Indledning... 2. Opsamling... 4. Beskæftigelsesministerens mål for 2014... 7

Indledning... 2 Opsamling... 4 Beskæftigelsesministerens mål for 2014... 7 Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats... 8 Strategi og indsatser for de unge... 10 Strategi og Indsats for borgere på langvarig offentlig forsørgelse... 11 Strategi og indsatser langtidsledighed... 12 Indsats for en tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder... 13 Samlet oversigt over udfordringer, strategi og mål... 15 Budget for beskæftigelsesindsatsen... 19 LBR Vejles strategi... 20 Mål for 2015... 21 Indledning og læsevejledning Kommunerne skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, der beskriver strategi og målsætning for beskæftigelsesindsatsen i den enkelte kommune. Beskæftigelsesplanen har en tæt sammenhæng til blandt andet sygedagpengestrategien, strategien for overførselsindkomsternes udvikling og frikommunen, som alle løber frem til 2015. Derfor besluttede Byrådet i 2013 at udarbejde en flerårig beskæftigelsesplan med langsigtede spor, der dækker perioden 2013-2015. En flerårig plan skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de politiske målsætninger, den strategiske prioritering og tilrettelæggelsen af hele beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesplanen for 2015 skal derfor ses som et tillæg til den eksisterende beskæftigelsesplan fra 2013. Dermed sikres der kontinuitet i beskæftigelsesindsatsen samtidig med, at nye prioriteringer og fokusområder bliver indarbejdet. I Beskæftigelsesplan 2013-2015 er de langsigtede spor beskrevet. Det drejer sig om de overordnede politikker og strategier: Vejle Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Job er vækst for alle, og hvor målsætningen er at øge udbuddet af arbejdskraft Frikommunen Fokus på borgeren og resultater Strategi for overførselsindkomsternes udvikling I Vejle har alle noget at byde på, og hvor der er en kobling til Vejle Kommunes Erhvervspolitik, hvor det politiske mål er at skabe vækst for virksomhederne i Vejle Kommune. Disse fungerer som pejlemærker for hele Vejles indsats, og der går en klar linje fra de overordnede politikker og strategier til indsatsen for den enkelte borger i Jobcenteret. 2

I forhold til 2014 De udmeldte ministermål for 2015 er en videreførsel af målene for 2013 og 2014. Dog er der en præcisering i forhold til mål 2, hvor der ikke udelukkende skal være fokus på forebyggelse af førtidspension. Fokus skal også være på at styrke indsatsen over for alle langvarige modtagere af offentlig forsørgelse, så flere opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet Vil der ikke være et voldsom skift i indsatserne der vil i 2015 være tale om de samme skærpede og prioriterede indsatser. De strategier og indsatser, der er beskrevet for hvert ministermål i Beskæftigelsesplan 2013-2015 er derfor fortsat gældende Vil der i Beskæftigelsesplan 2015 være en beskrivelse af, hvordan blandt andet kontanthjælpsreform, den kommende erhvervsskolereform og udspil til beskæftigelsesreform, har indflydelse på de enkelte ministermål. Dette vil fremgå i afsnittet Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats. Da Beskæftigelsesplan 2015 skal betragtes som et tillæg til Beskæftigelsesplan 2013-2015, vedlægges denne som baggrundsmateriale. For et hurtigt overblik over indholdet i beskæftigelsesplanen henvises der til opsamlingen i næste afsnit samt den samlede grafiske oversigt over Vejles udfordringer, strategi og mål sidst i beskæftigelsesplanen. 3

Opsamling Som det var gældende for Beskæftigelsesplanen for 2013-2015, så skal Beskæftigelsesplan 2015 sikre, at der er sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som Vejle står over for og de mål og indsatser, som skal anvendes i løsningen af dem. Vejles overordnede udfordring består fortsat i, at borgerne skal hjælpes hurtigst muligt i job eller uddannelse, så de ikke ender på en langvarig offentlig forsørgelse, men derimod bliver selvforsørgende og kan tage hånd om eget liv. I den forbindelse handler det for Vejle om at sikre og matche arbejdskraftudbuddet med efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Dermed modvirkes det, at der opstår mangelsituationer eksempelvis gennem opkvalificering af de ledige målrettet mod områder, hvor der er jobåbninger. Unge Ministerens mål i forhold til ungeområdet er at sikre, at flere unge får en uddannelse. De overordnede beskæftigelsespolitiske udfordringer er at sikre, at: Flere unge skal påbegynde og gennemføre en uddannelse Unge med udfordringer skal gøres klar til at tage en uddannelse Mindske frafald på uddannelserne Undgå at unge starter voksenlivet på kontanthjælp Mindske tilbagefald til offentlig forsørgelse Kompetencer skal matche krav og efterspørgsel Vejles strategi og indsats for at løse udfordringerne: Understøtte at så mange unge som muligt starter af sig selv på en ungdomsuddannelse efter grundskolen Fokus på en differentieret og individuel indsats Fokus på uddannelsesrettet indsats og indsats i uddannelsesmiljøet Samarbejde på tværs o Sikre en helhedsorienteret og tværgående indsats over for de unge ved et godt samarbejde mellem de forskellige aktører på området; ex Jobcenteret, uddannelsesinstitutionerne, UU og øvrige kommunale forvaltninger i forhold til at få flere i uddannelse samt at fastholde de unge i uddannelsen o Styrke samarbejdet på tværs af kommunen i forhold til unge med lettere stofmisbrug o Samarbejde med boligsociale områder Forebyggende indsats o Øget brug af forskellige former for mentorstøtte, både for de ikke uddannelsesparate unge, men også for at forebygge frafald og sikre efterværn mod tilbagefald. o Aktiv rådgivning allerede fra det første møde med den unge for at sikre, at den unge ikke bliver en sag o Informationskampagner på uddannelsesinstitutionerne omkring konsekvenser ved at komme på kontanthjælp Synliggøre jobåbninger for de unge de unge med uddannelse skal i job på ordinære vilkår hurtigst muligt Udvikling af de unges kompetencer udvikling og opkvalificering af unge, som ikke har en uddannelse eller skal bygge videre på en 4

Indsats for de ikke-uddannelsesparate, så man sikrer, at de hurtigst muligt, og inden for det år, der er til rådighed, starter på en uddannelse Borgere på langvarig forsørgelse Ministermålet i forhold til borgere på langvarig forsørgelse er at sikre en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Udfordringerne i den forbindelse er: Antallet af borgere på langvarig forsørgelse er stigende Styrke etableringen af ressourceforløb Stort behov for flere fleksjobforløb Der er et aktuelt og fremtidigt behov for et rummeligt arbejdsmarked Udfordringerne løses ved at: Stigende anvendelse af ressourceforløb og en styrkelse af det tværfaglige samarbejde på tværs i kommunen, sundhedsvæsenet, foreningslivet og virksomhederne Tidlig tværfaglig og helhedsorienteret indsats for de svagere grupper (kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere) for at sikre, at de får / bevarer tilknytning til arbejdsmarkedet Koordineret sagsbehandling Bevare tilknytning til arbejdsmarkedet for sygemeldte med job Screening ift. risikoparametre og forebyggende indsats Styrke samarbejdet med virksomhederne om rummelige arbejdspladser Anvende særlige støtteforanstaltninger, som mentor, arbejdsredskaber og personlig assistance Langtidsledige Ministermålet i forhold til langtidsledige er at bekæmpe den nuværende langtidsledighed og yde en tidlig og forebyggende indsats over for ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige. Vejles udfordringer i den forbindelse består i: Behov for tidlig identifikation af risikogrupper for langtidsledighed Langvarige sager De ledige kan ikke forvente at få job inden for samme branche De langtidsledige har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet igen Udfordringerne imødekommes ved: Afdække målgruppen tidligt vha. screening ud fra risikomarkører Tidlig, forebyggende og aktiv indsats for nyledige, i form af eksempelvis Aktiv Rådgivning, hvor der vejledes om uddannelses- og jobmuligheder Individuel indsats for de personer, der allerede er langtidsledige Understøtte faglig og geografisk mobilitet Bevare jobfokus for målgruppen, for eksempel gennem virksomhedsrettet aktivering Målrettet og sammenhængende opkvalificering, eksempelvis jobrotation og privat løntilskud kombineret med opkvalificeringskurser Samarbejde med A-kasser og uddannelsesinstitutioner om en sammenhængende og individuel indsats og en fælles holdning i forhold til den lediges rådighed 5

Virksomhedsservice Ministermålet i forhold til virksomhederne er, at samarbejdet omkring beskæftigelsesindsatsen skal styrkes. Udfordringerne i den forbindelse er: Der samarbejdes med relativt få virksomheder Jobcenteret skal vedligeholde og udbygge samarbejdet med virksomhederne Virksomhederne skal fungere som en aktiv medspiller i beskæftigelsesindsatsen Behov for at øge de virksomhedsrettede aktiviteter Behov for at samarbejde om en bredere gruppe af ledige Virksomhederne skal have kvalificeret arbejdskraft Jobcenteret skal have tilstrækkeligt kendskab til det lokale arbejdsmarked Virksomheder skal kunne fastholde og uddanne nuværende arbejdskraft Udfordringerne løses ved: Fokus på en stor spredning på brancher ift. samarbejde og aktivering med størst fokus på de brancher, der beskæftiger mange medarbejdere, og hvor der forventes behov for arbejdskraft fremadrettet Individuel og professionel service over for virksomhederne, herunder én fast kontaktperson Synliggøre det opsøgende arbejde ude på virksomhederne Samarbejde med virksomheder om at synliggøre jobåbninger Jobcentret skal betragtes som et formidlingsbureau med fokus på brancher med mangel på arbejdskraft Skabe rammerne for og incitamenterne til, at virksomhederne er rummelige og tager socialt ansvar 6

Beskæftigelsesministerens mål for 2014 Beskæftigelsesministeren har udmeldt nedenstående fire mål for jobcentrene i 2015 Ministermål 1 Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så man sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Ministermål 2 Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Der skal prioriteres en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er ligeledes vigtigt, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Ministermål 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes. Jobcentrene skal have fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Ministermål 4 En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Jobcentrene skal have et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. Der vil blive udarbejdet konkrete mål for Vejle efter budgetvedtagelsen. Målene vil fremgå som et bilag til Beskæftigelsesplan 2015. Målene behandles i Arbejdsmarkedsudvalget i forbindelse med, at budgetforliget skal udmøntes. 7

Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Det er de udmeldte ministermål, der sætter den overordnede ramme for de vigtigste indsatsområder i beskæftigelsesindsatsen. Som nævnt i indledningen er Frikommunen og Strategi for overførselsindkomsternes udvikling også med til at sætte retningen for de indsatser, der skal imødekomme udfordringerne på beskæftigelsesområdet i Vejle Kommune. Udfordringer, strategi og indsatser er grundigt beskrevet i Beskæftigelsesplan 2013-2015, og gælder således også for dette tillæg til beskæftigelsesplanen. Dertil kommer nye reformer og det interne styringskoncept, som også har indvirkning på de indsatser, der tilrettelægges for 2015. Fleksjob- og førtidspensionsreformen Hovedformålet med fleksjob- og førtidspensionsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013, er at reducere antallet af borgere på permanent offentlig forsørgelse. Reformen sikrer desuden, at ordningerne med førtidspension og fleksjob bevares således, at borgere, der ikke kan arbejde, også fremover har et forsørgelsesgrundlag. Dette gøres ved en helt særlig målrettet indsats, som primært går ud på at opstille alternativer til førtidspension og fleksjob, og støtte og opkvalificere borgerne til at blive selvforsørgende på anden vis. En vigtig indsats er anvendelsen af ressourceforløb. Indsatsen i ressourceforløbet bliver tilrettelagt individuelt og indeholder en helhedsorienteret, tværfaglig og sammenhængende indsats med beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud. Formålet er at få afklaret sygdomsforløbet og vejen tilbage til arbejde eller uddannelse. Under hele ressourceforløbet modtages en ydelse, der i niveau svarer til kontanthjælpen. Ydelsen er ikke afhængig af formue eller ægtefællens indkomst Kontanthjælpsreform I kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft pr. 1. januar 2014, er der stort fokus på de unge. Kontanthjælpen afskaffes for alle unge under 30 år uden uddannelse, og erstattes af uddannelseshjælp. Samtidig er der skabt et nyt kontanthjælpssystem for voksne og unge med uddannelse. Derudover er der krav om, at man skal arbejde for sin kontanthjælp, og der skal være en helhedsorienteret indsats for personer med komplekse problemer. Formålet med kontanthjælpsreformen er at forebygge langvarig offentlig forsørgelse. Målet er, at de unge får en uddannelse, og at flere får mulighed for at blive en del af arbejdsfællesskabet, og derved realisere deres potentiale. Indsatsen skal tage udgangspunkt i det enkelte menneskes kompetencer og konkrete udfordringer ud fra en opfattelse af, at alle mennesker ønsker at blive en del af arbejdsfællesskabet. Erhvervsskolereform I den kommende erhvervsskolereform stilles der blandt andet større krav til de unge i form af en stramning af adgangskravene til erhvervsuddannelserne. Samtidig er timeantallet øget på uddannelserne, og motion indgår som en fast del af skemaet. Med det øgede uddannelsesfokus for de unge under 30 år, og stramningen af adgangskravene til erhvervsuddannelserne, får Jobcenteret en rolle i at sikre, at flere unge påbegynder og gennemfører en uddannelse, og at de unge kan blive klædt på til jobåbningerne på arbejdsmarkedet. 8

Sygedagpengereform I sygedagpengereformen, hvor første del træder i kraft pr. 1. juli 2014, og anden del pr. 1. januar 2015, er der følgende hovedpunkter: Alle sygemeldte skal fremover have revurderet deres sag efter seks måneder. Sygemeldte, der ikke opfylder betingelserne for at få forlænget deres sygedagpenge, starter på det tidspunkt i et ressourceforløb Jobafklaringsforløb hvis sygedagpengene ikke kan forlænges Ny opfølgningsmodel og visitationsregler Trappemodel for kategori 2-sager Fast track mulighed for ekstraordinært tidlig indsats Der indføres en ny særlig forlængelsesregel for personer med livstruende og alvorlig sygdom jvf. en diagnoseliste, hvor de bliver sikret sygedagpenge under hele sygdomsforløbet. Derudover ønsker regeringen, at sygemeldte i en forsøgsperiode på tre år får mulighed for at afvise at deltage i behandling, uden at de mister forsørgelsesgrundlaget. Afvisning af et behandlingstilbud skal forelægges den kliniske funktion, som er regionens lægefaglige forum et forum, som blev indført med fleksjob- og førtidspensionsreformen. Den kliniske funktion skal foreslå alternativ behandling. Udspil til reform af beskæftigelsesindsatsen Regeringen har i april 2014 offentliggjort udspil til en reform af beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige med titlen Vejen til varig beskæftigelse den enkelte i centrum. Reformudspillet angiver som hovedformål, at flere skal i varig beskæftigelse. Uddannelse skal erstatte aktivering, og der skal flyttes penge fra aktivering til uddannelse til ufaglærte og ledige. Nogle af hovedpunkterne i reformudspillet er: En indsats med udgangspunkt i den ledige, og mere ansvar til den enkelte Mulighed for to års uddannelsesorlov Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse Bedre brug af virksomhedsrettede tilbud Virksomhederne som en aktiv medspiller Udspil til beskæftigelsesreformen er på flere centrale områder lig den kurs, Jobcenteret allerede har lagt med fokus på færre proceskrav og en individuel indsats over for den enkelte ledige. Styringen af beskæftigelsesindsatsen Der er udarbejdet et internt styringskoncept, som sætter rammerne for, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal styres i Vejle. Styringskonceptet skal sikre, at der er sammenhæng mellem den vedtagne beskæftigelsespolitik både den nationale og lokale og den indsats, der iværksættes. Herudover er formålet at tydeliggøre, hvordan der styres, hvilke mål der styres efter samt at sikre målopfyldelse. Beskæftigelsesplanen indgår som et vigtigt led i styringskonceptet. Her vedtages overordnede mål for indsatsen i forhold til de politiske prioriteringer og den økonomiske ramme, der er til rådighed. Desuden fastsættes de overordnede beskæftigelsesindsatser, der skal imødekomme målene. Målene og indsatsen bliver yderligere nedbrudt og konkretiseret i de virksomhedsplaner, som udarbejdes i de forskellige afdelinger i Jobcenter Vejle. 9

Strategi og indsatser for de unge (Ministermål 1) Specielt de unge har været sårbare over for de seneste års konjunktursituation. Unge uden uddannelse har særligt i nedgangstider svært ved at få og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. De unge uden uddannelse er i særlig risiko for at blive berørt af ledighed og udgør derfor igen i år et fokusområde i Jobcenteret. Det gælder både for de uddannelsesparate unge og de aktivitetsparate unge. Udgangspunktet er, at alle også de unge har noget at byde på. Dette er også nødvendigt i forhold til kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2014. Her er der et stort uddannelsesmæssigt fokus på netop de unge under 30. De uddannelsesparate bliver mødt med et uddannelsespålæg, og de aktivitetsparate skal have en uddannelsesrettet indsats. I den kommende erhvervsskolereform stilles der større krav til de unge i form af en stramning af adgangskravene til erhvervsuddannelserne. Jobcenteret vil således fortsat have en rolle i at sikre, at flere unge påbegynder og gennemfører en uddannelse, og at de unge kan blive klædt på til jobåbningerne på arbejdsmarkedet. Andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, har udviklet sig positivt over de senere år. Dog er der 32 % (1.389 personer) af de unge i Vejle, som ikke har eller er i gang med en uddannelse, som modtager offentlig forsørgelse. Der er derfor et stort potentiale for at øge antallet af unge, der kommer i gang med en uddannelse. Jobcentret har en vigtig rolle i forhold til at klargøre, rådgive og motivere de unge til uddannelse. Der skal være en tydelig vejledning af de unge, og flere informationer om, hvor der er jobmuligheder. Det kan være i form af for eksempel snusepraktikker, opkvalificering før uddannelsesstart og mentorstøtte. Den klargørende indsats er med til at sikre, at de unge ved, hvad uddannelserne indebærer, så de kan træffe det rigtige uddannelsesvalg. Når de unge vælger en uddannelse, der matcher den enkelte unges kompetencer og interesser, øger det chancen for, at den unge også gennemfører uddannelsen. For at styrke muligheden for at flere unge påbegynder og gennemfører en uddannelse, har fokus været på etableringen af Study Support Center (SSC) samt en individuel indsats i form af mentorstøtte. I marts 2013 åbnede SSC på Campus Vejle som et samlet tilbud til den unge om vejledning og sparring vedr. uddannelse og beskæftigelse. Jobcenteret bidrager ved at levere økonomisk og beskæftigelsesmæssig rådgivning til de unge. Øvrige partnere i SSC er Syddanske Erhvervsskole, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Campus Vejle. Ved at samle de enkelte aktører og kompetencer på området på én adresse, er det lettere for de unge at navigere i vejlednings- og rådgivningssystemet. I SSC kan den unge få råd og vejledning før, under og videre i uddannelsen. Dette styrker overgangen til uddannelse og muligheden for at fastholde den unge i uddannelse. Derudover sikrer man en helhedsorienteret indsats på ungdomsuddannelsesområdet samt et koordineret samarbejde på tværs af institutioner og myndighedsområder. Netop samarbejde på tværs og en indsats i et miljø, hvor uddannelse er i centrum, er også elementer i kontanthjælpsreformen. Der skal derfor være en videreudvikling af SSC i 2015. Når indsatsen foregår i et uddannelsesmiljø og ikke i 10

jobcentret, kan det medvirke til, at de unge i højere grad får fokus på uddannelse og ser sig selv som en del af uddannelsesmiljøet. Ligeledes kan det styrke samspillet om ungeindsatsen. Der har i de tidligere år også været gode resultater med anvendelse af mentorstøtte som en forebyggende indsats for de uddannelsesparate unge med henblik på fastholdelse i uddannelse og sikre efterværn mod tilbagefald. Da flere unge forventes at påbegynde en uddannelse, vil der være behov for øget brug af fastholdelsesmentorer. For at gøre de aktivitetsparate unge klar til uddannelse, skal der være en styrket aktiv indsats, hvor der bliver lavet en målrettet individuel og differentieret plan. De aktive indsatser for denne gruppe af unge kan eksempelvis være virksomhedspraktik, læse-, skrive- eller regneundervisning eller mentorstøtte. De aktivitetsparate unge vil ofte have udfordringer ud over ledighed eller manglende uddannelse. De vil derfor have behov for indsatser uden for beskæftigelsesområdet i form af eksempelvis sociale eller sundhedsmæssige indsatser. Det er derfor vigtigt med en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Jobcenteret vil blandt andet styrke samarbejdet på tværs af kommunens sektorer i forhold til unge med lettere stofmisbrug. Også på det boligsociale område er der et styrket samarbejde på tværs. I april startede et toårigt projekt i boligområdet Løget i Vejle. Projektet intensiverer indsatsen for at få ledige i boligområdet i uddannelse eller beskæftigelse. Der er tilknyttet sociale mentorer i projektet, som fysisk bliver placeret i boligområdet. De indgår i samarbejde med de boligsociale medarbejdere i boligforeningen samt kommunens øvrige forvaltninger, når det er relevant. Med dette samarbejde kan man i fællesskab arbejde med hele spekteret af barrierer hos de unge. Aktiv rådgivning er iværksat for at sikre, at den unge ikke bliver en sag. Dette tiltag vil fortsætte i 2015, hvor de unge modtager den aktive rådgivning allerede første gang, man henvender sig i Jobcentret. Der sættes ind med tidlig kontakt og økonomisk rådgivning i forhold til at skabe en god dialog med uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Udover den tidlige indsats ydes der en forebyggende indsats mod, at de unge påbegynder et kontanthjælpsforløb. Jobcenteret anvender blandt andet oplysningskampagner og informationsmøder på uddannelsesinstitutioner, hvor der informeres om konsekvenserne ved at være på kontanthjælp. Strategi og Indsats for borgere på langvarig offentlig forsørgelse (Ministermål 2) Fleksjob- og førtidspensionsreformen, kontanthjælpsreformen samt den kommende sygedagpengereform fordrer alle, at der skal gennemføres en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats for borgere på langvarig offentlig forsørgelse. Hovedområderne i reformerne er en helhedsorienteret, forebyggende og tidlig indsats med anvendelse af rehabiliteringsteams og ressourceforløb. I Vejle gennemføres en tidlig og forebyggende indsats eksempelvis i forhold til at fastholde sygemeldtes tilknytning til arbejdspladsen under sygemelding, og bevare kontanthjælpsmodtagers relation til arbejdsmarkedet gennem virksomhedspraktikker eventuelt med en mentor tilknyttet. 11

For at kunne skabe de gode resultater er det vigtigt, at man tidligt kan identificere personer med høj risiko for at forblive på langvarig forsørgelse. Alle borgere på blandt andet kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse screenes derfor, og ressourcerne prioriteres på de grupper, som har størst risiko for at komme eller forblive på langvarig forsørgelse. For de borgere, som er i risiko for at ende på varig offentlig forsørgelse i form af førtidspension, skal der iværksættes ressourceforløb. Derved kan de kan få den tværfaglige og helhedsorienterede indsats, som kan sikre, at førtidspension ikke bliver aktuelt. En koordineret sagsbehandling fra starten er derfor yderst vigtig jo før, der sættes ind, jo bedre. En helhedsorienteret og koordineret indsats stiller krav til samarbejdet mellem de mange forskellige aktører. Det er vigtigt, at der er fokus på, at der er tale om en fælles opgave, som skal løftes på tværs. Helhedstanken er væsentlig. At få flyttet folk fra passiv forsørgelse til aktiv, er ikke kun en opgave for Jobcenteret. Et velfungerende samarbejde mellem de enkelte udvalg, forvaltninger, sundhedsvæsnet og virksomhederne er derfor altafgørende. Der er gennem de senere år sket en stigning i antallet af svage kontanthjælpsmodtagere i Vejle. Især antallet af svage kontanthjælpsmodtagere med lange forløb er steget. Stigningen med lange forløb på offentlig forsørgelse i løbet af 2013 hænger til dels sammen med førtidspensionsreformen. Færre kontanthjælpsmodtagere tilkendes førtidspension end tidligere. Udfordringen bliver at sikre, at kontanthjælpsgruppen ikke blot stiger i takt med, at tilgangen til førtidspension begrænses. Det er derfor vigtigt, at kontanthjælp ikke bliver til en passiv erstatning for førtidspension og ressourceforløb. Der kan desuden være en udfordring i at fremskaffe fleksjob til de borgere, der har en meget begrænset arbejdsevne. Et godt samarbejde med virksomhederne i Vejle og omegn om rummelige arbejdspladser er derfor afgørende. For borgere i fleksjob skal der være fokus på den fortsatte udvikling af arbejdsevnen og det timetal, de er i stand til at arbejde. I takt med at flere og flere borgere skal have en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, vil styringen og organiseringen heraf have stor betydning. Dette skal blandt andet sikre, at der er en tilstrækkelig kapacitet i den tværfaglige indsats. Strategi og indsatser langtidsledighed (Ministermål 3) Strategien i forhold til bekæmpelse af langtidsledighed vil også i 2015 bestå af en tidlig forebyggende indsats samt en individuel indsats for de borgere, der allerede er langtidsledige. Langtidsledigheden i Vejle har igennem 2013 ligget på et stabilt niveau, men med en stor forskydning over mod flere langtidsledige kontanthjælpsmodtagere og færre langtidsledige A-dagpengemodtagere. Dette skyldes især, at mange A-dagpengemodtagere har opbrugt deres dagpengeret. Det er vigtigt, at den udvikling bremses, og at langtidsledigheden bekæmpes. Der er fokus på den tidlige og forebyggende indsats. Den består af aktiv rådgivning, hvor den ledige får økonomisk rådgivning og bliver vejledt om uddannelse og jobmuligheder. Dette skal sikre en høj omsætning blandt de nyledige, således de kommer hurtigt tilbage i job eller uddannelse. I Vejle screenes de ledige tidligt efter nogle bestemte risikomarkører, blandt andet alder, kompetencer og tilknytning til arbejdsmarkedet. Denne screening skal hjælpe til at afdække 12

målgruppen tidligt. På den måde kan der tidligere i forløbet planlægges en sammenhængende og målrettet indsats. Det kan eksempelvis bestå af virksomhedsrettede tiltag kombineret med målrettet opkvalificering. Der er etableret samarbejde med A-kasserne om A-dagpengemodtagere, der er langtidsledige eller i risiko for at blive det. Samarbejdet omfatter ca. fire A-kasser, og der samarbejdes om en bred tværfaglig og individuel kompetenceafklaring. Herudover skal samarbejdet også være med til at understøtte en fælles holdning mellem A-kasse og jobcenter, således at den ledige har en tilpas faglig og geografisk mobilitet samt en realistisk jobsøgning. Der vil være et øget fokus på den virksomhedsrettede indsats. Den er vigtig i forhold til den faglige mobilitet, da den kan bruges som redskab til at give de ledige kendskab til andre brancher, og derigennem få viden om og inspiration til et muligt brancheskifte. Derudover er der mulighed for at opnå en bedre effekt i forhold til at få de ledige tilbage i job eller uddannelse. Indsats for en tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder (Ministermål 4) Erfaringer viser, at det er via de virksomhedsrettede aktiviteter, borgerne kommer tættest på arbejdsmarkedet, og derfor også har den største mulighed for at komme i job. Både i kontanthjælpsreformen og i regeringens udspil til reform af beskæftigelsesindsatsen peger man på, at virksomhederne skal være en aktiv medspiller, og at der skal være et øget fokus på de arbejdsmarkedsrettede indsatser. Der er derfor stor opmærksomhed på at forbedre samarbejdet med virksomhederne om den aktive beskæftigelsesindsats. Virksomhedsindsatsens kerneopgave vil stadig være at skaffe plads til ledige og sygemeldte på arbejdsmarkedet, at synliggøre de ledige jobåbninger i virksomhederne, at understøtte virksomhedernes rekruttering samt at fastholde sygemeldte i deres job. For at kunne opfylde dette, er det en forudsætning, at Jobcenter Vejle betragtes som en naturlig og professionel samarbejdspartner for virksomhederne. Det kræver fokus på et højt serviceniveau i form af hurtige svar på forespørgsler, kompetent rådgivning, smidig sagsbehandling mv. I Vejle har man siden 2013 arbejdet med et styrket fokus på virksomhedsservice. Virksomhederne bliver opfattet som den vigtigste samarbejdspartner, og man arbejder ud fra overskriften én indgang herunder, at virksomhederne har én kontaktperson i Jobcentret, mens serviceopgaven løses. Jobcenteret har udarbejdet en strategi, der sikrer et samlet fokus på virksomhedsservice hos alle medarbejdere i Jobcenteret. Medarbejderne er derfor klædt på til at kunne opfylde målsætningen om at være en naturlig samarbejdspartner. Der har blandt andet været undervisningsforløb i virksomhedsservice for alle ansatte med virksomhedskontakt. Forløbet har skullet opbygge en ensartet servicekultur over for virksomhederne. Derudover er der udpeget syv arbejdsmarkedsguider, som er Jobcenterets svar på én indgang for virksomhederne i Vejle Kommune. Det er også vigtigt, at Jobcentret kender det lokale arbejdsmarked, og dets behov for arbejdskraft. Ved at så mange job som muligt er synlige for de ledige, får virksomhederne et bredere rekrutteringsgrundlag. Nogle virksomheder har svært ved at rekruttere til ledige stillinger, selv om ledigheden fortsat er relativ høj. Det kan eksempelvis være 13

inden for særlige brancher, hvor der er specialiserede kvalifikationskrav, manglende synliggørelse på jobnet mv. Det er for eksempel i sådanne situationer, at det er vigtigt, at virksomhederne involverer det lokale jobcenter, og går i dialog om deres konkrete rekrutteringsbehov. Således vil Jobcentret også kunne betragtes som et formidlingsbureau med fokus på brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft. I forhold til formidling af job, har man netop igangsat et projekt i Jobcentret, hvor der indgås aftale med op til ti virksomheder om emnebankformidling. Projektet går ud på hurtigt at formidle motiverede og relevante ledige (med de rette kvalifikationer) til de virksomheder, der er indgået aftale med. Senere er det tanken, at der også indgås aftale med de samme ti virksomheder om formidling af job til ledige, som har længere ledighed bag sig, og som har udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet. Det kan være kvalifikationsgab, helbredsproblemer, fremmødeproblemer og lignende. Projektet er med til at understøtte, at Jobcentret kan tilbyde virksomhederne en fleksibel rekrutteringsform. På længere sigt vil det også skabe plads til udsatte grupper på arbejdsmarkedet, der kan have gavn af at få foden inden for i rummelige virksomheder via eksempelvis praktik eller fleksjob. Det er vigtigt med en god kontakt og et godt kendskab for at kunne sikre kvalitet og koordinering i virksomhedsindsatsen. Det oparbejdede samarbejde skal vedligeholdes og udbygges. Derudover skal de gode historier formidles, og det opsøgende arbejde på virksomhederne synliggøres. Her kunne nævnes rekruttering af arbejdskraft til virksomhederne, fastholdelse af de medarbejdere, der allerede er ansat, særlige virksomhedsrettede ordninger for ledige og virksomhedsservicering i almindelighed. Ved at markedsføre det eksisterende samarbejde og de igangværende tiltag, kan man øge interessen hos de øvrige virksomheder både inden for og uden for kommunen. Samarbejdet med virksomhederne har også en vigtig rolle i forhold til at fastholde ansatte i job, når de rammes af eksempelvis sygdom eller nedslidning. Dette for eksempel gennem forebyggende indsatser eller fastholdelsestiltag som delvise raskmeldinger, hvor den sygemeldte bevarer en tilknytning til sin arbejdsplads. 14

Samlet oversigt over udfordringer, strategi og mål Udfordring Strategi Mål og indsats Unge: Flere unge skal påbegynde og gennemføre en uddannelse Unge med udfordringer skal gøres klar til at kunne tage en uddannelse Mindske frafald på uddannelserne Undgå, at unge starter voksenlivet på kontanthjælp Mindske tilbagefald til offentlig forsørgelse Kompetencer skal matche krav og efterspørgsel Forebyggende indsats Differentieret og Individuel indsats Tidlig og aktiv indsats Udvikling af kompetencer Metoder og værktøjer Uddannelsespålæg til de uddannelsesparate Uddannelsesrettet indsats til de aktivitetsparate Klargøre, rådgive og motivere de unge til uddannelse Øget brug af mentorstøtte både for ikke uddannelsesparate unge, men også for at forebygge frafald og sikre efterværn mod tilbagefald Aktiv Rådgivning fra det første møde med den unge for at sikre, at den unge ikke bliver en sag Oplysningskampagner og informationsmøder Synliggøre jobåbninger for de unge Sikre en helhedsorienteret indsats over for de unge ved et godt samarbejde mellem de forskellige aktører på området ift. at få flere i uddannelse samt fastholde dem o Videreudvikling af Study Support Center o Samarbejde på det boligsociale område o Fokus på unge med lettere stofmisbrug Samarbejde på tværs 15

Udfordring Strategi Mål og indsats Borgere på langvarig forsørgelse Forebyggende indsats Metode og værktøjer Stigende anvendelse af ressourceforløb Antal borgere på langvarig forsørgelse er stigende Styrke etablering af ressourceforløb Der er et fremtidigt behov for et rummeligt arbejdsmarked Stort behov for flere fleksjobforløb Tidlig og aktiv indsats Udvikling af kompetencer Tidlig tværfaglig og helhedsorienteret indsats for de svagere grupper (kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere) for, at de får / bevarer tilknytning til arbejdsmarkedet Koordineret sagsbehandling Styrke tværfagligt samarbejde på tværs i kommunen ift. ressourceforløb Screening ift. risikoparametre og forebyggende indsats Fokus på helhedstanken, og at det er en fælles opgave de forskellige aktører i mellem, ex de enkelte forvaltninger, sundhedsvæsnet og virksomhederne Styrke samarbejdet med virksomhederne om rummelige arbejdspladser Samarbejde på tværs Anvende særlige støtteforanstaltninger, som mentor, arbejdsredskaber og personlig assistance 16

Udfordring Langtidsledige Behov for tidlig identifikation af risikogruppe til langtidsledighed De udfaldstruede Strategi Forebyggende indsats Tidlig og aktiv indsats Metode og værktøjer Afdække målgruppen tidligt vha. screening ud fra risikomarkører Mål og indsats Tidlig, forebyggende og aktiv indsats for nyledige, i form af ex Aktiv Rådgivning, hvor der vejledes om uddannelses- og jobmuligheder Individuel indsats for de personer, der allerede er langtidsledige Langvarige sager Understøtte faglig og geografisk mobilitet Ledige kan ikke forvente at få job inden for samme branche Jobskabelse Bevare jobfokus for målgruppen, ex gennem virksomhedsrettet aktivering Målrettet opkvalificering, ex. jobrotation og privat løntilskud Langtidsledige har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet igen Udvikling af kompetencer Samarbejde med A-kasser og uddannelsesinstitutioner om en sammenhængende og individuel indsats Samarbejde på tværs 17

Udfordring Strategi Mål og indsats Virksomhedsservice Jobcentret skal vedligeholde og udbygge samarbejdet med virksomhederne Virksomheder skal fungere som aktiv medspiller i beskæftigelsesindsatsen Øge de virksomhedsrettede aktiviteter Samarbejde om en bredere gruppe af ledige Virksomhederne skal have kvalificeret arbejdskraft Jobskabelse Individuel og professionel service Samarbejde på tværs Metode og værktøjer Fokus på en stor spredning på brancher ift. samarbejde og aktivering Individuel og professionel service over for virksomhederne, herunder én fast kontaktperson Synliggøre det opsøgende arbejde ud på virksomhederne o o o o Rekruttering af arbejdskraft til virksomhederne Fastholdelse af de medarbejdere, der allerede er ansat (A-teamet) Ledige og øvrige i virksomhedsrettede ordninger Almindelig virksomhedsservicering Jobcentret skal have kendskab til det lokale arbejdsmarked Samarbejde med virksomheder om at synliggøre jobåbninger Virksomhederne skal kunne fastholde og uddanne nuværende arbejdskraft Jobcentret skal betragtes som et formidlingsbureau med fokus på brancher med mangel på arbejdskraft Skabe rammerne for, at virksomhederne kan være rummelige 18

Budget for beskæftigelsesindsatsen Den aktive beskæftigelsesindsats i 2015 Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen Budget 2014 mio. kr. Budget 2015 mio. kr. Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper Driftsudgifter ved aktivering Udgifter (konto 5.68.90, gruppering 001-010) 88,2 76,8 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Ikke-forsikrede ledige m.v. Kontanthjælp Udgifter (konto 5.57.73 samt 5.57.74) 110,2 100,3 Antal helårspersoner 1.196 1.211 Enhedsomkostning 0,092 0,083 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (inkl. forrevalidering) Udgifter (konto 5.57.75) 117,6 63,0 Antal helårspersoner 1.405 826 Enhedsomkostning 0,084 0,076 Revalidering Udgifter (konto 5.58.80) 207 17,4 Antal helårspersoner 205 167 Enhedsomkostning 0,084 0,104 Løntilskud mv. til pers. i fleksjob og løntilskud i målgr. 2, nr. 6, jf. LAB (tidl. skånejobs) Udgifter (konto 5.58.81) 3,4 3,2 Sygedagpenge Udgifter (konto 5.57.71) 165,9 136,3 Antal helårspersoner 1.400 1.091 Enhedsomkostning 0,119 0,125 Medfinansiering af dagpenge m.v. til forsikrede ledige Dagpenge i aktive perioder, 50 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto 5.57.78.006) 21,9 25,0 Antal helårspersoner 220 220 Enhedsomkostning 0,100 0,114 Dagpenge i aktive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto 5.57.78.007) Antal helårspersoner Enhedsomkostning Dagpenge i passive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto 5.57.78.008) 166,3 130,5 Antal helårspersoner 1.219 1.007 Enhedsomkostning 0,136 0,130 Arbejdsmarkedsydelse, 50-70 pct. Kommunalt bidrag ** Udgifter (konto 5.57.79) 29,6 Antal helårspersoner 304 Enhedsomkostning 0,097 Forsikrede ledige m.v. Løntilskud forsikrede ledige offentlige og private arbejdsgivere Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 102-105) 10,9 6,2 Antal helårspersoner 150 80 Enhedsomkostning 0,073 0,078 Løntilskud forsikrede ledige - kommunale arbejdsgivere Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 106) 4,7 3,8 Antal helårspersoner 35 30 Enhedsomkostning 0,134 0,127 Løntilskud ved uddannelsesaftaler (voksenlærlinge) Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 013-014) 2,3 2,3 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Jobrotation Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 016-017) 23,0 23,0 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Medfinansiering 50 pct. af befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige ** Driftsudgifter (konto 5.57.78, gruppering 005) - 0,2 Hjælpemidler m.v. til forsikrede ledige og beskæftigede Driftsudgifter (konto 5.68.91, gruppering 006) 0,7 0,7 19

Personlig assistance til handicappede Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 007-008) 11,0 12,18 Hovedkonto 6. Administration mv. Budget 2014 mio. kr. Budget 2015 mio. kr. Administrationsudgifter vedrørende jobcentre og pilotjobcentre Udgifter (konto 6.43.53) 50,1 51,0 LAB: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats * Opgørelsen skal omfatte udgifter og indtægter (dranst 1), men skal være før refusion (dranst 2). Fx hvis en kommune budgetterer at afholde udgifter for 2 mio. kr. og at have indtægter for 0,1 mio. kr. på en ordning, hvor der gives 50 pct. i refusion. Da oplyses ovenfor et budget på 1,9 mio. kr. ** For dagpenge og befordringsgodtgørelse er det således alene kommunens medfinansieringsbi-drag, der skal fremgå, og ikke a-kassens/statens bruttoudgift. LBR Vejles strategi Da LBR som følge af beskæftigelsesreformen nedlægges pr. 1. januar 2015, er der ikke udarbejdet en strategi for 2015. De to år er ikke fuldt sammenlignelige. Det skyldes især lovændringer, hvor der efter vedtagelsen af budget 2014 blev oprettet den nye ordning med Arbejdsmarkedsydelse. Endvidere har sygedagpengereformen medført, at der er oprettet en ny ordning med Jobafklaringsforløb. 20

Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Mål for 2015 Efter Byrådets vedtagelse af Vejle Kommunes budget for 2015, er der udarbejdet konkrete mål for Vejle Kommunes beskæftigelsesindsats for 2015. Målene skal, i det omfang data foreligger, baseres på offentliggjorte data, der muliggør sammenligning med andre kommuner (klynger). Ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så man sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Der eksisterer ikke offentliggjorte tal for, hvor mange unge, der får en uddannelse efter, at de har været på offentlig forsørgelse. Målet for dette ministermål vil derfor i stedet tage udgangspunkt i antallet af unge, der er på forsørgelsesydelsen uddannelseshjælp. Denne målgruppe dækker over unge under 30, som ikke har en ungdomsuddannelse. Et fald i antallet på denne ydelse vil derfor betyde, at flere unge kommer i uddannelse eller job. Andelen af befolkningen på uddannelseshjælp udgjorde i august 2014 1,1 procent i Vejle. Det svarer til en placering midt i klyngen (ud af 19 21 kommuner). Vejles målsætning for ministermål 1: Målet for 2015 er, at Vejle ved udgangen af 2015 skal være blandt de 5 bedst placerede i klyngen vedr. antallet af unge på forsørgelsesydelsen uddannelseshjælp. Ministermål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Der skal prioriteres en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er ligeledes vigtigt, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Dette ministermål dækker over forskellige grupper af borgere, der har behov for en tværgående indsats blandt andet ressourceforløbsborgere, langvarige kontanthjælpsmodtagere, integrationsborgere og sygedagpengemodtagere. For borgere i ressourceforløb, der har komplekse problemer ud over ledighed, arbejder man helhedsorienteret og tværfagligt for at støtte borgeren i at opnå så stor tilknytning til arbejdsmarkedet som muligt. Den tværfaglige indsats skal understøtte borgeren i at tage mest muligt ansvar for eget liv og udvikle egne ressourcer. Alle borgere i et ressourceforløb har en koordinerende sagsbehandler. Langvarige kontanthjælpsmodtagere og integrationsborgere har ligeledes en koordinerende sagsbehandler. På integrationsområdet starter alle borgere med en tværfaglig indsats. Således deltager både UU, Familieafdelingen og andre, så man eksempelvis sikrer, at forældrenes mulighed for deltagelse på det danske arbejdsmarked ikke forhindres af børnepasning, børnenes skolegang og lignende.

Vejles målsætning for ministermål 2: Der er ikke adgang til sammenlignelige data inden for dette ministermål, hvorfor der i stedet måles på brugernes tilfredshed. Målet er, at 80 % af brugerne oplever en tværfaglig, koordineret og sammenhængende indsats. Ministermål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal have fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Der er adgang til data, der viser, hvor meget et jobcenter samarbejder med virksomhederne i kommunen. Samarbejdsgraden er her opgjort i forhold til, hvor mange forskellige virksomheder i kommunen, jobcenteret samarbejder med i forhold til at hjælpe ledige og sygemeldte tilbage i job. I 2013 samarbejdede Vejle med 26 procent af de lokale virksomheder. Den samarbejdsgrad placerer Vejle i den nederste tredjedel af klyngen (22 kommuner). Vejles målsætning for ministermål 4: Målet for 2015 er, at Vejle ved udgangen af året har en samarbejdsgrad med de lokale virksomheder, der er blandt de 10 bedst placerede i klyngen. I Vejle er 22 procent af alle A-dagpengemodtagere aktuelt langtidsledige. For kontanthjælpsmodtagere er andelen 48 procent. Dette placerer samlet set Vejle midt i klyngen (ud af 22 kommuner). Vejles målsætning vedr. ministermål 3: Målet for 2015 er, at Vejle ved udgangen af året skal være blandt de 5 bedst placerede i klyngen vedr. antallet af langtidsledige. Ministermål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Jobcentrene skal have et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. 22