Ældre får lige så ofte arbejde som yngre

13. JUNI 2002 11 ARBEJDSMARKED Ældre ledige, der bliver henvist til en jobsamtale, har nøjagtigt de samme chancer for at komme i arbejde igen som yngre ledige. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2002. Ældre får lige så ofte arbejde som yngre Fordi man har rundet 50 år, betyder det ikke, at man er uønsket på arbejdsmarkedet. Ledige seniorer kommer lige så ofte i arbejde som yngre ledige, når de bliver henvist til en jobsamtale af AF. Det viser en ny særkørsel, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har foretaget for ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda, og som er med til at ramme en tyk pæl igennem en af de mest sejlivede myter på arbejdsmarkedet - myten om, at ældre ledige ikke kan komme tilbage i arbejde, når de er blevet ledige i en høj alder. Direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen, Lars Goldschmidt, siger: Vores tal viser, at der er et arbejdsmarkedspotentiale blandt ældre ledige, og at det kan lade sig gøre at få dem i job. Hver tredje henviste kommer i job Styrelsen går selv forrest med at mane myten i jorden: I et notat fra styrelsen Så mange ældre kommer i job Andel henviste dagpengemodtagere, der kommer i job, i pct. 2001. 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0-24 25-49 50-54 55-59 I alt År Ledige på den anden side af 50 år kommer lige så ofte i job, når de formidles, som ledige i alderen 25-49 år, viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Kun blandt de helt unge - under 24 år - er der en højere jobsuccesrate. om arbejdsmarkedssituationen for 50-59-årige hedder det blandt andet, at billedet ikke altid er retvisende, når forskere og organisationer i den seneste tid har beskrevet de ældre på arbejdsmarkedet som en gruppe, der har det meget vanskeligt. Notatet konkluderer videre, at..der generelt er behov for et væsentligt mere differentieret syn på aldersgruppen 50-59 år, end det er kommet til udtryk i den offentlige debat samt diverse undersøgelser. Et blik på figuren bekræfter også, at seniorerne klarer sig lige så godt som andre på arbejdsmarkedet, der har passeret 25- års alderen. Faktisk får én ud af tre ledige mellem 50 og 54 år, der bliver formidlet til en jobsamtale, også jobbet. Og det tal er højt, når man tager i betragtning, at der typisk henvises to til tre ledige til et job. Det samme gør sig gældende for den gruppe, der er mellem 55 og 59 år, og som ofte anses for at være den vanskeligste gruppe at få tilbage på arbejdsmarkedet. Kun de helt unge - under 25 år - har en højere succesrate, når de bliver formidlet til job. Behov for kvalificeret formidling Direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen, Lars Goldschmidt, glæder sig over, at formidlingsindsatsen har effekt: Tallene viser, at AF foretager en kvalificeret henvisning af ældre ledige, mener han. LEDER Voksen- og efteruddannelse skal være arbejdsmarkedsrettet, hedder det i lederen. Side 2 UDDANNELSE En erhvervsuddannelse er den sikreste vej til en karriere som leder, viser nye tal. Side 3 REVALIDERING Revalidering bruges til at give en høj ydelse til personer, der ikke er i målgruppen. Side 4

13. JUNI 2002 SIDE 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Telefon 33 38 90 00 Telefax 33 15 73 98 Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Journalist: Anders Lau Studentermedhjælper: Lise Lester Administration: Birgit Rasmussen E-mail: agenda@da.dk Internet: www.da.dk (under gruppen Presse ) Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 300 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis e-mail udgave, der bestilles på agenda@da.dk Oplag: 4.500 ISSN: 0909-9077 Ifølge Lars Goldschmidt henviser AF kun ledige i det omfang, man vurderer, at der er en rimelig chance for, at de også får jobbet. Derfor mener han heller ikke, at der nødvendigvis er behov for mere formidling af gruppen af ældre. Der er behov for kvalitativ fremfor kvantitativ formidling. Og man kan ikke bare konkludere, at ældres ledighed falder, hvis AF henviser flere ældre. Men vi vil naturligvis forsøge at forbedre indsatsen, siger han. Høj ledighed skyldes andre forhold Ledigheden for 50-66-årige var i marts 2002 ét procentpoint højere end den samlede ledighed på 5 pct. Og ledigheden må jo have en årsag. Tidligere analyser viser, at årsagen måske snarere skal findes i arbejdsmarkedspolitikken og hos de ledige selv. For eksempel viser en analyse, at ældre holder op med at efteruddanne sig, når de nærmer sig efterlønsalderen. Det kan rent kvalifikationsmæssigt være med til at stille dem ringere end andre grupper. En særkørsel fra Danmarks Statistik har desuden vist, at ældre ikke står til rådighed for arbejde i samme omfang som yngre ledige. Endelig har andre analyser peget på, at næsten alle ældre ledige på 58-59 år selv vælger at forblive på passiv forsørgelse fremfor at komme i et målrettet aktiveringstilbud, der kvalificerer dem til job på områder, hvor virksomhederne har brug for medarbejdere. Også kun nogle få procent af de ledige over 60 år er i aktivering, selvom de formelt skal aktiveres hurtigere end andre. De omtalte analyser er alle offentliggjort i ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda 2002 nr. 3, 4, 8 og 9. - anl Behov for målrettet efteruddannelse ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Uddannelse er godt. Men set fra arbejdsgiverside er det sådan, at uddannelse begrundet med arbejdsmarkedets behov er endnu bedre. Den nye regering har flyttet arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) fra Beskæftigelsesministeriet til Undervisningsministeriet, selv om man næppe kan sige, at Undervisningsministeriet har tradition for at styre efter arbejdsmarkedspolitiske mål, men mere har arbejdet med uddannelsespolitiske mål i retning af befolkningens helt generelle viden og kunnen. Dansk Arbejdsgiverforening er enig i denne sammenlægning, fordi ministerierne og deres respektive skoler i alt for mange år på uskøn måde har sloges om markedet for voksen-efteruddannelse (VEU). DA ser gerne, at interessen for efteruddannelse øges. Men helst den efteruddannelse, hvor medarbejderne søger efteruddannelse, der betyder en opkvalificering eller på anden vis er begrundet med beskæftigelsesmæssige hensyn. I dag gennemføres og finansieres eksempelvis både erhvervsrettede chaufføruddannelser og engelsk-kurser til private fritidsorienterede formål via AUF Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, som efter loven alene skal finansiere erhvervsrettet efteruddannelse. Dermed er arbejdsgiverne vidne til en kamp mellem den individuelle efteruddannelse og efteruddannelse målrettet virksomhedernes behov. Og hver gang, der gennemføres et fritidsorienteret kursus på arbejdsgivernes regning, går pengene fra den erhvervsrettede del. Tilbage står derfor det problem, at Undervisningsministeriet synes at have vanskeligt ved at skelne mellem erhvervsrettet efteruddannelse og uddannelse, som nærmest henhører til kategorien folkeoplysning. Hvis disse to typer efteruddannelse ikke adskilles på en klar og effektiv måde styringsmæssigt og finansieringsmæssigt kan skolerne og deres bestyrelser kun få det indtryk, at man fra politisk side finder de to formål ligestillede. Og så vil skolen selvfølgelig disponere efter, at hvis man lettere kan finde et hold inden for folkeoplysning, ja så kan den erhvervsrettede efteruddannelse vente til en anden gang. Men det giver ikke mening at have et erhvervsrettet voksenuddannelsessystem, der ikke imødekommer arbejdsmarkedspolitiske mål.

13. JUNI 2002 SIDE 3 UDDANNELSE Erhvervsuddannelse vejen til lederjob Sandsynligheden for at blive leder er størst med en erhvervsuddannelse. Det ville jeg ikke have troet, siger formanden for Teknisk Skoleforening. Hvis man drømmer om at blive leder, er den sikreste vej at tage en erhvervsuddannelse. 40 pct. af alle danske ledere på DA-området er nemlig erhvervsuddannede. Med dette overraskende resultat gøres der op med den udbredte forestilling om, at man skal have taget en lang videregående uddannelse for at blive leder. Det viser DA s StrukturStatistik 2001, der undersøger sammensætningen og lønniveauet for ledere på DA-området fordelt på overordnede ledere og mellemledere. Få med lang videregående uddannelse Undersøgelsen viser, at der er dobbelt så mange ledere med en erhvervsuddannelse som med en mellemlang videregående uddannelse - og fire gange så mange som antallet af ledere med en lang videregående uddannelse. 43 pct. af de 21.526 overordnede ledere og 55 pct. af landets 17.787 mellemledere har taget en erhvervsuddannelse, mens 9 pct. af begge ledertyper har en lang videregående uddannelse. Henholdsvis 21 pct. og 17 pct. har en mellemlang videregående uddannelse. Uddannelse betyder dog alligevel meget. Uddannelsesniveauet er nemlig generelt højere blandt ledere end hos almindelige lønmodtagere. Undersøgelsen 40 pct. af alle ledere har en erhvervsuddannelse Lederes uddannelse i 2001, pct. Ikke-erhvervsrettede uddannelser EFG-basisår, specialarbejderuddannelser m.v. Erhvervsuddannelse Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Uoplyst Overordnede ledere 3 0,4 43 7 21 9 16 Mellemledere 5 0,4 55 10 17 9 3 viser således, at 30 pct. af alle overordnede ledere og 26 pct. af alle mellemledere har taget en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Til sammenligning har kun 8 pct. af almindelige lønmodtagere taget en uddannelse inden for en af disse kategorier. Lang uddannelse, lang løncheck De længste uddannelser giver også de højeste cifre på lønchecken. Overordnede ledere med en erhvervsuddannelse tjener i gennemsnit knap 40.000 kroner om måneden inklusive pension, både eget og arbejdsgiverens bidrag, mens overordnede ledere med en lang videregående uddannelse i gennemsnit tjener 64.000. Overordnede ledere med en mellemlang videregående uddannelse tjener i gennemsnit 55.000 kroner om måneden. Der er dog store regionale forskelle på lønniveauet. I Københavns og Frederiksberg Kommuner er månedslønnen knap 20 pct. over landsgennemsnittet, mens den er 20 pct. under på Bornholm. Overraskende resultat Formanden for Teknisk Skoleforening og LO-Storkøbenhavn, Peter Kay Mortensen, er overrasket over, at der er så mange ledere med en erhvervsuddannelse. Forklaringen kan være, at vi i Danmark har en erhvervsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder, hvor for eksempel en håndværker sagtens kan ende på en ledende post, siger Peter Kay Mortensen. Samtidig mener han, at resultatet viser, at erhvervsuddannelserne giver både bredde og dybde, og at mange formentlig også har taget efteruddannelse for at kunne leve op til de moderne ledelseskrav. -lil Kilde: DA s StrukturStatistik 2001. Der er dobbelt så mange ledere i Danmark med en erhvervsuddannelse som med en mellemlang videregående uddannelse, og fire gange så mange som med en lang videregående uddannelse.

13. JUNI 2002 SIDE 4 REVALIDERING Mange har økonomiske incitamenter til at komme i revalidering, og flere undersøgelser indikerer, at bestemte grupper er overrepræsenterede i ordningen. Revalidering bruges som høj kontanthjælp Meget tyder på, at revalidering i mange tilfælde bliver brugt af kommunerne til at give en højere social ydelse til en del unge, enlige forsørgere og indvandrere, der slet ikke er i målgruppen for revalidering, men burde få kontanthjælp. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der foregår en betydelig trafik fra kontanthjælpssystemet til mere økonomisk fordelagtige ordninger som revalidering og kommunal aktivering. En række analyser indikerer, at revalidering bruges ud over hensigten i loven, og at instrumentet ikke virker for alle de grupper, det anvendes overfor. Ifølge Lov om aktiv socialpolitik er revalidering et tilbud til personer, der har nedsat arbejdsevne, og må kun tilbydes, når alle andre muligheder er udtømt. Stort økonomisk incitament Tallene fra Beskæftigelsesministeriet, der er offentliggjort i analyserapporten bag debatoplægget Flere i arbejde, viser, at næsten 40 pct. af de personer, der forlader kontanthjælp, går til andre højere sociale ydelser i revalidering eller kommunal aktivering. I dag er godt 28.000 helårspersoner i revalidering, og der er en ikke-forklaret overrepræsentation af bestemte grupper i ordningen, når man ser det i forhold til lovens formål. Så meget tjener kontanthjælpsmodtagere ved skift Ændring i rådighedsbeløb for gift med to børn, pct. 150 Passiv kontanthjælp = 100 140 130 120 110 100 90 80 Kontanthjælp Individuel jobtræning Revalidering Offentlig jobtræning Ordinær beskæftigelse (100 kr. pr time) Note: For gifte par er ægtefællen beskæftiget. Rådighedsbeløbet udgør disponipel indkomst efter skat, daginstitutionsbetaling og husleje. For at få belyst betydningen af aftrapningen af boligstøtte betragtes alene familietyper med lejebolig. Der er regnet med, at personer i beskæftigelse er medlem af en a-kasse. Kilde: Beskæftigelsesministeriet, 2002. Revalideringsydelsen og aktiveringsydelsen er markant højere end kontanthjælpsydelsen og kan stort set konkurrere med et job med en timeløn på 100 kr. Afhængig af om man er gift, har børn, er enlig forsørger, eller der er andre særlige forhold, kan et skifte fra kontanthjælp til revalidering føre til en kontant forøgelse af rådighedsbeløb på op til ca. 40 pct., viser ministeriets analyse. Den enkelte har således et klart økonomisk incitament til at gå i den retning - og revalideringsydelsen kan stort set konkurrere med et job til en timeløn på 100 kr. Det er der også for unge revalidender under 25 år, selv om loven formelt kun berettiger dem til 50 pct. af revalideringsydelsen. En DA-analyse viste således sidste år, at mange unge revalidender alligevel får en højere ydelse på op til 140.000 kr. om året, selv om de ikke har forsørgelsesforpligtelser. Til sammenligning fik studerende på SU 43.000 kr. årligt, og mange i revalidender er ligesom dem i gang med en ordinær uddannelse. Næsten halvdelen er unge Tesen om, at brugen af revalidering overskrider lovens formål, støttes også af en undersøgelse fra SFI i år, der peger på, at nogle grupper er voldsomt overrepræsenterede i revalideringssystemet. For det første er der en voldsom overrepræsentation af unge. 44 pct. af de personer, der afsluttede et revalideringsforløb i 1999, var unge mellem 20 og 29 år, selv om gruppen kun udgjorde 24 pct. af befolkningen. Samtidig var andelen af enlige forsørgere i revalidering tre gange så høj som deres andel i befolkningen - og andelen af indvandere var fire gange så høj som i befolkningen. Disse grupper hører kun til målgruppen for revalidering, hvis de har nedsat arbejdsevne. SFI-undersøgelsen viste også, at instrumentet slet ikke mindskede indvandrernes afhængighed af offentlig forsørgelse. En DA-undersøgelse har desuden vist, at kun syv pct. af revalidenderne har været ramt af en arbejdsskade eller erhvervssygdom, før de kom i revalidering, selv om gruppen er en del af den lovmæssige kernemålgruppe. - anl

13. JUNI 2002 SIDE 5 NOTA BENE Succes for seniorer Seniornetværkene har så meget succes med at skaffe personer i arbejde, at det truer de enkelte netværk, skriver Ritzau. Problemet er, at hver gang en senior kommer i arbejde, mister netværket et medlem, og de er derfor afhængige af hele tiden at kunne finde nye medlemmer. I 2002 er 304 seniorer kommet i arbejde gennem seniornetværkene. Et seniornetværk er et netvært af seniorer, der forsøger at hjælpe hinanden i arbejde. Stigning i arbejdsomkostninger De samlede arbejdsomkostninger er steget med 4,5 pct. fra 1. kvartal 2001 til 1. kvartal 2002, viser en DA-opgørelse. Lønmodtagernes samlede fortjeneste pr. time er i gennemsnit steget 4,4 pct., mens virksomhedernes øvrige arbejdsomkostninger er steget 0,1 procentpoint i perioden. Til sammenligning viser de seneste indikatorer, at lønudviklingen i udlandet aktuelt vokser med ca. 3 pct. på årsbasis. Arbejdsmiljøafgift afskaffet Fra den 1. januar 2003 skal virksomhederne ikke længere betale arbejdsmiljøafgift og for visse brancher være underlagt gebyrbelagte tilsyn. Det er resultatet af tre netop vedtagne lovforslag, der er en del af regeringens arbejdsmiljøpolitik. Samtidig betyder ændringerne, at grænsen for, hvornår sikkerhedsorganisationen er påkrævet, sættes op, så virksomheder fremover skal have ti medarbejdere, før de har pligt til at oprette en sikkerhedsorganisation. Tidligere var grænsen ved fem medarbejdere. Stigende arbejdsløshed i Tyskland Arbejdsløshedsprocenten fortsætter med at stige i Tyskland - fra 9 pct. i maj 2001 til 9,5 pct. i maj 2002, viser en ny opgørelse fra Bundesanstalt für Arbeit. Samtidig er den sæsonkorrigerede ledighed steget med hele 60.000 personer alene i maj måned 2002, og i de foregående fire måneder steg arbejdsløsheden med 10.000 personer pr. måned. I alt var der i maj 2002 3,950 mio. arbejdsløse i Tyskland. Arbejdsløsheden falder i Danmark Arbejdsløsheden i Danmark er faldet, mens ledigheden samlet set er steget i EU-landene, viser en ny opgørelse fra Eurostat. I Danmark er arbejdsløsheden faldet fra 4,4 pct. i marts 2001 til 4,1 pct. i marts 2002. Ledighedsprocenten i EU som helhed er steget fra 7,4 pct. i april 2001 til 7,6 pct. i april 2002. Mobilitet for folk fra tredjelande EU vil forbedre mobiliteten for borgere fra tredjelande, der har lovligt ophold i EU. Det blev besluttet på beskæftigelsesog socialministrenes rådsmøde den 3. juni 2002. Det foreslås blandt andet, at der skal være mulighed for at tage retten til sociale ydelser og optjente rettigheder med til et andet EU-land for at lette jobskiftet. Danmark er dog ikke omfattet af disse regler på grund af det retlige forbehold. -lil