ÅRSBERETNING 2010. Indhold

Å r s b e r e t n i n g 2010 D e n j y d s k e H a a n d v æ r k e r s k o l e

ÅRSBERETNING 2010 Indhold Indledning... 2 Ny bestyrelse... 3 Nyt logo... 4 Statsministerbesøg... 4 Aftale med produktionsskole og højskole... 4 Learning Center (LC) - talentpleje... 5 Ærligt talt/trivselsanalyse... 7 2010 udløbet nye muligheder... 9 Akademisituation 2010... 9 Videncenter Energi... 9 Sikkerhed... 9 Renovering og energioptimering... 10 Administrationen... 11 Forplejningen... 12 Rengøringen... 12 Skolehjemmet og LC... 13 Køleafdelingen... 14 Tømrer- og tækkemandsafdelingen... 15 Elafdelingen og erhvervsakademiet... 17 Plastafdelingen... 18 DjH fakta... 21 side 1 af 21

Indledning DjH s forretningsområde er primært relateret til 4 undervisningsområder: Grundforløbet med indgangene: Strøm, styring og it, Produktion og udvikling, Bygge og anlæg EUD med uddannelserne: elektriker, køletekniker, plastmager og træfagenes byggeuddannelse med specialerne tømrer og tækkemand KVU med behovsområdet installatør (AK), automationsteknolog og energiteknolog Efter- og videreuddannelse indenfor alle områder Årselevfordeling (2004) 2010 Elområdet Køleområdet Plastområdet Træfagenes område I alt EUD (144) 169 (35) 60 (44) 43 (76) 115 (299) 387 KVU (113) 115 (113) 115 Kurser (11) 50 (16) 43 (15) 13 (42) 106 I alt (268) 334 (51) 103 (59) 56 (76) 115 (454) 608 Skolehjem (207) 253 I alt (661) 861 Fordeling af antal personer 2010 El Køl Plast Tømrer I alt Grundforløb 48 47 53 101 249 Hovedforløb 642 178 96 449 1.365 I alt 690 225 149 550 1.614 KVU 175 Kurser* 1.935 1.170 357 0 3.462 I alt 2.625 1.395 506 550 5.251 *Kurser El Køl Plast Tømrer I alt 1. kvartal 582 229 213 1.024 2. kvartal 448 213 40 701 3. kvartal 251 165 12 428 4. kvartal 567 307 61 935 AMU i alt 1.848 914 326 0 3.088 Div. IDV 87 256 31 374 I alt 1.935 1.170 357 0 3.462 side 2 af 21

ÅRSBERETNING 2010 Skolehjemsfordeling % der bor på skolehjem Grundforløb Hovedforløb I alt Tømrer 46 % 55 % 53 % Plastmager 92 % 66 % 72 % Køletekniker 65 % 83 % 79 % Elektriker 80 % 65 % 66 % I alt 64 % 65 % 65 % 2010 blev et meget foranderligt år. Ændringer i arbejdsmarkedssituationen og lovgivning betød øget aktivitet på kendte og nye uddannelsestilbud på efteruddannelsesområdet. Året bød ligeledes på opstart af 2 nye KVU uddannelser. På trods af økonomisk stilstand lykkedes det på relativ kort tid at få alle grundforløbselever i en praktikaftale. Året viste også en meget høj elevtilfredshed og et økonomisk resultat, som anses for tilfredsstillende. Ny bestyrelse Standardvedtægten for Erhvervsskolerne blev ændret i 2008. De 2 væsentligste ændringer var, at 1 medarbejderrepræsentant og 1 elevrepræsentant blev stemmeberettiget, og at amtets udpegningsret til 1 medlem ikke blev overgivet til regionen med virkning fra 2010. Der blev derfor lavet en overgangsordning fra 2008 til 2010, hvor bestyrelsen reelt bestod af 14 stemmeberettigede medlemmer. Endvidere blev der givet bestyrelsen mulighed for, at den plads amtet havde haft, kunne besættes ved selvsupplering, dvs. at bestyrelsen selv pegede på en medlemskandidat med særlige kompetencer. I forbindelse med konstitueringen i 2010 skulle antallet så igen reduceres til 12 medlemmer inklusiv det selvsupplerende medlem. Tekniq og Dansk El-Forbund havde i den gamle bestyrelse hver 2 medlemmer, og her tilbød man hver især at reducere antallet til 1 medlem, så alle uddannelsesområder fortsat kunne være repræsenterede. Vi finder det særdeles betydningsfuldt, at alle de uddannelsesområder, vi udbyder, også er repræsenterede i bestyrelsen. DjH s bestyrelse har derfor nu følgende sammensætning (de 12 første med stemmeret): 1 Områdeleder Benny Yssing (formand, forretningsudvalg), Dansk El-Forbund 2 Elinstallatør Carsten Priess (næstformand, forretningsudvalg), Tekniq 3 LO-sekretær Ejner K. Holst (forretningsudvalg), selvsupplerende 4 Tømrermester Verner Bolther (forretningsudvalg), Dansk Byggeri 5 Afdelingsformand Palle Langkjær (forretningsudvalg), Dansk Metal 6 Direktør Peter Skov, DI, Plastindustrien i Danmark 7 Forretningsfører Henry Andersen, Fagligt Fælles Forbund, 3F 8 Direktør Lars Thorsen, DI/Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, AKB 9 Faglig sekretær Pauli Mogensen, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, TIB 10 Borgmester Nils Borring, Favrskov Kommune 11 Faglærer Steen H. Sørensen, DTL s lokalforening 12 Allan Andersen, EUD-elevrepræsentant 13 Overassistent Helle Jørgensen, Teknisk Administrativt Personale (TAP) side 3 af 21

Nyt logo DjH s nye logo blev officielt taget i brug pr. 1. september 2010. Det gamle logo var oprindeligt et fælles logo for en række østjydske tekniske erhvervsskoler Tekniske Skoler Østjylland. Der er over årene sket flere strukturelle ændringer som gør, at logoet ikke længere var tidssvarende. Det nye logo tager udgangspunkt i Trelleborgstenen, der blev foræret til DjH af virksomheden Trelleborg i forbindelse med flytning af virksomheden. Figuren i stenen kan ses som et solhjul, som siden bronzealderen har været symbol på grokraft og livets cyklus, og er kendt i næsten alle kulturer. Dermed signaleres et holistisk menneskesyn, der ser det enkelte menneske som en helhed. Figuren kan også ses som en skitse af ringborgene fra vikingetiden. Vi kender i dag til fem af slagsen, alle er opført af Harald Blåtand omkring år 980. Ud over den fysiske styrke i borgene var de også symboler på visdom, kraft, tryghed og udblik. At borgene bliver kaldt trelleborge har ikke noget med slaveri at gøre, men ordet trel var navnet på de træstykker langhusene blev bygget af. Ringborgen kan også ses som den første danske campus, hvor man boede, arbejdede og uddannede sig. Både i solhjulet og i ringborgene er der tydelige paralleller til DjH. De fire kamre i hjulet kan også symbolisere de fire sten placeret på torvet foran hovedindgangen med ordene DjH Samarbejde Engagement Stolthed indmejslede. Endelig kan kamrene symbolisere sammenhængen mellem Undervisning Learning Center fritid og bomiljø. Det nye logo bliver løbende synliggjort i skolens profil fra brevpapir og visitkort til flag og skilte. Statsministerbesøg I juni havde DjH besøg af statsminister Lars Løkke Rasmussen, der på 2 timer både så de forskellige uddannelsesområder, og fik talt med lærlinge og kursister om uddannelse og det at gå på DjH. Afslutningsvis var der fælles debat på torvet i Akademiet. På DjH er vi glade for at få besøg af beslutningstagerne, så vi kan fremvise, hvad en erhvervsskole også kan være. Slutreplikken fra statsministeren på den fælles debat var: DjH er et eksempel på det rigtige. Det er en rigtig campus, hvor skole og fritid smelter sammen. Samtidig har skolen virkelig forstået at udnytte de muligheder, de har. Aftale med produktionsskole og højskole Et af de initiativer, der er iværksat for at mindske afbrud er, at det blev aftalt med Favrskov Produktionsskole, at den åbnede en afdeling placeret tæt på Den jydske Haandværkerskole, herunder at der blev oprettet en el-linje med udlægning af undervisning. Samtidig blev vejledningsfunktionen et samarbejde mellem produktionsskolen og Den jydske Haandværkerskole. Eleverne vil således ikke opleve det at gå på produktionsskole som et afbrud i deres uddannelse, men som en sløjfe i deres uddannelse. Der er ligeledes indgået aftale med Hadsten Højskole og denne institutions netværk om mulighed for elevudveksling. side 4 af 21

ÅRSBERETNING 2010 Learning Center (LC) - talentpleje Et vigtigt element i bekæmpelse af afbrud er, at Den jydske Haandværkerskole er en mindre erhvervsskole, hvor der arbejdes på at skabe trygge rammer for den enkelte elev. Dette underbygges af, at en stor del af eleverne bor på skolen, det vil sige kan understøttes og søge læring 24 timer i døgnet. Skolen er opbygget efter det amerikanske campussystem: undervisning, fritid, bespisning og bofacilliteter på samme adresse. Mentor- og tutorordning involverer således også skolehjemmet og skolehjemsassistenterne. Skolen - inkl. værksteder - er åben 24 timer i døgnet, hvilket giver eleverne mulighed for at snakke og dyrke fag også efter kl. 16. Til de åbne værksteder og laboratorier er der knyttet en tutorordning, hvor ældre studerende eller lærlinge hjælper de yngre. Undervisere fungerer som lektievejledere efter kl. 16 og til kl. 20. Hertil kommer kontaktlærersystem, systematisk kontakt til lærlingens virksomhed på alle skoleophold uanset standpunkt, opsøgende arbejde fra afdelingernes side, samarbejde med LUU og brancheorganisationer. Det tætte tilhørsforhold der er på hovedforløbet mellem virksomhed elev skole er også til stede på grundforløbet, hvilket i høj grad er med til at fastholde eleverne. Det er væsentligt at den åbne skole og LC også understøtter de elever der vil mere. Der tales meget om talentudvikling og innovation i erhvervsuddannelserne. Her er den åbne skole og LC et af svarene på, hvordan man nedbryder de barrierer, der står i vejen for talentudvikling. Vores uddannelsessystem bygger på sidste årtusindes strukturer med detaljerede målbeskrivelser og på forhånd fastlagte lektionsantal (uger), og ofte fastlagte projektopgaver. Det har som konsekvens, at et undervisningsforløb bliver et simuleret forløb, hvor udfordringen for talentet er, at vedkommende arbejder med noget, som egentlig ligger over vedkommendes kompetenceniveau. Svarene/løsningerne ligger der, da underviseren skal sikre, at man når i mål indenfor den givne tidsramme. I 24-timers skolen og LC er der mulighed for at dyrke den ægte innovation og nysgerrighed, hvor svarene/løsningerne ikke findes på forhånd. Det kan man tillade sig, da man ikke har en tidsramme at tage hensyn til. Det ved eleverne på forhånd, når de vælger opgaver og projekter, gerne i samarbejde med deres virksomhed. Eleverne er indstillede på, at de måske skal arbejde 600 timer, hvor uddannelsesplanen siger 200 timer, for at komme i mål, og at der er en risiko for, at den opstillede problemstilling ikke kan løses, da underviseren ikke har svarene. Det er ofte, men ikke nødvendigvis altid, de dygtigste fagtekniske elever, der vælger de mest udfordrende opgaver, da den mentale indstilling også er en væsentlig faktor. Resultatet er et fantastisk engagement, hvor eleverne ud over at bruge de ældre tutorer, engagerer deres virksomhed samt interne og eksterne eksperter. Vi har flere eksempler på, at udviklingsafdelinger både i ind- og udland engagerer sig, herunder at det eleverne kommer frem til direkte kan anvendes. side 5 af 21

Et væsentligt element i campustanken er muligheden for socialisering eleverne imellem såvel via faglige som fritidsrelaterede aktiviteter. Derfor fokuseres der også på et bredt udbud af fritidsaktiviteter. Sundhed og livsstil (haltid i 3 haller og egen multibane) Sociale tilbud Faglige tilbud Specialarrangementer Fodbold, badminton, tennis, beachvolley, gymnastik, hockey, håndbold, eget fitnesscenter (24 timer åbent), sauna, jagt og fiskeri, lerdueskydning, egen swimmingpool Fælles café (16.00 23.00), fjernsynsstuer, bordtennis, air hockey, pool, storskærme, billard, musik-tilbud (udøvende), skak Åbne lokaler og værksteder; virksomhedsekskursioner, matematikkurser, it-kurser, certifikatkurser, glasfiberkurser, IHC kurser, kurser i transport af brandbare stoffer, anti eksamensangst- /eksamensforberedelseskurser, trailerkørekort, tutorordning (ung ung), lektievejledning 4 aftener om ugen, aften studievejledning Temaaftener med fx trafik, sundhed, praktikophold i udlandet, skatteforhold, filmaften, aftenbesøg på spændende virksomheder side 6 af 21

ÅRSBERETNING 2010 Ærligt talt/trivselsanalyse Det er særdeles tilfredsstillende at alle evalueringsområder viser fremgang i forhold til både 2008 og 2009. Det samlede resultat på 7,9 på en 10-skala svarer i resultat meget godt til den nationale trivselsanalyse, der blev foretaget på alle uddannelsesinstitutioner i ugerne 41 44 i 2010. Her vurderede vore elever DjH på 7 parametre (organisering - 74, underviserne - 78, undervisningen - 80, socialt miljø - 83, fysisk miljø - 75, egen motivation - 80, udstyr og materialer - 80) med en samlet score på 78 på en 100-skala. På DjH var der en svarprocent på 98, hvorfor materialet er særdeles validt. Da spørgsmålene var ens på alle institutioner, er det muligt at opstille en benchmarkoversigt. Med udgangspunkt i begge undersøgelser og ikke mindst de medfølgende elevkommentarer vurderes indsatsområder løbende både i de enkelte områder og på skoleplan. side 7 af 21

side 8 af 21

ÅRSBERETNING 2010 2010 udløbet nye muligheder I 2005 blev strategiplan 2010 formuleret, hvor de væsentligste fokusområder for DjH s udvikling blev fastlagt. De ønskede resultater er i høj grad opnået, og forarbejdet til en ny plan 2015 er allerede iværksat. Når en ny strategiplan ikke allerede blev formuleret i 2010 skyldes det ønsket om en afklaring af akademiuddannelsernes situation samt en viden om konsekvenserne af finanslov 2011 s stramninger på AMU-området. Akademisituation 2010 I efteråret 2010 kom der et stærkt politisk pres på erhvervsakademiområdet med krav om, at erhvervsakademierne får en tydeligere positionering og selvstændighed herunder egen økonomi. Det har vi taget til efterretning, og vil i 2011 aktivt gå ind i arbejdet omkring en løsningsmodel, der tilgodeser de politiske krav, samtidig med at det værdi-, kompetence- og ejerfælleskab, der er mellem KVU og EUD på DjH bevares mest muligt til gavn for vore lærlinge, studerende og virksomheder. Videncenter Energi I 2010 er videncenter for energi blevet yderligere styrket. Der har igen været afholdt energimesse, nu med 42 udstillere, og rigtig mange besøgende. Der er etableret temagrupper med kommissorier, tilknyttet en projektkoordinator og etableret særskilte menupunkter på både hjemmeside og intranet. Sikkerhed I 4. kvartal 2010 har alle medarbejdere haft mulighed for at udfylde en række spørgeskemaer til gennemførelse af arbejdspladsvurdering. Selv om den gældende APV løbende ajourføres gennemføres hvert tredje år en ny APV. Formålet med at udarbejde Arbejdspladsvurderingen (APV) er: at synliggøre arbejdsmiljøproblemer at sætte fokus på energiforbrug at finde løsninger på problemerne Resultaterne af arbejdspladsvurderingen udmøntes i en handlingsplan, som bruges af medarbejdere og sikkerhedsudvalg til at prioritere forbedringer og fastholde fokus på at gennemføre løsninger. I den seneste handlingsplan som blev afsluttet med udgangen af 2010 blev mere end 97 % af indsatsområderne afsluttet og færdigbehandlet. Der er lavet en trivselspolitik og en handicappolitik, ligesom der er lavet en oversigt over trivsels- og sundhedsfremmende tilbud. Politikkerne og oversigten kan ses på skolens intranet, ligesom den altid opdaterede APV. En af DjH s politikker er, at alle medarbejdere skal have et godkendt førstehjælpskursus og der er i den forbindelse gennemført en række interne kurser i 2010. Hver torsdag formiddag har medarbejdere med lyst og behov for massage og zoneterapi haft mulighed for at få gratis behandling på skolen. side 9 af 21

Renovering og energioptimering De væsentligste projekter for bygningsområdet har været planlægning og opstart af renovering af Industrivej samt energioptimering på hele DjH. Renoveringen af Industrivej har et sådant omfang, at der både har skullet indhentes byggetilladelse og udarbejdes brandplan for hele Industrivejsbygningen. Udskiftning af tag er delt over to etaper, hvilket viste sig at være den rigtige beslutning, da vinteren satte tidligt ind i slutningen af 2010. Med udgangen af 2009 blev der efter gennemgribende analyse med 218 forslag udarbejdet en handlingsplan for det videre arbejde med energioptimering. Handlingsplanen kan ses på intranettet, hvor man kan se hvilke opgaver der er afsluttede, hvilke der er prioriterede for det kommende år, og hvor nye observationer tilføjes løbende. På intranettet kan man også fra time til time følge med i elforbruget på 5 af vore 8 målere. I 2010 var et vigtigt område en fornyelse af ældre vvs-enheder i varmtvands-, ventilations- og fjernvarmeinstallationerne, herunder etablering af CTS-anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring). Den beregnede besparelse, på de tiltag der blev gennemført i 2010, er minimum 130.000 kwh på fjernvarmen og 240.000 kwh på el. Samtidig var der prioriteret en hel del lysstyring og udskiftning af lyskilder. På de tiltag der blev iværksat i 2010 var den gennemsnitlige reduktion i energiforbrug på 39 %. Nuværende forbrug (kwh) Forbrug efter tiltag (kwh) Energibesparelse (kwh) Besparelse i % Besparelse i kr. pr. år* Fjernvarme fløj A 185.810 146.820 38.990 21 10.722 Fjernvarme fløj H 527.850 473.150 54.700 10 15.043 Elforbrug fløj A lys-pumper-ventilation 156.697 78.069 78.628 50 126.591 Elforbrug fløj H lys-pumper-ventilation 238.152 117.052 121.100 51 194.971 Elforbrug plastværksted ventilation 45.760 15.696 30.064 66 48.403 Fjernvarme plastværksted ventilation 121.333 84.933 36.400 30 10.010 Belysning-pumper mediatek 20.190 9.817 10.373 51 16.701 Udendørslys 42.340 13.140 29.200 69 46.720 Fjernvarme Industrivej tagvinduer 2010/2011 780.745 353.761 426.984 55 117.420 I alt 2.118.877 1.292.438 826.439 39 586.581 Engangstilskud (0,32 kr. pr. kwh) kr. 264.460 *Besparelse beregnet ift. samme aktivitet, graddage og pris side 10 af 21

ÅRSBERETNING 2010 Administrationen Analysen om etablering af administrative servicecentre er afsluttet for DjH s vedkommende. Undervisningsministeriet bevilgede 69 mio. kr. til Tilskud til udarbejdelse af beslutningsgrundlag i forbindelse med administrative servicecentre, hvor DjH efter ansøgning modtog 200.000 kr. Tilskuddet skulle dække omkostninger i forbindelse med undersøgelse af skolens muligheder og gevinster ved en eventuel indtrædelse i et administrativt servicecenter. DjH valgte at lade et statsautoriseret revisionsselskab forestå analysearbejdet. Analysen skulle bl.a. vise om etablering og flytning af arbejdsopgaver i administrationen kunne medføre en omkostningsbesparelse, såfremt man indgik i et administrativt servicecenter. Analysen blev gennemført i foråret 2010, og resultatet forelå umiddelbart efter sommerferien. Rapporten fastslog: At skolen fremstår stærkt i uddannelsesbilledet, og har en helt unik kultur, hvilket klart udtrykkes i de trivselsundersøgelser, der løbende foretages på skolen, hvor interessenterne er mestre/virksomheder, elever/studerende og alle medarbejdere At der internt på tværs af alle afdelinger er et tæt samarbejde, og hvor medarbejderne i administrationen har en følelse af, at skolen er deres, og udstråler hermed ejerskab At skolen har en sund økonomi, som ligeledes viser, at skolen er omstillingsparat og dynamisk, når der bl.a. sker ændringer i tilskudsreglerne At denne fleksibilitet i organisationen ses som vanskelig at få med i et større administrativt servicecenter, da servicecentret bygger på gensidige standardiserede aftaler På baggrund af ovenstående konkluderes, at DjH ikke ville kunne drage nytte af at indgå i et administrativt servicecenter, såfremt man ønsker at bibeholde den nuværende kvalitet qua den unikke kultur og det værdigrundlag, som skolen har i dag. Administrationen omkring efteruddannelsen har i årets løb været turbulent, hvilket har medført travlhed udover det sædvanlige. Årsagen hertil skyldes dels, at aktivitetsniveauet i efteruddannelsesområdet har været usædvanligt højt i forhold til tidligere, dels implementering af de første to faser af Efteruddannelse.dk. Efteruddannelse.dk er en elektronisk hjemmeside, hvor landets virksomheder og private, digitalt skal tilmelde sig efteruddannelseskurser. I de første faser er det blevet muligt at oprette tilmeldinger, indkalde via Efteruddannelse.dk og foretage elektronisk fraværsregistrering. Der er brugt megen tid på at vejlede virksomhederne i brug af Efteruddannelse.dk og megen tid på at forklare virksomhederne, hvorfor de skal anvende portalen. Den tid, der spares i administrationen ved at skolen ikke selv foretager tilmeldingerne, anvendes på at vejlede i brugen af siden. Desuden foretager DjH stadig tilmeldinger for virksomhederne, da disse har svært ved at komme i gang selv. Herudover er der mange tilfælde, hvor det ikke har været muligt at tilmelde sig via hjemmesiden. Ledige og højt uddannede kan ej heller tilmelde sig via siden, desuden kan man ikke tilmelde sig en venteliste, derfor skal man fortsat tilmelde sig manuelt til skolen, såfremt man ønsker at blive skrevet på en sådan. VEU digitaliseringen kommer med fase 3 til juli 2011. Indtil da udsendes der derfor stadig papirskemaer. Det kan konstateres, at de ændrede regler indtil videre har medført markant ekstra belastning af de administrative medarbejdere i efteruddannelsesområdet. Endelig må det konstateres, at også digitaliseringen af SU systemerne har medført flere arbejdsopgaver, idet alle opgaver nu er uddelt til skolerne, hvor de før var placeret hos SU-styrelsen. Det har også medført, at medarbejderne har været nødt til at uddanne sig ved deltagelse i kurser/møder/konferencer for at kunne varetage arbejdet med disse opgaver. Elever og studerende står nu selv for deres SU ansøgninger, men oplevelsen er, at mange har brug for hjælp hertil, og det hjælper administrationens medarbejdere gerne med. side 11 af 21

Forplejningen Der har været meget at se til i køkkenet i 2010. Udover at der har været næsten fuldt hus på skolehjemmet, har der også været en markant stor stigning i betjeningen af efteruddannelseskursister. Denne stigning skal ses med baggrund i den aktuelle udvikling på arbejdsmarkedet. Udover at have meget travlt har der også været overskud til at fokusere på tidligere års ikke tilfredsstillende evalueringer, hvor området på en 10-skala har ligget på 6,2 og 6,3. En handlingsplan for at bedre evalueringsresultatet er i årets løb blevet udarbejdet og efterfølgende gennemført. Resultatet heraf er positiv læsning, idet dette er blevet løftet til et gennemsnit på 7,5, hvilket anses for at være meget tilfredsstillende. Der investeres fortsat i området, der er bl.a. gjort følgende: Anskaffet nye køleborde med elektrisk hæve-/sænkeanlæg Anskaffet varmeskabe Maling af samt nye borde og stole i Pejsestuen Påbegyndt udskiftning af borde og stole i Bistroen Alt sammen investeringer der er med til at fremme og forbedre arbejdsmiljøet i området. Herudover har køkkenpersonalet været på flere virksomhedsbesøg for bl.a. at hente inspiration til et anderledes produktsortiment, deltaget i efteruddannelsesforløb, deltaget i fagmesse i Herning samt været på en oplevelsestur til Dansk Melodi Grand Prix i Ålborg. Rengøringen 2010 har for rengøringsafdelingen været et år med høj aktivitet og fortsat fokus på fagligheden. Alle medarbejdere har deltaget i individuelle kurser med stor succes, og der pågår en løbende udskiftning af rengøringsudstyret mod det mest ergonomiske og effektive, der findes på markedet. Rengøringsafdelingen på DjH har ry for et højt rengørings- og serviceniveau, hvor standarden fortsat fastholdes. Det blev i 2010 bekræftet efter et besøg af Rengøringsmægleren, som I sin rapport blandt andet har udtalt følgende Det er mit klare indtryk, at der gennem den kompetente ledelse og medarbejdernes engagement, finder en for branchen stor fleksibilitet sted, der gør at rengørings- og servicefunktioner finder sted på et meget højt fagligt og kvalitetsmæssigt niveau, Den jydske Haandværkerskole ligger på et unikt kvalitetsniveau, sammenlignet med de timer der anvendes på selve rengøringsopgaven. Et af kriterierne for afdelingens succes er det gode samarbejde og medarbejdernes motivation i arbejdet. Dette sikres blandt andet ved daglige morgenmøder, hvor der aftales eventuelle ændringer og forhold der skal orienteres om både fra ledelsens og medarbejdernes side. Sammenholdet og det gode samarbejde sikres gennem den sociale dimension i møderne. Rengøringsafdelingen står fortsat for skolens beplantninger, alt lige fra planter, blomster og til juledekorationer. Et arbejde der er side 12 af 21

ÅRSBERETNING 2010 højt værdsat af både medarbejdere og elever, et arbejde der sammenholdt med den høje rengøringsstandard er med til at skabe et unikt miljø på Den jydske Haandværkerskole. Afdelingen tæller i dag 8 rengøringsassistenter og én leder. 6 assistenter arbejder på fuldtid og 2 assistenter på deltid. Det daglige rengøringsareal dækker ca. 25.000 m 2. Skolehjemmet og LC Året 2010 blev der hvor den økonomiske krise fik sin afsmittende virkning på skolehjemmet. For hovedforløbenes vedkommende var det især byggefagenes lærlinge indenfor el og tømrer der blev reducerede i forhold til 2009, men også på plastområdet var der en lille tilbagegang. Hvorimod der på køletekniker var en lille stigning. På grundforløbet kan vi notere os en lille fremgang i forhold til 2009. Specielt i efteråret havde vi et stort indtag på grundforløbet. Sammenlagt havde vi en lille nedgang for vores EUD-elever på skolehjem. Den ledige kapacitet har vi udnyttet til vore kursister, hvor vi har haft mulighed for at tilbyde overnatning i langt højere grad end tidligere, til stor tilfredshed for vore efteruddannelseskursister. Evalueringen fra eleverne er god læsning. En stigning fra 7,9 til 8,2 for indkvartering er en særdeles god tilbagemelding. Serviceområdet er steget fra 7,7 til 8,0, hvilket også er særdeles tilfredsstillende. Det er rart at eleverne også sætter pris på de tiltag, der gøres under deres ophold. I vores Learning Center har der været en del aktivitet. Både på torvet i akademiet, men i særdeleshed ude i undervisningslokalerne og i værkstederne. Mange elever benytter sig af muligheden for at bruge vores faciliteter også efter normal undervisningstid. Der ud over har vi haft forskellige tilbud i vores LC. Eksempel her på er tilbud om at erhverve sig et trailerkørekort til brug både arbejdsmæssigt eller privat, hvor teoriundervisningen foregår her på skolen i aftentimerne, når eleverne er her alligevel. Vi har afholdt Sundhedscafé, hvor vi sætter fokus på et lidt sundere liv. I samarbejde med sundhedscentret i Favrskov Kommune taler vi om sund kost, motion, alkohol og rygning både teoretisk og med målinger og små øvelser indlagt. Vi har fjernet alle vore slik- og sodavandsautomater i undervisnings- og fritidsområderne med henblik på at undgå impulskøbene, men eleverne har stadig mulighed for at gøre indkøb i vore bistroer og café. Der er også et tilbud til de mange elever, som ikke har det ikke godt med at skulle til prøve eller eksamen. Skolens studievejleder afholder i den forbindelse en temaaften omkring eksamensangst med fælles oplæg og efterfølgende mulighed for individuelle samtaler. Vi har samarbejde med en fysioterapeut, der har en temaaften om håndværkerkroppen. Der sættes fokus på erhvervsskader, hvordan man ved omtanke undgår dem, og hvordan man kan forebygge ved træning i vores motionsrum. SKAT har i efteråret haft fokus på unge under uddannelse. Der er rigtig mange unge der ikke har styr på deres forskudsregistrering og selvangivelse. Det resulterer i at mange unge kommer til at hænge med en restskat, der kan være svær at afdrage med en lærlingeløn. SKAT har været på besøg, hvor man gennemgik både forskudsregistrering og selvangivelsen i fællesskab, og derefter var der mulighed for individuel rådgivning og hjælp. En rigtig god aktivitet, hvor flere af eleverne fik ændret deres forskudsregistrering, men også hjælp til at ændre selvangivelserne bagud, og fik penge med hjem. Udover dette har vi timer i sportshaller 3 aftener om ugen, hvor der kan dyrkes forskellige boldspil, badminton eller gymnastik. Og det meste af året bruges vores multibane flittigt til fodbold eller tennis. I 2010 tog vi side 13 af 21

også vores nyrenoverede motionsrum i brug. Et tilløbsstykke hvor der næsten er elever hele tiden efter normal undervisningstid. Køleafdelingen I 2010 blev der indgået 59 uddannelsesaftaler som køletekniker, hvilket er særdeles positivt og et noget højere antal end sidste år, hvor der blev lavet 45 aftaler. I 2010 har vi for første gang gennemført 3 svendeprøveklasser med i alt 51 lærlinge, der bestod svendeprøven, det er det højeste antal nyudlærte køleteknikere i de snart 25 år uddannelsen har eksisteret. I løbet af de sidste 5 år er det lykkedes at fordoble antallet af årselever, så køleafdelingen i dag har 100 årselever, i alt heraf ca. 60 på lærlingeuddannelsen. Det forventes at afdelingen også i 2011 vil kunne fastholde den positive udvikling i årselever. Vi har i foråret haft to lærlinge på praktikophold i Australien. Opholdet varede godt 2 måneder og DjH har hjulpet lærlingene med at arrangere rejse, logi og finde praktikplads i Brisbane, Australien. AER har betalt rejsen og givet virksomhederne en vis refusion af lønnen; de danske praktikvirksomheder har støttet med løn og frihed til opholdet. Lærlingene er kommet hjem en stor oplevelse rigere, med et bedre engelsk, og en stærkere såvel faglig som personlig karakter. Vore grundforløbselever har især været tilgodeset investeringsmæssigt, da der er indkøbt nye svejsemaskiner i smedeværkstedet og nye borde og stole samt computere til lokale a204. De ekstra computere betyder, at der nu er computere til rådighed for kursister og elever i 4 af afdelingens 5 teorilokaler. Derudover har vi været igennem en større renovering af både efteruddannelsesudstyr og lærlingenes øvelsesanlæg. Afdelingen har ligesom resten af DjH fokus på energiforbruget. Derfor har vi i samarbejde med 3 svendeprøveelever i elafdelingen gennemført en større ombygning af styringen til procesudsugningen i svejseværkstedet. Udsugningen kører nu efter behov med et fald i effektforbrug fra 23,8 kw til ca. 2 kw samtidig med at lydtrykket er reduceret 8 gange både inde i værkstedet samt udenfor. Traditionen tro har vi og Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening afholdt Danske Mesterskaber for Køleteknikere på Danske Køledage i marts. AMU-aktiviteten i køleafdelingen var på 39 årselever i 2010; en stor stigning på 13 årselever i forhold til 2009, og det største antal afdelingen nogensinde har gennemført. Det mærkes tydeligt på efteruddannelsesaktiviteten, at der er krav om certifikat ved arbejde på køleanlæg. Derfor har vi også i 2010 gennemført teoretiske og praktiske prøver på to af vores efteruddannelser - ca. 125 kursister har gennemført den teoretiske prøve og ca. 85 kursister har gennemført den praktiske prøve. side 14 af 21

ÅRSBERETNING 2010 Det er en forudsætning, at vi har en god søgning til vore uddannelser, både af hensyn til økonomi og kvalitet. Er tilmeldingerne der, vil vi også gerne gennemføre endnu flere kurser, men de gældende taxametersatser gør, at kurserne skal være fyldt godt op for at være rentable. Af og til får vi desværre kritik fra virksomheder, når montørerne ikke lige kan komme på det kursus de ønsker, netop når de ønsker det. Det skyldes, at vi desværre er nødsaget til at operere med en mindre venteliste, da vi har oplevet at stadig flere kursister melder afbud i sidste øjeblik. Alene på de to certificeringsuddannelser har der tilsammen været mere end 100 afbud i 2010. Det giver desværre, nu og da, skuffede virksomheder samtidig med, at vi må gennemføre uddannelserne med ledige pladser. I 2010 har vi udstedt 250 kølemontørcertifikater og det har bragt det samlede antal op på 1.250. Vi har stadig et godt samarbejde med CP Inspektion omkring røntgengodkendelse af loddeprøver. Der er i 2010 udstedt 71 loddecertifikater både til kursister og lærlinge. Vi har i samarbejde med Køle VirksomhedsCenter Alcion (KVCA) udviklet en mindre kursusrække, som har været udbudt i 2010, og som også bliver udbudt i 2011. Det særlige uddannelsesforløb med specialtilpassede engelske kurser, som vi har gennemført for Johnson Controls industrielle servicemontører over de sidste tre år, er afsluttet med succes. Efterfølgende har vi opretholdt samarbejdet med Johnson Controls, og vi har i efteråret gennemført en række særligt tilpassede uddannelser for deres danske og nordiske montører indenfor områderne industrielle køleanlæg og styring og regulering af køleanlæg. Der har været holdt pædagogiske temadage for afdelingens lærere, som også flittigt har deltaget i konferencer, kurser og seminarer. Tømrer- og tækkemandsafdelingen Sidst på året var fire tømrerlærlinge på praktikophold i Australien. Uddannelsesleder Ib Bæk Jensen arrangerede sammen med de unge mennesker turen. Lærlingene var i en periode ansat i et stort byggefirma, der gav dem lov til at afprøve deres faglige og sociale evner. Ud fra mails sendt under opholdet og samtaler efter hjemkomsten kan det konkluderes, at det har været en fantastisk tur. Samtidig har der været stor tilfredshed hos både de danske og australske virksomheder, så der er absolut basis for en fortsættelse af tilbuddet. Aktiviteten i afdelingen har været på 45 (36) årselever på grundforløbet og 66 (71) på hovedforløbene, i alt 111 (107). Tallet i parentes er aktiviteten i 2009. De lidt flere elever på grundforløbet udligner det fald, der har været på hovedforløbet, så den samlede aktivitet i 2010 blev svagt stigende. Der blev gennemført et én uges introkursus for nye tækkelærlinge. Formålet med kurset er at introducere de nye lærlinge til skolen, samt sikre at uddannelseslogbogen er udleveret, og at den anvendes. Endelig får lærlingene en fornemmelse af opgaverne, der venter på det 4. og 5. hovedforløb. De nye hovedforløb 1 og 2 på tømrerspecialet blev gennemført for første gang. Den væsentligste nyhed er, at alle forløbene afsluttes med at eleverne udfører et projekt, som forelægges for lærer og en intern censor. side 15 af 21

Denne evalueringsform er valgt for at give eleverne de bedste forudsætninger for at gennemføre den teoretiske del af svendeprøveprojektet. Konsekvensen af at al tegning nu udføres på Acad er, at behovet for pc ere er stigende. Afdelingen har nu to lokaler med i alt 48 pc ere til rådighed. Efter en stor indsats på praktikområdet var der i marts kun 7 elever til optagelse i skolepraktik. Med hjælp fra gennemførselsvejlederen lykkes det alle at underskrive en uddannelsesaftale med en virksomhed inden starten af maj 2010. Siden har der ikke været skolepraktikelever ansat i tømrerafdelingen. Det forventes at succesen kan gentages for de 15 elever, der ved årets udgang har tilkendegivet, at de gerne vil i skolepraktik ved indgangen til marts og april 2011. I 3. kvartal blev der gennemført en ekstern undersøgelse af elevernes trivsel. I forhold til de tømrerafdelinger, der har deltaget i undersøgelsen er Den jydske Haandværkerskoles tømrerafdeling en klar vinder. Et resultat der er nået som konsekvens af elevernes og medarbejdernes samarbejde om, at få mest muligt ud af et ophold på DjH. 88 tømrerlærlinge bestod svendeprøven i 2010. På efterårsholdet med 34 lærlinge fik de 12 bronzemedalje. En tilfældighed gjorde, at der til dette hold var eksternt tilsyn på DjH ved afviklingen af svendeprøven, og tilsynet havde i afrapporteringen ingen kritik til afviklingen af svendeprøven. Der var 16 kandidater til svendeprøve i tækkespecialet, og alle bestod svendeprøven. Det var det største antal i den tid, der på skolen har været afholdt svendeprøve for tækkespecialet. Det er en fornøjelse at tage imod tilmeldingerne til dimissionsfesterne. Ved tømrersvendeprøven i foråret blev der afholdt to arrangementer og i hvert arrangement deltog der ca. 155 personer. I efterårets fest for tømrerne deltog der 194 personer. I tækkespecialets dimissionsfester for 2 x 8 nye svende deltog der ca. 50 i hver fest. Det er en opbakning, der bemærkes, og som medfører at der er mange, der finder ud af hvor Den jydske Haandværkerskole ligger, og at trafikken omkring Vejle kan medføre, at festen bliver forsinket. Fagkomite og uddannelsesudvalg for tømrerspecialet har i 2010 afholdt 7 eftermiddagsmøder på skolen. I møderne deltager også lærerrepræsentant og uddannelsesleder samt en repræsentant for eleverne. I tækkespecialets uddannelsesudvalg har der været afholdt tre møder. Året 2010 kan karakteriseres ved, at tilgangen af elever uden udannelsesaftale til august grundforløbet blev noget større end forventet. Eleverne har også været mere motiverede for undervisning sammenlignet med tidligere elever uden uddannelsesaftale. Vi håber at tilgangen til august 2011 vil have samme niveau som i 2010. Den samordnede tilmelding i marts vil indikere hvilken vej det går. Det er positivt at virksomhedernes ordretilgang er i vækst, og forhåbentligt kan medvirke til et øget antal uddannelsesaftaler. Det forventes, at tømrerafdelingen i 2011 kan tage nye undervisningsarealer i brug i forlængelse af renoveringen af bygningen på Industrivej. Der har i det forløbne år været øget fokus på formidling af læring, og det skal der også være i 2011. Medarbejdernes og elevernes engagement koblet med fokus på læringsprocessen vil medføre, at DjH fortsat søges af målrettede elever, og at tømrerafdelingen er et attraktivt sted at være ansat. side 16 af 21

ÅRSBERETNING 2010 Elafdelingen og erhvervsakademiet I 2010 har vi arbejdet målrettet med at skaffe praktikpladser til vore grundforløbselever. De elever som ikke havde en praktikaftale på plads efter grundforløbet blev tilbudt en skolepraktikplads på DjH. Pr. 1. september havde alle, trods den fortsatte økonomiske recession, fået en praktikplads inden for branchen. Resten af året har der ikke været behov for skolepraktik. På grundforløbet har der via projektet livskvalitet og trivsel været sat fokus på sundhed og trivsel. Bl.a. er der indført en frugtordning med fri frugt mod at sodavand og slik er bandlyst i grundforløbsområdet. En ordning som eleverne er meget tilfredse med. På hovedforløbene oplevede vi, som ventet, et fald i antallet af lærlinge. Faldet på omkring 8 % tilskrives den generelle lavere aktivitet i branchen. Faldet blev dog ikke helt så stort som forventet, når der relateres til antal ellærlingekontrakter som er indgået på landsplan. Faldet er primært sket på hovedforløb 1, hvor antallet af elever er gået fra 166 i 2009 til 117 elever i 2010. Ligeledes ses der et fald i specialerne styring- og reguleringsteknik og kommunikationsteknik. På specialet installationsteknik er der en mindre nedgang i antallet af lærlinge på hovedforløb 2, hvorimod der på hovedforløb fortsat 3 og 4 er en stigning i forhold til 2009. På både grund- og hovedforløb har vi sat fokus på, så tidligt som muligt, at spotte de lærlinge som har problemer med at gennemføre forløbet, så en særlig indsats ud over mulighederne i LC-regi kan gøres for at støtte lærlingene i at gennemføre skoleopholdet. I 2010 har der været en stabil aktivitet på efteruddannelsesområdet. I særdeleshed har certificeringen inden for hvidevare-køl givet et højt aktivitetsniveau. I løbet af efteråret har vi yderligere øget udbuddet af disse kurser, og har ligeledes øget antallet af undervisere og lokalekapaciteten, for at kunne efterkomme branchens behov. Inden for området øvrige kurser til erhvervslivet har vi udviklet nye aktiviteter. Mere end 450 kursister har deltaget i Transport af farligt gods ad vej. Elafdelingen har udviklet et certificeringskoncept efter nordamerikanske standarder, og har efterfølgende certificeret teknikere i Qatar. Derudover har vi for kunder i Danmark og Tyrkiet udviklet og afholdt kurser for vindmølleindustrien. El- og KVU-området fik ny leder pr. 1. juni, Agner Nielsen, som netop har en fortid indenfor mølleindustrien. På erhvervsakademiet har vi i 2010 oplevet en stigning af studerende på 30 %. For det første er nogle små årgange dimitteret i 2010, og indtaget på 1. semester har generelt været højere. Dernæst har der været et historisk stort optag på vvs-installatøruddannelsen med 23 studerende, og sluttelig har de to nye uddannelser, automationsteknolog og energiteknolog optaget henholdsvis 7 og 12 studerende. Optaget på de nye uddannelser er ikke tilfredsstillende, men det er forventeligt at nye videregående uddannelser af denne type, har en relativ lang indkøringsperiode før de bliver anerkendt i erhvervslivet, og der opstår en direkte efterspørgsel efter disse teknologer. side 17 af 21

Det har været en spændende udfordring at starte de to nye uddannelser, både for de studerende og for underviserne. På de to uddannelser er det muligt at blive optaget med for eksempel en gymnasial baggrund, og denne tilgang er ny for de undervisere, som hidtil har beskæftiget sig med installatøruddannelserne, hvor tilgangen er et håndværksfag. Ligeledes har det været spændende for de studerende at være med til at forme en ny uddannelse. Undervisere og ledelse på erhvervsakademiet deltager aktivt i de forskellige netværk, der er tilknyttet de enkelte uddannelser, for på den måde at være med til at præge fremtiden for uddannelserne. Desuden deltager vi også i aktiviteter i Erhvervsakademi Dania, som DjH s akademi er en del af. For eksempel deltages der i den årlige Innovation Cup, som afholdes for alle 2. semester studerende i Dania regi. På undervisersiden i elafdelingen, var vi trængte i andet og tredje kvartal, da flere gik på efterløn, pension eller orlov, men mod slutningen af året har vi kunnet ansætte flere velkvalificerede undervisere, så vi nu igen er dækket godt ind i forhold til aktivitetsniveauet. 2010 har været et godt år for elafdelingen på DjH, trods en nedgang i nogle af vore aktiviteter på grund af den økonomiske recession. Nedgangen er dog opvejet af en forøgelse af kursusaktiviteterne og øget tilgang på erhvervsakademiet. Plastafdelingen Udskiftning af afdelingens sprøjtestøbemaskiner er fortsat i 2010. De oprindelige sprøjtestøbemaskiner var mere end 20 år gamle, og var både teknologisk og funktionelt forældede. Dette år har vi fået 2 nye maskiner i afdelingen, hvoraf den ene er en 2-komponent sprøjtestøbemaskine. Med denne type maskine kan vi støbe emner med flere forskellige materialetyper og/eller farver, hvilket er en avanceret teknik, som stadig udvikles i industrien. Udfordringen for afdelingen består i at få forme at støbe i, da disse kan være lige så kostbare som selve maskinen. Vi har via nyhedsbreve til alle godkendte plastvirksomheder bedt dem om at tænke på os, såfremt de har forme liggende, der er gået ud af produktionen. Det er dog desværre endnu ikke lykkedes ad denne vej at fremskaffe et 2-komponent værktøj. Derimod har vores maskinleverandør Arburg været behjælpelig med at lave et koncept og en aftale med en række virksomheder omkring sponsorat af et nyt 2-komponent sprøjtestøbeværktøj. En industriel designervirksomhed står for idéen til emne og tegningerne hertil; en leverandør af formkasser leverer materialerne til formen; en formkonstruktør sponsorerer drejemekanismen i formen, og en stor dansk plastvirksomhed vil udføre værktøjsbearbejdningen. Med disse velvillige aktører og samarbejdspartnere bliver det muligt for os at få et værktøj til maskinen, og vi kan på denne måde få en særdeles omkostningskrævende proces ind i plastmageruddannelsen. I perioden 2009 2010 har vi i side 18 af 21

ÅRSBERETNING 2010 samarbejde med plastindustriens udviklingsudvalg (tidligere det faglige udvalg) og vores kollegaskole AMU SYD, gennemført opsøgende arbejde med henblik på at etablere flere godkendte praktikpladser og aktivere eksisterende godkendte virksomheder, der gennem længere tid ikke har haft elever. Den forventede effekt med projektet var, at der skulle skabes 45 nye uddannelsesaftaler over 3 år, samt at få godkendt 20 nye plastvirksomheder til at måtte gennemføre uddannelsen. 89 af de allerede godkendte plastvirksomheder har været kontaktet, og heraf har 58 været besøgt. Målet om 45 nye uddannelsesaftaler over 3 år kan være svær umiddelbart at opgøre, men pt. er der indgået 48 uddannelsesaftaler på virksomheder, som har været kontaktet via projektet. Hvor mange af disse kontrakter, der ville være indgået uanset projekt eller ej, kan være svært at vurdere. Yderligere resultater af projektet vil kunne ses over det kommende års tid. Der blev desuden udarbejdet en liste med 107 potentielle nye virksomheder, som skulle kontaktes med mulighed for opnåelse af godkendelse til at uddanne plastmagere i fremtiden. 82 af disse blev kontaktet og 41 fik direkte besøg. Det umiddelbare opnåede resultat af projektet har været, at de 41 besøgte nye potentielle virksomheder alle ønskede at søge godkendelse som praktikvirksomhed. Som opfølgning på de umiddelbare positive resultater vil vi lægge op til et nyt AER projekt, som skal samle trådene i det første projekt, og på ny tage kontakt til de virksomheder, der i første omgang positivt tilkendegav, at de vil godkendes til uddannelsen, men som endnu ikke har indsendt ansøgningsskema, eller har været i kontakt med uddannelsesudvalget. Desuden har vi erfaret, at der stadig er en række plastvirksomheder i Danmark, som vi endnu ikke har kendskab til, men som potentielt vil kunne være gode læresteder for kommende plastmagerelever Elevernes evaluering af undervisning og opholdet på DjH, er et gennemgående emne i forbindelse med afdelingens ugentlige teammøder. Resultaterne heraf drøftes og bruges konstruktivt for kontinuerligt at øge eller fastholde elevernes indlæring, udbytte og oplevelse på DjH. Det er derfor positivt, at vi kan konstatere at elevernes tilfredshed, på parametre omhandlende undervisningen og elevernes totale tilfredshed er på 7,8, hvilket er samme som i 2009, hvor det var højeste tilfredshed for elever i plastafdelingen i de år vi har gennemført Ærligt Talt evalueringerne. I afdelingen har vi internt indført et progressivt evalueringsskema, hvor eleverne bliver bedt om at give svar på en række spørgsmål omhandlende underviserens måde at lede klassen og gennemføre undervisningen på. De samme spørgsmål svarer den enkelte underviser også på, hvorefter svarene sammenholdes med elevernes besvarelser. På den måde har underviseren mulighed for at justere sin måde at agere på overfor klassen, og anvende de metoder i undervisningen, som er mest optimale. Det har vist sig at være meget udbytterigt for både lærere og elever. Metoden kan i tide opsnappe uhensigtsmæssige forhold i klassen, inden det udvikler sig til utilfredshed, som først vil kunne aflæses i den endelige evaluering. Samtidig afslutter den enkelte underviser i udvalgte fag undervisningen ved selv at evaluere i Ærligt Talt, så der er mulighed for at drøfte resultaterne med eleverne inden de forlader skoleopholdet. Sammen med Industriens Fællesudvalg og AMU SYD, har vi på Den jydske Haandværkerskole gennem en længere periode arbejdet på udvikling af en ny uddannelse til plastspecialist. Plastspecialistuddannelsen er en 1-årig overbygning på plastmageruddannelsen, og er sammensat som vekseluddannelse mellem praktik på en virksomhed og undervisning på skole. Selve skoledelen er sammensat af 4 moduler på i alt 15 uger, og foregår på Den jydske Haandværkerskole. Den nye uddannelse er en plastfaglig videreuddannelse for plastmagere, som skal kvalificere disse til at varetage en række opgaver omhandlende indgående kendskab til plastmaterialelære, afprøvning af plastmaterialer, konstruktion og udvikling af plastemner, kvalitetssikring og arbejde med produktionsfremmende metoder. Det vil sige plastspecialisten vil være et helt nødvendigt og naturligt bindeled mellem eksempelvis produktions- og udviklingsafdelinger. Uddannelsen har været færdigudviklet i en længere periode, men vi måtte vente på grønt lys fra Undervisningsministeriet før vi kunne udbyde den. I forbindelse med finansloven for 2011 er den nye plastspecialistuddannelse endelig blevet godkendt, og det er derfor glædeligt, at vi kan udbyde uddannelsen, og forventer at kunne igangsætte det første hold plastspecialister umiddelbart efter sommerferien 2011. side 19 af 21

Vi har de seneste 2 år oplevet en øget tilgang til grundforløbet på plastmageruddannelsen. I 2010 startede ca. 50 elever på grundforløbet. Dette er særdeles positivt, desværre starter størstedelen af eleverne uden praktikaftale, og der har været behov for stor indsats fra afdelingens side for at få sammensat elever og praktikvirksomheder. Det er dog lykkedes og alle elever, som har gennemført grundforløbet, og som har ønsket at fortsætte på plastmageruddannelsen, har efterfølgende tegnet kontrakt med en virksomhed. Plastafdelingen har en målsætning om altid at være involveret i minimum ét internationalt projekt. Foruden at udvikle materialer til brug i undervisning, er det med til at skabe netværk på tværs af landegrænser og ikke mindst udvikle de involverede deltagende medarbejdere. Vi færdiggjorde vores seneste internationale projekt, omhandlende overførsel af viden omkring genanvendelse af plastmaterialer i Bulgarien, ultimo 2009, og har efterfølgende arbejdet på igangsætning af et nyt projekt. I juni var der arrangeret kontaktseminar i Finland med deltagelse af 21 forskellige europæiske lande. Formålet med seminaret var at finde mulige partnere med samme interesser især indenfor kvalitetssikring af undervisning, som er den overordnede overskrift for kommende Leonardo EU-projekter. DjH og plastafdelingen deltog i seminaret, og resultatet var umiddelbart givtigt. Vi fik skabt kontakt til flere mulige projekter, og arbejder videre på 3 områder, hvor vi forventer at indsende ansøgning primo 2011 til EU via Leonardo og Lifelong Learning programmerne. At opnå en medalje ved den afsluttende svendeprøve på plastmageruddannelsen er lidt af en præstation. Den endelige karakter består af 6 delkarakter heraf 2 i teori og 4 i praktik. I forbindelse med svendeprøven før jul 2010 havde vi en elev, som opnåede et samlet gennemsnit på ikke mindre end 11,18 hvilket udløste en sølvmedalje. side 20 af 21

ÅRSBERETNING 2010 DjH fakta Den jydske Haandværkerskole 2010 - privat selvejende institution Antal uddannelsesområder: 4 Omsætning (ex. moms) 101.000.000 Overskud: 1.100.000 Egenkapital: 63.500.000 Antal elever: 5.250 Antal elever EUD/KVU: 1.790 Antal kursister: 3.460 Antal årselever: 861 Antal årselever undervisning: 608 Skolepraktik: 6 årselever Antal årselever skolehjem: 253 Antal overnatninger skolehjem: 50.600 Antal overnatninger kursushotel: 10.400 Antal medarbejdere: 140 Grundareal: 64.000 m 2 Etageareal: 32.000 m 2 Teorilokaler: 45 Værksteder: 29 Låsesystem: 1.593 låse Skolehjemskapacitet: 318 senge Hotelkapacitet: 85 senge Kollegiekapacitet: 70 værelser Kuverter i restaurant/bistro: 200.000 Rugbrød: 50.000 skiver Mælk: 93.000 liter Kartofler: 15,8 tons Kaffe: 350.000 kopper Elevtilfredshed: 7,9 på 10-skala Elevtrivselsanalyse: 78 på 100-skala Uddannelsesaftaler: 332 Køletekniker: 59 nye uddannelsesaftaler Tømrer: 82 nye uddannelsesaftaler Elektriker: 146 nye uddannelsesaftaler Plastmager: 45 nye uddannelsesaftaler Bestået grundforløb: 183 Køletekniker: 36 bestået grundforløb Tømrer: 65 bestået grundforløb Elektriker: 39 bestået grundforløb Plastmager: 43 bestået grundforløb Bestået svendeprøve: 387 Køletekniker: 51 bestået svendeprøve Tømrer: 88 bestået svendeprøve Tækkemand: 16 bestået svendeprøve Elektriker lys og energi: 143 bestået svendeprøve Elektriker S&R: 39 bestået svendeprøve Elektriker kom: 14 bestået svendeprøve Elmontør: 9 bestået svendeprøve Plastmager: 27 bestået svendeprøve Diverse prøver/certifikater: 1.925 Kølecertifikat: 286 kategori II certifikater (F-gas) Køleteknisk prøve teoretisk: 125 Køleteknisk prøve praktisk: 85 Kølemontørcertifikater: 250 Loddecertifikater: 71 Farligt gods: 450 ADR certifikater Plastsvejsecertifikater: 241 Laus: 417 certifikater Energireduktion på udførte forbedringer: 39 % side 21 af 21