Danske erfaringer med sprogindsatser: Status og fremtidige udfordringer Syddansk Universitet/CfB 19. januar 2010 Hans Månsson, Kompetenceenheden for logopædi Lena Basse, Kompetenceenheden for logopædi Danske erfaringer med sprogindsatser: 2 Danske erfaringer med sprogindsatser Side 3 1
Danske erfaringer med sprogindsatser 4 FIRE FORSKNINGSPROJEKTER I REGI AF KOMPETENCEENHEDEN FOR LOGOPÆDI (KLOG), UCC: 1. Sprogtilegnelse i grunduddannelserne (NVL) 2. Pædagogers kompetenceudvikling ved videreuddannelse om sprogtilegnelse (NVL) 3. Børns sprogtilegnelse i tværprofessionelt og fagligt perspektiv (NVL) 4. Pædagogers uddannelsesbaggrund og pædagogisk praksis i dagtilbud (GLOBAL) 5 1. Sprogtilegnelse i grunduddannelserne (2006 2008) Undersøgelsens hovedkonklusion er, at meget få af lærerne på pædagoguddannelsesstederne, der underviser kommende pædagoger i forhold til børns sprogtilegnelse, selv har modtaget formel undervisning inden for de grundlæggende områder relateret til børns sprogtilegnelse. I forlængelse heraf antages det, at det samme gælder for en stor del af de pædagoger, der på nuværende tidspunkt arbejder i dagtilbud. 6 2
1. Sprogtilegnelse i grunduddannelserne (2006 2008) Undersøgelsen peger på et betydeligt efteruddannelsesbehov hos undervisere på landets professionshøjskoler inden for næsten alle aspekter af børns sprogtilegnelse. Blandt underviserne på pædagoguddannelsesstederne udtrykkes der især ønsker om efteruddannelse inden for beskrivelse, vurdering, evaluering og dokumentation af børns sproglige udvikling. Side 7 1. Sprogtilegnelse i grunduddannelserne (2006 2008) Undersøgelsen peger endvidere på et behov for efter og videreuddannelse af personalet i dagtilbud mht. planlægning, gennemførelse og evaluering af sprogarbejdet med børn. Efter og videreuddannelse af pædagoger vil være afgørende for, at de mange nye fordringer om sprogvurderinger og sprogindsatser i regi af dagtilbuddene vil slå igennem. Sprogvejlederuddannelsen er et eksempel på et videreuddannelsestilbud, der lever op til dette behov. Projektets hjemmeside: videnomlaesning.dk/55.aspx 8 2. Pædagogers kompetenceudvikling ved videreuddannelse om sprogtilegnelse (2008 2010) Undersøgelse af effekten af gennemførelse af sprogvejlederuddannelsen i Ringsted kommune med deltagelse af alle dagtilbud i kommunen. Undersøgelsen fokuserer særligt på, hvilken betydning pædagogers kompetenceudvikling og videreuddannelse har på relationen mellem: pædagog og barn pædagoger indbyrdes og pædagog pædagog og forældre 9 3
2. Pædagogers kompetenceudvikling ved videreuddannelse om sprogtilegnelse (2008 2010) Metode: Forundersøgelse inden uddannelsens start (forår 08). Efterundersøgelse 1 umiddelbart efter uddannelsens gennemførelse (forår 09). Efterundersøgelse 2 godt ½ år efter uddannelsens gennemførelse (ultimo 09). Citat fra seneste rapport: Jeg ser nu på børnene (og ikke kun på deres sprog) med andre øjne. Jeg lægger mærke til meget mere og praktisk kan jeg sætte ord på. Projektets hjemmeside: videnomlaesning.dk/80.aspx 10 4. Pædagogers uddannelsesbaggrund og pædagogisk praksis i dagtilbud (2010 2012) Forskningsspørgsmål: Hvordan påvirker grund, efter og videreuddannelse pædagogers viden om og forståelse af børns sprogtilegnelse og: Hvilken betydning har pædagogers uddannelsesbaggrund for arbejdet med børns sprog i dagtilbud med særlig fokus på relationer? 11 4. Pædagogers uddannelsesbaggrund og pædagogisk praksis i dagtilbud (2010 2012) Projektet gennemføres i samarbejde med: 3 pædagoguddannelsessteder i regi af UCC. 4 kommuner (Rudersdal, Tårnby, Køge og Ringsted), der alle har gennemført eller er i færd med at gennemføre en sprogvejlederuddannelse. 12 4
3. Børns sprogtilegnelse i tværprofessionelt og fagligt perspektiv Det tværfaglige samarbejde om børns sprog og 3 års sprogvurdering To dele af undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelse, forår 2009 Casestudie i Gladsaxe og Nyborg kommuner, efterår 2009 Spørgeskemaundersøgelsen Formål: at belyse samarbejdet mellem pædagoger, tale hørekonsulenter og forældre i forhold til det opfølgende sprogarbejde i forbindelse med 3 års sprogvurdering samt at belyse forskellige faktorer i dette samarbejde. Design: Spørgeskema rettet til den sprogansvarlige person i alle børnehaver i 30 kommuner, der alle anvender Sprogvurderingsmateriale til 3 årige Undersøgelsen omfatter 1086 institutioner i 30 kommuner Undersøgelsens svarprocent er 61,9 % Casestudie Formål at belyse erfaringer om samarbejdet om sprogvurderinger og det opfølgende sprogarbejde samt at afdække parametre i samarbejdet, der opleves at give enten kvalitet eller udfordringer for de involverede parter Design Beskrivelse af kommunens organisering og erfaringer med sprogvurdering Gruppeinterviews med pædagoger og tale hørekonsulenter Gruppeinterviews med forældre til børn, der er vurderet til særlig indsats 5
4 perspektiver fra undersøgelsen Vurderinger af samarbejdet Fokuseret indsats en ny brudflade i samarbejdet Opkvalificeringsbehov Forældreperspektiver på samarbejdet Vurdering af samarbejdet mellem pædagoger og tale hørekonsulenter Et stort flertal af pædagogerne i spørgeskemaundersøgelsen vurderer samarbejdet med tale hørekonsulenterne positivt Således svarer 88,2 %, at de er meget enig eller enig i at samarbejdet om det enkelte barn fungerer godt. 83,1 % svarer meget enigeellerenigei, eller i, at der er etableret gode samarbejdsformer mellem pædagoger og tale hørekonsulenterne. Samtidig svarer 42,7 % at de er meget enige eller enige i, at de ønsker sig et tættere samarbejde med talehørekonsulenten. Vurdering af samarbejdet i interviews Samarbejdet mellem pædagoger og tale hørekonsulenter bliver i begge casekommuner karakteriseret som velfungerende og uformelt (ikke faste procedurer, ikke faste møder, uformelle samtaler og vejledning efter behov) Kvaliteten i samarbejdet vurderes at ligge i løbende udveksling om børnene og sprogtiltagene Relationen mellem pædagog og tale hørekonsulenten fremstår her som en vigtig faktor for det gode samarbejde. Kvaliteten i samarbejdet er derfor afhængig af frekvensen af børn, der modtager talepædagogisk bistand. 6
Et notabene fra rapporten Man bør nok notere sig, at fastetablerede procedurer og samarbejdsformer endnu ikke kan forventes i alle institutioner alene af den grund, at nogle institutioner ganske enkelt har et meget spinkelt erfaringsgrundlag (få børn der tilbydes særlig indsats). Dette bekræftes af både pædagoger og talehørekonsulenter i interviews samt af opgørelser fra de to casekommuner. Faktorer for et godt samarbejde om børns sprog 1) Institutionens organisering og prioritering af samarbejdet ledelsesforhold og organisering af tid/opgaver arbejdsmoral og interesse for sprogområdet 2) Kommunens overordnede d retningslinjer og udmeldinger om arbejdet med sprogvurderinger. Klare retningslinjer opleves at legitimere sprogpædagogens arbejde over for kollegaer 3) Ydre faktorer: Social belastning, forældreressourcer, børn med tosprogsbaggrund Faktorer for et godt samarbejde om børns sprog 4) Sprogvurderingsmateriale til 3 årige Både pædagoger og tale hørekonsulenter vurderer i interviewene, at materialet styrker samarbejdet. Materialet styrker pædagogerne i deres vurderinger af børns sprog faglig sikkerhed. Mere præcis viden om børns sprog Mere præcis vurdering af barnets sprog Den styrkede faglige sikkerhed styrker også pædagogen i samarbejdet med forældrene 7
Hvem bør sprogvurderes? ifølge interviews Pædagoger og tale hørekonsulenter udtrykker en dobbelthed: Der er børn, som man ved, at man ikke behøver at sprogvurdere Man ved hvilke børn, der i sprogvurderingen vil blive vurderet til særlig indsats Sprogvurderingerne afdækker sprogmangler, som ellers var usynlige Sprogvurderingerne afdækker sprogmangler tidligere end man ellers ville have fundet dem Sprogvurderingerne viser specifikke sprogområder, hvor barnet har brug for støtte også for nogle børn, der er vurderet til generel indsats. Fokuseret indsats en ny brudflade i samarbejdet 49,8% af institutionerne oplyser, at de har børn, der er vurderet til fokuseret indsats, og som modtager talepædagogisk bistand Jf. Sprogvurderingsmateriale til 3 årige: Generel indsats (85 % af børnene forventes at placere sig her) Fokuseret indsats (10 15 % af børnene forventes at placere sig her) Særlig indsats (5 % af børnene forventes at placere sig her) Fokuseret indsats en ny brudflade i samarbejdet Nye/udvidede samarbejdsformer: I interviewene oplyser tale hørekonsulenterne, at de løbende vejleder om børn, der er vurderet til fokuseret indsats Fokuseret indsatsdrøftesdrøftes konsultativt og anonymt for de enkelte børn ligesom man vejleder om sprogarbejdet i institutionens sproggrupper 8
Behov for opkvalificering I spørgeskemaundersøgelsen peger pædagogerne på følgende opkvalificeringsbehov: Sprogproblemer (47,3 %) Sprogstimulering i (anvendt dtbredt om opfølgende sprogarbejde) (41,2 %) Sproglig udvikling (33,4 %) Tosprogede børn (26,8 %) Forældresamarbejdet (20,7 %) Behov for opkvalificering Spørgeskemaundersøgelsen peger på, at børn med sprogproblemer er et område, hvor pædagoger møder udfordringer. Spørgeskemaundersøgelsen indikerer, at pædagoger nogen steder tildeles ansvar på et område (sproglige vanskeligheder), hvor de netop efterspørger opkvalificering. Behov for opkvalificering casekommunerne Sprogpædagogerne i interviews udtrykker samlet, at de føler sig godt klædt på til at varetage sprogområdet og vejlederrollen. Man har i casekommunerne fastholdt et meget klart fagskel. Man betoner vigtigheden af, at tale hørekonsulenterne varetager undervisning af børn med sprogproblemer. Samtidig påpeger pædagogerne i begge kommuner, at der er behov for, at flere opkvalificeres på sprogområdet. 9
Behov for opkvalificering casekommunerne Pædagogerne i interviews peger på, at metoder og materialer i sprogarbejdet er et område, hvor samarbejdet med tale hørekonsulenter kan udvides, og hvor man efterspørger ny viden. (jf. spørgeskemaundersøgelsen, hvor 41,2 % peger på opkvalificering i forhold til sprogstimulering. Samarbejdet mellem forældre og sprogpædagoger I såvel spørgeskemaundersøgelsen og interviews vurderer pædagogerne, at samarbejdet med forældrene om sprogvurdering og sprogindsats fungerer godt. 86,9 % vurderer samarbejdet med forældrene positivt (Viharet godt og tæt samarbejde med forældrene om det enkelte barn under fokuseret indsats og særlig indsats). 74,4 % oplyser, at: Vi har gode erfaringer med at inddrage forældrene aktivt i det opfølgende sprogarbejde, fokuseret indsats Samarbejdet mellem forældre og sprogpædagog Forældrene i interviewene vurderer også samarbejdet positivt sprogindsatsen har for de fleste betydet øget kontakt og en tættere relation til sprogpædagogen. Alle forældre karakteriserer samarbejdet mellem forældre og sprogpædagog g gsom meget uformelt. uo Samarbejdet foregår typisk ad hoc, gennem daglig kontakt i overleveringssituationer. Forældre peger på behovet for at blive vejledt yderligere i forhold til at støtte deres barns sprog i hverdagen. (Gælder dog ikke forældre der har været i længerevarende talepædagogisk forløb med deres barn) 10
Samarbejdet med forældrene Samtlige forældre peger således på et ønske om meget konkret vejledning i materialer og metoder Forældre formulerer desuden ønske om at kunne låne materialer og bøger for derved at styrke sproget i dagligdagen bedst muligt at lette det daglige pres på forældrene Samarbejdet med forældrene Opmærksomhedspunkter: Forældrene har ikke noget klart billede af, hvad der foregår i sproggruppen i institutionen. Forældrene ønsker, at være bedre informeret om det opfølgende sprogarbejde i institutionen og om evalueringen af sprogindsatsen. Forældrene ønsker sig mere sparring for eksempel gennem informationsmøder og grupper med udveksling med andre forældre. Sproget i hverdagen Forældrene fortæller, at sprogindsatsen i hjemmet kan være en stor belastning, der præger samværet med barnet i retning af træningsbetonede situationer Dette peger på, at vejledning om gode samværs og kommunikationsformer i hjemmet kan være et kardinalpunkt i vejledningen af forældre om opfølgende sprogindsats. Hvordan kan forældre sprogstimulere uden at samværet med barnet bliver anstrengt og øvelsespræget 11
Afrunding Undersøgelsen peger på: Der kan sættes fokus på fokuseret indsats hvordan følges der op på fokuseret indsats? Er der behov for mere systematisk evaluering? Der kan lokalt sættes fokus på opkvalificering. Er de nye opgaver som sprogpædagoger varetager fulgt op med faglig opkvalificering? Der kan sættes fokus på forældresamarbejdet hvad er god vejledning af forældre på sprogområdet? Rapporten publiceres på Nationalt Videncenter for Læsnings hjemmeside i februar Delrapporten (Spørgeskemaundersøgelsen) findes på http://www.videnomlaesning.dk/54.aspx Danske erfaringer med sprogindsatser: status og fremtidige udfordringer 12