyldes kompleksiteten af samfundets teknologiske opbygning. Geels beretter i artiklen From sectoral systems of innovations to socio-technical systems: Insights about dynamics and change from sociology and institutional theory (2004: 989) om hvordan man ved at udvide fokus, fra innovationssystemer til socio-tekniske systemer, får de sociale funktioner i centrum. De sociale funktioner er vigtige, da der opnås større indsigt i, hvordan innovativ teknologi kan udnyttes i samfundet. Geels definerer det socio-tekniske system således: I define ST-systems in a somewhat abstract, functional sense as the linkages between elements necessary to fulfil societal functions (e.g. transport, communication, nutrition) (Geels, 2004: 900) Hvor elementerne skal forstås som produkter, viden, kapital, arbejdskraft og kulturel betydning (Geels, 2004: 900). Elementerne og forbindelserne bliver reproduceret af aktører gennem deres handlinger i socio-tekniske systemer (Geels, 2004: 902). 31
3.2.1 Aktører, regler og regimer Geels har en forestilling om, at det socio-tekniske system ikke kan fungere som et uafhængigt system, da han opfatter systemet som et resultat af aktørernes handlinger (Geels, 2004: 900). Gennem deres handlinger, reproducerer aktørerne systemets elementer og forbindelser (Geels, 2004: 902). Disse handlinger som aktørerne foretager, er bestemt af et regelsæt, som eksisterer i det socio-tekniske regime (Geels, 2004: 905). Med det socio-tekniske regime forestår Geels det som et sammenhængende regelsæt der pålægges de forskellige sociale grupper (Geels 2004: 904). I de sociale grupper deler aktørerne deres opfattelser, holdninger, normer og ansvar (Geels, 2004: 900). Reglerne, hvorfra aktørerne handler, kan opdeles i tre regelsæt, 1) det regulative, 2) det normative og 3) det kognitive. I det regulative regelsæt, er reglerne formuleret åbenlyst. Dette er for at sikre at der ikke sker misforståelser, da aktører som ikke holder sig til det regulative regelsæt, kan risikere at få sanktioner imod sig. Reglerne, kan ses i kontekst til de regler, som strukturerer samfundet (Geels 2004: 904). Ved det normative regelsæt, følger aktøren de regler som er blevet indlejret fra barndommen. Dette gør at reglerne er struktureret forskelligt fra aktør til aktør og kan karakteriseres som normer, vaner, pligter, værdier, roller og ansvarsområder (Geels 2004: 904). I det kognitive regelsæt, ser aktøren virkelighedens natur. Her lærer aktøren at bearbejde den information som de står overfor i samfundet (Geels 2004: 904). Regelsættene eksisterer ikke som en enkel selvstændig enhed, men agerer som kollektive systemer, hvori der skabes et socio-teknisk regime, når sociale grupper opnår fælles regler. Reglerne som aktørerne forholder sig til, er ikke kun gældende inden for det enkelte regime, men også mellem regimerne. Geels kalder dette for meta-koordination (Geels, 2004: 905). Det socio-tekniske regime udgør stabiliteten for det socio-tekniske system, ved at koordinere og orientere aktiviteter til de relevante aktørgrupper (Søndergård, Hansen & Stærdahl, 2009: 295). Geels beskriver at i et socio-teknisk regime, er det svært at ændre en regel, uden at skulle ændre de andre tilhørende regler. Dette medvirker til at socio- 32